Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 - Syddjurs Kommune

I det følgende er gennemgået de prioriterede naturtyper.
Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Der findes meget få, egentlige kystlaguner (1150) i habitatområderne i Syddjurs Kommune. Der
skønnes ikke at være trusler fra kommuneplanens rammeudlæg imod disse, da der ikke udlægges
arealer i nærheden. Truslerne mod kystlaguner er dyrkningsforholdene på oplandsarealer
og spildevandsudledninger fra enkeltejendomme.
Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund (6120) findes på lokaliteter med et tørt mikroklima.
Det er især på sydligt vendte skrænter langs kysterne, fx på det sydlige Helgenæs.
Vegetationen er sjældne hjemmehørende arter. Da vokseforholdene er besværlige for andre
planter, har naturtypen en vis modstandsdygtighed over for tilgroning, der kun foregår langsomt.
Arealerne er generelt vanskelige at hegne til afgræsning, fordi de ofte ligger isolerede og i
tilknytning til sommerhusområder. Naturtypen har således en usikker bevaringsstatus
Naturtypen delvis naturlig tør græs- og kratvegetation (6210) er sjælden og i voldsom
tilbagegang. Den er især følsom overfor luftbårne kvælstofforbindelser, som kan accelerere
tilgroningen. Græsning og høslæt er afgørende for bevaringen.. Der findes ingen målbar trussel
fra kommuneplanen, da lokale kilders bidrag til den luftbårne kvælstof er lille i forhold til bidraget
fra regionale og langdistance-kilder. Hermed ikke være sagt, at der ikke kan tages andre
initiativer fra kommunalt hold til at begrænse det lokale bidrag.
Artsrig græsvegetation på siliciumholdig jordbund (= kalkfattig jordbund)(6230) er en meget
almindelig græslandstype, der ofte eksisterer på marginal jord som uopdyrkelige skrænter og på
arealer med store sten. Græsning og høslæt er en forudsætning for typens bevaring.
Naturtypen kalkaflejrende vældmoser (7220) findes i Tved Kær. Arealerne er permanent våde
med udsivende kalkrigt og ofte næringsfattigt vand. Dens sjældne flora favoriseres ved græsning
og tråd fra kreaturer. Typen har en usikker bevaringsstatus. Væsentligt er at bevare det
hydrologiske system og sikre mod tilgroning som følge af den luftbårne kvælstoftilførsel.
Arealer domineret af ask og el i rindende vand (91E0), findes typisk langs vandløb i tung jord.
Truslen mod naturtypen, som er almindelig i det østlige Danmark er dræning.
På det generelle plan kan konkluderes, at kun få naturtyper påvirkes af menneskelig aktivitet
affødt af kommuneplanen. Langt væsentligere er naturpleje for at hindre tilgroning gennem
høslæt og afgræsning, standse dræning, bekæmpe invasive arter, nedsætte mængden af
luftbåren kvælstof, o.s.v. (I DMU-undersøgelse 673: Kvælstofbelastning af naturområder i
Østjylland beregnes for Ringelmose skov, som er en bøgeskov på muldbund, at den
atmosfæriske belastning overskrider den øvre del af tålegrænseintervallet for løvskov. Der
afsættes fra luften 23 kg N/ha/år og den øvre grænse er 20 kg N/ha/år. Kun ca. 3 kg er fra lokale
kilder. Med deres fjernelse når man således akkurat ned på den øverste tålegrænse).
Enkelte kommuneplantiltag kan ofres opmærksomhed:
- Rammeudlægget til helårsboliger, Knebel Øst, grænser op til habitatområde 186
- 2 sommerhusområder, beliggende inden for habitatområde 186, skal
lokalplanlægges under hensyntagen til habitatområdets udpegningsgrundlag
Stiforløb i habitatområder bør føres uden om de mest sårbare naturtyper.
Side - 70 -