Diakoner & ledelse - Diakonforbund.dk

More documents

Recommendations

Info

8 DiakonBladet moderne arbejdsplads deltager alle i at forvalte ledelsesopgaven, og lederens funktion bliver, at sikre at dette sker, at alle er med til at løse institutionens opgaver og arbejder for et fælles mål og på grundlag af fælles værdier. Netop diakoner kendetegnes ofte ved, at have et fælles værdigrundlag. Generalsekretær i KFUMs Sociale Arbejde, Lars Rahbek, siger det således: “Diakoner er afklarede i forhold til deres etiske og værdimæssige fundament. De skal ikke lede efter begrundelsen for det, de laver; den er på plads.” (Ulrikkeholm 2008). Det er dét afsæt, det etiske og værdimæssige fundament, der gør diakoner til oplagte lederaspiranter i de diakonale organisationer. For dét har de til fælles med organisationerne selv! Videncenter for diakoni og pædagogik Når der skal arbejdes med ledelses- og organisationsudvikling i en diakonal kontekst, er det vigtigt, at der skabes rammer, hvor praktikere og teoretikere kan mødes og udfordre hinanden. Sådanne møder foregår i såvel uddannelses- og efteruddannelsesregi som i forsknings- og udviklingsarbejde. Derfor har Diakonhøjskolen taget initiativ til oprettelse af “Videncenter for Diakoni og Pædagogik”, der har til formål at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden og dokumentation om diakoni i teori og praksis med særlig fokus på det pædagogiske/socialpædagogiske område. I tilknytning til arbejdet er der nedsat en baggrundsgruppe med repræsentanter fra de største diakonale organisationer, Århus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Professionshøjskolen VIA m.fl . På den måde håber vi, at Ullrich Zeitler er født 1954 i Tyskland. Han afsluttede sine studier i fi losofi og historie på Århus Universitet i 1984 og har derefter taget en ph.d. i fi losofi . UZ har i en årrække undervist på Århus Universitet, ligesom han har forsket i transport og fi losofi ved Aarhus og Ålborg Universitet. UZ var fra år 2001 ansat i det daværende Århus Amt som projektleder på “Udviklingsinitiativet for sygeplejeuddannelsen i Århus Amt” indtil han i 2007 kom til Diakonhøjskolen, hvor han er udviklingsleder og centrumsfi gur i Diakonhøjskolens “Videncenter for Diakoni og Pædagogik” (se Diakonbladet 2/2008). UZ er aktiv som foredragsholder om diakoni, moral og etik. Han fokuserer især på “mobiliteten” – jf. ovennævnte forskning – og spørgsmålsstiller vor tids tendens til at kræve fl eksibilitet og hurtige forandringer. UZ påpeger, at denne udvikling ikke er omkostningsfri, samt at den udfordrer de mellemmenneskelige relationer og vores etik. UZ påpeger endvidere K.E. Løgstrups store betydning for vores omsorgstænkning – og trækker nogle nye og overraskende perspektiver frem om Løgstrup og metafysik. UZ har udgivet “Grundlagen der Verkehrsethik” på Logos Forlag i Berlin. UZ er gift og har tre voksne børn. Familien er i færd med at fl ytte fra Grenå til Århus. initiativet kan få den nødvendige tyngde og således bidrage til udvikle den diakonale uddannelse. Og der er nok at gå i gang med. Derfor udbydes der det kommende år en række kurser, hvor samspillet mellem samfund, pædagogik og diakoni står centralt – og hvor et af de afgørende omdrejningspunkter er ledelse i diakonale organisationer. Når der i uddannelsesverden tales om livslang læring, skyldes det, at tidens krav til ansatte ændrer sig lynhurtigt. Det vi lærte i går, det er allerede forældet i morgen – og intet tyder på, at denne tendens vil ændre sig. Tværtimod! Derfor vil fremtidens diakonale ledere, som alle andre, skulle uddanne sig hele livet, for herigennem at blive ajourført med sidste nye viden til videre inspiration i det diakonale arbejde. På Diakonhøjskolen tænker vi, at fremtidens diakonale lederuddannelse skal blive til i et tæt samarbejde med den øvrige uddannelsesverden og de diakonale organisationer, for kun herved sikrer vi den nødvendige bredde og den nødvendig dybde i uddannelsen. Fremtidens diakonale lederuddannelse starter allerede i uddannelsen af fremtidens diakoner, og den fortsætter i videncenterarbejdet, i praksis og den aldrig afsluttede samtale og debat om diakoniens opgave og udfordring. Og heri vil Diakonhøjskolen gerne være med… Merz, Rainer: Diakonische Professionalität. 2007. Ulrikkeholm, Bent: Diakonhøjskolen set udefra – en interviewundersøgelse. 2008. Jens Maibom Pedersen (49) er uddannet teolog fra Århus Universitet og har i 18 år været højskolelærer på Silkeborg Højskole, hvor han bl.a. har undervist i kristendoms- religions- og samfundsfag. JMP er en kendt og skattet foredragsholder, ligesom han udfylder en lang række tillidsposter: Han sidder bl.a. i hovedbestyrelsen for FDF, Samtaleforum for Unge og Kirke, Jysk Børneforsorg, Dansk Diakoniråd m.fl . JPM tiltrådte for et år siden forstanderstillingen på Diakonhøjskolen, hvilket placerer ham i spidsen for den meget spændende proces, som skal give kommende diakoner uddannet på Diakonhøjskolen muligheden for at erhverve sig titlen professionsbachelor. Diakonuddannelsen er vigtigere end nogensinde, siger Jens Maibom. Den stigende polarisering og de stadig større krav til at leve “det perfekte liv” kræver mennesker, som vil bringe det kristne menneskesyn i spil og dermed insistere på nødvendigheden af fællesskab og hensyn til næsten. Der er brug for fagfolk, der vil møde mennesker, som de er, og fortælle, at lykken ikke kun er dér, hvor alting lykkes, siger den dynamiske diakonskoleforstander. JMP er gift med seminarielektor Inger Maibom. Parret har fi re børn i alderen 11-22. Oktober 2008
Diakoni og lededelse af direktør for Filadelfi a Flemming Christensen og Institutleder Conny Hjelm Diakoni og ledelse…hvorfor? Den helt overordnede grund til at sætte særligt fokus på emnet: Diakoni og Ledelse har sin baggrund i at ledelse gennem de seneste 20 år mere og mere er blevet et selvstændigt fag med specifi kke kompetencer. For diakoner var der før i tiden næsten automatik i, at hvis man var uddannet diakon, var man også derved egnet til at være leder, f.eks. af plejehjem. I dag er det sådan, at fordi man er diakon er man ikke af den grund nødvendigvis egnet til at blive leder, men hvis man har evner for det, kan det læres. Men det skal også læres. Og det er der fl ere grunde til. Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på ledelse i diakonale sammenhænge? For det første for diakonens egen skyld. Uden kvalifi kationer ender man let med et nederlag, og det har ingen brug for. For det andet, så vil kirkelige diakonale organisationer ikke kunne stille sig udenfor de generelle kompetencekrav i samfundet. For det tredje, skal man altid for medarbejdernes skyld sikre god ledelse. For det fjerde, kan man kun fastholde sin kirkelige-diakonale profi l, hvis man kan tiltrække kvalifi cerede diakoner. Det er vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende for hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen. Hvis kirkelige organisationer bliver nødt til at gå på kompromis ved lederansættelserne, – ved f.eks. at vælge en leder der ikke er kvalifi ceret, men godt nok står inde for værdigrundlaget, risikerer man, at man af faglige grunde mister sin institutions berettigelse. Hvis man på den anden side i sin nød for egnede lederemner vælger en der ikke ejer værdigrundlaget risikerer man at udhule institutions idegrundlag, og på den måde også miste sin særlige berettigelse. Der er altså ingen vej uden om bevidst satsning på uddannelse. Det er vigtigt bevidst at satse på ledere, der både har kendskab til ledelse og til diakoni. Og her deler man blot vilkår med alle andre i samfundet, – det er nødvendigt med bevidst satsning, hvis man vil noget. Nu gør lederen det imidlertid ikke alene. Det er nødvendigt at medarbejderne også i overvejende grad ejer værdier. Der kræves også uddannelse al den stund, at danskerne godt nok et langt stykke er positive overfor kristne værdier, men det ændrer ikke ved den kendsgerning – med en lidt Oktober 2008 DiakonBladet 9 slidt fl oskel: “At der efterhånden ikke længere er nogen huller i danskernes uvidenhed om kristendom”. Ofte erklærer man ved ansættelse at man er loyal overfor de kristne/diakonale værdier i organisationen, – det mener jeg imidlertid er for svagt et fundament at bygge på. Det er ikke nok, at medarbejdere er positive og ikke direkte negative overfor organisationens værdier. Jeg mener, at hvis man vil være ansat på en diakonal institution, er det organisationens ansvar at sikre, at medarbejderne også kommer til at eje værdierne, fordi de på praksisplanet primært er dem der møder beboerne eller brugerne. Man må med andre ord gøre sig klart, at den tid hvor man kunne tage det som en selvfølge, at når folk søgte arbejde på en diakonal institution, så var det fordi de havde fælles værdier med institutionen er forbi. Dette kan ikke længere forudsættes. Derfor må den diakonale efteruddannelse medtænkes langt mere konkret end hidtil. Første kompetencegivende efteruddannelse i Diakoni og ledelse Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger har Institut for Diakoni og Sjælesorg taget initiativ til at etablere en kompetencegivende efteruddannelse i Diakoni og ledelse. Dette sker i samarbejde med Forvaltningshøjskolen i København, som har mange års erfaring i lederuddannelse. Der har ikke til dato eksisteret en sådan kompetencegivende efteruddannelse, der bevidst kobler diakoniens værdier set ind i et ledelsesperspektiv, og hvor ledelsesaspektet betones i forhold til det diakonale arbejde. Forvaltningshøjskolen har i samarbejde med Instituttet ønsket at etablere et sådan helt nyt tilbud og er derfor gået i gang med det nødvendige udviklingsarbejde. Det er planlagt til at kunne udbydes fra 2009. Efteruddannelsen bliver kompetencegivende svarende til niveauet for Diplomuddannelse i ledelse. Det vil bestå af to moduler Personlig lederskab og Ledelse og værdier i frivillige diakonale organisationer, som tages sammenhængende. Desuden et 2 dages kursus, hvor diakoniens værdimæssige og faglige baggrund præsenteres egenhændig. For nuværende fi ndes ikke noget tilsvarende andet sted. Uddannelsen har til formål at give deltagerne teoretisk og praktisk viden med henblik på selvstændigt at kunne analysere, refl ektere og håndtere de særlige vilkår for ledelse i den tredje sektor (frivillige, NGO, non-profi t organisatio-
Page 1 and 2: DIA IAKO KON Oktober 2008 > 45. år
Page 3 and 4: Ledelse i diakonalt arbejde af fors
Page 5 and 6: B. Ledelsens “hvad” At ville no
Page 7: Diakoner & ledelse af Ullrich Zeitl
Page 11 and 12: Diakoni og ledelse af Emil Tang, di
Page 13 and 14: Nyt fra Diakonhøjskolen Et splinte
Page 15 and 16: Navnestof Fødselsdage Oktober 2008

Diakoner & ledelse - Diakonforbund.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?