Diakoner & ledelse - Diakonforbund.dk

More documents

Recommendations

Info

6 DiakonBladet Etiske leveregler for ledelse Vi har udarbejdet et sæt såkaldte etiske leveregler for ledelsesadfærd, som hele ledelsesgruppen på Kofeds Skole er forpligtet til at efterleve både i ord og handling. Eller som det er sagt: “Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger”. 1. Værdi- og holdningsstyring. Ved beslutninger tages udgangspunkt i Kofoeds Skoles idégrundlag, formål, metode og historie. 2. Holisme. Det holistiske princip realiseres. Beslutninger skal tages under hensyn til skolens helhed. 3. Omtænksomhed. Der skal udøves omtænksomhed før beslutninger tages og ved deres gennemførelse: På personplanet: “Stil spørgsmålet til dig selv: Hvem andre er impliceret i dette spørgsmål/emne, bør de inddrages?” På sagsplanet: Stil spørgsmålet til dig selv: “Hvilke konsekvenser har dette for andre steder på skolen eller for skolens helhed, har jeg taget tilstrækkeligt hensyn til resten af helheden?” 4. Medinddragelse. I en afbalancering af beslutningsdygtighed og medinddragelse skal de særligt berørte kolleger så vidt muligt være deltagere i processen forud for en beslutning. 5. Nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet skal realiseres. Beslutninger skal så vidt muligt tages af dem, som skal gennemføre dem, eller så tæt herpå som muligt. 6. Omkostningsbevidsthed. Ved beslutninger overvejes omkostninger og resultat både hvad angår sags – og procesdelen. 7. Begrundelse. Beslutninger skal begrundes. 8. Ansvar. En leder har personligt ansvar for de beslutninger, han/hun tager. 9. Forpligtelse. En leder er forpligtet til at bakke op om overordnede beslutninger. (Hvis alle ledelsesniveauer respekterer de 8 første leveregler vil denne opbakning sjældent give problemer.) 10. Den lærende organisation. I alle beslutninger gennemføres der erfaringsopsamling, analyse, refl eksion og evaluering som basis for fremtidig handling. 11. Situationsbestemt og synlig ledelse. Ledelsesfunktionen gennemføres i overensstemmelse med principperne for situationsbestemt og synlig ledelse. 12. Respekt for og hensyn til andre. Undgå så vidt muligt at skabe taber-vinder situationer, som giver frustrationer, krænkelser og tab af engagement. 13. Konfl ikter. Sørg for at konfl ikter bliver behandlet og så vidt muligt løst. Overvej din egen rolle i konfl ikten og vær åben i forhold til dit eventuelle ansvar for dens opståen. 14. Direkte dialog. Dersom du krænkes af andre så henvend dig så vidt muligt direkte og før en dialog om problemet. 15. Åbenhed og tillid. Giv rum og tid til at lytte og føre dialog med andre, også med dem som er uenige eller utilfredse. Jens Aage Bjørkøe (62), cand. theol. fra Københavns Universitet 1973, frivillig medarbejder i Kirkens Korshær fra 1967, Korshærspræst, stifter og leder af Mariatjenesten på Vesterbro 1974-79, underviser på Institut for Systematisk Teologi v. Københavns Universitet (socialetik) 1979-80. Fra 1979 og fortsat forstander for Kofoeds Skole. Jens Aage Bjørkøe defi nerer diakoni som “socialt arbejde på kristent grundlag”. Han har faktisk altid været leder. I Mariatjenesten for 40-50 frivillige medarbejdere, som var engagerede og for manges vedkommende spændende og særegne, skriver Bjørkøe. På Kofoeds Skole er han i dag leder for knapt 200 mennesker. Under Bjørkøes ledelse har Skolen udviklet sig til en international organisation med omkring 80 skoler og samarbejdsprojekter i otte lande. Det berømte 68`er oprør gik ikke stille af på Kofoeds Skole. Bjørkøe fortæller, at begrebet “ledelse” på det tidspunkt nærmest var forbudt og erstattet med et krav til lederen om at “koordinere samarbejdet”. “Det tog jeg dog ikke så alvorligt”, anfører Bjørkøe, og fortsætter lakonisk, at “siden er musikken jo begyndt af spille ganske anderledes”. Bjørkøe har en række udgivelser om socialetiske emner bag sig og har i 1997 erhvervet en doktorgrad fra Warszawas Universitet (udgivet som bogen: Vejen fra Hjertet, Kofoeds Skoles Forlag 2008). Kofoeds Skole eksporterer sine socialpædagogiske principper gennem et samarbejde med 17 forskellige skoler i en række østeuropæiske lande. Her et logo fra Tjekkiet. Oktober 2008
Diakoner & ledelse af Ullrich Zeitler, uddannelsesleder & Jens Maibom Pedersen, forstander Det diakonale arbejde i Danmark er kendetegnet ved, at det ofte udføres i et samarbejde mellem et stort antal frivillige medarbejdere og en stab af professionelle ansatte, der har en række fælles udgangspunkter. Begge “grupper” har opgaven for øje og lysten til og engagementet i arbejdet, og langt hen ad vejen har de også det kristne værdigrundlag til fælles. Men der er og bør naturligvis også være forskelle. Disse forskelle handler almindeligvis om faglighed, handleplaner, strategi, overblik, ansvarsområder, økonomi, ledelse etc. og er begrundet i, at den professionelle ansatte har et uddannelsesmæssigt fortrin til at løse disse opgaver. Derfor må man også forvente, at den professionelle diakon, i kraft af sin uddannelse og relevant efteruddannelse, er klædt på til at varetage en sådan opgaveportefølje med hvad dertil hører af ledelsesopgaver og ledelsesfunktioner. Og er den uddannede diakon så dét – i dagens Danmark anno 2008? Der er ingen tvivl om, at udfordringerne til morgendagens diakonale ledere bliver større og større. Samfundets stigende krav til dokumentation, evaluering og projektarbejde samt en generel større arbejdsmarkedsmæssig kompleksitet fordrer mere og mere af lederen. Nye arbejdsområder, ønsket om øget tværprofessionalitet og fordringer om en større og større professionalisme stiller nye krav til uddannelsen af de diakonale ledere. På Diakonhøjskolen i Århus tog vi, for nogle få år siden, konsekvensen heraf, omlagde dele af undervisningen og startede på at opgradere diakonuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. For uddannelse bliver afgørende for fremtidens diakonale ledere. Diakonens kernekompetencer De sidste nyuddannede diakoner havde, som en del af deres afsluttende revy, bl.a. lavet en lille fi lm, hvor de spurgte tilfældige forbipasserende i Århus om: Hvad er en diakon? Det kom der mange sjove og mærkelige svar ud af, og fælles for dem var, at ingen af dem var rigtige! Begrebet “diakon” er ikke særlig tydeligt i danskernes bevidsthed, og derfor ligger der en stor opgave i, at synliggøre de særlige kompetencer diakoner har i et forsøg på at forklare, hvad en diakon er. Ifølge en ny tysk undersøgelse af socialdiakoners arbejde (Merz 2007) falder diakonens særlige kompetencer indenfor tre områder: (1) administration og retspleje, (2) rådgivning, dannelse og terapi, og (3) kirke og religion. Den særlige diakonale kompetence ligger i at være i stand til at håndtere alle tre områder på én gang. Dette kaldes også for “dia- Oktober 2008 DiakonBladet 7 konal kongruens”. Det er ikke nok at udvikle viden, færdigheder og kompetencer indenfor de nævnte områder – det afgørende er at evne at tænke alle tre områder sammen i den pædagogiske hverdag. Nu er Tyskland jo ikke Danmark, men der er en række afgørende ligheder mellem vore hjemlige diakoners arbejde og de tyske kollegers, så resultaterne kan sagtens bruges i en dansk kontekst. Derfor forsøger vi også, i den pædagogiske diakonuddannelse på Diakonhøjskolen, at sammentænke de tre områder i fælles undervisningsforløb. Samfundsfag, pædagogik og diakoni befrugter således hinanden i fælles moduler, hvad enten hovedfokus er småbørnspædagogik, socialt udsatte eller udvikling af det sociale arbejde. Herved opnås ikke alene sammenhæng på tværs af fagområder, men også faglig synergi der kan vise sig afgørende, når diakonen skal ud på arbejdsmarkedet. Dét at lære at arbejde på tværs af forskellige områder udvikler en helt afgørende lederkompetence, for den moderne leder skal på en gang både have overblik, handle på baggrund af forskellige strukturer og kunne håndtere vanskelige problemstillinger på en ansvarlig (diakonal) måde. Diakonuddannelsen har derfor et undervisningsmodul, der forsøger at tage højde herfor. Det hedder “udvikling af socialt arbejde” og har særligt fokus på organisation & ledelse, projektstyring, dokumentation & evaluering samt pædagogisk udviklingsarbejde. Modulet er i sit afsæt tværfagligt og har som en af sine særlige styrker dét, at det integrerer et betydeligt element af diakonal tænkning i organisations- og ledelsesperspektivet. Derudover præsenteres de kommende diakoner for aktuelle sociologiske teorier og udfordres i at udvikle forskellige studiemetoder. Diakoner er oplagte ledere Når en sådan teoretisk ballast i studietiden indrammes af et forpligtende højskolefællesskab og kombineres med et personligt engagement og en kristen grundholdning, så er der skabt et godt udgangspunkt for fremtidens ledere af de diakonale institutioner. Men det er næppe nok. Det er nemlig først i praksis, at diakonerne skal stå deres prøve som ledere – og derfor er der også brug for specialiserede lederkurser, der følger op på tidens nye udfordringer og forsøger at perspektivere lederrollen. En række diakonale organisationer har helt forståeligt udtrykt ønsket om, at der udvikles sådanne kurser, hvor moderne organisations- og ledelsesteori udfordres af den diakonale tænkning og omvendt. Ledelse handler nemlig bl.a. om at koordinere handlinger på en hensigtsmæssig måde og samtidig være synlig i hele organisationen. På den
Page 1 and 2: DIA IAKO KON Oktober 2008 > 45. år
Page 3 and 4: Ledelse i diakonalt arbejde af fors
Page 5: B. Ledelsens “hvad” At ville no
Page 9 and 10: Diakoni og lededelse af direktør f
Page 11 and 12: Diakoni og ledelse af Emil Tang, di
Page 13 and 14: Nyt fra Diakonhøjskolen Et splinte
Page 15 and 16: Navnestof Fødselsdage Oktober 2008

Diakoner & ledelse - Diakonforbund.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?