EVALUERING AF LOKALE UDVIKLINGSPROCESSER

INTRODUKTION
Evaluering kommer af fransk évaluer som betyder ’vurdere’. I en pædagogisk
sammenhæng er begrebet en fællesbetegnelse for vurdering. Begrebet
blev ifølge Den store danske Encyklopædi bd. 6, s. 144 indført i dansk
uddannelsesterminologi i slutningen af 1960’erne, da der opstod behov
for mere omfattende vurdering end karaktergivning. Evaluering har i
princippet to formål: Den er grundlag for handling og udtryk for kontrol.
Inden for samfundsforskningen anvendes betegnelsen evalueringsforskning
om vurderinger af indsatser ud fra bestemte kriterier (se også artiklen
’Implementering, evaluering og evidens’, Jensen et al., 2006). Også her
findes der flere typer evalueringsforskning. I resultatevaluering vurderes
virkninger af en indsats samt forholdet mellem indsats og årsags-virkningsforhold.
I udviklingsevaluering vurderes indsatsen løbende under
dens gennemførelse med mulighed for at ændre indsatsen undervejs. I
dette arbejdspapir anvendes begrebet evaluering både som handlingsorienteret,
dvs. rettet imod udvikling, og som udtryk for en bestræbelse på at
undersøge virkninger, dvs. effekter af indsatser, som de udfoldes gennem
HPA-projektet.
På den baggrund diskuteres derfor centrale elementer af begrebet evaluering,
og der præsenteres tre evalueringstyper, som er særligt velegnede
til at evaluere udviklingsprocesser generelt og et deltagerstyret forsknings-
og udviklingsprojekt som HPA-projektet i særdeleshed. 1
Indledningsvist diskuterer paperet det grundlæggende spørgsmål:
Hvad er evaluering? Herunder spørgsmål om hvilke dimensioner, der skal
medtænkes i gode evalueringsmodeller, samt hvilken betydning mål og
indhold har for anvendelse af en konkret evalueringsmodel. Herpå skitseres
nogle grundlægende overvejelser omkring løbende handlingsorienteret
evaluering, som vi også kan kalde selvevaluering samt begrundelser
for at anvende evalueringsmodeller, der stort set kan tilskrives selvevalueringens
karakteristika. 2 Endelig præsenteres og uddybes begrebet virknings-evaluering,
som i højere grad er en eksternt bestemt evalueringsform,
der fokuserer på effekter af en given indsats.
Da det er kernebegreber om læring, udvikling og effekt, der ligger bag
arbejdspapirets tre evalueringsmodeller: 1) proces-evaluering, 2) kompetence-evaluering
og 3) virknings-evaluering, lægger præsentationerne af
modellerne vægt på at give forholdsvist konkrete skitser til modeller og
metoder, som kan tages op, videreudvikles og anvendes i tilknytning til
udviklingsprojekter i organisationer og institutioner. Desuden er fokus i
EVALUERING AF LOKALE UDVIKLINGSPROCESSER 7