DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

More documents

Recommendations

Info

12 Lovgivning Lov om miljø og genteknologi (lov nr. 288 af 4. juni 1986). Danmark fik som det første land en særskilt lov om miljø og genteknologi. Den blev vedtaget den 4. juni 1986 med det formål at sikre miljø, natur og sundhed, herunder ernæringshensyn i forbindelse med anvendelse af genteknologi. Loven skulle anvendes på forskning, udvikling og produktion. Kravet om regulering i af det bioteknologiske område kom i første omgang fra forskerne selv. En række amerikanske forskere, der som de første arbejdede med gensplejsning, blev bekymrede for perspektiver i og sikkerheden omkring den genteknologiske forskning og vedtog på en konference i 1975 i Asilomar i Californien et moratorium for forsøg med gensplejsning, indtil der var udarbejdet sæt retningslinjer for sådant arbejde. Dette resulterede i udarbejdelsen af de såkaldte National Insitute of Health retningslinjer, som dannede baggrund for udformningen af regler og retningslinjer i et stort antal lande verden over. Den danske lov baserede sig i nogen grad på disse retningslinjer, men brugte også OECDs anbefalinger til regulering af forskning og produktion på det genteknologiske område. alle var parate til at acceptere, at denne produktion, baseret på svækkede kolibakterier, ikke rummede risici. Til mødet var der også mødt nogle uafhængige forskere op med dyb indsigt i teknologien. For at tydeliggøre, at der virkelig ikke var noget at frygte, tilbød professor Søren Molin fra DTU på stedet at drikke et glas vand med disse gensplejsede kolibakterier. Det imponerede imidlertid ikke alle blandt publikum. Fra salen lød en stemme: ”Det kan man overhovedet ikke regne med, manden er jo ekspert”. Dette udsagn resulterede i både klapsalver og hovedrysten og giver et godt billede af tidens debat.
Men folk vænnede sig jo efterhånden til tanken og accepterede, at man kunne fremstille medicin til mennesker ved hjælp af gensplejsning, og efterhånden gik diskussionerne med myndighederne over til at handle om arbejdsmiljøet, anlæggenes indretning og indretning af laboratorierne. Verdens første særlov om genteknologi Da vi havde fået loven i 1986 – og vi syntes jo nok, at den var lidt bureaukratisk – havde vi faktisk samtidig opnået en måde, hvor vi mere konsistent kunne få godkendt vores produktion. Så vi blev faktisk glade for denne lov, fordi vi fik en central myndighed som efterhånden opbyggede ekspertise til at godkende projekterne. Det var ikke forfra hver gang. Det stærke talerør I årene efter at den første lovgivning om genteknologisk arbejde kom på plads, blev foreningen branchens talerør i forhold til myndighederne. I foreningens første år var <strong>DANSK</strong> BIOTEKs virke meget præget af at holde en tæt kontakt til myndigheder. En anden opgave var at informere bredt om teknologiens muligheder, og at skabe en større vidensbase at træffe beslutninger ud fra. De store ’gamle’ virksomheder tegnede foreningen (selv om der var en del fusioner og restrukturereringer), men efterhånden skød nye, unge dynamiske foretagender op med en ny innovativ kraft, og vi fik en ny medlemsskare i foreningen med helt andre behov end de store veletablerede ’gamle’ virksomheder. Det skyldtes ikke mindst en længe ventet opdagelse. Kortlægningen af det humane genom I år 2000, blev det humane genom endelig kortlagt. En bedrift af historiske dimensioner. Den betød bl.a., at mange investorer kastede sig over biotek, nogen troede nærmest, at man fra den ene dag til den anden kunne finde en masse nye lægemidler – en slags bioteknologiens gold rush. Det kunne man jo ikke leve op til, men i tiåret er der skabt mange vigtige landvindinger. Da man fik bestemt det humane arvemateriale, kunne vi endelig se en flig af hvad der er bestemmende for, hvad et menneske er og bliver til – og dette har i stigende omfang fået tillagt betydning for et individs udvikling af sygdomme, i modsætning til tidligere, hvor man tillagde miljøet den altafgørende betydning. Miljøet er naturligvis stadig vigtigt, men det enkelte individ har meget forskellige forudsætninger for at få visse sygdomme som f.eks. cancer. Arvematerialet ligger kodet i DNA: I hver enkelt celle ligger det totale arvemateriale fra et menneske – summen af det genetiske materiale. Den nye æra startede i 1953, da forskerne Francis Crick og James Watson som de første forstod DNA strukturen og opdagede, at rækkefølgen af baser i DNA er bestemmende for informationen i arvemassen. Ligesom rækkefølgen af bogstaver i en sætning bestemmer, hvad der står i sætningen, er rækkefølgen af baser (sekvensen) helt afgørende for raskhed Jubilæumsskrift 1987-2012 13
Page 1 and 2: 25 år med Dansk Biotek
Page 3 and 4: Biotekindustrien er vigtig for frem
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse DANSK BIOTEKs f
Page 7 and 8: DANSK BIOTEK fra 1987-2012 Intervie
Page 9 and 10: Milepæle i biotek - internationalt
Page 11: Foreningens tre faser 1987-1993 var
Page 15 and 16: De danske biotekvirksomheder Danmar
Page 17 and 18: Roepigernes overmand Interview med
Page 19 and 20: Nu så vi meget på, hvad man havde
Page 21 and 22: Danmark er vores base Interview med
Page 23 and 24: Global forskning - Novo Nordisk læ
Page 25 and 26: Op på den brændende platform Inte
Page 27 and 28: Gang i udviklingen - Omkring 1999-2
Page 29 and 30: Enzymer skaber arbejdspladser Inter
Page 31 and 32: Bedre brød - mindre spild Et andet
Page 33 and 34: Alle levende organismer indeholder
Page 35 and 36: Grundlæggende er ideen for mange m
Page 37 and 38: Danmark er ikke verdens navle - Hvi
Page 39 and 40: Jesper Wengel, der patenterede LNA,
Page 41 and 42: typisk ikke vil være kommercielt b
Page 43 and 44: - Hvis man ville tale om en sko, de
Page 45 and 46: - Men vi har selvfølgelig stadig f
Page 47 and 48: Fra 0 til 100 på 10-12 år For Epi
Page 49 and 50: Kalkuleret befolkningspopulation i
Page 51 and 52: I dag har LEO store vortemælkmarke
Page 53 and 54: Fra forskning til forandring Interv
Page 55 and 56: Grundforskning i anvendelse For Len
Page 57 and 58: - Det er især en risiko, hvis vi e
Page 59 and 60: Vi har en forpligtelse Interview me
Page 61 and 62: Anderledes og nyt Hvad er din rolle
Page 63 and 64:
virker som en bremseklods. Lægerne
Page 65 and 66:
Lægemiddeludvikling Udvikling af n
Page 67 and 68:
På vej mod fremtiden Søren Carlse
Page 69 and 70:
En stor udfordring for branchen som
Page 71 and 72:
Tak for interviews til: Asger Aamun
Page 73:
DANSK BIOTEKs bestyrelse i 2012 Sø
show all

DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?