2 2003 - Dansk Beton

BETON I
ENFAMILIEHUSE
ning, og at den er forsynet med en passende
svindarmering.
Desuden anbefaler publikationen en
lufttæt membran til at tætne samlingen
mellem betonpladen og fundamentet,
ikke mindst hvis der anvendes kantisolering
til at bryde kuldebroen fra betonpladen
til fundamentet.
Fiberbeton og membran
Byggefirmaet Lind & Risør gjort meget
ud af radonsikring, siden det blev et
krav i 1998.
“Vores konstruktion er traditionel
med et støbt randfundament, letklinkerblokke
og en støbt betonplade. Men
vi tager radonsikring seriøst og har en
god løsning med minimale muligheder
for fejl”, siger byggechef Claus Carstensen
fra Lind & Risør.
Løsningen omfatter fiberarmeret beton
til terrændækket for at undgå svindrevner.
Randzonen tætnes med en
membran, som mures inde mellem de
to blokskifter. Membranens modsatte
siden ligger på isoleringspladerne under
fiberbetonen.
“Vi bruger en tilsvarende løsning
omkring udsparinger til vådrum”, siger
Claus Carstensen, som oplyser, at denne
radonsikring ikke koster en herregård.
“Prisen for radonsikringen er cirka
2.500 kroner”, siger han.
Eventuelt kan det tætte terrændæk
suppleres med en ventilation af det kapillarbrydende
lagt under terrændækket,
så radon ledes bort til enten et omfangsdræn
eller en udluftning over tagryggen.
“Denne løsning er især god, hvis der
som kapillarbrydende lag anvendes et
løst og åbent materiale som fx LECAnødder,
oplyser LECA-Byggeinformation.
10
Stor dansk kortlægning
Tæthed nedad er især vigtigt ved huse
uden kælder eller krybekælder. Det viser
en stor kortlægning af radon i danske
boliger. Kortlægningen blev gennemført
i 1991 af Statens Institut for
Strålingshygiejne under Sundhedsstyrelsen
i samarbejde med Forskningscenter
Risø og GEUS.
3.019 enfamiliehuse blev undersøgt.
Statistikken efterlader ingen tvivl om, at
både kælder og krybekælder er med til at
holde radon ude af beboelsesrummene.
Kortlægningen viser også, at radon-
koncentrationerne varierer meget geografisk.
For enfamiliehuse er de tre vigtigste
faktorer for radonkoncentrationen således:
• Husets kælderforhold
• Landsdel – Sjælland, Øerne og Bornholm
har de højeste radonkoncentrationer
• Jordart – moræneler, smeltevandsgrus
og morænesand giver mest radon.
Undersøgelser på Forskningscenter
Risø af både beton, letklinkerbeton, tegl
Radon har farlige døtre
RADON ER EN RADIOAKTIV LUFTART, DER FOREKOMMER
NATURLIGT. RADON DANNES AF RADIUM, DER FINDES
OVERALT I JORDEN I MEGET VARIERENDE MÆNGDER.
Radon udsender alfastråling, som
kan beskadige levende celler. Alfastråling
kan ikke trænge gennem
huden, men ved indånding af radon
kan lungernes celler beskadiges. Risikoen
ved at indånde radon er begrænset,
idet indåndet radon forlader
lungerne igen med udåndingsluften.
Den største risiko ved radon er
de såkaldte radondøtre, som radon
henfalder til. Radondøtrene er
radioaktive metaller som polonium
og vismut. De er reaktive og sætter
sig på overfladen af støvpartiker, der
ved indånding kan blive siddende i
lungerne og medføre en forøget risiko
for lungekræft.
Radon trænger ind i boliger fra undergrunden
gennem utætheder i terrændæk,
sprækker ved rørgennemføringer
og utætte fuger.
Det siger bygningsreglementet
for småhuse om radon og
beton
“6.5.2 Radon Bygningskonstruktioner
mod undergrunden skal udføres lufttætte.”
Vejledningsteksten indeholder bl.a.
følgende:
................... ...................
Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2003