Omslag CS.indd - Angstforeningen

More documents

Recommendations

Info

Angst-Avisen 8. 4 Panikangst – hvad er det? Af Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i psykiatri, PhD Alle mennesker kender oplevelsen af at ’få sig en skræk i livet’ eller at ’hjertet hopper i brystet’. Dette angstrespons oplever vi jævnligt: Hvis vi pludselig er i fare i trafikken, bliver overraskede over noget, fx en høj lyd, eller hvis vi tror vi er alene, og der pludselig er nogen. Hjertet dunker, man bliver varm/kold i hele kroppen, og det varer nogle minutter, inden kroppen falder til ro igen. De færreste ved imidlertid, at en del af os har en tærskel for udløsning af angstrespons, der er meget lavere end andres. Disse mennesker vil kunne opleve, at deres angstrespons kan starte, uden at der er nogen umiddelbar grund til det. Et billede på dette kunne fx være en røgalarm der udløses, blot man tænder en cigaret. En sådan røgalarm ville være alt for følsom og melde om fare, selv hvis det drejer sig om ganske lidt røg. Man mener, at 10-15% af befolkningen er arveligt disponeret til at reagere meget nemt med angst. Hvis man er vokset op med en forælder, der er ’nervøs’ eller hæmmet, og hvis ens forældre har været meget kontrollerende og kritiske, eller de har været meget overbeskyttende, da vil det kunne danne grundlag for, at man vokser op og har større risiko for at udvikle en eller flere angstlidelser. Præcis hvilken angstlidelse man er disponeret for, er der ingen undersøgelser, der peger på. Man mener i øjeblikket, at der er en generel disposition til angst, og det er muligvis et spørgsmål om, hvilket miljø/hvilke erfaringer man får under opvæksten. Panikangst starter typisk i begyndelsen af tyveårs alderen. Undersøgelser peger dog på, at børn der lider af separationsangst (angst for at være væk fra forældrene), har tendens til at udvikle panikangst i teenageårene. Generelt siger man, at forekomsten af panikangst er 2-3 % i de vestlige lande. Der er en stor overvægt af kvinder, men ingen undersøgelser viser, hvorfor kvinder er mere disponerede for at udvikle angst end mænd. Muligvis er det også genetisk bestemt. Der er meget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem angstlidelser og depression hos kvinder. En meget stor befolkningsundersøgelse i USA har vist, at der er en klar overhyppighed af angstlidelser hos kvinder, der senere i livet har udviklet depression. Oftest er det i en stresset periode, at det første angstanfald opstår. Det vil sige, at kroppen i forvejen er mere stresset end normalt. Man har fx sovet dårligt eller været til fest hele natten, man har måske bekymringer, for meget arbejde, er blevet uvenner med nære e.l. I en sådan situation vil der hos disponerede mennesker pludselig kunne udløses et angstrespons i kroppen uden direkte ydre årsag. Det første angstanfald kommer ofte, mens man er ude, sidder i en bus, står i kø i en forretning, er på restaurant eller lign. steder, hvor der er mange mennesker (og man skal indordne sig omgivelsernes betingelser). Vi mennesker ønsker at forstå vores omverden. Vi ønsker, at der skal være sammenhæng i, hvad der sker i vore liv, og hvorfor det sker, således at vi har nogenlunde kontrol og kan forebygge ubehageligheder. Når man første gang oplever, at et angstrespons kører rundt i kroppen, uden at man kan se en reel ydre fare i omgivelserne – så leder vi straks videre efter, hvor faren ellers kan være! Angst er jo en biologisk kropsrefleks, der skal sikre vores overlevelse. Hvis vi ikke kan finde ydre fare, så er vores næste tanke, at der må være noget galt med kroppen. Nogle mærker især, at deres hjerte galopperer – de vil få tanken, at de må være ved at få et ’hjerteanfald’ og vil skynde sig til nærmeste skadestue. Nogle begynder ubevidst at trække vejret hurtigt og bliver derfor tørre i munden og får følelsen af at blive kvalt, måske føles prikken og stikken i arme eller ben – de vil skynde sig ud i det fri for at ’få luft’. Nogle oplever stærk varme eller svimmelhed – de vil ofte være bange for at besvime/falde om og vil skynde sig ud (fordi de føler, det er pinligt at falde om). Nogle udvikler hurtigt uvirkelighedsfølelse, en oplevelse af at omverdenen er underlig, lydene forandret, alt virker måske ’langt væk.’ De vil ofte frygte, at de er ved at blive sindssyge, evt. være bange for at tale med andre, skynde sig væk fra stedet. Fælles for alle disse kropsoplevelser er, at man oplever, at der ER reel fare inde i kroppen, og at man skal gøre alt, hvad man kan, for ikke at få det sådan inde i kroppen igen. De fleste går efter forskrækkelsen til læge. Her vil mange opleve, at lægen beroliger dem med, at det ikke er farligt, og at det vil gå over. De færreste føler, at denne information er forklaring nok. Mange læger vil tilbyde at starte behandling med antidepressiv medicin (lykkepiller), idet der er dokumenteret effekt af denne type medicin ved angst. Efterhånden ved de fleste læger, at man helst ikke skal ordinere beroligende medicin ved angstlidelser. Beroligende medicin virker kun i få timer, så skal man have mere. Der er derfor stor fare for at udvikle et misbrug, uden at man er klar over det. Panikangsten kureres ikke af beroligende medicin. Tilsvarende kan man heller ikke kurere panikangst med alkohol eller hash, man får et kort ’frikvarter’, og ligeså snart den sløvende virkning er dampet af, opstår samme følelse af, at panikken lurer, ligeså snart tankerne kredser om emnet. Det er imidlertid en lettelse at få noget medicin, og tanken om, at man nu vil få kroppen under kontrol, gør, at mange føler håb og tænker mindre over angsten. Det næste er, at man begynder at undgå det sted/de typer steder, der er relateret til det første panikanfald. Det vil sige undgå supermarkeder eller busser, tog o.a. Dette er en stor belastning i det daglige liv. Pludselig tør man ikke købe ind, man tør ikke tage på arbejde, som man plejer etc. Mens man venter/håber på, at medicinen skal virke, kan selve frygten for et nyt ’uforståeligt’ angstrespons gøre, at angsten stiger i kroppen, lige så snart man får TANKEN om: ’Hvad nu hvis jeg også får det på gaden’ eller ’hjemme hos venner’, og tanken om angst genfremkalder de kropslige symptomer. En del mennesker vil mærke, at angstmedicin (’lykkepiller’) hjælper dem i løbet af dage til uger. Samtidig vil deres daglige problemer måske aftage, og det vil hjælpe på paniktærsklen. De vil kunne klare at udføre de daglige pligter, uden at deres tanker og frygt for angst udløser panikanfald. Misbrug i relation til panikanfald: Nogle mennesker vil gradvis komme til at fokusere mere og mere på, hvordan de har det i kroppen efter det første uforståelige anfald af panikangst. Jo mere man fokuserer på,
Angst-Avisen 8. 5 hvordan det føles i kroppen, jo tættere er man på at fremkalde et nyt uforståeligt panikanfald. Sådan kommer nogle ind i en ond cirkel, hvor de på få dage bliver invaliderede og ikke tør gå nogen steder alene. Man bliver sygemeldt. Mennesker med et nervøst gemyt, lav stress- og angsttærskel vil ofte være klar over, at ’nerverne’ falder til ro, hvis man drikker lidt alkohol. Denne viden kan få panikangste til at forsøge at ’kurere’ angsten med alkohol. Hvis de ikke før havde et misbrug, så er der stor risiko for at udvikle det nu. Ofte vil man forsøge at gå på arbejde, men man tør ikke, hvis man ikke har kroppen i ro først. Alkohol, hash og beroligende medicin virker netop ved at kroppen dysses til ro, så tanker om angst ikke så let genfremkalder panik. Man kan sige, at alkohol/piller generelt øger alle menneskers tærskel for udløsning af angst, også hos mennesker der ikke lider af angst. Nogle mennesker med andre angstformer end panikangst, fx socialfobi og bekymringsangst, der opleves knap så voldsomme, klarer sig i årevis ved at ’medicinere’ sig med lidt alkohol, når de kommer hjem fra job, før møder eller til sociale sammenkomster. Ved panikangst kan et misbrug nogle gange eskalere meget voldsomt, jo mere angst man er – jo mere skal der til at dysse kroppen ned. Samtalebehandling af panikangst: Det er vigtigt at forstå, at menneskers tendens til at reagere med angstanfald er mere eller mindre medfødt. Oftest kan man risikere at reagere med angstanfald igen, hvis man på ny befinder sig i en presset livssituation. Det er derfor vigtigt at tilegne sig så meget viden som muligt om, hvad angstlidelsen er udtryk for, og hvordan man bedst lærer at leve med disse anfald, der kan komme af og til. Mennesker der kæmper med panikangst har god effekt af den behandlingsform der hedder kognitiv adfærdsterapi. For at komme dertil hvor man ikke længere invalideres af sin angst, har man behov for en, der forklarer og viser én, hvordan man skal håndtere et angstanfald. Hvis man lærer at holde op med at frygte anfaldet, betyder det, at man reelt kun i et eller to minutter kan mærke angsten bruse igennem sig. En god dag er en dag, hvor man har kunnet lave de ting, man har lyst til, måske haft 1-2 panikanfald…men når man går i seng om aftenen, kan man tænke på en dag rig på indhold, og sammenlagt har man kun haft det dårligt pga. angst i fx 10 min. Ved at forstå sin angstlidelse og træne i rigtig håndtering af angst, kan mange, uden nogen former for medicin, lære at leve med angstanfald. Det er selvfølgelig generende, med angstanfald ind imellem, til gengæld har man andre styrker: fx kan man være et meget opmærksomt menneske, forstående, have indlevelsesevne etc. Anfaldende bliver mindre slemme og varer kortere, når man har fundet ud af at tage dem afslappet. Man kan sige, at når man har lært at lade angsten skylle igennem sig, uden at det er noget, der gør en ked af det eller vred, så bliver angstanfaldene radikalt nemmere at leve med – på et tidspunkt holder mange op med at tænke over panikangst – så er man fri af den. At gå i Netto med panikangst er som et elastikspring ud over havnen Af Helle Thomsen Mit liv med angsten begyndte august 1992, da jeg var 25 år. Min mors mand Poul var lige død, og jeg havde taget alt for meget ansvar på mig. Vi skulle dagen efter ud til deres nærmeste venner. Det var meget varmt, og vi havde næsten ikke sovet om natten. Vi kom ind og fortalte, at Poul var død, vi græd, og vi blev vist ind i deres havestue. Jeg satte mig ved havedøren. Pludselig følte jeg, at jeg skulle besvime, det hele rystede i mig, og jeg skulle bare UD. Det føltes som om, jeg havde drukket 20 kopper kaffe. Adrenalinet kørte fuldstændig rundt i mig, og jeg kunne ikke tænke klart. Jeg satte mig ud i bilen, og prøvede at få kontrol over mig selv. Tog min trøje af og sagde til mig selv, at nu skulle jeg slappe af… tage det helt roligt… Men... den gik ikke. Jeg kaldte på min søster og sagde, jeg ville køre tilbage til min mors rækkehus og sove lidt. I dag kan jeg med 100% sikkerhed sige, at jeg burde absolut IKKE have kørt bil. Jeg kunne dårligt finde ud af at skifte gear, og var totalt rundt på gulvet. Da jeg nåede min mors rækkehus, kunne jeg ikke finde ro og havde det bare så skidt. Jeg fik min svoger til at hente mig i Odense, da jeg ikke kunne køre bilen hjem selv. Efterfølgende dage/uger var jeg sygemeldt fra mit arbejde. Mit hoved kørte med 150 km/t, og jeg kunne ikke finde ro. Jeg tabte mig og kunne ikke finde ud af, hvad der dog var galt med mig. Min mand var lige så ulykkelig. Jeg fik noget beroligende hos lægen, som jeg kunne sove på. Men så snart jeg vågnede, var den gal igen. Jeg havde fået en depression oven i det, jeg senere forstod var panikangst. Jeg tror ikke, der gik en dag, hvor jeg ikke ringede til lægen. Jeg var helt ude i tovene og bad om at blive indlagt. I stedet fik jeg udleveret Noritren tabl., som er et meget skrapt antidepressivt middel. Jeg havde bivirkninger i tre uger, hvor jeg kun kunne ligge i min seng. Jeg var svimmel og kunne ingenting. Jeg skal lige nævne, at jeg dengang havde en søn på to år (er snart 14 nu). Min mand er falckredder og havde også dengang døgnvagt. Så hver vagt, min mand skulle på, var nøje tilrettelagt. Min mor kom og passede Kasper, og jeg vaklede bare rundt... Pludselig en dag virkede pillerne. Jeg fornemmede, at jeg kunne noget. Jeg grinte igen og havde det for en gang skyld dejligt med min søn.
Page 1 and 2: MAJ 2004 8 Søvnproblemer ISSN 1601
Page 3: Angst-Avisen 8. 3 Formandens beretn
Page 7 and 8: Angst-Avisen 8. 7 blev mest individ
Page 9 and 10: Angst-Avisen 8. 9 Kognitiv adfærds
Page 11 and 12: Angst-Avisen 8. 11 Jes Gerlach: Sø
Page 13 and 14: Angst-Avisen 8. 13 BØRN & ANGST Mi
Page 15 and 16: Angst-Avisen 8. 15 Lykkepillen - ly
Page 17 and 18: Angst-Avisen 8. 17 Når angsten få
Page 19 and 20: Angst-Avisen 8. 19 ingen overjordis
Page 21 and 22: Angst-Avisen 8. 21 TEMA: Dødsangst
Page 23 and 24: Angst-Avisen 8. 23 Når dødsangst
Page 25 and 26: Angst-Avisen 8. 25 Dødsangst kan b
Page 27 and 28: Indkaldelse til Angstforeningens ge

Omslag CS.indd - Angstforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?