Europas fremtid-pjece - 3F Shop

Europæisk samarbejde
Det er efterhånden mere end 10 år siden, at ESU-direktivet blev vedtaget. Alligevel
har kun en tredjedel af de virksomheder, der opfylder betingelserne – 639 af
1865 – et Europæisk Samarbejdsudvalg. Det er ikke kun virksomhederne, der er
for sløve. Medarbejderne har selv et ansvar for at få oprettet et ESU. Desværre må
det konstateres, at kendskabet til ESU er meget ringe. Flere tillidsvalgte måtte
erkende, at de slet ikke vidste hvad det er, og hvad der foregår.
Nogle oplever et fantastisk godt samarbejde med koncernledelsen om ESU arbejdet.
Andre oplever at ledelsen ikke respekterer arbejdet. Her holdes kun møder,
fordi det siger lovgivningen. På samme måde er der også store forskelle mht.,
hvor ofte ESU-repræsentanterne kan mødes, hvor længe ad gangen, hvilken
sekretariatsbestand ledelsen stiller til rådighed, og hvilke tolke og uddannelsesmuligheder
de får.
Det er slående hvor store forskelle, der er på ESU-arbejdet, og der var rigtig
mange ideer at hente hos hinanden. Det handlede om mulighederne for at få
uddannelsesdage, hvordan man sikrer sig brugbare informationer ved at blive
meget mere præcis i sin spørgsmålformulering, hvordan man kan oprette særlige
arbejdsgrupper til at gennemanalysere omstruktureringer, og hvor vigtig en god
forretningsorden er for arbejdet i ESU.
Med 25 forskellige kulturer, sprog og modeller for regulering af arbejdsmarkedet
i Europa er samarbejdet – inden for samme multinationale koncern – svært.
Særlig svært er det, når tillidsrepræsentanter mangler helt. De tillidsvalgte oplever
hyppigt, at de ikke kan få kontakt med arbejdstagerne på de virksomheder
hvortil koncernen udflytter arbejdspladser eller udvider sine aktiviteter. Grunden
er ofte, at der i de pågældende lande ikke er samme tradition for at være organiseret
og vælge tillidsrepræsentanter.
Hvem skal man så kontakte, og hvordan kan man samarbejde? De tillidsvalgte
fandt, at en forudsætning for at kunne få det faglige samarbejde til at fungere er
respekten for andres ret til at indrette sig anderledes. Forskelligheden er et
grundvilkår for det faglige arbejde. Vi kan ikke ændre på de grundlæggende samfunds-
og kulturforskelle. Det, vi derimod kan gøre, er at sikre nogle rammer, så
det er muligt at mødes og lære af hinanden og hinandens erfaringer.
For de tillidsvalgte var der ingen tvivl om, at de europæiske samarbejdsudvalg
kan blive et væsentligt bidrag til udviklingen af det europæiske samarbejde
blandt lønmodtagere. Hvis vi forstår at bruge det rigtigt og målrettet kan det blive
til stor gavn for udviklingen af det faglige samarbejde og velfærden i Europa. Det
forudsætter dog samtidig, at direktivet revideres. ESU skal bringes til at fungere
efter en højere standard end i dag. Endvidere skal det sikres, at der bliver etableret
ESU på alle de multinationale virksomheder, der er omfattet af direktivet.
KRAV TIL EU:
● ESU-direktivet skal
revideres, så arbejdet
i ESU sikres bedre vilkår
for samarbejde og
dialog.
● Der skal udvikles et
europæisk uddannelsesprogram,
der tilbydes
alle ESU-repræsentanter.
Den sproglige
træning skal være
en integreret del.
● Der skal sikres bedre
tid og vilkår for tilegnelse
af de nødvendige
sproglige færdigheder.
● Der skal oprettes en
særlig budgetlinje på
EU-budgettet, der
sikre økonomiske midler
til gennemførelse
af uddannelsesprogrammer
og opbygning
af netværk og
mødesteder for tillidsvalgte
på de tusinder
af virksomheder, der
opererer i flere europæiske
lande.
EUROPAS FREMTID 19