26.07.2013 Views

2 2003 - Dansk Beton

2 2003 - Dansk Beton

2 2003 - Dansk Beton

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FORTSAT FRA SIDE 28<br />

105 kN og vedhæftning til 123 kN, der<br />

alle overstiger forskydningskraften på<br />

15 kN. Elementet brød da også ved<br />

bøjning efter 73 minutter uden noget<br />

tegn på forankringssvigt.<br />

Vægge<br />

Der er udarbejdet et program for blokvægge<br />

og et for uarmerede helvægge.<br />

Beregningen giver brandmodstandstiden<br />

for den påførte linielast og samtidig<br />

oplyses bæreevnen til et ønsket tidspunkt<br />

ved påvirkning af denne linielast,<br />

så man kan afgøre, hvor tæt man er på<br />

brud.<br />

Bæreevnen til den faste tid er afhængig<br />

af, hvilken linielast, der har stået<br />

på væggen under opvarmningen. Ønsker<br />

man at bestemme den last, som<br />

væggen kan bære frem til et givet tidspunkt,<br />

må man derfor iterere ved at variere<br />

lasten indtil brandmodstandstiden<br />

svarer til det givne tidspunkt.<br />

Væggen brandpåvirkes på den ene<br />

side, og dens flade underside hviler på<br />

et plant underlag, som er det normale<br />

for anvendelserne. Ved brandpåvirkning<br />

vil væggen krumme meget ind<br />

mod branden, og undersiden vil vippe,<br />

således at der sker en knusning af kanten,<br />

der forstærkes af, at væggens inderside<br />

skades af branden. Programmet beregner<br />

knusningszonen og understøtningens<br />

excentricitet. Endvidere beregnes<br />

den termiske krumning ud fra en<br />

termisk spændings-tøjningsfordeling<br />

(Figur 4).<br />

Beregningen udføres i tidsstep á 10<br />

minutter, og i hvert tidsstep findes den<br />

FIGUR 5. BÆREEVNEUDVIKLING AF VÆG.<br />

................... ...................<br />

28<br />

akkumulerede udbøjning under hensyn<br />

til svækkelsen af betontværsnittet og de<br />

transiente tøjningsforhold, og der udføres<br />

en stabilitetsundersøgelse for denne<br />

tilstand.<br />

I visse tilfælde bevæger væggen sig<br />

således, at der forekommer et minimum<br />

af bæreevne. En lille ændring af excentriciteten<br />

kan da betyde en stor ændring<br />

af brandmodstandstiden.<br />

Derfor bør man ved en dimensionering<br />

anvende den mindste bæreevne,<br />

som man kan beregne for henholdsvis<br />

den maximale og den minimale excentricitet,<br />

der kan forekomme på den aktuelle<br />

konstruktion.<br />

Et eksempel er vist på figur 5, hvor<br />

Fult er en beregnet bæreevne i kN/m<br />

ved central belastning med 108 kN/m<br />

af en 15 cm tyk og 2,5 m høj væg. Det<br />

ses, at den geometriske udbøjning um<br />

vokser jævnt, men den indre excentricitet<br />

euna, som også tager hensyn til beskadigelsen<br />

af væggen på brandsiden,<br />

vokser, aftager og vokser igen, hvorfor<br />

Fult får et lokalt minimum i begyndelsen<br />

af brandpåvirkningen. Væggen beregnes<br />

til at have brandmodstandstiden<br />

204 minutter, og ved det efterfølgende<br />

fuldskalaforsøg holdt den 198 minutter.<br />

Varieres lastens excentricitet, vil den<br />

maksimale last, som en væg kan bære<br />

frem til et givet tidspunkt, have et maksimum<br />

for den værdi, hvor den indre<br />

excentricitet er minimal efter de trinvise<br />

termiske udbøjninger, transiente korrektioner<br />

og beskadigelse af tværsnittets<br />

ene side. Hvis man øger vægelementets<br />

højde, vil den maksimale last<br />

mindskes, og excentriciteten af den<br />

FIGUR 6. UDBØJNING (__) OG INDRE EX-<br />

CENTRICITET (----) AF VÆG FRA FIGUR 5.<br />

maksimale last øges ind mod branden<br />

(positive værdier). Dette skyldes, at en<br />

højere væg vil bøje mere ud rent termisk,<br />

hvorfor der skal en større initial<br />

excentricitet til at udbalancere den.<br />

Begrænsninger<br />

Det forudsættes, at der anvendes letbeton<br />

med tilslag af letklinker fremstillet<br />

efter kravene i DS 414 og DS 420 og<br />

med densiteter på 600 kg/m 3 for blokke<br />

og fra 1000 kg/m 3 til 2000 kg/m 3<br />

for helvægge og dæk.<br />

Beregningsmetoderne er udledt og<br />

kræver derfor ikke samme grad af forsøgsmæssig<br />

dækning som rent empiriske<br />

metoder bør have.<br />

Bæreevnen findes for en standardbrand<br />

uden afkølingsfase. Ved beregning<br />

af fuldt udviklede brandforløb, skal<br />

der bl.a. tages hensyn til, at betonens<br />

styrke ændres yderligere i afkølingsfasen,<br />

hvad de foreliggende programmer<br />

ikke gør.<br />

Temperaturberegningen foretages<br />

med samme tilnærmelsesformel, som<br />

forfatteren har udviklet til en nuværende<br />

norm for tunge betonkonstruktioner<br />

i DS411. Denne formel tager hensyn til<br />

fordampningen af porevand etc. og er i<br />

projektets løb verificeret ved sammenligning<br />

med målte temperaturprofiler i<br />

letklinkervægge.<br />

De termiske udvidelsesparametre,<br />

som er anvendt ved beregningerne, er<br />

fastlagt ved en række forsøg foretaget af<br />

producenterne. Disse værdier og de øvri-<br />

FIGUR 7. 10 CM TYK 3,0 M HØJ VÆG, 1.200<br />

KG/M3, BELASTET MED 25 KN/M REGNES AT<br />

HAVE BRANDMODSTANDSTIDEN 104 MIN<br />

FOR E = -0.02 M (BORT FRA BRANDEN).<br />

VED FORSØG HOLDT DEN 96 MIN.<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 2 · Maj · <strong>2003</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!