Tema: Uddannelse Fokus: Regioner siger ja til specialistuddannelse ...

Dekan Mogens Hørder konstaterer,
at kiropraktoruddannelsen
er helt i front.
Thumbs-up til
turnustjenesten fra
Turnusudvalgsformand
Michael Vaarst.
08 KIROPRAKTOREN NR.5 2007
DKF uddannelses
Der måtte hentes ekstra stole, da uddannelsestemadagen fandt sted tirsdag
d. 25. september 2007 på SDU. Omtrent 40 deltagere var mødt op for at diskutere
kiropraktorernes uddannelsessituation, og deltagerskaren talte ikke kun danske
kiropraktorer, men også repræsentanter fra de norske og svenske kiropraktorforeninger.
HeR GÅR DeT GODT,
men nu vil vi videre
Efter ordstyrer Alice Kongsteds velkomst indledte formand
Peter Kryger-Baggesen med at uddybe, at dKF
havde indkaldt til temadag for at markere, at det er
tid til at påbegynde arbejdet med at definere, hvordan
bredden i kandidatuddannelsen kan modsvares af
konkrete videre- og efteruddannelsestilbud.
Eva Lysgaard, chef for NIKKBs Efteruddannelsesenhed,
belyste, hvordan man på NIKKB arbejder på
at videreudvikle sine tilbud og sikre deres fortsatte
behovs- og motivationsgrundlag. Man arbejder bl.a.
med visionen om, at kiropraktorerne på sigt kan få
økonomisk kompensation for deltagelse i efteruddannelse
ligesom lægerne.
Ledende kiropraktor søren O’Neill, Rygcenter Ringe,
gik ud af den anden tangent i den postgraduate uddannelsessituation,
og præsenterede sit arbejde med
at udvikle videreuddannelsesmuligheder for kiropraktorer
i hospitalsvæsenet. Visionen er, at hospitalskiropraktorer
skal kunne specialisere sig indenfor fx reumatologi,
ortopædkirurgi, skadestuefunktioner m.m.
På den måde kan kiropraktorkompetencerne komme
bedst til gavn.
Efter kaffepausen rettedes opmærksomheden mod
kandidat- og turnusuddannelsen. studieleder Henrik
Hein Lauridsen fortalte om fornyelsen af studieordningerne.
Når man om et par år er helt i mål, er
kandidatuddannelsens forskningsfundament styrket
væsentligt, ligesom der er sikret bedre sammenhæng
og opbygning af studiet.
Fra sin position som ledende overlæge ved Rygcenter
Ringe, der varetager praktikdelen af kandidat-uddannelsen,
tog Claus Manniche over og forklarede,
hvordan man på centret sikrer, at også den kliniske del
af uddannelsen sker i tæt konneks med den forskning,
der foregår på Ringe, således at de studerende får indsigt
i, hvordan man arbejder evidensbaseret.
dekan Mogens Hørder kunne ikke andet end være
tilfreds. Med sig fra et netop overstået møde i Indenrigs-
og sundhedsministeriet havde han nemlig en
klar melding: Alle sundhedsuddannelser skal sikres
høj forskningsintegration. Mogens Hørder kan konstatere,
at den prægraduate kiropraktoruddannelse er
med helt i front. Herefter vendte Hørder blikket mod
implementeringen af den nye lov om akkreditering
af videregående uddannelser, der har til sigte at sørge
for, at kvaliteten af uddannelserne i danmark sikres
og udvikles.
som afrunding på oplæggene om den prægraduate kiropraktoruddannelse
talte Koordinerende lektor Jens
Jacobsen netop om sammenhængen mellem den præog
den postgraduate del. Han skitserede, hvordan en
specialistuddannelse kunne læne sig op af speciallægeuddannelsen.
slutteligt understregede han, at alle
videreuddannelsestiltag skal tage afsæt i en afklaring
af, hvilke kompetencer kiropraktoren anno 2007 besidder.
Tilbage stod nu kun at få belyst turnustjenestens status
og visioner. denne opgave tilfaldt Michael Vaarst,
der står i spidsen for dKF’s turnusudvalg. som praktiske
grise, der varetager arbejdet med at organisere
kurser for turnuskandidater og tutorer, kan turnusudvalget
samstemmende med Uddannelsesrådet melde
tilbage om et uddannelsesforløb, der er velorganiseret
og velfunderet i dKF såvel økonomisk som administrativt,
men som også savner bedre samarbejde med
sundhedsmyndighederne om den fortsatte udvikling
af kvalitet og indhold.
temadag 2007
Kiropraktoridentitet
dagens afsluttende debat handlede
bl.a. om sammenhæng mellem
uddannelsesforløbene. En sammenhæng,
der er vigtig, ikke kun
mellem kandidat- og turnusuddannelsen,
men også mellem den
kliniske del af kandidatuddannelsen
og forskningsindsatsen
generelt.
Noget, alle deltagere kunne enes
om, var, at en af styrkerne ved den
danske kiropraktoruddannelse er,
at den er evidensbaseret. det betyder
bl.a., at også kiropraktoruddannelsen
stiller krav om livslang
læring til den enkelte kiropraktor,
hvis professionen fortsat vil være
i front, når det gælder specialisering
i bevægeapparatslidelser.
Ifølge deltagerne stiller netop kiropraktoruddannelsens
høje faglige
TIL DEBAT
og teoretiske niveau professionen
over for en stor udfordring
i fremtiden, nemlig at definere
hvad kiropraktorernes fremtidige
identitet skal være. I erkendelse
af, at den danske uddannelse er et
fyrtårn internationalt set, og at de
nyuddannede derfor ikke har nogen
oplagte rollemodeller at spejle sig
i, blev det påpeget, at danmark
også må gå i front med at definere
en ny kiropraktoridentitet.
At der er behov for at definere en
ny klar kiropraktoridentitet, blev
yderligere understreget under
debatten, der handlede om professionens
indtog i sekundærsektoren.
Når de studerende starter i
praktik, har mange nemlig allerede
en kiropraktoridentitet, som ikke
afspejler alle de nye muligheder
og kompetencer, som kiropraktorer
opnår i kraft af uddannelsen
HvoRFoR Nu eN TemADAG?
Både kiropraktorkandidatuddannelsen og de forskellige former
for efteruddannelse har gennemgået en markant udvikling siden
etableringen af kiropraktoruddannelsen på SDu i 1994.
Kiropraktorernes samlede uddannelsessituation skal indrettes
mod fremtiden, og nye funktioner for kiropraktorer er i sigte.
med uddannelsestemadagen ønskede DKF at samle op på de
uddannelsesmæssige visioner og udfordringer og markere, at
de mange visioner på området må gives reelt indhold.
på sdU. Blandt andet derfor skal
der slås et slag for, at en stor del af
den faglige udvikling også foregår
inden for sekundærsektoren, og
at det er vigtigt at være der også.
der var derfor enighed om, at
det er af stor betydning at få fat
i de studerende så tidligt i uddannelsesforløbet
som muligt og synliggøre
bredden i kiropraktorkompetencerne.
Ikke mindst for at sikre
en fremtidig rekruttering til faget.
Med andre ord, der er masser at tage
fat på, men hvis man skal dømme
ud fra deltagernes engagement, så er
der ingen tvivl om, at der er mange
kræfter til at gå udfordringerne i
møde.
TsC/Ks
KIROPRAKTOREN NR.5 2007 009