DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

More documents

Recommendations

Info

18 Den transgene roe Sukkerfabrikkerne havde også en lille frøforædlings virksomhed i Maribo på Lolland. Den solgte frø til hele verden, især frø til sukkeroer og raps. I mange år havde man ledt efter miljøvenlige kemikalier, der kunne fjerne ukrudtet omkring roer, uden også at fjerne roerne, men det var aldrig rigtig lykkes. Brüniche-Olsen var meget interesseret i, om vi kunne skabe en roetype, der var modstandsdygtig over for visse genstridige sygdomme, som angreb roerne over hele verden, sekundært skabe en roe, der tålte mere miljøvenlige ukrudtsmidler, så man dels kunne spare de mange roehakkere, når der skulle renses for ukrudt rundt om roerne og dels skabe et bedre miljø. Men han troede ikke, at frøforædling alene kunne skabe sådan en roe, han mente derimod, at genteknologi var vejen frem. Vi skulle skabe en genmodificeret roe. Jeg havde faktisk ikke faglig nok forstand til at vurdere, om det var en farbar vej, men vi startede den første bioteknologiske planteforædling i Danmark. Danisco var stort set de første i Danmark, som arbejdede inden for det felt. I 1983 lavede vi et genteknologisk laboratorium i København, det var nogenlunde hurtigt efter, at genteknologien var blevet noget, vi kunne arbejde med her i Danmark. Has på ukrudtet Frøforældingsstationen i Maribo havde udviklet frø fra de bedste roer, som kun satte én spire pr. frø. Det var et meget væsentligt skridt på vejen, fordi det allerede sparer det store udtyndingsarbejde, som de mange roepiger stod for. Men ukrudtet skulle vi også ha’ has på. Leif Kjærgaard fik originaltegningen til denne stribe af Roald Als, da diskussionen om den genmodificerede roe var på sit højeste.
Nu så vi meget på, hvad man havde gjort i forbindelse med udviklingen af genmodificerede majs og sojabønner i USA, som jo havde samme behov for at sikre, at planterne kunne vokse op uden at blive kvalt i ukrudt, og uden behovet for en hær af hænder til at luge ukrudt. Derfor etablerede vi i 1987 et samarbejde med Monsanto i USA. Vi skulle udvikle en genmodificeret roe, der kunne vokse, selvom der blev sprøjtet med deres ukrudtsmiddel. Det var vigtigt for os, at et ukrudtsmiddel er fornuftigt – sådan at det nedbrydes i planten og i jorden. Sammen med Monsanto skabte vi en plante, der var resistent mod et stof, der ellers hæmmer enzymerne i planten, så den dør. Monsantos ukrudtsmiddel var ’Round Up’ – eller glyphosat! De første forsøg I 1990 kunne vi lave de første markforsøg, syv år efter vi var startet. Monsanto havde patentet på ukrudtsmidlet. Vi havde frøene til én roespire – og den genmodificerede roe. I 1986 var lovforslaget i Danmark om genteknologien vedtaget. Det var det første i verden, og nu blev vilkårene anderledes. Hvis vi ville lave markforsøg skulle Folketinget godkende det. Vi sendte ansøgningen til markforsøg med roen i 1989. Behandlingen tog sin tid, så først i 1990 kom de første markforsøg med genmodificerede roer i Danmark. Det blev nogle elendige små roer, men vi var på vej. Men så skete der noget, der vendte stemningen i Danmark. Stemningsskift Monsanto kom i 1996 sejlende til Danmark med genmodificerede sojabønner og nærmest over night vendte stemningen fuldstændig i Danmark og i resten af Europa. Befolkningen blev skræmt, over hvad er jeg ikke helt klar over. Men gensplejsede planter blev betragtede som farlige på en eller anden måde. Vi havde indtil da ikke haft nogen problemer. Vi havde en fornuftig dialog med NOAH, men nu var befolkningen opskræmt. Der var jo også politik i det – det var en sammenkobling af plantefrø til fødevarer og kemikalier, som kunne give en eller anden indflydelse i 3. verdens lande. Det værste for os var sådan set, at vi aldrig fik klare svar på, hvad ’folk’ var i mod, og der var mange ikke-videnskabelige argumenter, som var vanskelige for os at håndtere. Det er naturligvis væsentligt, at man kan diskutere tingene, men man skal være i stand til at sige, hvad det er, man er bange for, så det kan adresseres. Frygt for vælgerne Vi fik skabt den gensplejsede roe – og den fik nogen- Jubilæumsskrift 1987-2012 19
Page 1 and 2: 25 år med Dansk Biotek
Page 3 and 4: Biotekindustrien er vigtig for frem
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse DANSK BIOTEKs f
Page 7 and 8: DANSK BIOTEK fra 1987-2012 Intervie
Page 9 and 10: Milepæle i biotek - internationalt
Page 11 and 12: Foreningens tre faser 1987-1993 var
Page 13 and 14: Men folk vænnede sig jo efterhånd
Page 15 and 16: De danske biotekvirksomheder Danmar
Page 17: Roepigernes overmand Interview med
Page 21 and 22: Danmark er vores base Interview med
Page 23 and 24: Global forskning - Novo Nordisk læ
Page 25 and 26: Op på den brændende platform Inte
Page 27 and 28: Gang i udviklingen - Omkring 1999-2
Page 29 and 30: Enzymer skaber arbejdspladser Inter
Page 31 and 32: Bedre brød - mindre spild Et andet
Page 33 and 34: Alle levende organismer indeholder
Page 35 and 36: Grundlæggende er ideen for mange m
Page 37 and 38: Danmark er ikke verdens navle - Hvi
Page 39 and 40: Jesper Wengel, der patenterede LNA,
Page 41 and 42: typisk ikke vil være kommercielt b
Page 43 and 44: - Hvis man ville tale om en sko, de
Page 45 and 46: - Men vi har selvfølgelig stadig f
Page 47 and 48: Fra 0 til 100 på 10-12 år For Epi
Page 49 and 50: Kalkuleret befolkningspopulation i
Page 51 and 52: I dag har LEO store vortemælkmarke
Page 53 and 54: Fra forskning til forandring Interv
Page 55 and 56: Grundforskning i anvendelse For Len
Page 57 and 58: - Det er især en risiko, hvis vi e
Page 59 and 60: Vi har en forpligtelse Interview me
Page 61 and 62: Anderledes og nyt Hvad er din rolle
Page 63 and 64: virker som en bremseklods. Lægerne
Page 65 and 66: Lægemiddeludvikling Udvikling af n
Page 67 and 68: På vej mod fremtiden Søren Carlse
Page 69 and 70:
En stor udfordring for branchen som
Page 71 and 72:
Tak for interviews til: Asger Aamun
Page 73:
DANSK BIOTEKs bestyrelse i 2012 Sø
show all

DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?