Socialrådgiveren nr. 19-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

Aktiveringsplan
svækker indsatsen
De svageste ledige bliver ladt i stikken med regeringens nye refusionsmodel, som i høj grad også
er en spareplan, vurderer forskere. Socialrådgivernes formand er enig og frygter, at de store
besparelser svækker kommunernes aktiveringsindsats.
TEKST SUSAN PAULSEN FOTO KRISTIAN GRANQUIST
12 SOCIALRÅDGIVEREN 19 I 2010
Markante forringelser for både ledige borgere og socialrådgivere.
Det frygter Dansk Socialrådgiverforenings formand
Bettina Post bliver konsekvensen af regeringens nye aktiveringsplan,
som favoriserer virksomhedsrettet aktivering.
– Aktivering handler ikke kun om de pip-fuglekurser,
som beskæftigelsesministeren er ude efter. De nye
refusionsregler rammer også en række af de kommunale
aktiveringsprojekter, som skal afklare, støtte og motivere
de svageste ledige, og hvor socialrådgivere udfører en
vigtig indsats, som borgerne har stor gavn af, siger hun og
tilføjer, at det kan skabe stor utryghed for de ansatte på
jobcentrene, at flere kommuner ifølge KL nu skal genoverveje
budgetterne for 2011, som der er kæmpet hårdt for
at få til at hænge sammen.
– Aftalen giver kommunerne alt for kort tid til omstillingen,
som også kommer til at stjæle af den tid, som socialrådgiverne
ellers kunne bruge på borgerne, lyder kritikken
fra socialrådgivernes formand.
Aktiveringsplanen træder i kraft ved årsskiftet og giver
en besparelse på to mia. kroner på ledige og sygemeldte
over de kommende fire år.
Ledige uden indhold i hverdagen
Socialrådgiver og tillidsrepræsentant Marlene Cestor fra
Center for Misbrug og Socialt Udsatte i Aalborg Kommune
forudser også, at den nye aktiveringsplan vil få store
konsekvenser for de borgere, som aldrig vil kandidere til
virksomhedsrettet aktivering.
– Kommunernes økonomi rammes hårdt af de nye
refusionsregler, og jeg frygter, at man vil parkere de her
mennesker uden aktivering, fordi refusionen for de kommunale
aktiveringsprojekter falder til 30 procent. Så kan
vi lave nok så glimrende misbrugsbehandling, men hvis
de blot bliver sendt hjem i deres lejlighed uden indhold i
hverdagen, kan vi i mange tilfælde forvente at se dem ret
hurtigt igen.
Hun pointerer, at arbejdsmarkedet er rigtig godt – for de
rigtige mennesker.
– Reelt tror jeg ikke, at virksomhederne er parat til at
modtage eksempelvis en mand, der har drukket 20 år af sit
liv væk. At starte i virksomhedsrettet aktivering kan blive
et stort nederlag, hvis man ikke er klar til det – og en stor
skuffelse for den arbejdsgiver, der tager imod borgeren.
Det virker ikke, som om politikerne har kendskab til de
mennesker, de lovgiver om, siger Marlene Cestor.
Forsker: Ringere kvalitet
Arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet
Flemming Larsen er enig i, at de store besparelser får
konsekvenser for kvaliteten i kommunernes aktiveringsindsats.
– Man kan ikke få bedre løsninger med færre penge.
Kommunerne bliver nødt til at lukke nogle af de mere
specialiserede forløb, og det vil i høj grad gå ud over de
svageste ledige, som har mest brug for den differentierede
indsats. Så det giver ikke bedre kvalitet i aktiveringen
snarere tværtimod, lyder vurderingen fra Flemming
Larsen.
Han pointerer, at jobcentrene nu får færre typer af aktivering
at vælge imellem, og det gør det sværere at vælge
en skræddersyet indsats.
– Et af de store problemer er troen på, at man kan
standardisere indsatsen og give samme type medicin til
forskellige grupper af ledige, for eksempel ved at gøre
virksomhedspraktik til et middel for alle til at komme i
hurtig beskæftigelse. Målet om hurtig beskæftigelse er en
international tendens, hvor de offentlige beskæftigelsessystemer
går i retning af work-first-strategien. Men det
kan være en kortsigtet tænkning. I forhold til de svageste
ledige er man uden tvivl nødt til at ændre målet for succes
og operere med delmål, som handler om at få løst den
lediges personlige problemer. Men også det nye refusionssystem
vil være stærkt adfærdsregulerende i forhold til
den aktiveringsindsats, kommunerne vælger. For har de
råd til andet, spørger han.
Michael Svarer, professor i økonomi fra Aarhus Universi-