EVALUERING AF LOKALE UDVIKLINGSPROCESSER

tion af de præcise kriterier for at evaluere den gennemførte kompetenceudvikling
sted. Dvs. der skal tilrettelægges et dokumentationsarbejde,
der gør det muligt at kortlægge, hvorvidt de valgte deltagerstyrede
metoder og strategier faktisk viser og belyser sammenhængen mellem
de konkrete forbedrede kompetencer og de realiserede delmål.
6. Helt overordnet og afslutningsvist må der foretages en endelig vurdering
af, hvorvidt der reelt er sket en udvikling og et løft i kompetenceniveau
i organisationen, samt hvorvidt evaluerings- og udviklingsprocesserne
faktisk har ført til de forventede resultater og dermed har indfriet
formålet. Der kan desuden med fordel bestemmes et tidspunkt, hvor
man vurderer, at det realistisk kan forventes at være muligt at isolere
resultaterne af den gennemførte kompetence-evaluering.
Som det fremgår af procesbeskrivelsen, er en kompetence-evaluering ikke
i umiddelbar overensstemmelse med den anvendte definition på evaluering.
Modellen foretager ikke en systematisk retrospektiv vurdering af
aktiviteten, men igangsætter derimod en deltagerorienteret udviklingsproces,
der ideelt omfatter hele organisationens medarbejdergruppe.
Modellen illustrerer dermed, at det at evaluere i stigende grad finder sted
i mange forskellige sammenhænge og desuden er under markant udvikling
til også at finde fodfæste som et organisations- og kompetenceudviklingsværktøj,
der tager en vifte af metoder i anvendelse. En lignende
model, der også lægger sig i kølvandet på forskellige kompetenceudviklingsdesigns
og lignende deltagerstyrede modeller, er metoden at ”udvikles
ved at udvikle” (Nygren 2006).
I tråd hermed er det oplagt, at et udviklingsarbejde som skitseret her,
hvor den enkelte medarbejder systematisk inddrages i egen kompetenceudvikling,
udvikles til et selvstændigt selvevalueringsværktøj til evaluering
af den enkelte medarbejders og den samlede organisations løbende
kompetenceudvikling. Det betyder, at hvis en sådan løbende udviklingspraksis
iværksættes, er afsættet taget til at etablere en lokal selvevalueringskultur
af organisationens kompetenceudvikling.
Overvejelserne og motiverne i kompetence-evaluering har rødder i en
tankegang, der kan føres tilbage til begrebet om kommunikativ handlen
(Dahler-Larsen 2004:88). Det er et begreb, som er udviklet af den tyske
sociolog Jürgen Habermas, og som betegner en forståelsesorienteret
handling, hvor de involverede aktører handler ud fra enighed omkring
definitionen af den situation, de handler i. Det betyder, at definitionen
hviler på en fælles anerkendelse af omverden, og herunder en enighed om
EVALUERING AF LOKALE UDVIKLINGSPROCESSER 21