Diakoner & ledelse - Diakonforbund.dk

14
DiakonBladet
Nordisk diakonimøde i Stockholm
af diakonsekretær Lisbeth Andreassen
Hvert andet år har der siden 2001 været afholdt nordisk
diakonimøde. Her mødes diakoner fra de 5 nordiske lande
for at inspirere hinanden, og værtskabet er gået på skift
mellem Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Aftalen
er at der må komme 20 deltagere fra hvert af de 5 nordiske
lande.
Mødet blev afholdt i dagene 28.-31. august i Stockholm, og
der deltog knap 40 mennesker. Fra Danmark deltog vi 10
fordelt på diakoner fra Filadelfi a, Diakonissestiftelsen samt
Solveig Kühne og diakonsekretær Lisbeth Andreassen fra
Diakonhøjskolen.
Dagene var en blanding af foredrag, studiebesøg og mulighed
for netværk. Temaet for dagene var klimaforandringer.
Der var et foredrag af generalsekretæren for Svenske Røde
kors om deres rolle ved naturkatastrofer. Om lørdagen var
der to foredrag. Det første var med nuværende præst og tidligere
miljøminister i Norge, Helen Björnöy, som holdt foredrag
under overskriften “fi ndes der håb for kloden – hvordan
kan kirken formidle livsmod og fremtidstro?” og det
sidste foredrag var med Henrik Grape som talte om kirkernes
rolle i klimaspørgsmål.
Det var tre forskellige vinkler og alligevel med et vist ens
præg over foredragene, da de alle var fortalere for at skåne
naturen, nedsætte Co2 udslippet, at prisen for global opvarmning
er at vandet stiger, økosystemer går i stykker og at
der kommer fl ere storme, skovbrande og hedebølger.
Og hvor er det så diakonien kommer ind i billedet? Ifølge
præsten Henrik Grape handler det om at vi står sammen
om problemerne, tager medansvar og ikke fortsætter den
individualistiske livsstil. Det er så nemt at tænke, “at de andre
jo nok fi nder en løsning på problemet”. Henrik Grape
henviste til klimateologien, som bla. handler om at tage
ansvaret for skabelsen på sig. “At elske Gud er at tage ansvar
for hans Skabelse; for naturen”. Klimateologien handler
også om en solidaritet mellem folk på jorden, en retfærdig
fordeling af jordens ressourcer, og at vi som kristne må
have fokus på en holdbar verden. Hans konklusion var, at vi
som kristne må glædes over livet, lære at nøjes og sørge for
at have livsstilsdiskussioner indenfor kirken, da kirken bør
være med til at gøre en forskel i klimadebatten.
Udover foredragene var der god tid til at lære hinanden at
kende på tværs af landene. Det blev meget tydeligt for Solveig
og jeg, at der er stor forskel på, hvordan man tænker
diakonien i de nordiske lande. I de andre nordiske lande arbejder
diakoner indenfor kirken. Solveig Kühne arbejder,
som så mange andre diakoner uddannet på Diakonhøjskolen,
i en almindelig kommunal børnehave, hvilket mange
stillede sig meget uforstående overfor. Flere kommenterede,
at det var noget underligt noget og hvordan det hang sammen.
Svaret måtte jo naturligvis være, at diakonien så absolut
har en stor berettigelse uden for kirken og ikke kun for
folk, der kommer i kirken.
Næste diakonimøde er hos os på Diakonhøjskolen om to år
i 2010. Vi ser det som et vigtigt tema for de dage at vise og
fortælle, hvordan diakoner også arbejder; altså at det også
giver rigtig god mening at diakoner er ansat uden for kirkens
egne mure.
Oktober 2008