2 2003 - Dansk Beton
2 2003 - Dansk Beton
2 2003 - Dansk Beton
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FORTSAT FRA SIDE 28<br />
105 kN og vedhæftning til 123 kN, der<br />
alle overstiger forskydningskraften på<br />
15 kN. Elementet brød da også ved<br />
bøjning efter 73 minutter uden noget<br />
tegn på forankringssvigt.<br />
Vægge<br />
Der er udarbejdet et program for blokvægge<br />
og et for uarmerede helvægge.<br />
Beregningen giver brandmodstandstiden<br />
for den påførte linielast og samtidig<br />
oplyses bæreevnen til et ønsket tidspunkt<br />
ved påvirkning af denne linielast,<br />
så man kan afgøre, hvor tæt man er på<br />
brud.<br />
Bæreevnen til den faste tid er afhængig<br />
af, hvilken linielast, der har stået<br />
på væggen under opvarmningen. Ønsker<br />
man at bestemme den last, som<br />
væggen kan bære frem til et givet tidspunkt,<br />
må man derfor iterere ved at variere<br />
lasten indtil brandmodstandstiden<br />
svarer til det givne tidspunkt.<br />
Væggen brandpåvirkes på den ene<br />
side, og dens flade underside hviler på<br />
et plant underlag, som er det normale<br />
for anvendelserne. Ved brandpåvirkning<br />
vil væggen krumme meget ind<br />
mod branden, og undersiden vil vippe,<br />
således at der sker en knusning af kanten,<br />
der forstærkes af, at væggens inderside<br />
skades af branden. Programmet beregner<br />
knusningszonen og understøtningens<br />
excentricitet. Endvidere beregnes<br />
den termiske krumning ud fra en<br />
termisk spændings-tøjningsfordeling<br />
(Figur 4).<br />
Beregningen udføres i tidsstep á 10<br />
minutter, og i hvert tidsstep findes den<br />
FIGUR 5. BÆREEVNEUDVIKLING AF VÆG.<br />
................... ...................<br />
28<br />
akkumulerede udbøjning under hensyn<br />
til svækkelsen af betontværsnittet og de<br />
transiente tøjningsforhold, og der udføres<br />
en stabilitetsundersøgelse for denne<br />
tilstand.<br />
I visse tilfælde bevæger væggen sig<br />
således, at der forekommer et minimum<br />
af bæreevne. En lille ændring af excentriciteten<br />
kan da betyde en stor ændring<br />
af brandmodstandstiden.<br />
Derfor bør man ved en dimensionering<br />
anvende den mindste bæreevne,<br />
som man kan beregne for henholdsvis<br />
den maximale og den minimale excentricitet,<br />
der kan forekomme på den aktuelle<br />
konstruktion.<br />
Et eksempel er vist på figur 5, hvor<br />
Fult er en beregnet bæreevne i kN/m<br />
ved central belastning med 108 kN/m<br />
af en 15 cm tyk og 2,5 m høj væg. Det<br />
ses, at den geometriske udbøjning um<br />
vokser jævnt, men den indre excentricitet<br />
euna, som også tager hensyn til beskadigelsen<br />
af væggen på brandsiden,<br />
vokser, aftager og vokser igen, hvorfor<br />
Fult får et lokalt minimum i begyndelsen<br />
af brandpåvirkningen. Væggen beregnes<br />
til at have brandmodstandstiden<br />
204 minutter, og ved det efterfølgende<br />
fuldskalaforsøg holdt den 198 minutter.<br />
Varieres lastens excentricitet, vil den<br />
maksimale last, som en væg kan bære<br />
frem til et givet tidspunkt, have et maksimum<br />
for den værdi, hvor den indre<br />
excentricitet er minimal efter de trinvise<br />
termiske udbøjninger, transiente korrektioner<br />
og beskadigelse af tværsnittets<br />
ene side. Hvis man øger vægelementets<br />
højde, vil den maksimale last<br />
mindskes, og excentriciteten af den<br />
FIGUR 6. UDBØJNING (__) OG INDRE EX-<br />
CENTRICITET (----) AF VÆG FRA FIGUR 5.<br />
maksimale last øges ind mod branden<br />
(positive værdier). Dette skyldes, at en<br />
højere væg vil bøje mere ud rent termisk,<br />
hvorfor der skal en større initial<br />
excentricitet til at udbalancere den.<br />
Begrænsninger<br />
Det forudsættes, at der anvendes letbeton<br />
med tilslag af letklinker fremstillet<br />
efter kravene i DS 414 og DS 420 og<br />
med densiteter på 600 kg/m 3 for blokke<br />
og fra 1000 kg/m 3 til 2000 kg/m 3<br />
for helvægge og dæk.<br />
Beregningsmetoderne er udledt og<br />
kræver derfor ikke samme grad af forsøgsmæssig<br />
dækning som rent empiriske<br />
metoder bør have.<br />
Bæreevnen findes for en standardbrand<br />
uden afkølingsfase. Ved beregning<br />
af fuldt udviklede brandforløb, skal<br />
der bl.a. tages hensyn til, at betonens<br />
styrke ændres yderligere i afkølingsfasen,<br />
hvad de foreliggende programmer<br />
ikke gør.<br />
Temperaturberegningen foretages<br />
med samme tilnærmelsesformel, som<br />
forfatteren har udviklet til en nuværende<br />
norm for tunge betonkonstruktioner<br />
i DS411. Denne formel tager hensyn til<br />
fordampningen af porevand etc. og er i<br />
projektets løb verificeret ved sammenligning<br />
med målte temperaturprofiler i<br />
letklinkervægge.<br />
De termiske udvidelsesparametre,<br />
som er anvendt ved beregningerne, er<br />
fastlagt ved en række forsøg foretaget af<br />
producenterne. Disse værdier og de øvri-<br />
FIGUR 7. 10 CM TYK 3,0 M HØJ VÆG, 1.200<br />
KG/M3, BELASTET MED 25 KN/M REGNES AT<br />
HAVE BRANDMODSTANDSTIDEN 104 MIN<br />
FOR E = -0.02 M (BORT FRA BRANDEN).<br />
VED FORSØG HOLDT DEN 96 MIN.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 2 · Maj · <strong>2003</strong>