2 2003 - Dansk Beton

INGEN 

ENFAMILIESHUSE 

UDEN BETON 

Stort tema om den 

uundværlige beton, 

kældre og radonsikring 

STØBNING GLED 

SOM I OLIE 

Sådan bygger man et 

70 meter højt betontårn 

på 14 dage 

– midt i København 

NYT PRODUKT: 

MILJØMURSTEN 

Miljømursten er i 

virkeligheden af beton 

med knust nedrivningstegl 

som tilslag 

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

2 ♦ 2003 

MAJ 

20. ÅRGANG

think ... 

think again ... 

In the field of observation, 

chance only favours the prepared mind 

www.AalborgWhite.com 

AALBORG WHITE ® is white cement – a product of nature's own raw materials, refined 

with unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism. 

AALBORG WHITE ® is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S. 

Louis Pasteur 

Aalborg Portland A/S 

Rørdalsvej 44 

P. O. Box 165 

DK-9100 Aalborg 

Phone: +45 98 16 77 77 

Fax: +45 98 10 11 86 

E-mail: marketing@AalborgWhite.dk 

Website: www.AalborgWhite.com

ISSN 0109-758X 

Nr. 2 · 20. årgang · Maj 2003 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6500 

Dansk Beton henvender sig til alle, der har 

interesse og behov for at holde sig orienteret 

om den betontekniske og industrielle udvikling 

i Danmark. Bladet har som formål at sikre, at 

betonkonstruktioner, bygninger og produkter 

får et godt omdømme i offentligheden, og at 

beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt. 

Udgivere 

Dansk Beton Industriforening 

Betonelement-Foreningen 

Dansk Betonforening 

Dansk Fabriksbetonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

janbroch@mail.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Produktion og administration 

Henrik Olsen 

ho@paritas.dk 

Paritas Grafik A/S 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

obh@media-people.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Løssalg kr. 51,50 excl. moms 

Indhold 

Godt marked for letbeton trods 

afmatning i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Tæt beton holder radon ude . . . . . . . . . . . . . 9 

Nye krav skaber marked 

for nye typer blokke . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Kældre er attraktive 

– men ingen bygger dem . . . . . . . . . . . . . . 14 

Miljømursten kan gøre muret 

byggeri mere økologisk . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Mere filigran til kældre og dæk . . . . . . . . . 28 

Tårnhøjt overblik i lufthavnen . . . . . . . . . . 20 

Knust glas ny ingrediens i beton . . . . . . . . 23 

Grundige brandforsøg med 

huldækelementer til efteråret . . . . . . . . . . 24 

Beregningsprogrammer for 

brandpåvirkede konstruktioner 

af letklinkerbeton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39 

Forsiden 

Foto: Gunnar Smoliansky · BAM 

Gå under jorden… 

6.000 gange om året har en familie den pragtfulde oplevelse, det er at flytte 

ind i et nybygget enfamiliehus. 

Hver gang har beton en rolle at spille. Som bagmur, som terrændæk, som 

etagedæk, som tagsten, som fliser og belægningssten, som fundament – selv 

træhuse er jo afhængige af at stå trygt og godt på beton. 

Det skriver vi om i en række artikler i dette blad. Men vi skriver også om 

noget, som de fleste glemmer at få med i deres nye hus: kælderen. 

Der er meget langt mellem nybyggede parcelhuse med kælder. 

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

Det er en skam for huskøberne, der går glip af en masse praktiske kvadratmeter, 

som oven i købet er billigere end de øvrige kvadratmeter i huset. 

Et hus med kælder har en større brugsværdi. Her er der plads til hobbyrum, 

kontor, gildesal, opbevaring, vinkælder, teenagehybel og gæsteværelse. 

Ejendomsmæglerne ser en god kælder som et plus, når huset skal sælges 

igen. 

De manglende kældre er også en skam for betonbranchen. Det er svært at 

forestille sig en kælder af andet end beton. Hvad enten der så er tale om 

blokke, elementer, filigran eller insitu-støbning; beton skal der til. 

Med dagens løsninger er kælderen ikke et mørkt, lavloftet rum med en lugt 

af fugtig beton. Gode betonprodukter søger for, at kældre i dag er tørre og 

lune. Men alligevel er kælderen end ikke med i overvejelserne hos de fleste, 

der overvejer at bygge nyt parcelhus. 

En væsentlig del af forklaringen må ligge i manglende kendskab til mulighederne 

for at bygge et hus med kælder og de mange fordele, der følger med. 

Sådan er det også i Norge, hvor er en række virksomheder i betonbranchen 

gået sammen om at informere om kældre. Det sker i organisationen Kjeller- 

Forum, som skal skabe interesse for at bygge flere kældre – og derved øge 

markedet for betonprodukter. 

Måske er det en idé, vi kan bruge i Danmark. Potentialet er i det mindste 

stort, så længe langt de fleste enfamiliehuse herhjemme opføres uden 

kælder. 

jbn

Totalleverandør: 

SKAKO leverer alt fra betonblandere 

og transportudstyr 

til komplette anlægsløsninger 

og styringssystemer 

SKAKO KVALITET 

– tænk hvis alle var så engagerede 

SKAKO’s fokus på kvalitet opleves, hver gang vi leverer, installerer eller servicerer et 

conveyor-system, en blander, et styringssystem eller et komplet anlæg. Man kan altid 

regne med en optimal SKAKO løsning. 

Det er derfor, så mange foretrækker SKAKO. Det handler om at undgå driftsforstyrrelser 

og produktionsstop. Så de vælger det mest pålidelige udstyr. 

Vi stiller krav til os selv om at levere kvalitetsløsninger med så høj en driftsikkerhed, 

at den ikke matches af andre i branchen. 

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 • www.skako.com

Godt marked for letbeton 

trods afmatning i byggeriet 

Markedet er godt for et af de største 

betonprodukter i Danmark, elementer 

af letklinkerbeton. 

Vi har haft travlt det sidste år, lyder 

det fra producenten H+H Fiboment, 

der har hovedkontor i Vejle og 

fabrikker seks steder i landet. Det 

skyldes ikke mindst, at parcelhusbyggeriet 

har været svagt stigende i de seneste 

år – trods afmatningen generelt. 

................... ................... 

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2003 

“Letklinkerelementer bruges meget i 

parcelhuse og ikke mindst til halvanden 

og toplanshuse. Hovedparten af 

Danmarks største byggefirmaer bruger 

i dag letklinkerelementer. Faktisk 

er den danske produktion af letklinkerelementer 

næsten dobbelt så stor 

som produktionen af “tunge” elementer”, 

siger teknisk chef Erik Fredborg 

fra H+H Fiboment. 

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

ELEMENTER AF LETKLINKERBETON ER 

STÆRKERE OG MERE STABILE END 

POREBETON. SAMTIDIG ER DER OFTE 

40.000-60.000 KRONER AT SPARE 

I FORHOLD TIL FULDMURET BYGGERI. 

MANGE BYGGEFIRMAER 

FORETRÆKKER 

LETKLINKERELEMENTER 

TIL PARCELHUSE. DET 

SKABER TRAVLHED HOS 

PRODUCENTERNE. 

Han oplyser, at H+H Fiboment lever 

70-80 procent af sin produktion til boligbyggeri. 

Den store byggeudstilling Byg & Bo 

2003 understreger tendensen. Fem af 

de otte huse på udstillingen i Lystrup 

ved Århus har bagvægge af letklinkerelementer 

fra H+H Fiboment. 

FORTSÆTTES SIDE 6 

5

Styrke og pris 

Forklaringen er både letklinkerbetonens 

tekniske egenskaber og prisen. 

Elementerne er væsentligt stærkere og 

mere stabile end porebeton. Og samtidig 

er der ofte 40.000-60.000 kroner at 

spare i forhold til fuldmuret byggeri. 

www.cv-bank.hk.dk 

................... ................... 

6 

Samtidigt er det hurtigt at bygge med 

elementer. Væggene til et parcelhus 

monteres på en dag, så tømrerne kan gå 

i gang med taget dagen efter. 

“Byggefirmaerne er også glade for 

den fleksibilitet, der ligger i elementproduktionen”, 

siger Erik fredborg. 

I dag vil kunderne selv designe deres 

Dit livs bedste 

timeløn! 

Det tager kun ca. 20. minutter at oprette et stillingsopslag på 

www.cv-bank.hk.dk. 

Med over 54.000 aktive jobsøgende og flere ende 800 aktuelle 

stillingsopslag er CV-bank.hk den hurtigste vej til at besætte 

ledige job. 

Bag CV-bank.hk står 22 landsforeninger, som tilsammen 

repræsenterer over 370.000 medlemmer. 

Besøg os på www.cv-bank.hk.dk eller ring på 39 20 08 55 

for yderligere information. 

www.cv-bank.hk.dk - lidt bedre end de andre! 

“HOVEDPARTEN AF DANMARKS STØRSTE 

BYGGEFIRMAER BRUGER I DAG LETKLINKE- 

RELEMENTER. FAKTISK ER DEN DANSKE 

PRODUKTION AF LETKLINKERELEMENTER 

NÆSTEN DOBBELT SÅ STOR SOM PRODUK- 

TIONEN AF “TUNGE” ELEMENTER”, SIGER 

TEKNISK CHEF ERIK FREDBORG FRA H+H 

FIBOMENT. 

nye bolig. Derfor har H+H Fiboment et 

nært samarbejde med byggefirmaerne. 

“Partnering-konceptet fungerer på 

vores område. Vi aftaler en kvadratmeterpris 

med kunderne for et år ad gangen. 

Så sender de os tegninger, og vi 

fremstiller de individuelle elementer”, 

siger Erik Fredborg. 

CV-BANK 

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

På www.cv-bank.hk.dk 

finder du op mod 1000 

job - 400 nye hver uge. 

Tjek selv dagens tal på 

CV-BANKs forside. 

CV-BANK er med i Danmarks 

største jobnetværk på mere 

end 14 jobsites, med 2529 

annoncerende virksomheder 

i 2002 og 50.000 ugentlige 

brugere. 

I 2002 kontaktede virksomheder 

hver måned 2000 

jobsøgere – alene på 

baggrund af deres CV. 

www.cv-bank.hk.dk 

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2003

Parcelhusbyggeri i Danmark 

Kilde: Dansk Byggeri 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

1980 

Tungere letbeton 

Letklinkerbeton fandt for første gang 

anvendelse i typehuse i 70’erne. Siden 

har både markedet og beton udviklet 

sig, så der nu opføres bygninger på 4-5 

etager i letklinkerbeton. 

Samtidig er den lette beton blevet 

tungere. Til småhuse i dag er elemen- 

................... ................... 


1981 

1982 

1983 

1984 

1985 

1986 

1987 

1988 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

ternes rumvægt mindst 1.200 kg pr. kubikmeter, 

og til mange anvendelser er 

vægten oppe på 1.500 – 1.800 kg pr. kubikmeter. 

Det nærmer sig den øvre grænse på 

2.000 kg pr. kubikmeter, som normen 

fastsætter. 

jbn 

PARCELHUSBYGGERIET HAR VÆRET SVAGT 

STIGENDE I DE SENESTE ÅR. 

Fordele ved elementer 

af letklinkerbeton 

Elementer af letklinkerbeton har 

en række fordele for bygherren – 

også ud over den hurtige montage: 

• Gode brandegenskaber 

• Robust og stabilt byggeri 

• Frit valg af facademateriale 

• Ingen kuldebroer 

• God lydisolering mellem rum 

og etager 

• Indstøbte rør og dåser til 

elinstallationer 

• Den indvendige overflade er 

nem at arbejde videre med, 

kræver blot pletspartling 

7

INTEGREREDE LØSNINGER 

................... ................... 

8 

Betonblandeanlæg 

Blandanlæg fra Vorning 

Maskinfabrik til færdigbeton og 

blokstensanlæg. Vi kan levere 

totalløsninger, samt specialløsninger 

efter ønske. 

Fingercar 

Vorning Maskinfabrik levere 

komplette løsninger af finger-car 

og kranlæg med laser-styring af 

kørefunktioner. 

NYT: støbeborde til elementproduktion 

Vorning Maskinfabrik ApS 

Bloksten og elementproduktion 

Vorning Maskinfabrik kan levere 

og designe komplette løsninger 

til blokstensanlæg og elementproduktion 

Forædlingsanlæg 

Patenteret system med høj 

kapacitet, leveres online/offline 

og mobilt bygget i standard 

12m trailer. Evt. som indbygning 

i eksisterende anlæg. 

International leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien 

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk 


Tæt beton holder radon ude 

Veludført betonarbejde er vigtigt for at 

holde den usynlige, lugtfri og radioaktive 

luftart radon ude af danske boliger. 

Det gælder ikke mindst huse, der 

bygges med terrændæk direkte mod 

jorden. Her indgår der normalt en 

pladsstøbt betonplade i konstruktionen. 

................... ................... 


DEN RADIOAKTIVE LUFTART RADON TRÆNGER IND I 

DANSKE BOLIGER FRA JORDEN. DERFOR SKAL TERRÆNDÆK 

VÆRE LUFTTÆTTE, HVILKET STILLER STORE KRAV TIL 

OMHYGGELIGT ARBEJDE. 

Dette terrændæk kan forhindre, at der 

trænger radon ind fra jorden – hvis terrændækket 

vel at mærke er udført med 

minimale gennemgående svindrevner 

og tætte fuger. 

Høje indendørs koncentrationer af 

radon øger risikoen for lungekræft. 

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

Derfor indførte bygningsreglementet i 

1998 krav om, at huse skal være lufttætte 

ned mod jorden. 

For at opnå lufttæthed anbefaler Erhvervs- 

og Boligstyrelsen i en publikation, 

at betonpladen mindst er 80 millimeter 

tyk, at den vibreres ved udstød- 

9

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

ning, og at den er forsynet med en passende 

svindarmering. 

Desuden anbefaler publikationen en 

lufttæt membran til at tætne samlingen 

mellem betonpladen og fundamentet, 

ikke mindst hvis der anvendes kantisolering 

til at bryde kuldebroen fra betonpladen 

til fundamentet. 

Fiberbeton og membran 

Byggefirmaet Lind & Risør gjort meget 

ud af radonsikring, siden det blev et 

krav i 1998. 

“Vores konstruktion er traditionel 

med et støbt randfundament, letklinkerblokke 

og en støbt betonplade. Men 

vi tager radonsikring seriøst og har en 

god løsning med minimale muligheder 

for fejl”, siger byggechef Claus Carstensen 

fra Lind & Risør. 

Løsningen omfatter fiberarmeret beton 

til terrændækket for at undgå svindrevner. 

Randzonen tætnes med en 

membran, som mures inde mellem de 

to blokskifter. Membranens modsatte 

siden ligger på isoleringspladerne under 

fiberbetonen. 

“Vi bruger en tilsvarende løsning 

omkring udsparinger til vådrum”, siger 

Claus Carstensen, som oplyser, at denne 

radonsikring ikke koster en herregård. 

“Prisen for radonsikringen er cirka 

2.500 kroner”, siger han. 

Eventuelt kan det tætte terrændæk 

suppleres med en ventilation af det kapillarbrydende 

lagt under terrændækket, 

så radon ledes bort til enten et omfangsdræn 

eller en udluftning over tagryggen. 

“Denne løsning er især god, hvis der 

som kapillarbrydende lag anvendes et 

løst og åbent materiale som fx LECAnødder, 

oplyser LECA-Byggeinformation. 

10 

Stor dansk kortlægning 

Tæthed nedad er især vigtigt ved huse 

uden kælder eller krybekælder. Det viser 

en stor kortlægning af radon i danske 

boliger. Kortlægningen blev gennemført 

i 1991 af Statens Institut for 

Strålingshygiejne under Sundhedsstyrelsen 

i samarbejde med Forskningscenter 

Risø og GEUS. 

3.019 enfamiliehuse blev undersøgt. 

Statistikken efterlader ingen tvivl om, at 

både kælder og krybekælder er med til at 

holde radon ude af beboelsesrummene. 

Kortlægningen viser også, at radon- 

koncentrationerne varierer meget geografisk. 

For enfamiliehuse er de tre vigtigste 

faktorer for radonkoncentrationen således: 

• Husets kælderforhold 

• Landsdel – Sjælland, Øerne og Bornholm 

har de højeste radonkoncentrationer 

• Jordart – moræneler, smeltevandsgrus 

og morænesand giver mest radon. 

Undersøgelser på Forskningscenter 

Risø af både beton, letklinkerbeton, tegl 

Radon har farlige døtre 

RADON ER EN RADIOAKTIV LUFTART, DER FOREKOMMER 

NATURLIGT. RADON DANNES AF RADIUM, DER FINDES 

OVERALT I JORDEN I MEGET VARIERENDE MÆNGDER. 

Radon udsender alfastråling, som 

kan beskadige levende celler. Alfastråling 

kan ikke trænge gennem 

huden, men ved indånding af radon 

kan lungernes celler beskadiges. Risikoen 

ved at indånde radon er begrænset, 

idet indåndet radon forlader 

lungerne igen med udåndingsluften. 

Den største risiko ved radon er 

de såkaldte radondøtre, som radon 

henfalder til. Radondøtrene er 

radioaktive metaller som polonium 

og vismut. De er reaktive og sætter 

sig på overfladen af støvpartiker, der 

ved indånding kan blive siddende i 

lungerne og medføre en forøget risiko 

for lungekræft. 

Radon trænger ind i boliger fra undergrunden 

gennem utætheder i terrændæk, 

sprækker ved rørgennemføringer 

og utætte fuger. 

Det siger bygningsreglementet 

for småhuse om radon og 

beton 

“6.5.2 Radon Bygningskonstruktioner 

mod undergrunden skal udføres lufttætte.” 

Vejledningsteksten indeholder bl.a. 

følgende: 

................... ................... 


og gipsplader viser, at disse materialer 

ikke i sig selv er væsentlige kilder til radon 

i boliger. 

“Hverken beton eller andre byggematerialer 

er noget problem, hvad angår 

radon, siger senior Claus E. Andersen 

fra Forskningscenter Risø. 

300 dødsfald årligt 

Statens Institut for Strålingshygiejne oplyser, 

at radon er den største kilde til 

bestråling af den danske befolkning. 

Den årlige middeldosis pr. person er 2 

mSv. Radon i boliger tegner sig for ca. 

“Radon forhindres i at trænge op i bygninger 

ved at gøre fundamenter, terrændæk, 

gulve, kældergulve og kælderydervægge 

lufttætte ved f.eks. at udføre 

konstruktionerne af beton med omhyggelig 

udførelse, så der opnås en god, 

ensartet og revnefri konstruktion, og 

ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer 

i disse bygningsdele.” 

Kilder til viden om radon 

i boliger 

Bygge- og boligstyrelsen har udgivet vejledningen 

Radon og nybyggeri. Pjecen 

kan læses på 

www.ebst.dk/download/pdf/radon_nybyg.pdf. 

Bygge- og Boligstyrelsen har udgivet 

pjecen Radon og enfamiliehuse. Pjecen 

kan læses på 

www.efs.dk/download/pdf/radonenfam.pdf. 

Forskningscenter Risø har udgivet en 

rapport med titlen: Radon-95: En un- 


halvdelen af den samlede bestråling af 

den danske befolkning fra naturlige og 

menneskeskabte strålekilder. 

“Vi har 300 radon-relaterede dødsfald 

af lungekræft om året i Danmark. 

Men det er vigtigt at understrege, at de 

250 af tilfældene er tæt sammenkædet 

med rygning”, siger institutchef Kaare 

Ulbak fra Statens Institut for Strålingshygiejne. 

Radonkortlægningen fra 2001 viste, 

at det gennemsnitlige radonniveau er 

77 Bq/m3 for enfamiliehuse og 18 

Bq/m3 for flerfamiliehuse. 

Omkring 4,6 % af de danske enfamili- 

dersøgelse af metoder til reduktion af 

radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse. 

Rapporten kan læses på 

www.risoe.dk/rispubl/NUK/ris-r-979.htm. 

Statens Institut for Strålingshygiejne 

under Sundhedsstyrelsen har i samarbejde 

med Forskningscenter Risø og 

GEUS kortlagt indholdet af radon i danske 

boliger. Rapporten og en mængde 

andre oplysninger om radon i boliger 

kan findes på www.radon.dk. 

By- og Byg sælger SBI-anvisning 189, 

der bl.a. indeholder forslag til hvordan 

terrændæk og kældergulve kan udføres 

tætte. Tilsvarende løsninger kan anvendes 

for etageejendomme. 

Små revner med stor 

betydning 

Seniorforsker Claus E. Andersen fra 

Forskningscenter Risø har beregnet, 

hvor hurtigt gasser som fx radon træn- 

ehuse, 65.000, har et indendørs radonniveau 

over 200 Bq/m 3. Det er den grænse, 

hvor myndighederne anbefaler enkle 

og billige tiltag for at reducere radonniveauet. 

Ved 400 Bq/m 3 bør der tages 

mere effektive foranstaltninger i brug. 

“Radonniveauet indgår ikke i tilstandsrapporten, 

og det er ikke noget, 

som køberne fokuserer på i særlig grad”, 

siger informationschef Jan Nordmann 

fra EDC-mæglerne. 

Så tilsyneladende bekymrer det ikke 

danskerne, at hvert femogtyvende hus 

har et usundt højt radonniveau. 

jbn 

ger gennem revner af forskellig 

bredde i et terrændæk. 

“Der er tale om en meget ulineær 

funktion. Revner under cirka 0,3 

millimeter bremser indtrængningen 

af radon, mens revner på 1-2 millimeter 

må betegnes som fuldstændigt 

åbne”, siger han. 

................... ................... 

11

SÅ NEMT MURES ARMEREDE 

KÆLDERVÆGGE MED BLOKKEN 

AF LETKLINKERBETON. 

BLOKKE MED EN KERNE AF CEL- 

LEPLAST MINIMERER LINIETABET 

FRA GULVE MED GULVVARME, SÅ 

BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV 

BLIVER OVERHOLDT. 

................... ................... 

12 

Skærpede isoleringskrav til kælderydervægge 

og krav om begrænsning af linietab 

gennem ydervægsfundamenter 

medfører ændring i brugen af letklinkerblokke. 

Det oplyser Torben Henriksen 

fra Betonindustriens Blokfraktion, 

som er en del af Dansk Beton Industriforening. 

De nye krav har skabt et marked for 

blokke til armerede kælderydervægge 

og blokke med indbygget isolering til 

bl.a. ydervægsfundamenter. 

Armerede vægge i kælderen 

“Massive letklinkerblokke har traditionelt 

haft en meget stor del af markedet, 

når det gælder kældre. Blokkene isolerer 

godt og har styrke til at bære et hus 

i to plan. Men en ny byggeskik er ved at 

vinde indpas, hvor kældervæggene ikke 

som tidligere er understøttet af en betonskive 

både nederst og øverst. Det 

har skabt behov for armerede kælderydervægge”, 

siger Torben Henriksen. 

Den nye byggeskik betyder, at flere 

og flere bygherrer vælger andre løsninger 

end et kælderdæk af beton over 

kælderen. 

Nye krav ska 

BRUG AF LETKLINKERBLOKKE 

SIKRER, AT BYGHERRERNE KAN 

FÅ DERES KRAV TIL KÆLDRE 

OG GULVVARME OPFYLDT 

UDEN PROBLEMER. 

Det gælder fx ved træbjælkelag, ved 

aftrappede kældervægge eller en høj 

kælder, hvor der mellem kældervæggen 

under terræn og dækket indskydes en 

væg over terræn af hulmurskonstruktion 

eller -blokke. 

Armeringsstål i riller 

giver styrke 

Disse løsninger forringer mulighed for at 

overføre kræfterne til etagedækket. For 

at give kælderen den fornødne understøtning 

er det derfor nødvendigt at anvende 

konstruktiv armering i væggene. 

Kældervæggen opmures med letklinkerblokke, 

der er forsynet med to 

langsgående riller. Den konstruktive armering 

– 8 mm ribbet armeringsstål – 

lægges i rillerne og mures på den måde 

ind i væggen. Særlige hjørneblokke gør 

det muligt at føre armeringen rundt i 

væggen. 

“Dermed er der ingen problemer 

med understøtningen”, siger Torben 

Henriksen, som også peger på, at de armerede 

kælderydervægge giver mulighed 

for at øge afstanden mellem de understøttende 

skillevægge. 

God varmeøkonomi ved 

gulvvarme 

Et andet ønske hos bygherrerne har 

skabt behovet for fundamenter med 



BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

ber marked for nye typer blokke 

indbygget isolering. Isoleringen kan 

være indbygget i blokken ved støbning. 

Eller også kan fundamenterne opmures 

med 100-120 mm blokke i formur samt 

mindst 120 mm blokke under bagmur 

med hulrum imellem til indlægning af 

isolering. 

Baggrunden er det stigende ønske 

om gulvvarme og ændringer i bygningsreglementet 

for at forhindre store linietab 

via fundamentet. 

Uden gulvvarme sikrer to skifter letklinkerblokke 

i mindst 330 mm bredde, 

at bygningsreglementets krav til linieta- 

Confidence in 

Partnership. 

bet er overholdt. Med gulvvarme gælder 

det samme for en konstruktion med 

et skifte af den almindelige letklinkerblok 

og et skifte med indbygget isolering. 

Disse to løsninger gælder for alle typer 

bagmure, og uanset om betonpladen 

er støbt op til eller ind over fundamentssoklen. 

“Ved at bruge letklinkerblokke er 

det derfor nemt at være bygherre”, siger 

Torben Henriksen. 

Han understreger, at linietabet for 

fundamenter udgør en væsentlig del af 

husets varmetab. Derfor er det altid en 

fordel at vælge et fundament med så lille 

et linietab som muligt. 

Desuden skal bygherrer eller deres 

rådgivere huske, at skillevægsfundamenter, 

som gennembryder terrændækkets 

isoleringslag, skal indregnes 

i terrændækkets resulterende Uværdi. 

Udføres skillevægsfundamenter med 

2 skifter letklinkerblokke skabes der en 

god og effektiv løsning. 

En partner for fremtiden 

Til en fremtid med stadig nye udfordringer kræves 

en partner med usædvanlig styrke, know-how og 

udholdenhed. 

NBK er en del af Degussa Construction Chemicals, 

verdens største leverandør af betontilsætningsstoffer. 

Stor udviklingsaktivitet vil fortsat sørge for 

at bringe nye løsninger. 

Tillid er vores udgangspunkt - en succesrig 

fremtid sammen med vores kunder er vores 

mål. 

Nordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro 

Tlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, nbk@nbk.dk Adding Value to Concrete 

................... ................... 

13 

jbn

FOR MANGE ER DRØMME- 

BOLIGEN ET STORT HUS MED 

KÆLDER, LYDER DET FRA 

EJENDOMSMÆGLERKÆDEN HOME. 

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

................... ................... 

14 

Kældre er attraktive – men 

DANSKERNE VIL HAVE KVADRATMETER, OG HUSKØBERNE 

EFTERSPØRGER VILLAER MED KÆLDER. MEN KUN FÅ 

PROCENT AF NYE ENFAMILIEHUSE BYGGES MED PLADS 

UNDER JORDEN. 

Ejendomsmæglerne er ikke i tvivl: En 

god, tør kælder er et plus, når boligen 

skal sælges. Danskerne vil have mere 

plads, og kælderen er attraktiv til hobbyaktiviteter, 

gæsteværelse og teenagebørn. 

“Vi vil have mere plads i dag. Derfor 

er kældre blevet mere eftertragtede end 

tidligere”, siger informationschef Preben 

Angelo Merrild fra ejendomsmæglerkæden 

Home. 

I 50’erne var danskerne således tilfredse 

med 30 kvadratmeter pr. person 

i familien. I dag skal der 55 kvadratmeter 

til pr. person, før boligen er rummelig 

nok. 

God investering 

“Jeg tror, at det kan betale sig at investere 

i en kælder ved nybyggeri i dag. 

Markedet efterspørger større villaer, og 

i kælderen får bygherren mange kvadratmeter 

for forholdsvis få penge”, siger 

Preben Angelo Merrild. 


DET ER BLEVET MODERNE 

AT SÆTTE KÆLDRE I STAND. 

OFTE BEGYNDER PROJEKTET 

MED EN UDVENDIG EFTER- 

ISOLERING MED LETKLIN- 

KER-NØDDER. 

ingen bygger dem 

Han underbygger sit synspunkt 

med, at det er blevet moderne at sætte 

kældre i samme stand som resten af boligen. 

Den handler om dræn, efterisolering, 

gulvvarme, udgravning for at øge 

lofthøjden, klinker, pudsede vægge og 

skjulte installationer. 

Hvorfor så ikke etablere en god kælder 

fra begyndelsen? 

Men trods interessen bliver der bygget 

meget få nye enfamiliehuse med 

kælder. Typehusfirmaet Lind og Risør 

bygger cirka 300 huse årligt, og af dem 

er der kun kælder under en håndfuld. 

Byggefirmaerne vil for så vidt gerne 

levere kældre til kunderne for en passende 

ekstrabetaling. Men kældre indgår 

ikke i standardhusene, så mange 

bygherrer overvejer end ikke muligheden. 

Unge førstegangskøbere presser også 

................... ................... 


H+H FIBOMENT LEVERER 

SANDWICHELEMENTER MED 

ISOLERING AF POLYSTYREN 

TIL KÆLDERVÆGGE. 

ofte økonomien til det yderste. Så bliver 

kælderen nemt valgt fra til fordel for 

det supersmarte samtalekøkken, som 

ifølge tv-reklamerne både er vejen til 

gode venner og et harmonisk familieliv. 

Afhængigt af forholdene koster en 

kælder under et enfamiliehus i størrelsesordenen 

100.000 – 200.000 kr. 

Kælder lig med beton 

De manglende kældre er også ærgerligt 

for betonbranchen. 

I praksis er der nemlig ingen vej 

uden om beton til kælderen. Letklinkerblokke 

er den hyppigste løsning til 

kældre under enfamiliehuse, men elementer, 

in-situstøbning eller filigranelementer 

bliver også anvendt. 

jbn 

Norge slår 

et slag for 

kælderen 

“KJELLEREN. BÅDE EN 

PENGEMASKIN OG EN 

GULLKANTET 

INVESTERING”. 

Sådan forsøger det norske KjellerForum 

at skabe interesse for 

at bygge flere kældre. KjellerForum 

er en organisation, som omfatter 

en række virksomheder i 

betonbranchen. 

Den norske pengemaskine 

går på udlejning. I nogle områder 

kan kælderlejligheder lejes 

ud for op til 6.000 skattefri norske 

kroner om måneden. I løbet 

af 20 år bliver det kontante nettooverskud 

1,2 mio. norske kroner, 

oplyser KjellerForum. 

På den anden side set kan det 

være svært at leje boligens “mest 

spændende og fleksible areal” 

ud, lyder det også fra Norge. 

Hvor skal der ellers være 

plads til hjemmekontor, badstue, 

vinkælder, værksted og kartoffelopbevaring. 

For ikke at tale 

om vinterdæk, haveslange, cykler, 

trillebør, kufferter, ski og 

græsslåmaskine – ting, som 

nordmænd åbenbart har lige så 

meget af som danskere. 

Se mere på www.kjeller.no 

15

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

Miljømursten kan 

gøre muret byggeri 

mere økologisk 

NY MILJØMURSTEN ER I PRINCIPPET EN 

BETON AF KNUST TEGL FRA NEDRIVNINGER OG CEMENT. 

MILJØMURSTEN BRUGES TIL 26 BOLIGER I HERNING. 

Miljømursten er et rammende navn, når 

produktionen af en sten kun kræver én 

femtendedel af den mængde energi, der 

går til at fremstille en brændt mursten 

af tegl. 

Det er firmaerne Ekotek og Astrup 

Miljømursten, der står bag og markedsfører 

de nye sten, som bliver fremstillet 

hos Astrup Cementstøberi. 

Den miljøvenlige sten har samme 

størrelse som en almindelig mursten. 

Miljømurstenene er i princippet af en 

beton, der er fremstillet af nedknust 

tegl og mørtelrester, som bliver bundet 

sammen med cement. 

Astrup Miljømursten er et datterselskab 

af Astrup Cementstøberi. Direktør 

Torben Borup fra Astrup Cementstøberi 

fastslår, at der er et stigende behov for 

økologiske løsninger til byggeriet. 

“Miljømurstenen er meget miljøvenlig. 

Op mod 95 procent af stenene er 

nedknust byggeaffald. Vi sparer derfor 

også råstoffer ud over den store energibesparelse 

og det lavere CO2-udslip”, siger 

han. 

Produktion af miljømursten sker under 

højt tryk og vibration. Stenene har 

en trykstyrke på mindst 15 MPa. 

................... ................... 

16 

Knust tegl er der masser af, idet cirka 

halvdelen af den samlede mængde nedbrydningsmateriale 

i Danmark er tegl. 

26 boliger i Herning 

Den første større anvendelse af miljømursten 

er 26 boliger, som Herning 

Boligselskab opfører, og som i maj 2003 

er klar til indflytning. 

Byggeriet er et økologisk projekt, 

som får støtte fra By- og Boligstyrelsen. 

Byggeriet omfatter blandt andet også 

isolering af genbrugspapir, solenergianlæg, 

regnvand i toiletterne og aluminium 

på taget. 

Miljømurstenene har stor betydning 

for byggeriets samlede miljøbelastning. 

Projektets rådgivende ingeniør, COWI, 

har beregnet, at miljømurstenene sparer 

en CO2-udledning på 158 ton og 

600 kubikmeter udgravet ler. 

Typeprøvet hos 

Teknologisk Institut 

Miljømursten er typeprøvet hos Teknologisk 

Institut, og stenene påfylder alle 

krav i den relevante standard. Der er 

også udført forsøg, hvor stenene har en 

tilfredsstillende frostfasthed. 

“Der er tale om et nyt produkt. Så 

der er fortsat uafklarede spørgsmål. For 

eksempel ved vi endnu ikke, hvordan 

miljømursten patinerer. Det skal byggeriet 

i Herning være med til at give os 

svar på”, siger Torben Borup. 

Miljømurstenene kan fremstilles i 

flere farver og strukturer. Det er med til 

at give arkitekter og bygherrer ny muligheder 

for kreative løsninger. 

Det er vigtigt, at miljømursten hærder 

mindst 28 døgn før brug. Ellers er 

der risiko for svindrevner. Temperaturudvidelse 

kan også føre til skader. 

Derfor anbefaler producenten, at 

der anvendes fugearmering øverst og 

nederst i muren samt i hver niende 

fuge. Desuden bør der ikke være mere 

end otte meter mellem dilationsfuger. 

Miljømursten er en smule billigere 

end almindelige mursten. 

jbn 


DET FØRSTE STØRRE BYGGERI MED MIL- 

JØMURSTEN ER 26 BOLIGER I HERNING. 

COWI ER RÅDGIVENDE INGENIØR, OG 

ARKITEKTEN ER KRISTIAN SANDGÅRD. 

Betonforme til ethvert formål 

Produktion af forme til 

betonelementfabrikker. 

Specialprodukterne til disse er opbygning af 

trappe-, repose-, altan-, søjle-, bjælkeforme, 

vindues- og dørudsparinger mm. 

Trappeform med vange 


Rund vægform 

Trappe med buet væg 

DLT Production 

Lundbergvej 25 - 8800 Viborg 

Telefon +45 86 60 15 05 - Telefax +45 86 60 16 16 

www.dlt-gruppen.dk 

Vi tilstræber hele tiden at være på forkant med de 

sidste nye produktionsmetoder og leverer produkter 

til den aftalte tid, pris og kvalitet 

Betonelementer 

Bærende rammer 

i levende byggeri 

Betonelement a|s leverer i samarbejde med projekterende, 

entreprenører og bygherrer rammerne for 

smukt og levende byggeri, hvor mennesker arbejder, 

trives og lever. 

Betonelementer giver uanede muligheder i arkitektur, 

konstruktioner, former, overfladekarakterer og farver. 

Betonelementer fungerer også fint sammen med 

andre materialer som fx træ, glas og aluminium. 

Betonelement a|s har ekspertise og kapacitet til at 

løfte selv de største opgaver og har gennem årene 

leveret elementer til smukke og funktionelle byggerier 

i hele Danmark. 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os 

på telefon 7010 3510 eller besøge vores hjemmeside 

www.betonelement.dk. 

- vi blander viden og beton 

www.betonelement.dk 

................... ................... 

17 

Bjørn O. & List · 5767 1727

BETON I 

ENFAMILIEHUSE 

Direktør Hans Henning Christensen fra C. C. Brun Betonelementer 

A/S er en af dem, der håber på, at flere kældre vil finde 

indpas i småhusbyggeriet. 

Det skyldes, at virksomheden i efteråret tog et nyt produktionsanlæg 

i brug, så der er kapacitet til flere opgaver. 

Virksomhedens hovedprodukt er filigranvægge, som primært 

anvendes til kældre, og filigrandæk til såvel kældre som 

etageadskillelser. 

Til enfamiliehuse leverer C. C. Brun især filigrandæk til 

etageadskillelser. Den løsning er efterspurgt, når der skal indbygges 

gulvvarme, idet varmeslangerne kan udlægges efter filigrandækkets 

montage, og før udstøbningen af overbetonen. 

Den totale tykkelse på etageadskillelsen bliver herved mindre. 

“Vi leverer ind i mellem også filigranvægge til kældre under 

enfamiliehuse, selv om den typiske kunde på dette område 

er større”, siger Hans Henning Christensen. 

................... ................... 

18 

Mere filigran til kældre 

EN HELT NY FABRIK ER NU I GANG HOS C. C. BRUN 

BETONELEMENTER A/S, DER HAR FILIGRANVÆGGE OG 

-DÆK TIL KÆLDRE SOM HOVEDPRODUKT. 

C. C. Brun har blandt andet leveret filigran til samtlige kældre 

på Kalvebod Brygge i København fra Ingeniørhuset til Fisketorvet. 

Hertil kommer IT-højskolen i Ørestad, parkeringskældre 

i Københavns lufthavn og perrondæk til den københavnske 

metro. 

Til parcelhuse er det svært at konkurrere mod kældervægge 

af letklinkerblokke og fundablokke. 

“En filigranvæg er et helt andet produkt, hvor man blandt 

andet får en større styrke, en meget flot finish og en kortere 

byggetid”, siger Hans Henning Christensen. 

Hurtigt system at arbejde med 

Filigranvægge består af to betonplader med den nødvendige 

indstøbte armering, som bliver holdt sammen af indstøbte dragere. 

Efter montage udstøbes der mellem pladerne. 


FILIGRANVÆGGE BESTÅR AF TO BETON- 

PLADER, DER BLIVER HOLDT SAMMEN AF 

INDSTØBTE DRAGERE. 

og dæk 

................... ................... 


FILIGRANVÆGGE ER NEMME AT ARBEJDE 

MED PÅ GRUND AF DEN LAVE VÆGT. 

Derfor er filigranvægge nemmere at håndtere end massive 

elementer – samtidig med, at det færdige resultat har samme 

styrke og stabilitet som en pladsstøbt konstruktion, idet filigranskallerne 

sammen med den udstøbte beton udgør den 

bærende konstruktion. 

“De fleste af vores kunder vælger filigran for at spare tid. 

Vores løsninger er hurtige at arbejde med. Det giver tidsbesparelser, 

som er meget værd for entreprenørerne”, siger 

Hans Henning Christensen. 

Plotter mærker op 

Det nye anlæg blev taget i brug i oktober 2002. Det omfatter 

blandt andet en kæmpestor plotter. Tegninger sendes elektronisk 

til plotteren, der mærker formens detaljer op med rød 

farve, så det er nemt at placere magnetskinnerne de rigtige 

steder. 

Arbejdsmiljøet er også blevet betydeligt bedre med effektivt 

løfte- og vendegrej samt langt færre vibrationer. 

De udstøbte elementer hærdes i et varmekammer ved 35 

grader. Kammeret har et computerstyret transportsystem til 

at hente og bringe elementerne. 

jbn 

Den 

God 

Bedre 

Bedst 

– i grunden det 

bedste underlag 

Lune Ramme 

R 

LECA’s lune ramme beskytter 

gulvene effektivt mod 

kulde og det ekstra varmetab, 

der ellers går gennem 

fundamentets øverste del 

og ud i det fri. 

Den lune ramme udføres let 

af 2 skifter LECA-blokke. En 

bedre isolerende løsning er 

en konstruktion, hvor det 

øverste skifte er en Lecaterm-blok. 

Den bedste isolerende 

løsning er en kombination 

af 2 skifter Lecatermblokke 

og 1 skifte almindelige 

LECA-blokke. 

Et alternativ til Lecatermblokke 

er LECA-blokke med 

isolering imellem. 

Rekvirer brochuren LECA ® 

fundamenter – Linietabskrav 

og udførelse. 

Vil du vide mere? Kontakt 

LECA-Byggeinformation. 

Tlf.: 87 61 02 01 

www.leca.dk 

leca@leca.dk 

19 

ProService

BYGGERI I LUFTHAVNE ER EN SÆRLIG UD- 

FORDRING, BLANDT ANDET FORDI DER ER 

RESTRIKTIONER PÅ BRUG AF HØJE KRANER. 

PÅ BARE 14 DAGE ER ET 63 

METER HØJT BETONSKAFT 

SKUDT OP I KØBENHAVN 

LUFTHAVN. TÅRNET SKAL 

NU INDRETTES TIL 

KONTROLTÅRN. 

Tårnhøjt overblik i 

Den byggeglade konge Christian IV ville 

have måbet, hvis han ellers havde 

kunnet være i Københavns Lufthavn i 

foråret 2003. Det tog fem år at bygge 

Rundetårn i København – godt nok 

med afbrydelser på grund af akut pengemangel 

– mens et næsten dobbelt så 

højt tårn skød op i lufthavnen på bare 

14 dage. 

Tårnet ligger i lufthavnens sydlige 

side. Det skal fra 2007 huse tårnkontrol 

og apronkontrol, dvs. kontrol af landen- 

................... ................... 

20 

de og startende fly samt al flytrafik på 

jorden til og fra gate. 

Det kræver overblik. Det nye kontroltårn 

er 70 meter højt, hvilket er betydeligt 

mere end de nuværende to tårne. 

“Det er så vidt vi ved første gang i 

Europa, at man samler kontrollen med 

tårn og apron”, siger projekteringschef 

Mogens Bastrup fra Pihl. 

Tårnet skød til vejrs i april 2003. I alt 

blev der brugt 777 kubikmeter beton og 

120 ton armering til selve skaftet. 

“Støbningen er gået lidt hurtigere end 

forventet. Vi regnede med 4 meter pr. 

døgn, men vi nåede 4,5 meter. Vores 

fjortendageslønnede har gjort et godt 

stykke arbejde”, siger civilingeniør Jón S. 

Möller, der har ansvaret for beton- og 

stålarbejde på byggepladsen. 

Arbejdspladser i cabs 

Tårnet står på et kvadratisk fundament 


FRA VENSTRE PROJEKTERINGSCHEF MOGENS BASTRUP, ANSVARLIG FOR BETON 

OG STÅL JÓN S. MÖLLER OG BYGGEPLADSCHEF ANDERS BANG HENRIKSEN. 

lufthavnen 

på 17 gange 17 meter. Vægtykkelsen i 

skaftet er cirka 25 centimeter. 

Umiddelbart efter påske blev der 

støbt mellemdæk i tårnet, og trappeelementerne 

blev monteret. Næsten samtidig 

gik entreprenøren i gang med at 

konstruere de cabs, der uden på skaftet 

bl.a. skal rumme flyveledernes arbejdspladser. 

Det bliver en større konstruktion af 

stål og glas. Øverst får tårnet to etager 

med fem meter til loftet og 6-8 arbejds- 

................... ................... 


pladser på hver etage. Derunder sidder 

fire etager på tilsammen 600 kvadratmeter 

med teknisk udstyr. 

Hele denne konstruktion samles på 

jorden, hvorefter donkrafte trækker de 

cirka 260 ton på plads i løbet af et døgn. 

Taget af trækassetter lægges på, og der 

støbes betongulve i kabinerne. 

Sidste del af Pihls entreprise er en 

basebygning ved tårnets fod. Den påbegyndes 

efter sommerferien og er efter 

planen færdig i foråret 2004. 

Bygherre 

NAVIAIR 

– Flyvesikringstjenesten 

Bygherrerådgiver 

EMCON A/S 

Entreprenør 

E. Pihl & Søn A.S. 

Rådgivende ingeniør 

Moe & Brødsgaard A/S 

Arkitekt 

Vilhelm Lauritzen AS 

Betonleverandør 

4K Beton 

TÅRN OG BASEBYGNING SKAL 

EFTER PLANEN TAGES I BRUG I 2007. 

21

SKAFTET BESTÅR AF 777 KUBIKMETER BETON OG 120 TON 

ARMERING. 

I løbet af de følgende tre år skal det 

avancerede elektroniske udstyr installeres 

og gennemprøves, så sikkerheden er 

i orden. Derefter er det planen, at det 

nye tårn skal overtage opgaverne. 

Hurtig afbinding 

Den anvendte beton er fundet efter forsøg 

hos 4K Beton. Betonen skal binde 

hurtigt af, idet den kun befinder sig i 

forskallingen i cirka 6 timer. 

Den valgte løsning er baseret på rapidcement 

med accelerator og plastificeringsmiddel. 

Flyveaske og mikrosilica 

blev valgt fra, fordi det gav betonen en 

konsistens med tendens til at klæbe til 

formen. 

“For at kunne tilpasse os arbejdshastigheden 

har vi specificeret 6 varianter 

af recepten med forskelligt indhold af 

accelerator. Så vi har hele tiden haft en 

beton, der passede til arbejdets fremdrift”, 

siger Jón S. Møller. 

................... ................... 

22 

DEN 9. APRIL 2003 VAR 

GLIDESTØBNINGEN 

FÆRDIG. 

Høj sikkerhed 

For byggepladschef Anders Bang Henriksen 

har det været en ny udfordring 

at styre arbejdet i lufthavnen. 

“Sikkerhedsniveauet i en lufthavn er 

altid højt, og det har været endnu høje- 

Betonfundament 

Materielhejs 

Arbejdsplatform 

2. etage 

Trappe 

ARKITEKTEN VALGTE TÅRNETS TVÆRSNIT FOR AT OPNÅ EN 

KOMBINATION AF TEKNISK ELEGANCE OG ROBUSTHED. 

re på grund af krigen i Irak”, siger han. 

Byggepladsens store kran skal også bruges 

med omtanke. Den er højere end 

den maksimumgrænse, der normalt 

gælder i lufthavnen. Derfor er der restriktioner 

på brugen af den. 

jbn 


Knust glas ny 

ingrediens i beton 

KNUST GLAS I BETON, TEGL OG ASFALT. DET ER 

PERSPEKTIVERNE I ET PROJEKT, DER SKAL FØRE TIL 

GENBRUG AF MILLIONER AF FARVEDE VINFLASKER. 

Den månedlige tur med tomme flasker 

til de altid fyldte, grønne flaskecontainere 

på den lokale genbrugsplads beviser 

tydeligt, at danskerne drikker vin 

som aldrig før: Der er næsten ikke plads 

til ens eget beskedne bidrag. 

Vinen strømmer til Danmark fra 

lande med mere druevenligt klima i 

takt med, at glassene tømmes. Flaskerne 

bliver i Danmark, hvor de indsamles til 

genbrug. Men på grund afden daglige 

rødvins indmarch bliver det til flere flasker, 

end den danske glasproduktion 

kan kapere. 

Hvert år afleverer danskerne 

120.000 ton farvede flasker til genbrug. 

Heraf er 15.000 ton er i overskud. 

Nu skal dette overskud bruges til no- 

................... ................... 


get fornuftigt – som fx fillermateriale i 

beton eller i bærelag og fyld under veje. 

Nye former for genanvendelse 

Mange gode kræfter er i gang med at se 

nærmere på den store bunke farvede 

glasskår i et projekt, som Miljøstyrelsen 

finansierer under sit program for renere 

produkter, affald og genanvendelse. 

Projektets titel er: Metoder til genanvendelse 

af farvede glasskår til produktion 

af tegl og beton og til vejbygning. 

Deltagerne er Betoncentret og 

Murværkscentret fra Teknologisk Institut, 

Aalborg Portland A/S, Vejteknisk 

Institut og Vindø Teglværk a/s. 

Betoncentret er projektleder. Herfra 

DANMARK IMPORTERER FLERE FARVEDE GLASFLASKER, END 

VI KAN GENANVENDE TIL GLASPRODUKTION – SÅ NU SKAL 

NOGLE AF FLASKERNE MÅSKE BRUGES SOM FILLERMATERIALE 

I BETON ELLER I BÆRELAG OG FYLD UNDER VEJE. 

oplyser civilingeniør Marianne Tange 

Hasholt, at projektets første fase, en 

kortlægning af mulighederne, nu er afsluttet. 

Rapporten er afleveret til Miljøstyrelsen, 

og den er nu på vej til at blive 

offentliggjort. 

“I næste fase er det planen, at vi skal 

lave konkrete forsøg med at bruge glas i 

både beton, tegl og vejbygningsmaterialer. 

Vi regner med at afslutte projektet i 

efteråret 2003”, siger Marianne Tange 

Hasholt. 

Beton, tegl og asfalt 

De mest lovende anvendelser af glas ser 

ud til at være som mikrofiller i beton, 

som magringsmiddel i tegl og i ubundne 

bærelag ved vejbygning. Desuden kan 

det knuste glas tilsættes asfalt. 

Knust glas ser ikke mindst ud til at 

have et potentiale som filler til hvid beton, 

hvor hvid mikrosilica og hvid slagge 

kan være vanskeligt at skaffe. 

Interesserede kan få den indledende 

rapport fra projektet, når den bliver offentliggjort, 

ved at sende en e-mail til 

Marianne Tange Hasholt, 

Marianne.T.Hasholt@teknologisk.dk. 

23

FORSØGENE SKAL VERIFICERE DEN NYE OG 

MERE FORSIGTIGE DESIGNREGEL, DER HAR 

VÆRET GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2003. 

Grundige brandforsøg med 

huldækelementer til efteråret 

De kommende brandprøvninger af huldækelementer 

bliver udført efter alle 

kunstens regler med det klare formål at 

mane enhver tvivl om huldækkenes 

brandegenskaber i jorden. 

I modsætning til tidligere forsøg bliver 

den nye forsøgsrække derfor udført 

med armerede og sammenstøbte fuger, 

armeret kant-udstøbning, et fugtindhold 

på højst 2,5 procent i betonen og et lastniveau 

på 75 procent af bæreevnen. 

Det første brandforsøg er planlagt til 

august 2003. To yderligere forsøg følger 

henholdsvis en og to måneder efter. 

Designregel 

................... ................... 

24 

Det oplyste Betonelement-Foreningens 

direktør, Poul Erik Hjorth, da Dansk Betonforening 

i foråret 2003 holdt et statusmøde 

om huldæk og brand – et 

spørgsmål, der har været heftigt diskuteret 

i den seneste tid, fordi huldækkenes 

MK-godkendelser ophørte med udgangen 

af 2002. 

Derfor skal producenterne nu fremlægge 

ny dokumentation for huldækkenes 

sikkerhed ved brand. 

Det regningsmæssige moment i brandtilfældet må ikke overstige: 

(Vud) 

M* = , 

2 

50kN/m2 hvor Vud er den regningsmæssige forskydningskapacitet anvendt i normal brudgrænsetilstand 

(lastkombination 2.1 – 2.3 iht. DS 409). 

Designreglen er gældende, hvis den regningsmæssige belastning i brandtilfældet 

overstiger q* = gdæk + 5,0 kN/m2. Ved belastninger mindre end q* = gdæk + 5,0 kN/m2 sikrer de øvrige designkrav, 

at brandtilfældet ikke giver anledning til supplerende krav. 

Betonelement-Foreningen er i færd med at udarbejde en præciseret anvisning 

for armering og udstøbning af fuger og kantudstøbninger. Designreglen og den 

præciserede anvisning skal ses som et tillæg til de basale normkrav i DS 411, 

og udgør som en helhed dokumentationsgrundlaget for overholdelsen af BS 

60 kravet. 

Borgfred til udgangen 

af 2004 

En analyse har vist, at de danske producenter 

regner med en højere forskydningsbæreevne 

under brand end producenterne 

i andre lande. Men Poul 

Erik Hjorth afviser, at det har betydning 

for sikkerheden. 

“Jeg har aldrig set et eneste huldæk, 

der har vist forskydningssvigt under 

brand”, sagde han på mødet. 

Alligevel har Betonelement-Foreningen 

for at komme Erhvervs- og Boligstyrelsen 

i møde besluttet at regne mere 

forsigtigt på bæreevnen indtil nye europæiske 

produktstandarder for huldæk 

træder i kraft om et par år. 

Det sker via en ny designregel for dimensionering 

af huldæk til bygninger til 

tungt erhverv. Designreglen begrænser 

forskydningskapaciteten til højst 65 procent 

af den tilsvarende kapacitet i kold 

tilstand. Desuden reviderer foreningen 

sin vejledning for armering og udstøbning 

af fuger og kantudstøbninger. 

Dermed skulle den danske praksis 

være tilpasset europæiske forhold – 

uden at der dog er dybtgående dokumentation 

for, at den nye værdi giver 

den ønskede sikkerhed ved brand. Først 

de kommende brandforsøg kan vise, at 

det er tilfældet. 


Betænkeligt 

Poul Erik Hjorth finder det betænkeligt, 

at Erhvervs- og Boligstyrelsen stiller nye 

og dyre krav til dokumentation på et 

tidspunkt, hvor de europæiske regler er 

så tæt på. 

Han finder det også betænkeligt, at 

kravene ikke er ens for danske og udenlandske 

producenter. 

“Det er en omvendt handelshindring. 

De danske producenter skal 

komme med en dokumentation, som 

udenlandske producenter også kan bruge”, 

sagde han. 

Et indlæg fra salen gjorde dog opmærksom 

på, at tyske elementer er så 

forskellige fra danske, at dokumentationen 

ikke nødvendigvis kan anvendes – 

hvilket kan gøre det vanskeligere at importere 

elementer. 

Svært at regne på 

Baggrunden for den omfattende sag er, 

at huldækelementernes såkaldte MKgodkendelser 

udløb med udgangen af 

................... ................... 


2002. MK-godkendelserne dækkede 

også bæreevnen ved brand, idet det 

blev antaget, at hvis dækket kunne bære 

i almindelig tilstand kunne det også 

holde i 60 minutter ved brand. 

Men nu gælder MK-godkendelserne 

ikke mere, og så forlanger byggemyndighederne 

ny dokumentation for elementernes 

bæreevne. 

Den kolde bæreevne er der ingen 

vanskeligheder ved at dokumentere ved 

beregninger. Men det er anderledes i 

brandsituationen. 

“Det er ikke muligt at regne på bæreevnen 

af huldæk ved brand på en troværdig 

måde”, fastslog akademiingeniør 

Erik Steen Pedersen fra den rådgivende 

ingeniørvirksomhed Birch & Krogboe, 

som har kulegravet problemstillingen 

for Betonelement-Foreningen. 

Kun forsøg kan give 

dokumentation 

Dermed er der kun brandforsøg tilbage, 

hvis bæreevnen skal dokumenteres. 

Men brandforsøg med betonelementer 

tager tid og er en kostbar affære. Birch 

& Krogboe har derfor gennemgået en 

række brandforsøg fra hele Europa. 

Det var imidlertid ingen genvej til 

den ønskede dokumentation. De fleste 

af forsøgene er udført under mere eller 

mindre urealistiske forhold. Det gælder 

også de danske brandforsøg fra 1998, 

hvor elementerne ikke var støbt sammen. 

“Ingen af rapporterne peger på, at 

der er et problem. Men de viser på den 

anden side set heller ikke, at der ikke er 

det”, sagde Erik Steen Pedersen. 

Derfor har Birch & Krogboe også 

gennemgået de europæiske landes regler 

for brug af huldækelementer. Det 

var denne analyse, der viste, at danske 

huldækelementer til tungt erhverv udnytter 

bæreevnen mere end det er 

tilfældet i de fleste europæiske lande. 

Ved boligbyggeri og til lette erhverv 

er der ingen problemer. 

25 

jbn

AF CIVILINGENIØR, 

LIC.TECHN. KRISTIAN HERTZ, 

LEKTOR VED BYG•DTU 

I to foregående artikler i Dansk Beton 

(4/02 og 1/03) er omtalt, hvordan der 

ved DTU er opstillet et beregningsgrundlag 

for bestemmelse af bæreevnen 

af brandpåvirkede dæk og vægge af letklinkerbeton 

i samarbejde med Dansk 

Betonindustriforenings element-fraktion 

(BIH) og blokfraktion (BIB), og hvordan 

dette grundlag er verificeret bl.a. 

ved fuldskalaforsøg. 

Denne artikel omhandler, hvordan 

beregningerne kan foretages med programmer, 

der stilles gratis til rådighed 

for anvendelserne. 

Dækelementer 

Dækelementerne beregnes for bøjning, 

forskydning og forskydningstrækbrud 

FIGUR 2. BÆREEVNE I KNM SOM FUNKTION 

AF TID I MIN FOR SANDWICHDÆK. 

................... ................... 

26 

FIGUR 1. BRANDPRØVNING AF SANDWICHDÆK. 

Beregningsprogrammer for brandpåvirkede 

konstruktioner af letklinkerbeton 

hvert 10. minut af en standardbrandpåvirkning. 

Dels findes brandmodstandstiden, 

dels bæreevnen til en fast 

tid for en given ydre last. 

Man kan vælge mellem massive dæk 

med rumvægt 1.775 kg/m 3 og sandwichdæk. 

For begge kan der varieres på geometri 

etc. Beregningen gælder dog kun 

for kamstål, som ikke er bratkølet. 

Kamstål er normalt i letklinkerdæk, 

og for disse er det påvist, at man kan beregne 

vedhæftningsstyrken (jfr. Magazine 

of Concrete Research 34:1982, side 

213-220), der for andre stål ellers først 

skal bestemmes som funktion af temperaturen 

ved en såkaldt manchettest eller 

ved fuldskala-forsøg. 

Forankringsstyrken findes som minimum 

af armeringsstangens vedhæft- 

ningsstyrke og flækningsstyrke, der afhænger 

af dæklaget. Selv om begge disse 

styrker regnes på den sikre side ud 

fra forudsætningen om, at isotermerne 

er parallelle med dækkets underside 

helt ud i vederlaget, viser såvel beregninger 

som fuldskalaprøvninger, at forankringsevnen 

oftest er rigelig, selv ved 

vederlagsdybder på kun 70 mm, der er 

sædvanlige for letklinkerdæk. 

Et 1,2 m bredt sandwich-dækelement 

(Figur 1 og 2) belastet med 2.4 

kN/m 2 og med 8K8, 5,63 m spænd og 

70 mm vederlag beregnes til at have udtømt 

sin bøjningsbæreevne på 21,2 

kNm efter 62 minutters brandpåvirkning. 

Til dette tidspunkt findes bæreevnen 

for forskydning til 36 kN og for forskydningstrækbrud 

ved flækning til 

FORTSÆTTES SIDE 30 

FIGUR 3. KNUSNING VED VÆG-FOD. FIGUR 4. TEMPERATURER OG HINDREDE 

TØJNINGER I VÆG. 


NOTER·NOTER·NOTER·NOTER 

Revideret norm for letbeton 

Dansk Standard er færdig med revisionen af DS 420, 

normen for letbeton, der sammen med DS 409 og 

DS 410 danner grundlag for beregning og udførelse 

af letbetonkonstruktioner, armerede dæk- og tagelementer, 

armerede og uarmerede vægelementer samt 

bærende og ikke-bærende vægelementer. 

Strukturen i normen er ændret, så den ligner de 

øvrige danske konstruktionsnormer. Den reviderede 

norm gør det muligt at vælge mellem test og beregning 

af de enkelte parametre i deklarationerne. 

ERMCO-kongres i 2004 

ERMCO (European Ready-Mixed Concrete 

Organization) holder sin 14. europæiske kongres 

den 16.-18. juni 2004 i Helsinki. Kongressens tema 

er:“Heading for Concrete Solutions. Få flere oplysninger 

på www.ermco2004.org. 

Detaljer på nettet 

Blokfraktionen i Dansk Beton Industriforening har 

sammen med Kalk- og Teglværksforeningen, H+H 

Celcon og Teknologisk Institut lagt 430 relevante 

murkværksdetaljer vedrørende knudepunktsløsninger 

til fri afbenyttelse på Internettet. Detaljerne 

findes i tre formater: dwg, bmp og gif. Se mere på 

www.mur-tag.dk. 

Ny station 

MT Højgaard skal bygge ny station for Banestyrelsen. 

Det drejer sig om Vigerslev Station, hvor MT 

Højgaard har fået hovedentreprisen med et licitationsbud 

på cirka 54,4 mio. kr. Stationen bygges som 

led i udvidelsen af Ringbanen, der løber fra Hellerup 

i nord over Nørrebro, Frederiksberg og Valby til 

Kgs. Enghave og Ellebjerg i syd. 

Ny håndbog om reparation af beton 

Dansk Standard har udgivet en håndbog om 

renovering af betonkonstruktioner. Håndbogen er 

en vejledning til EN 1504 serien af standarder, der 

handler om produkter og systemer til beskyttelse 

og reparation af betonkonstruktioner. 

Håndbogen er på ca. 200 sider. Den beskriver 

også brugen af de reparationsprodukter, der i løbet 

af 1-2 år vil blive underlagt krav om CE-mærkning. 

Håndbogen beskriver hele spektret fra tilstandsvurdering 

af beton over valg af reparationsmaterialer til 

vedligehold efter renovering. Håndbogen indeholder 

desuden de foreløbige udgaver af standarderne. 

Ny sænketunnel i Hong Kong 

COWI har sammen med det engelske rådgivningsfirma 

ScottWilson vundet udbudsprojekteringen af 

en 1,7 km lang sænketunnel under Victoria Harbour 

i Hongkong. Sænketunnelen er en del af den ny 

bybane Shatin to Central Link, som åbner i 2009. 

Tunnelen indeholder to rør og begynder på Kowloon-siden, 

som er meget tæt bebygget. Derefter 

krydser bybanen den befærdede Victora Harbour 

i en sænketunnel og fortsætter i en boret tunnel. 

................... ................... 


Kystvejen 52 

9400 Nørresundby 

Tlf. 98 17 16 22 

Telefax 98 17 63 92 

Postbox 189 

27

FORTSAT FRA SIDE 28 

105 kN og vedhæftning til 123 kN, der 

alle overstiger forskydningskraften på 

15 kN. Elementet brød da også ved 

bøjning efter 73 minutter uden noget 

tegn på forankringssvigt. 

Vægge 

Der er udarbejdet et program for blokvægge 

og et for uarmerede helvægge. 

Beregningen giver brandmodstandstiden 

for den påførte linielast og samtidig 

oplyses bæreevnen til et ønsket tidspunkt 

ved påvirkning af denne linielast, 

så man kan afgøre, hvor tæt man er på 

brud. 

Bæreevnen til den faste tid er afhængig 

af, hvilken linielast, der har stået 

på væggen under opvarmningen. Ønsker 

man at bestemme den last, som 

væggen kan bære frem til et givet tidspunkt, 

må man derfor iterere ved at variere 

lasten indtil brandmodstandstiden 

svarer til det givne tidspunkt. 

Væggen brandpåvirkes på den ene 

side, og dens flade underside hviler på 

et plant underlag, som er det normale 

for anvendelserne. Ved brandpåvirkning 

vil væggen krumme meget ind 

mod branden, og undersiden vil vippe, 

således at der sker en knusning af kanten, 

der forstærkes af, at væggens inderside 

skades af branden. Programmet beregner 

knusningszonen og understøtningens 

excentricitet. Endvidere beregnes 

den termiske krumning ud fra en 

termisk spændings-tøjningsfordeling 

(Figur 4). 

Beregningen udføres i tidsstep á 10 

minutter, og i hvert tidsstep findes den 

FIGUR 5. BÆREEVNEUDVIKLING AF VÆG. 

................... ................... 

28 

akkumulerede udbøjning under hensyn 

til svækkelsen af betontværsnittet og de 

transiente tøjningsforhold, og der udføres 

en stabilitetsundersøgelse for denne 

tilstand. 

I visse tilfælde bevæger væggen sig 

således, at der forekommer et minimum 

af bæreevne. En lille ændring af excentriciteten 

kan da betyde en stor ændring 

af brandmodstandstiden. 

Derfor bør man ved en dimensionering 

anvende den mindste bæreevne, 

som man kan beregne for henholdsvis 

den maximale og den minimale excentricitet, 

der kan forekomme på den aktuelle 

konstruktion. 

Et eksempel er vist på figur 5, hvor 

Fult er en beregnet bæreevne i kN/m 

ved central belastning med 108 kN/m 

af en 15 cm tyk og 2,5 m høj væg. Det 

ses, at den geometriske udbøjning um 

vokser jævnt, men den indre excentricitet 

euna, som også tager hensyn til beskadigelsen 

af væggen på brandsiden, 

vokser, aftager og vokser igen, hvorfor 

Fult får et lokalt minimum i begyndelsen 

af brandpåvirkningen. Væggen beregnes 

til at have brandmodstandstiden 

204 minutter, og ved det efterfølgende 

fuldskalaforsøg holdt den 198 minutter. 

Varieres lastens excentricitet, vil den 

maksimale last, som en væg kan bære 

frem til et givet tidspunkt, have et maksimum 

for den værdi, hvor den indre 

excentricitet er minimal efter de trinvise 

termiske udbøjninger, transiente korrektioner 

og beskadigelse af tværsnittets 

ene side. Hvis man øger vægelementets 

højde, vil den maksimale last 

mindskes, og excentriciteten af den 

FIGUR 6. UDBØJNING (__) OG INDRE EX- 

CENTRICITET (----) AF VÆG FRA FIGUR 5. 

maksimale last øges ind mod branden 

(positive værdier). Dette skyldes, at en 

højere væg vil bøje mere ud rent termisk, 

hvorfor der skal en større initial 

excentricitet til at udbalancere den. 

Begrænsninger 

Det forudsættes, at der anvendes letbeton 

med tilslag af letklinker fremstillet 

efter kravene i DS 414 og DS 420 og 

med densiteter på 600 kg/m 3 for blokke 

og fra 1000 kg/m 3 til 2000 kg/m 3 

for helvægge og dæk. 

Beregningsmetoderne er udledt og 

kræver derfor ikke samme grad af forsøgsmæssig 

dækning som rent empiriske 

metoder bør have. 

Bæreevnen findes for en standardbrand 

uden afkølingsfase. Ved beregning 

af fuldt udviklede brandforløb, skal 

der bl.a. tages hensyn til, at betonens 

styrke ændres yderligere i afkølingsfasen, 

hvad de foreliggende programmer 

ikke gør. 

Temperaturberegningen foretages 

med samme tilnærmelsesformel, som 

forfatteren har udviklet til en nuværende 

norm for tunge betonkonstruktioner 

i DS411. Denne formel tager hensyn til 

fordampningen af porevand etc. og er i 

projektets løb verificeret ved sammenligning 

med målte temperaturprofiler i 

letklinkervægge. 

De termiske udvidelsesparametre, 

som er anvendt ved beregningerne, er 

fastlagt ved en række forsøg foretaget af 

producenterne. Disse værdier og de øvri- 

FIGUR 7. 10 CM TYK 3,0 M HØJ VÆG, 1.200 

KG/M3, BELASTET MED 25 KN/M REGNES AT 

HAVE BRANDMODSTANDSTIDEN 104 MIN 

FOR E = -0.02 M (BORT FRA BRANDEN). 

VED FORSØG HOLDT DEN 96 MIN. 


ge mekaniske og termiske egenskaber og 

især modellen for de betydelige transiente 

tøjninger vil givetvis kunne forbedres 

ved en yderligere forskningsindsats. 

Det er en forudsætning for anvendelserne, 

at der kan ses bort fra risikoen 

for eksplosiv afskalning. Dette indebærer, 

at elementerne støbes i en traditionel 

porøs beton, hvis cementpasta 

ikke fortættes af partikler mindre end 

cementkornene, og at de anvendes i indendørs 

klima, hvor fugtindholdet kan 

regnes under 3 vægtprocent (Jfr. Fire Safety 

Journal 38:2003 side 103-116). Ingen 

af de testede elementer udviste eksplosiv 

afskalning. 

Yderligere baggrundsmateriale kan 

findes i rapporten: Documentation for 

calculations of standard fire resistance of 

slabs and walls of light aggregate concrete. 

BYG.DTU R-48, November 2002, der 

kan downloades fra www.byg.dtu.dk. 

Konklusion 

De foretagne beregninger og fuldskalaforsøg 

har vist, at de grundlæggende beregningsmetoder, 

som findes i den danske 

betonnorm DS 411 og i en del af 

CEN normens brandafsnit også kan anvendes 

på konstruktioner af letklinkerbeton 

såvel hvad angår temperaturberegning 

som anvendelse af reducerede 

tværsnit. Metoderne er endvidere forberedt 

for en anvendelse på fuldt udviklede 

brandforløb, der bl.a. kan understøtte 

en eftervisning af funktionsbaserede 

brandkrav. 

FIGUR 8. BEREGNET BÆREEVNE AF VÆG FRA 

FIGUR 7 (__) TIL SAMME TIDSPUNKT MED 

VARIERENDE EXCENTRICITET EX OG TIL 

SAMMENLIGNING VÆRDIER FOR EN 2,5 M 

HØJ VÆG (----). FORSØGET MARKERES MED O. 

................... 


DANAK 

Reg.nr. 5004 

Reg.nr. 6004 

Reg.nr. 7001 

Reg.nr. 7003 

Reg.nr. 7012 

MILJØLEDELSE 

ISO 9001 CERTIFIKATER 

12 certifikatindehavere 

ISO 9002 CERTIFIKATER 


KVALITETSSTYRING 


FÆRDIGBLANDET BETON 


BETONELEMENTER 


BLOKKE 


BETONVARER 


LETBETON 


RETNING AF ARMERING 

5 certifikatindehaver 

SVEJSNING AF ARMERING 

CEMENT 


FLYVEASKE 


MIKROSILICA 


TILSÆTNINGSSTOFFER TIL BETON 


VARMEISOLERINGS-PRODUKTER 


LIMTRÆ 


FINGERSKARRINGER 


Dancert 

Dancert er Teknologisk Instituts paraplyorganisation for certificeringsorganer. 

Dancert er dannet ved at samle Teknologisk Instituts kompetencer fra certificeringsorganerne 

og omfatter foreløbig følgende områder: beton, delmaterialer 

og tilslag til beton, træ og varmeisoleringsprodukter. 

Under denne proces har Dansk Beton Certificering, Dansk Træ Certificering og 

senest Dansk Grus Certificering besluttet at lade sig fusionere ind i Dancert. 

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering 

efter ISO 9000-serien og miljøcertificering. Desuden er Dancert notificeret, 

således at virksomheder der certificeres efter harmoniserede standarder kan 

anvende CE-mærket på deres produkter. 

PRÆFABRIKEREDE SPÆR 


STYRKESORTERET 

KONSTRUKTIONSTRÆ 


BETONTILSLAGSMATERIALER 


SAND, STEN OG GRUS TIL 

VEJBYGNING 


De seneste nycertificeringer og 

ændringer i certificeringer inden 

for beton- og grusområdet: 

BETONELEMENTER 

Produktcertificeret iht. DS 482: 

• Hoffmann A/S 

Fiskerhusvej 38, 4700 Næstved 

TILSÆTNINGSSTOFFER 

Produktcertificeret iht. EN 934-2:2001 

– EN 934-6:2001: 

• Fosroc A/S 

Industriparken 27, Skodborg, 6630 Rødding 

- Structuro A1510 

BETONTILSLAGSMATERIALER 

Produktcertificeret iht. DS 481 Beton 

– Materialer, Anneks C, Udg. 1: 

• Sdr. Omme Handels- & 

Tranportselskab ApS 

- Kirkeby Grusgrav 

Kirkebyvej 75, 7260 Sdr. Omme 

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du 

bliver certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om 

det sidste nye og gode råd og tips om certificering. 

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, 

produktionssteder og produkter. 

Teknologisk Institut 

Dancert 

Gregersensvej 

Postboks 141 

2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60 

Fax 72 20 21 91 

e-mail dancert@teknologisk.dk

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Betonmageruddannelsen 

reformeres i år 

DE SENERE ÅR ER TILSLUTNINGEN TIL BETONMAGERUDDANNELSEN 

FALDET. NU UNDERGÅR UDDANNELSEN EN REFORM, DER BLANDT 

ANDET SKAL GØRE DEN MERE FLEKSIBEL 

Betonmageruddannelsen har løbet i en 

årrække, og mange af virksomhedernes 

medarbejdere i produktionshallerne 

har allerede gennemført betonmageruddannelsen.Betonelement-Foreningens 

formand, direktør Steen Jensen, 

Beton – Tegl A/S siger, at så mange som 

muligt skal uddannes som betonmagere, 

både blandt de gamle medarbejdere 

og nye folk der kommer til faget. 

“Interessen er i øjeblikket er dalende, 

og en ikke uvæsentlig årsag er, eller 

har været, at eleverne ikke har ment, at 

lærerkræfterne i alle tilfælde har været 

tilstrækkeligt kvalificerede. Det er synd 

................... ................... 

30 

og skam, hvis dette forhold ikke snarest 

muligt rettes op,” pointerer Steen Jensen. 

Han peger på, den næsten klassiske 

aversion, som nogle medarbejdere har, 

overfor tilegnelse af mere teoretisk betonet 

viden, kan overvindes. Selv om 

ens møde med det danske undervisningssystem 

måske ikke har været nogen 

ubetinget succes, og ens hang til 

bøger og teori ikke er overvældende – 

så kan det lade sig gøre. Det viser blandt 

andet den lille solstrålehistorie, som 

omtales andet steds her på siderne. 

“Det er nødvendigt, at vore medar- 

bejdere dygtiggør sig, hvis betonelementbranchen 

skal stå sig i konkurrencen 

med andre materialeleverandører. 

Vi skal ikke mindst spille på, at vi leverer 

kvalitetsprodukter, der lever op til 

de stillede kravspecifikationer. Det 

kræver kvalificerede og veluddannede 

medarbejdere, og han anbefaler, af alle 

medlemsvirksomheder sender folk af 

sted.” 

“Og så forholder det sig jo sådan, at 

uddannelsen jo er “gratis”, forstået på 

den måde, at den finansieres over AMbidragene.” 


AF SVEND RÖTTIG 

Uddannelsen føres ajour 

“I løbet af i år gennemføres der en reform 

af AMU-systemet, som vil få virkning 

fra 1. januar, 2004,” siger Henriette 

Hall-Andersen, der er uddannet bygningsingeniør, 

årgang 1991, og som arbejder 

som uddannelseskonsulent i Entreprenørernes 

Fællesudvalg. Hun nævner, 

at det blandt andet vil betyde 

større fleksibilitet på en række områder. 

“For fremtiden vil AMU-systemet 

være bygget op omkring en række kompetancebeskrivelser, 

som hver dækker et 

jobområde. Hver beskrivelse vil indeholde 

en række uddannelsesmål, og udfra 

disse vil skolerne kunne sammensætte 

kurser efter brugernes konkrete behov”. 

“Udviklingstiden” for nye AMU-mål 

vil i fremtiden være max 6 uger, hvilket 

vil sikre en hurtig tilpasning af kursusudbuddet, 

når der opstår nye behov. 

Henriette Hall-Andersen peger på, at 

det for fremtiden vil være muligt for alle 

at deltage i AMU-kurser. Det betyder, at 

det vil være muligt for personalegrupper 

som allerede har en videregående uddannelse, 

for eksempel en ingeniøruddannelse, 

at gøre brug af uddannelsestilbuddene 

inden for AMU. Dette kan for 

eksempel anvendes på elementfabrik- 

HENRIETTE HALL-ANDERSEN 


kerne til at sammensætte et kursus med 

deltagelse af medarbejdere fra både produktionen 

og tegnestuen. 

“Endelig skal det nævnes, at der i 

fremtiden vil blive lagt stor vægt på 

brugen af eksterne undervisere, hovedsagligt 

fra fabrikkerne, og at der ved undervisningen 

i visse emner gøre brug af, 

at forlægge undervisningen direkte ud 

på virksomhederne”. 

Uddannelsen er blevet 

moderniseret 

Den teoretiske del er opdelt i en række 

trin, 6 i alt. På denne måde tilegner eleven 

sig gradvis indsigt i discipliner som: 

• Grundlæggende viden om materialer 

og udstyr 

• Gældende normer og standarder på 

betonområdet 

• Opstilling og kontrol af færdig form 

• Armeringsteori 

• Udstøbning og overfladebehandling 

• Reparation og finisharbejde 

• Tegningsforståelse. 

• På alle 6 trin gælder, at der tages 

hensyn til kvalitet, sikkerhed og miljø. 

Der ud over indeholder uddannelsen en 

andre række moduler som er relevante 

i forbindelse med arbejdet på en elementfabrik. 

Det drejer sig om: 

• Truck - og C kranførercertifikat 

• Grundkursus for betonkontrollanter 

og blandemestre, 

• og som noget relativt nyt: Betonelementmontage 

Alle moduler kan gennemføres som 

selvstændige kurser. Man behøver ikke 

at gennemføre hele betonmageruddannelsen 

for eksempelvis at komme på 

montagekursus. 


En solstrålehistorie, 

eller slip kræfterne 

og kreativiteten løs 

Det er det der med at komme over 

den meget svære tærskel, som nogle 

føler, de skal over, for at tilegne 

sig ny teoretisk viden og nye kundskaber. 

Man har måske ikke en 

boglig baggrund, og så kan det føles 

svært at bevæge sig ud, hvor man 

ikke kan bunde, at tilegne sig ny viden, 

og at tage nyt land ind, så at 

sige. Det kan være meget svært, 

men det kan lade sig gøre. 

Man skulle umiddelbart tro, at 

garvede jord- og betonarbejdere og 

IT- verdenen er to modstående poler, 

der ligger meget langt fra hinanden. 

Inkommensurable størrelser, 

så at sige. – Men her kommer 

en solstrålehistorie. 

Det er uddannelseskonsulent 

Henriette Hall-Andersen, der fortæller, 

at Efteruddannelsesudvalget 

for Bygge, Anlæg og Industri, (BAI) 

som et forsøg simpelthen anbragte 

en computer, med internetadgang 

og det hele, i skuret hos et par af 

MTHøjgaards betonsjak til fri afbenyttelse. 

Som led i projektet, der er 

støttet af Undervisningsministeriet, 

blev der gennemført AMU-kurser i 

brug af pc'ere og internet. Undervisningen 

blev gennemført på byggepladserne 

i skurene og med 

lærerkræfter fra AMU-Center, 

København. 

Projektet blev godt modtaget i 

alle sjak, og de fleste blev flittige 

brugere af pc'eren og udfyldelse af 

timelister og dagrapporter med 

mere foregik nu pludselig via computer. 

Det kan altså lade sig gøre, som 

historien her viser, at komme over 

tærskelen og tilegne sig ny teoretisk 

viden, og det kan lade sig gøre 

at føre IT-teknologien helt ud i 

frontlinien på byggepladserne. 

................... ................... 

31


En BPS publikation bliver til som et 

samarbejde mellem de forskellige parter 

i byggeriet. Således også med den publikation, 

der har fået nummer 113 og 

som basalt set handler om, hvorledes 

rollerne fordeles, hvem der gør hvad og 

så videre, når man skal bygge med betonelementer. 

BPS 113 er blevet til som et samspil 

mellem repræsentanter for de rådgivende 

ingeniører, elementproducenterne 

og entreprenørerne. PBS 113 har 

været på gaden i mange år, og nu er det 

altså tid for en revision og for at se den 

efter i sømmene. 

Det man kunne kalde formålsparagraffen 

for BPS 113 i den nye udgave, 

kan formuleres således: 

“BPS 113 er et værktøj for indgåelse 

af aftaler om projekteringsydelser i forbindelse 

med beton og letbetonelementer 

(helvægselementer af letklinkerbeton) 

med henholdsvis rådgiveren, elementleverandøren 

og montageentreprenøren”. 

Det nye ligger i, at nu medtages også 

helvægselementerne af letklinkerbeton 

og ikke mindst, at montagen af elementerne 

nu også behandles i publikationen. 

Det er en væsentlig nyskabelse. 

Den tidligere udgave omhandlede 

kun rådgiveren og leverandøren. Nu 

medtages altså også elementmontørens 

rolle med henblik på at kunne inddrage 

sikkerheden i montagesituationen. 

BPS 113 er altså et sæt spilleregler for, 

hvorledes projekteringsydelserne kan 

fordeles mellem de parter, der medvirker 

i byggeriet. Som hidtil er der opstillet en 

række modeller for, hvorledes projekteringsydelserne 

kan fordeles mellem par- 

32 

AF SVEND RÖTTIG 

BPS 113 er ved at blive revideret 

HVEM GØR HVAD? – OG HVORNÅR? – OG HVEM HAR 

ANSVARET, NÅR MAN BYGGER MED BETONELEMENTER? 

terne. Man kan så aftale, hvilken model 

eller modeller, man ønsker at gøre brug 

af i den aktuelle byggesag. 

Nu er også montagearbejdet 

medtaget 

Som sagt medtages nu også montagen i 

publikationen. Den overordnede planlægning 

af montagen omtales, og det beskrives, 

at den der har ansvaret for hovedstabiliteten 

skal redegøre overordnet 

for, hvorledes elementerne er tænkt 

monteret i hovedliner, således at konstruktionen 

er stabil under montagen. 

Endvidere skal den ansvarlige for hovedstabiliteten 

blandt andet redegøre 

for den styrke fugebeton og understopninger 

skal have før endelig stabilitet er 

opnået og afstivningerne kan fjernes. 

Planlægning af montagen 

Elementmontøren har ansvaret for udførelsen 

af montagen, og på, at den sker 

på en sådan måde, så sikkerheden, under 

de enkelte faser af montagen, er forsvarlig. 

Elementmontøren skal selv udføre 

kontrol heraf. 

Det beskrives i publikationen detaljeret, 

hvorledes montagearbejdet skal 

planlægges. Der skal udarbejdes kontrolplaner. 

Montøren skal for eksempel 

sikre, at de ydre forhold omkring montagearbejdet, 

d. v. s. veje, pladser og afsætningsområder, 

er i orden. Han har 

ansvaret for montagegrej og materialer 

og for afstivninger, rækværker og personsikkerhed 

med videre samt for en 

række andre forhold. Montøren skal 

naturligvis planlægge montagen i sam- 

arbejde med elementleverandøren og 

de øvrige parter. 

Risikoanalyse og risikoplan 

Der skal endvidere foretages en risikoanalyse 

af risikobehæftede forhold. Den, 

der er ansvarlig for risikoanalysen, skal 

sikre, at der med en risikoplan er taget 

stilling til, hvorledes der sikres for risikobehæftede 

forhold. Det kan som eksempel 

dreje sig om: bjælker med kipningsrisiko, 

dæk med store udsparinger, 

asymetriske eller meget slanke elementer. 

Det omtales, at det er vigtigt, at parterne 

drøfter risikobehæftede forhold 

ved projekteringsmøderne. Der udarbejdes 

en risikoplan, hvor i der er taget 

stilling til de punkter, analysen har afdækket. 

Ansvarsfordelingsskemaer 

BPS 113 medtager et sæt skemaer, kaldet 

ansvarsfordelingsskemaer, der kan 

benyttes til at fastslå, hvem af de involverede 

parter, rådgiveren, leverandøren 

og montøren, der har ansvaret for hvad. 

Der er vist et skema for hver af de fem 

beskrevne aftalemodeller. Skemaerne 

gennemgår så i alt 24 specifikke punkter, 

hvor ansvaret skal fordeles. Som eksempel 

kan nævnes: beregningsgrundlag, 

hovedstabilitet, samlingsdetaljer, 

overordnet planlægning af montagen 

afstivning på byggeplads. Når disse skemaer 

er gennemgået og udfyldt, er ansvaret 

entydigt og præcist beskrevet. 

Jens Martin Eiberg, BPS har haft projektledelsen 

og faglig sekretær har været 

Birgit Olsen, Birch & Krogboe A/S. 

................... 


JENS MARTIN EIBERG 

BPS er fusioneret og 

bliver til bips 

Foreningen bips, byggeri-informationsteknologi-produktivitet-samarbejde 

blev stiftet, den 26. marts, 2003, som 

en fusion mellem de hidtidige foreninger: BPS, ibb og IT- 

Bygge net. Ideen bags bips er at samle byggesektorens 

udviklingskræfter i en stor, synlig og slagkraftig forening. 

Formål 

Målet for bips er at effektivisere projekterings - og byggeprocessen 

fra byggeprogram til drift og vedligehold 

og derved løfte byggeriets produktivitet og kvalitet. I 

bips skal der udvikles fælles, digitale strukturer og 

standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, herunder 

modelbaserede udvekslingsformater. 

Medlemskreds 

Foreningen er medlemsdrevet og der søges den bredeste 

tilslutning fra alle byggeriets oarter, bygherrer, projekterende, 

udførende, producenter, leverandører, forhandlere, 

organisationer samt byggeriets forskningsuddannelses- 

og formidlingsinstitutioner. 

Alle medlemskaber fra de stiftende foreninger er 

overført til bips, hvis medlemstal fra foreningens start 

er cirka 600 medlemmer. 

Økonomisk fundament 

Foreningen skal fungere uden at være afhængig af udefra 

kommende tilskud. Dog kan der for gennemførelsen 

af særlige, nye aktiviteter være behov for eksterne 

projekttilskud. Foreningen skal selvfinansierer udviklingsprojekter 

i størrelsesordenen 6 millioner kr. om 

året via kontingent, licensindtægter, salg med videre. 

Bestyrelse og sekretariat 

Bestyrelsen består af 11 personer, de 5 er organisationsudpeget, 

medens de øvrige 6 blev valgt på den stiftende 

generalforsamling. Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter, 

blev formand. 

Sekretariatet med Jens Martin Eiberg, som sekretariatsleder, 

har til huse i Byggecentrum, Ballerup. 

CLAUS BERING 


Ny chef for Betonelement a/s 

“Jeg forsøger at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Der skal 

træffes mange beslutninger og jeg opfatter mig selv som beslutsom 

og handlekraftig. Det er rigtigt, at jeg stiller store præstationskrav 

til mine medarbejdere, men det gør jeg også til mig selv, 

Jeg lægger vægt på, at et ord er et ord, og at der er handling bag 

ordene. Det gælder både overfor medarbejdere og kunder”. 

Udtalelsen kommer fra den nye administrerende direktør i 

Betonelement a/s, Claus Bering. Vi taler sammen i anledning af 

hans udnævnelse til administrerende direktør i Betonelelement 

a/s, og jeg spørger, hvilke tanker og overvejelser han gør sig for 

firmaets fremtid. Han siger: “Verden forandrer sig stadigt hurtigere. 

Intet bliver i fremtiden blive som det var engang, informationsteknologien 

er over os, o. s. v.. Konkurrencen i branchen vil 

øges, og da vi i øjeblikket befinder os i et vigende marked, får vi 

det ikke nemmere i fremtiden. Så det er vigtigt, at vi hele tiden 

udvikler viden og færdigheder. Vi skal øge produktiviteten og 

samtidigt forbedre kvaliteten af vore ydelser. Det vil vi arbejde på 

i Betonelement. - Men vi må aldrig glemme, at vi lever af vore 

kunder, så vi skal fastholde og udbygge de gode kunderelationer, 

vi har i årenes løb har oparbejdet. Kampen om kunderne og markedet 

vil fortsætte med forøget styrke, men vi i Betonelement 

a/s, vil tage udfordringerne op. Vi har et godt fundament at bygge 

videre på, slutter Claus Bering. 

Personprofil 

Claus Bering, 45 år. Uddannet bygningsingeniør, har tillige en 

kommerciel uddannelse. Tidligere reserveofficer. Beskæftigelsesforløb: 

Senest i Unicon A/S, og før da blandt andet i: Superfos 

Construction A/S og NCC Rasmussen & Schiøtz A/S.. 

Firmaprofil 

Betonelement a/s ejes af Højgaard Holding A/s og NCC Construction 

A/S, hver med 50% af aktierne.. 

Betonelement a/s har fabrikker i :Esbjerg, Varde, Hobro, Ringsted, 

Viby S., Mogenstrup og Borup. 

Der produceres alle typer af betonelementer. Endvidere: Gylletanke, 

helvægge af letklinkerbeton og fædigapterede badkabiner. 

Man har endvidere færdige koncepter for Kontorhuse og P - 

huse på pogrammet. 

Sidste år var omsætningen cirka 550 millioner kroner, og der 

var i gennemsnit ansat 650 medarbejdere. 

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00 

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 

Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRET 

s’MASH 

Ikke-destruktiv undersøgelse er oppe 

i tiden, fordi det ofte er dyrt og tidskrævende 

at foretage destruktiv 

prøvning, som efterfølgende kræver 

reparation eller udskiftning af bygningselementer 

og fordi der kan skabes 

et væsentligt bedre grundlag for 

bedømmelse af tilstanden. 

Betoncentret har for nylig indkøbt 

nyt avanceret ikke-destruktivt udstyr. 

Udstyret, det såkaldte s’MASH Impulse 

Response, er et seismisk udstyr, 

dvs. en metode hvor princippet bygger 

på bølgeteori. Udstyret er mobilt 

og anvendes til undersøgelse af betonens 

udstøbningskvalitet, bl.a. komprimering, 

stenreder, delaminering, 

revner indvendigt i betonkonstruktioner 

samt dårlig understøtning. 

Målingerne består generelt i, at der 

bankes på pladefelterne med en 

impulshammer. Vibrationerne, der 

opstår i betonpladerne, opfanges af 

en geofon. 

Hulrum under betonplader 

Et eksempel på en opgave løst med 

s’MASH Impulse Respons er undersøgelse 

af understøtningsforhold for 

betonpladefelter med asfaltslidlag. 

Baggrunden var, at man i forbindelse 

med renovering af et afløbssystem 

under pladefelterne konstaterede 

mange større hulrum. Hulrummene 

konstateredes ud for brønde, hvor der 

havde været gravet op. Fugeudfyld- 

34 

ningen imellem pladefelterne manglede 

generelt, eller fugerne var fyldt 

med ukrudt eller repareret (hvor reparationen 

var defekt eller revnet). 

Undersøgelsen skulle medvirke som 

beslutningsgrundlag for, om pladefelterne 

skulle bibeholdes eller opbrydes. 

Målingerne blev foretaget mellem 

brønde som stikprøver. Desuden blev 

der foretaget referencemålinger i områder 

ud for brønde, hvor der allerede 

var konstateret hulrum. Herudover 

blev der foretaget kontrolopboringer 

i fuger til hjælp for vurdering af resultaterne. 

Ud fra referencemålingerne og kontrolopboringerne 

sås det, at konturdiagrammerne 

for stivheden 

[MN/mm] bedst viste, hvor understøtningen 

var manglende eller utilstrækkelig. 

s'MASH udstyret i anvendelse 

Resultatet af målingerne 

Stikprøvemålingerne sammenholdt 

med kontrolopboringer udpegede via 

konturdiagrammerne for stivheden 

områder, hvor hulrum kunne forventes 

og områder, hvor hulrum kun 

kunne forventes partielt. Der blev således 

etableret et beslutningsgrundlag 

for en kvalificeret renoveringsløsning, 

der evt. kunne ende op med opbrydning 

af pladefelter i nogle områder og 

renovering, f.eks. ved injicering af hulrum, 

i andre områder. 

Ud fra en begrænset undersøgelse 

sparede man her massevis af destruktiv 

prøvning og besværligheder med 

at flytte tungt boregrej. 

For yderligere information 

kontakt venligst 

L. Birgitte Leth 

Direkte telefon: 72 20 21 72 

E-mail: 

lene.birgitte.leth@teknologisk.dk 

................... ................... 


LATEXMODIFICERET BETONBELÆGNING 

Der er tilsammen ca. 12.000 broer i 

Danmark, hvoraf en stor del skal 

have ny fugtisolering ca. hvert 30. år. 

Dette betyder, at mellem 100 og 300 

broer skal repareres hvert år, såfremt 

den almene kvalitet af broerne skal 

opretholdes. 

Det har været ønsket, at afkorte reparationstiden 

på belægning og fugtisolering 

mest muligt, ikke mindst af 

hensyn til det voksende trafikpres på 

vort vejnet. 

Vejdirektoratet nedsatte i foråret 

2001 en arbejdsgruppe med repræsentanter 

fra COWI, RAMBØLL, 

Carl Bro, Teknologisk Institut og Vejdirektoratet. 

Fra Teknologisk Institut 

har Anette Berrig deltaget og været 

faglig sekretær for gruppen. 

Latexmodificeret beton (LMC) 

Projektgruppen har undersøgt en 

række alternative løsningsmuligheder. 

En af disse var en “Latexmodificeret 

betonbelægning uden underliggende 

fugtisolering”. 

Latex har gennem mange år været 

anvendt i f.eks. mørtel og betonblandinger 

til at forbedre vedhæftning, 

tæthed og E-modul. I forbindelse 

med belægninger på broer har systemet 

været anvendt i USA gennem 

mere end 30 år. 

Laboratorieforsøg viser et lavere 

E-modul sammenlignet med normal 

beton. Ved korrekt udstøbning, afretning 

og efterbehandling kan en sådan 

belægning blive revnefri, jævn og god 

................... 


at køre på, hvorfor slidlag ikke er 

påkrævet. 

Økonomi 

Der er foretaget sammenligninger 

mellem det samlede tidsforbrug ved 

forskellige reparationsmetoder, og 

det viser sig, at LMC-beton er en af 

de hurtigste metoder. Da også materialeomkostningerne 

ved denne metode 

er de laveste, falder metoden ud 

som en af de billigste. 

Afslutning 

De foreløbige erfaringer vedrørende 

kvaliteten af det færdige arbejde er 

Reparationsarbejde 

endnu meget begrænsede, men det 

tyder på, at man kan opnå holdbare 

resultater med LMC-beton. Der har 

dog været visse problemer i forbindelse 

med udførelsen af nogle prøvebelægninger, 

f.eks. med udtørringsbeskyttelse 

og frostbestandighed. Så der 

er stadig behov for uddybende undersøgelser 

og flere forsøg i praksis. 

For yderligere information 

kontakt venligst 

Anette Berrig 

Direkte telefon: 72 20 22 00 

E-mail: 

anette.berrig@teknologisk.dk 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej · Postboks 141 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

De økonomiske overvejelser begrænser 

sig ofte til materialeprisen, medens det 

betonteknologisk primært er materialeklassen, 

evt. kombineret med en vurdering 

af kornkurven, som danner grundlag 

for valget. Som for betonens øvrige 

delmaterialer, bestemmes den samlede 

økonomi imidlertid af mere end blot 

materialeprisen, og her kan sandets 

pakningsgrad og vandbehov være vigtige 

egenskaber, når forskellige sand skal 

vurderes. 

Med den stigende konkurrence – 

såvel i forhold til kolleger som i forhold 

til andre byggematerialer – er økonomisk 

optimering mere nødvendigt end 

nogensinde. 

I Danmark er betonrecepter i høj 

grad fastlagt ud fra krav til v/c-forhold 

og trykstyrke (som jo også afhænger af 

v/c-forholdet). Når v/c-forhold ligger 

fast, er det betonens samlede vandbehov, 

som afgør det nødvendige ækvivalente 

cementindhold. 

Hvis en beton med et v/c-forhold 

0,52 kan fremstilles med et vandbehov 

på f.eks. 145 liter/m 3, skal cementind- 

................... ................... 

36 

holdet være knap 280 kg/m 3. Med et 

vandbehov på f.eks. 160 liter/m 3 skal 

cementindholdet i stedet være knap 

310 kg/m 3, altså en forskel på ca. 30 

kg/m 3. 

Alternativt svarer en forskel i vandbehov 

på 15 liter stort set til den vandbesparelse, 

man opnår ved normaldosering 

af et almindeligt plastificeringsstof, 

og alt efter de indbyrdes prisrelationer 

mellem sand, plastificeringsstof og cement 

kan den økonomisk bedste 

løsning vælges. 

Selvom transport af sand er omkostningsmæssigt 

tungt, og valg af leverandør 

derfor geografisk betinget, viser 

eksemplet dog, at der kan være økonomi 

i et godt sand med lavt vandbehov, 

selvom det måske koster lidt mere. 

Det er flere forhold, som tilsammen 

bestemmer en betons vandbehov, men 

udgangspunktet vil være tilslaget, dets 

pakning og kornform. Efterfølgende kan 

anvendelse af tilsætningsstoffer mm. 

benyttes til at optimere forholdene – ud 

fra såvel en teknisk som økonomisk 

synsvinkel. 

Det er naturligvis det samlede tilslag, 

som fastlægger vandbehovet. Sandet er 

imidlertid væsentligt mere “kompliceret” 

end stenfraktionerne, dels pga. det 

større partikelspektrum, dels pga. sandets 

større overflade, som vekselvirker 

med kitmassens egenskaber. 

Stenene er ofte begrænset til en enkelt 

fraktion på kornkurven, og deres 

overflader og kornform kan ofte umiddelbart 

vurderes visuelt. Sandet spænder 

derimod som regel over 4-5 fraktioner 

på kornkurven, og kornform og 

overflader er kun “synlige” for de groveste 

partikler. 

Sand kan naturligvis vurderes ved 

prøveblandinger, men det kan være 

nyttigt at kunne foretage en indledende 

vurdering på grundlag af nogle få materialedata. 

Sands egenpakning 

AF: THORKILD RASMUSSEN 

Sands pakningsgrad og vandbehov 

– vigtige egenskaber, når det rigtige betonsand skal vælges 

SAND TIL BETONPRODUKTION BØR VÆLGES PÅ GRUNDLAG AF 

SÅVEL ØKONOMISKE SOM BETONTEKNOLOGISKE OVERVEJELSER. 

Sands vandbehov i cementmørtel 1:3 

Udbredelsesmål mm 

Vandbehov l/m 3 cementmørtel 

FIGUR 1. RESULTATER FOR 12 SANDPRØ- 

VERS VANDBEHOV. 

Kornkurver for sand 

Gennemfald i % 

Maskevidde i mm 

FIGUR 2. KORNKURVER FOR 7 SAND- 

PRØVER. 

En meget enkel metode til sammenligning 

af forskellige sand er pakningsmålinger, 

hvor tørt sand komprimeres 

efter en fast procedure i en beholder 

Vandbehov og egenpakning 

Sands vandbehov l/m 

Sands egenpakning 

FIGUR 3 SAMMENHÆNG MELLEM EGEN- 

PAKNING OG VANDBEHOV. 


med passende og kendt volumen, f.eks. 3 

liter. Herved findes kornhobsdensiteten. 

Egenpakningen (eller pakningsgraden) 

er herefter bestemt ved: 

Egenpakning = Kornhobsdensitet/ 

Korndensitet (tør) 

Jo højere pakningsgrad, jo mindre hulrum 

og jo lavere forventet vandbehov. 

Dette kan udviddes til de øvrige tilslag 

og bearbejdes ved hjælp af pakningsberegninger, 

se f.eks. [1]. 

For stenmaterialer har det mindre 

betydning om pakningsmålingerne foretages 

med våde eller tørre materialer, 

men for sandets vedkommende er det 

mere usikkert, om en tør pakning giver 

det rette billede af forholdene i en beton, 

hvor sandet er vådt, og omgivet af 

kitmasse. De overfladekræfter og spændinger, 

der optræder mellem sandpartiklernes 

forholdsvis store overflade og 

kitmassen er ikke til stede ved den tørre 

pakning. 

En mere direkte bestemmelse af sandets 

vandbehov er derfor foretaget for 

en række sandprøver, som beskrevet i 

det følgende. Formålet har bl.a. været at 

vurdere egenpakningen som grundlag 

for vurdering af vandbehovet. 

Sands vandbehov 

Metoden tager udgangspunkt i en tidligere 

benyttet TI-B metode. Ved TI-B 

metoden fastholdes v/c-forholdet, og al 

sandet bringes i vot-tilstand, hvilket gør 

metoden noget tidskrævende. 

Kornkurver for sand 

Gennemfald i % 

Maskevidde i mm 

FIGUR 4 KORNKURVER FOR TO “NÆSTEN 

ENS” SAND. 


Ved den reviderede metode tillades små 

variationer i v/c-forholdet (typisk 0,50 

± 0,03), hvilket i praksis er uden betydning. 

Der benyttes en cementmørtel bestående 

af 1 vægtdel cement og 3 vægtdele 

tørt sand. Sandet blandes først med 

vand og absorberer i 10 minutter inden 

cementen tilsættes. Efter endt blanding 

måles konsistens (f.eks. udbredelsesmål 

på ASTM faldbord). Der måles endvidere 

rumvægt og luftindhold. 

Hvis konsistensen er stivere end tilstræbt, 

gentages proceduren med øget 

vandtilsætning, omvendt hvis konsistensen 

er for blød. Dette gentages til 

der foreligger resultater på begge sider 

af den tilstræbte konsistens. 

Blandingerne normeres til 1 m 3, og 

vandbehovet til den ønskede konsistens 

bestemmes ved interpolation mellem 

målingerne. 

Figur 1 viser resultaterne for en række 

forskellige sand. 

Sand nr. 3 med det meget lave vandbehov 

er ikke en typisk betonsand. Den 

er meget grov, jf. kornkurven i figur 2, 

og vil næppe kunne bruges som eneste 

sand. 

De øvrige sandtyper er alle typiske 

betonsand, de fleste med en største 

kornstørrelse på ca. 2 mm. 

Vandbehovet for disse sand varierer 

i cementmørtlen fra ca. 230 liter/m 3 til 

260 liter/m 3 mørtel. Forskellen på 30 

liter/m 3 mørtel vurderes at svare til en 

forskel på godt 15 liter/m 3 i en beton. 

Betydningen heraf er beskrevet ovenfor. 

Vandbehov og egenpakning 

I figur 3 ses sammenhængen mellem 

vandbehov og egenpakning for nogle af 

de undersøgte sand (der er ikke målt 

egenpakning på alle). Der er god overensstemmelse 

mellem hældningen på 

regressionslinien og den forventede 

hældning (rød stiplet linie), hvis pastabehovet 

svarende til en fast konsistens 

beregnes som hulrumsvolumenet plus 

et fast pastaoverskud, jf. [1]. 

Fra CtO’s arbejdsmark 

Med de usikkerheder der er ved bestemmelse 

af såvel egenpakning som 

vandbehov, vurderes egenpakningen 

derfor at være en god indikator for sandets 

vandbehov. 

Egenpakningen vil være et samspil 

mellem sandets kornstørrelsesfordeling 

samt dets kornform, overfladebeskaffenhed 

etc., og det er de samme faktorer, 

som fastlægger vandbehovet. 

Kornkurve og kornform 

Skema 1 viser nøgletal for sand nr. 1 og 

nr. 4, som mht. til kornkurver (jf. figur 

4) nok ville blive vurderet, som værende 

næsten ens. Ofte fokuseres på den 

“fine ende” (som er vigtig), medens 5-6% 

forskelle på 0,5 og 1 mm sigterne er 

mindre iøjnefaldende. 

En forskel i vandbehov på godt 20 

l/m3 i mørtel vurderes umiddelbart at 

ville svare til godt 10 l/m3 i beton. 

Beregninger af kornfaktorer for de 

to sand viser, at det ikke er forskellen på 

kornkurverne, som alene bevirker forskellene 

i egenpakning og vandbehov. 

Der er derfor foretaget en vurdering 

af kornformen for de to sand. For de fleste 

danske sandmaterialer finder man 

ret afrundede kornformer, hvilket er årsagen 

til, at beton i Danmark ofte kan 

fremstilles med et langt lavere vandbehov 

end mange steder i verden. Her er 

vandindhold på 180-210 l/m 3 eller 

højere ikke usædvanligt, hvor vi i Danmark 

ofte kan nøjes med 140-170 l/m 3. 

Der er ikke store forskelle på de to 

sand, men sand 1 forekommer dog “lidt 

mere kantet” end sand 4, og dette formodes 

at være forklaringen på forskellene 

i egenpakning og vandbehov. 

Figur 5 og 6 viser fotos af fraktionen 

0,25-1,00 mm for de to sand. 

Afsluttende bemærkninger 

Der udvikles løbende nye og ofte komplicerede 

prøvningsmetoder, og det er 

derfor interessant – ikke mindst for en 

halvgammel, halvskaldet betontekno- 

................... ................... 

37

Sand nr. Egenpakning Vandbehov < 0,25 mm Densitet Absorption 

1 0,64 253 l/m 3 12 % 2615 kg/m 3 0,3 % 

4 0,68 231 l/m 3 12 % 2600 kg/m 3 0,3 % 

SKEMA 1. NØGLETAL FOR SAND 1 OG 4. 

log, at en simpel metode, som egenpakning faktisk kan afsløre 

forholdsvis store forskelle i brugsegenskaberne hos to 

sand, som umiddelbart ville blive karakteriseret som 

næsten ens. 

Metoden til bestemmelse af vandbehovet kan være et 

yderligere supplement hertil, og kan evt. udviddes, så der i 

stedet for ren cementpasta benyttes kitmasse evt. med relevante 

tilsætningsstoffer. 

FIGUR 5. SAND 1, FRAKTIONEN 0,25-1 MM – HØJT VANDBEHOV. 

FIGUR 6. SAND 4, FRAKTIONEN 0,25-1 MM – LAVT VANDBEHOV. 

Litteratur 

[1] Beton-Teknik 2/11/1999 

Pakningsberegninger som hjælpemiddel ved 

betonproportionering. 

Mette Glavind Teknologisk Institut, 

Ingolf Sørensen Aalborg Portland 

og Esben Thygesen Unicon Beton A/S 

38 

Mødekalender 

KØBENHAVN 

......................................... 

Dansk/Nordisk Betondag 

25./26. september 2003 

Dansk/Nordisk Betondag år 2003 sætter – med 

baggrund i aktuelle begivenheder samt de seneste 

fælles nordiske erfaringer med reparation af betonkonstruktioner 

- fokus på en række forhold, som kan 

have betydning for fremtidens brug af materialet 

beton. Desuden sættes fokus på de nye europæiske 

normers betydning for fremtidens brug af beton. 

Dansk Betonforenings bestyrelse har i år besluttet, at de senere 

års overskud på Dansk Betondag skal komme medlemmerne 

til gode, idet prisen på deltagelsen i arrangementet er 

væsentlig lavere end tidligere. 

Dansk Betondag 

Dansk Betondag den 25. september 2003 foregår på Hotel 

Marriott i København. 

Dagen vil forløbe dels i plenum dels i 3 separate sessioner, 

hvor specifikke emner fremlægges og diskuteres i detaljer. 

Dansk Betondag vil blive indledt af Københavns Overborgmester 

Jens Kramer Mikkelsen, der som en af landets 

største bygherrer vil fortælle om byggeri i København. 

Herefter vil der med udgangspunkt i kollapset af Siemens 

Arena i Ballerup, København blive sat fokus på betonkonstruktioners 

bæreevne. - Vil et lignende kollaps kunne ske 

også for en betonkonstruktion, og hvorledes sikrer vi i givet 

fald, at dette ikke sker? 

Ydermere vil et foredrag rejse spørgsmålet, om de seneste 

års store fokus på materialet betons holdbarhed og levetid 

samtidig har flyttet fokus og ressourcer fra de bæreevnebetragtninger, 

uden hvilken en korrekt levetidsanalyse ikke 

kan udføres. 

Herefter vil der blive sat fokus på forskellige tekniske 

emner blandt andet de seneste erfaringer med brugen af katodisk 

beskyttelse, på fremstilling af æstetiske betonoverflader 

og de nye normer. 

Herefter foregår resten af dagen i 3 parallelle sessioner 

hver med sit separate specielle emne. 

Alt efter personlig interesse vil der således blive mulighed 

for at vælge mellem følgende sessioner: 

1. Udførelse og reparation af vandtætte konstruktioner. 

2. Eftersyn og valg af reparationsløsning. 

3. Brug af de nye normer i praksis. 

................... ................... 


2003 

Nordisk Betondag 

Nordisk Betondag foregår den 26. september i Ingeniørhuset 

i København (nabo til Hotel Marriott). 

Programmet for Nordisk Betondag vil have det samme tema 

og være en fortsættelse af programmet for Dansk Betondag. 

Nordisk Betondag kan dog følges uden at man nødvendigvis 

behøver at have deltaget i programmet dagen før. 

Nordisk Betondag vil sætte fokus på vores fælles nordiske 

erfaringer inden for brugen af beton, herunder belyse 

spørgsmålet: Hvad kan vi lære af hinanden? Desuden vil der 

blive sat fokus på erfaringer med store nordiske reparationsprojekter 

- Ølandsbroen i Sverige, norske kystbroer og Langelandsbroen 

i Danmark. 

Der vil desuden blive fremlagt 10 års-erfaringer fra Storbæltsforbindelsen. 

Endelig vil kommende nye store anlægs- og byggeprojekter 

i både København og Sverige blive præsenteret. 

Udstilling 

I forbindelse med Dansk Betondag vil der være en udstilling, 

hvor betonbranchen præsenterer sine produkter og ydelser. 

Buffet 

Torsdag aften den 25. september vil Dansk Betonforening 

være vært ved en buffet, hvor de der har deltaget i dagens 

arrangement kan fortsætte den faglige diskussion og samtidig 

mødes med de deltagere, som først skal deltage i den 

Nordiske Betondag. 

Eventuel ledsager vil naturligvis være velkommen til buffeten 

uden at være tilmeldt betondagene. 

Tilmelding 

Tilmelding til Betondagene vil kunne foretages til hver af de 

to dage separat eller til begge dage samlet. Sidste frist er 11. 

september. 

Nyhed! Nyhed! 

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?” 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

PROVINSEN 

............................................... 

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. 

Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de 

respektive områder. 

Der forventes afholdt møder i Aalborg, Herning, Århus, 

Esbjerg, og Odense. 

Se DBF’s website, der løbende opdateres. 

■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort) 

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF 

Benyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18 

Programmer udsendes til DBF's medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk 

................... 


Website: 

www.danskbetonforening.dk 

Pris incl. buffet: 

DBF / IDA-medlemmer: DKK 

Dansk Betondag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1195,- 

Nordisk Betondag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 995,- 

Begge dage samlet:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1995,- 

DBF-juniorer: DKK 

Dansk Betondag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,- 

Nordisk Betondag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,- 

Begge dage samlet:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150,- 

Ikke-medlemmer: DKK 

Dansk Betondag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2195,- 

Nordisk Betondag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1995,- 

Begge dage samlet:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2995,- 

Medlemmer af de nordiske betonforeninger kan deltage til 

DBF/IDA medlemspris. 

Ikke-medlemmer deltager i henhold til IDAs regler. 

Betonforeningen har reserveret et antal værelser på 

3 hoteller – Marriott (DKK 1195,-/nat), Tiffany (DKK 665,- 

/nat) og Ibis Crown (DKK 659,-/nat). Nærmere følger i programmet. 

Programmet for Betondagene vil blive udsendt i begyndelsen 

af juni måned og vil desuden kunne læses på Dansk 

Betonforenings hjemmeside www.danskbetonforening.dk. 

Dansk Betonforening

4K Beton A/S • Islands Brygge 43 • 2300 København S • Tel 3288 4444 • www.4K.dk 

14 dage non-stop 

Det virkeligt skelsættende ved Kastrup 

Lufthavn’s nye kontroltårn er egentlig 

ikke, at bygningen ender med at rage 

70 meter op i luften. Et samlet volumen 

på 777 kubikmeter beton og 120 ton 

armeringsjern kan vel heller ikke ryste 

nogen. Hastigheden på byggeriet er 

derimod en imponerende bedrift. 

Kun 14 døgn tog det entreprenørfirmaet 

E. Pihl & Søn at støbe tårnet i én lang 

bevægelse. Uden afbrydelse skød 

forskallingen til vejrs med en gennemsnitsfart 

på fire og en halv meter i 

døgnet eller godt og vel 18 centimeter 

i timen. 

Glidestøbning stiller ubøjelige krav til 

logistikken og til kvaliteten af betonblandingen. 

Går processen på noget 

tidspunkt i stå, kan man i værste fald 

begynde forfra. 

Derfor gjaldt det om at finde den helt 

rigtige betonblanding, i dette tilfælde 

en blanding med rapidcement, accelerator 

og plastificeringsmiddel. Ikke 

alene skulle afbindingen være hurtig 

– den skulle også tage højde for 

skiftende tempo på arbejdspladsen. 

Derfor udviklede 4K ikke bare én, 

men seks forskellige blandinger 

specielt til dette byggeri. 

Unik ekspertise og kvalitetsstyring er 

vores kernekompetence. 

På ekstraordinære entreprenøropgaver 

er det et godt fundament.

2 2003 - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?