DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

14
eller sygdom, for øjenfarve, højde og drøjde osv.,
osv. Det var et kæmpe gennembrud.
I 80’erne og 90’erne begyndte man at arbejde med
at kortlægge og finde ud af, hvordan man kunne
læse sekvenserne. Og år 2000 kunne man for første
gang læse samtlige sekvenser. Dermed havde vi
’nøglen’ til ’alle’ sygdomme.
Nye skud på stammen
Det startede en eufori og symbolikken i, at det skete
i netop år 2000, blev for mange et udtryk for det
næsten magiske i denne opdagelse. Opdagelsen af
det humane genom blev startskuddet til et nyt rush
for bioteknologi, og i de kommende år blev lægemiddeludvikling
et af de store investeringsobjekter.
Mange nye biotekvirksomheder skød op i de år, og
forventningerne var store.
Fra 2000 – 2012 er der kommet en stigende forståelse
af, hvor kompliceret biologien omkring DNA og
det humane genom er. Selvom man nu kender ’bogstaverne’
eller sekvenserne, så blev det klart, at det
er et værdifuldt redskab, men ikke mere. Opskriften
på at fremstille nye lægemidler lå ikke pludselig på
den flade hånd. Det tager stadigvæk tid– og koster
mange penge.
For foreningen betød det, at der fra omkring 2000-
2002 opstod en række spændende biotekvirksomheder
i Danmark – og vi oplevede et boom i antallet
af nystartede biotekvirksomheder. I DANSK BIOTEK
tilpassede vi vores strategi til de ny tider. Vi kom ind
i en fase, hvor foreningen var præget af små, forskningstunge
entreprenører med helt andre behov end
de ’gamle’ virksomheder.
Andre agendaer
Jeg synes, at foreningen har været i stand til at spille
bredt, og at vi formåede at skifte karakter. De nye
små virksomheder bragte nye agendaer og temaer
ind i foreningen. Perspektiverne blev nogle andre og
nu arbejder vi især med:
• Hvordan får vi styrket forskning på universiteterne
og hvorledes kanaliseres forskningen fra
universiteterne ud til virksomhederne?
• Hvordan får vi skabt et dynamisk entreprenørmiljø
til gavn for både de små nye og de store etablerede
biotekvirksomheder?
• Hvordan får vi gjort rammebetingelserne bedre
og får tilpasset skattevilkårene i Danmark, så de
ikke modvirker vækst og skader finansiering og
kapitaltilførsel?
• Hvordan får vi politikerne til at indse, at der
skal satses på biotek i fremtidens danske samfund
således, at de mange arbejdspladser kan bevares
og udbygges og således at vores vigtigste eksportbranche
fortsat udvikles?
De emner kom på vores dagsorden – og det er de
stadigvæk.
Til sidst vil jeg fremhæve at DANSK BIOTEK i stigende
omfang fungerer som et forening, hvor man kan
udvikle og styrke sit netværk og få ny viden gennem
vores arrangementer som vi får megen ros for.