kiropraktoren nr.2 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

More documents

Recommendations

Info

statusartikel publiceret i Ugeskrift for læger <strong>2008</strong>;170(9):713-5. kiropraktor lars Uhrenholt: ”de fleste trafikulykker med whiplashskader sker med hastighedsændringer imellem 5 og 20 km/t.” 2 KIROPRAKTOREN NR.2 <strong>2008</strong> Trafikulykker ved lav hastighed – grænseværdier for whiplash-associated disorders Af Lars Uhrenholt , kiropraktor, ph.d. Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, del af Clinical Locomotion Science Introduktion Indenfor de seneste årtier har der været en betydelig stigning i antallet af personer, der klager over forskelligartede symptomer under ét kaldet Whiplash Associated disorders (WAd), som følge af et whiplashtraume/piskesmældstraume. Mange af disse symptomer, som f.eks. nakkesmerter og skulderågsmerter er forholdsvist afgrænsede smertetilstande, der ofte kan verificeres objektivt og optræder oftest efter kollision ved lav hastighed imellem to køretøjer. Formålet med dette studium var at undersøge, om der findes videnskabelig evidens for en sammenhæng imellem hastighedsændring og/eller blivende materiel skade og risiko for whiplashskade ved trafikulykker ved lav hastighed. Incidens og prevalens Incidensrater og prevalensrater i danmark for WAd kendes ikke præcist, men sundhedsstyrelsen har vurderet, at der i danmark opstår ca. 6.000 nye tilfælde af whiplashskader årligt, om end dette tal formodentligt er et underestimat. Omkring 20 % af de tilskadekomne vil efter ét år have en helt eller delvist nedsat erhvervsevnen, og kroniske symptomer optræder hos omkring 43 % af de oprindeligt tilskadekomne. Grænseværdi for whiplashskade de fleste trafikulykker med whiplashskader sker med hastighedsændringer imellem 5 og 20 km/t. Ved disse hastighedsændringer vil der ofte være ingen eller blot ringe materiel skade på de implicerede biler, og det kan derfor ikke baseret alene på eventuelle blivende deformationer af køretøjerne bestemmes, hvem der vil komme til skade i en given ulykke. der findes ligeledes ingen evidens for en signifikant sammenhæng imellem hastighedsændringen for den tilskadekomnes bil og det eventuelle efterfølgende kliniske forløb af bilens passagerer. Crashtests ved kendte hastighedsændringer uden personskadevoldende effekt illustrerer, at det er muligt at blive udsat for en påkørsel bagfra med den givne hastighedsændring uden at pådrage sig personskade, men er ikke ensbetydende med, at alle andre personer vil forblive uskadte ved den samme påvirkning. Faktisk har en lang række crashtest studier rapporteret om symptomudvikling blandt forsøgspersonerne efter kollisioner ved lav hastighed. Konklusion og perspektiver risikoen for at pådrage sig alvorlige vævsskader efter whiplash er generelt meget lille, men der synes at være evidens, der taler for en markant risiko for lette til moderate symptomer efter lavhastighedskollisioner. der foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel skade eller hastighedsændring, og hvorvidt en whiplashskade opstår ved en given trafikulykke afhænger af en lang række faktorer, f.eks. den enkeltes anatomiske og eventuelle præeksisterende patoanatomiske forhold (biologisk variation). tilstedeværelsen af en whiplashskade som følge af en trafikulykke bør derfor defineres og dokumenteres ved en kritisk individuel klinisk vurdering under hensyntagen til de nærmere traumemekanistiske omstændigheder. Artiklen i sin fulde længde kan downloades gratis på www.ugeskriftet.dk
Af Cornelius Myburgh, kiropraktor, ph.d., forskningsstipendiat, SDU NYT Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik Mit møde med den danske kiropraktorprofession I foråret 2005 afsluttede jeg min ph.d.-afhandling i Social Science Research Methods på University of Stellenbosch i Sydafrika. Det var i den periode, lige efter jeg blev færdig, at jeg igen mødte forhenværende professor Niels Grunnet-Nillson fra Syddansk Universitet. Niels og jeg havde mødt hinanden nogle gange på konferencer, og jeg havde som en del af dataindsamlingsfasen til min afhandling interviewet ham. Min forskning havde gradvist ført mig over i kvalitativ dataanalyse, og det var præcis dette område, som mine kommende værter i Odense var interesserede i. Niels Grunnet-Nillson mente, at en samfundsforsker ville være en god tilføjelse til staben på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, og min opgave som forskningsstipendiat blev at iagttage den danske undervisningsmodel inden for kiropraktik og kliniske biomekanik såvel som at undersøge, hvordan elementerne af det kiropraktiske virke relaterede til uddannelsen. Jeg ankom således til Danmark i februar 2006. Det første, der slog mig om Danmark, var, at danskerne generelt ikke er ulig afrikaanere, som jeg selv. Jeg følte mig med det samme hjemme i Danmark. Uden at kunne definere det nærmere tror jeg, at det har noget at gøre med, at mens jeg hele livet har forsøgt at definere mig selv som afrikaner, så er jeg, når det kommer til stykket, lige så meget europæer. Indtryk fra Danmark Indtil videre har mine oplevelser med kiropraktorprofessionen i Danmark været særdeles positive. Som kiropraktor er jeg yderst stolt af at være et fjernt familiemedlem af professionen, især fordi jeg nok for første gang i mit liv ikke føler mig som en ’kiropraktor-missionær’. De fleste af jer har sikkert prøvet det at skulle forklare folk om vores profession, for at forsikre om, at der ikke er noget hokuspokus involveret. Da jeg ankom til SDU den første dag, blev jeg således yderst overrasket, da jeg fandt ud af, at jeg ikke alene skulle dele kontor med idrætsforskere, men at jeg også skulle undervise på Odense Universitetshospital. Jeg har altid personligt ment, at vekselvirkning mellem forskellige faggrupper er naturligt og positivt, men jeg skulle alligevel vænne mig til, at kiropraktorer, praktiserende læger og andre akademikere læser og arbejder sammen i Danmark. Dette er noget, som jeg håber, vil have afsmittende virkning i andre lande. Jeg er selvfølgelig ikke så naiv at tro, at status quo i Danmark er opnået automatisk og uden større modstand. Der er, imidlertid, en række unikke udviklinger, der gør, at den lokale danske profession adskiller sig fra resten af verden. Undervejs i mit ophold har jeg for eksempel haft en del kontakt til NIKKB. For mig at se, er selve konstruktionen af instituttet og dets arbejde ganske unikt. Jeg kender ikke til en lignende organisation med en solid ekstern finansiering, der handler helt efter professionens interesser. Instituttet har således en oplagt mulighed for at påvirke mange facetter af kiropraktorpraksis i Danmark, og NIKKB er efter min mening en bidragende årsag til, at den danske kiropraktorprofession har opnået den succes, som den har i dag. Jeg mener, at kiropraktorer i Danmark er et af de bedste eksempler på kiropraktorpraksis i verden i dag. I den tid, hvor jeg er så privilegeret at skulle arbejde her, er det mit oprigtige ønske at bidrage til den voksende succeshistorie om en profession, der effektivt har været i stand til at gøre op med tidligere tiders påduttede stempler som ‘komplementær’ og ‘alternativ’. Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz FAKTA: Corries projekt er i dag afsluttet, og resultaterne er ved at blive publiceret. Han er for tiden involveret i et 3-årigt projekt om myofasciale smerter på SDU og er del af forskestaben ved IOB. Herudover underviser han på flere af NIKKB’s kurser. Hans ekspertise i området dry needling har bidraget til, at 10 % af de danske kiropraktorer i gennem NIKKB’s kurser allerede har tilegnet sig viden nok til at anvende nåle i behandlingen af patienter.
Page 1 and 2: NR.2 2008 Tema: Private sundhedsord
Page 3 and 4: indhold 02 leder: FolkesUndhed Frem
Page 5 and 6: »Der findes ikke undersøgelser, d
Page 7 and 8: kiropraktoren er TOVHOLDEREN Falck
Page 9 and 10: SuNDhEDSuDgIFTER Behov for overblik
Page 11: · proFessorhjørneT · Forskning i
Page 15 and 16: Morfologi og patoanatomi af halscol
Page 17 and 18: Chokbølgeterapi FITPartner fører
Page 19 and 20: TaBEl 2. hOvEDPROBlEMER vED BRug aF
Page 21 and 22: oplever størstedelen af kroniske s
Page 23 and 24: nye ansiGter i sekretariatet I febr
Page 25 and 26: lEDIgE STIllINgER / TuRNuS KØB / S
Page 27 and 28: S P E C I A L I S T E R I B E V Æ

kiropraktoren nr.2 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?