Læs hele læreplanen - Slagelse Kommune

Læreplan 2010
1

Indholdsfortegnelse:
Den pædagogiske læreplans afsnit 1: ……………………………………………………………..3
Indledning ………………………………………………………………………………………………………………………………….3 - 7
Den pædagogiske læreplans afsnit 2: ……………………………………………………………..8 - 24
Tema 1: Krop og bevægelse …………………………………………………………………………………………………… 8 - 10
Tema 2: Alsidig personlig udvikling………………………………………………………………………………………..11 - 12
Tema 3: Sociale kompetencer…………………………………………………………………………………………………13 - 15
Tema 4: Sproglig udvikling …………………………………………………………………………………………………….16 - 18
Tema 5: Natur og naturfænomener ……………………………………………………………………………………….19 - 21
Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier………………………………………………………………………..22 - 24
Den pædagogiske læreplans afsnit 3: ……………………………………………………………25 - 29
Evaluering af pædagogisk læreplan 2009 ……………………………………………………………………………..25 - 28
Evaluering af sprogvurderinger for 3 årige …………………………………………………………….. ……………29
Den pædagogiske læreplans afsnit 4: ……………………………………………………………30 - 31
Perspektivering ……………………………………………………………………………………………………………………….30 - 31
Bilag 1. Fundamentet for den første fælles læreplan 2009………………………………………………… 32 - 60
2

Indledning:
Den pædagogiske læreplans afsnit 1
I dagtilbudsloven er det bestemt, at det skal fremgå af de pædagogiske læreplaner hvilke
læringsmål, metoder og læringsaktiviteter det enkelte dagtilbud har i forhold til de 6 temaer:
• Alsidig personlig udvikling
• Sociale kompetencer
• Sproglig udvikling
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
I arbejdet med denne læreplan, har vi taget højde for de politikker Slagelse kommune har vedtaget
og som har indflydelse på den pædagogiske praksis i dagtilbuddene.
Vi har skrevet vores læreplan ud fra de overordnede mål og rammer for de pædagogiske læreplaner
som Center for Dagtilbud har udarbejdet.
Præsentation af Sygehusets Børneinstitution:
Værdier:
Det skal være sjovt at gå i Sygehusets Børneinstitution
Det er vigtigt for Sygehusets Børneinstitution, at hvert barn bevarer sin store livslyst ved at føle sig
set, hørt forstået og draget omsorg for, - netop for selv, at være i stand til at indgå ligeværdigt i
respektfulde sociale fællesskaber.
• Et højt omsorgsniveau for at styrke barnets tryghed og trivsel individuelt, såvel som en del
af et fællesskab.
• At barnet opnår en fællesskabsfølelse via oplevelser, traditioner og respekt for sig selv og
hinanden.
• Bevidstgøre barnet i forhold til det omgivende samfund, både lokalt og globalt gennem et
alsidigt tilbud af pædagogiske aktiviteter.
• Forældrekontakt og samarbejde, der bygger på gensidig åbenhed og respekt.
• Tæt personalesamarbejde, der bygger på gensidig tillid og respekt for hinandens
forskelligheder og faglige kompetencer.
Læring:
Læring er den proces der finder sted, når barnet udvikler og forandrer sig i samspil med sine
omgivelser. Læring finder sted når barnet optager en viden, som er af betydning for barnet her og
nu – integrere den ny viden i tidligere erfaringer og som skaber en forståelse hos barnet – så det
ændrer adfærd og handling derefter.
Læringsmiljø:
Et godt psykisk læringsmiljø består af engagerede og nærværende voksne.
3

Voksne der ”tænker op” skaber børn der ”tænker op”
At ”tænke op” har vi taget fra læge og hjerneforsker Keld Fredens og rummer følgende elementer:
• At have positive forventninger til sine omgivelser
• At være aktiv med –, mod - og samspillere i livet
• At kunne se muligheder frem for begrænsninger
• At ”puffe” barnet frem til næste udviklingstrin
• At tænke kreativt og sætte glæde på dagsorden
Disse elementer til sammen er med til at skabe en psykisk robusthed hos barnet som er et af vores
pædagogiske mål.
Fysiske rammer:
Sygehusets Børneinstitution er en selvejende institution med børn i alderen 0 – 6 år. Institutionen
blev opført i 1972 som to selvstændige institutioner af en gruppe forældre ansat ved sygehuset i
Slagelse derfor er 2/3 af pladserne forbeholdt ansatte ved sygehuset.
I januar 2008 blev institutionerne lagt sammen og fungerer nu med en ledelse og en
personalegruppe. Institutionen er beliggende i parcelhusområde i den østlige del Slagelse by, nær
ved lystskoven.
Vi er en grøn institution med det grønne flag. Vi arbejder med miljø, genbrug og vores indkøb er
økologiske. Der skal til stadighed arbejdes for at bibeholde denne status.
Fysisk er institutionen opdelt i to huse:
• Vuggestuehuset har tre aldersintgreteret børnegrupper med 11 børn i hver. Der ud over er
der et grupperum til brobygningsbørnene, børnene tilknyttes gruppen når de er 2½ år.
• Børnehavehuset har tre børnegrupper med 22 børn i hver. Grupperne er opdelt med to
grupper i alderen 3 – 4 år og en førskolegruppe i alderen 5 – 6 år.
• Børnehavens fællesrum benyttes til åbning af institution og spisning af morgenmad.
• Derudover et soverum som benyttes til forskellige aktiviteter og et motorikrum i kælderen.
• I begge huse forefindes et køkken der bruges som pædagogisk rum.
• Vores uderum er en stor kuperet legeplads, hvor området er beplantet med frugttræer
og buske.
Bestyrelsen:
Som selvejende institution er bestyrelsen den overordnede ansvarlige for institutionens ledelse,
overholdelse af budget, normering og øverste ansvarlige for regnskabet. Bestyrelsen har indgået
drift overenskomst med Slagelse kommune. Bestyrelsen medvirker til et godt samarbejde mellem
hjem og institution, sikre ordentlige arbejdsforhold og gode omgivelser for børn og personale.
På bestyrelsesmøderne er den pædagogiske læreplan på dagsorden. Her bliver der orienteret om
det daglige arbejde med implementeringen, dokumentation og evaluering.
Personalegruppen:
Personalet er sammensat af erfarne og nyere uddannede pædagoger. Der er overvejende uddannet
personale med forskellige faglige kompetencer:
• Pædagoger
• Køkkendame med profession af bachelor
• Motorikvejledere hvor af en er afspændingspædagog.
• Pædagog med Marte Meo kursus
• Lønnet studerende fra UCSj.
• Pædagogmedhjælper
For at højne det faglige niveau følger personalet kurser og uddannelser inden for området.
4

Børnegruppen:
Vores børnenormering er 33 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn der vipper til et max på 66
børnehavebørn.
Børnegruppen består af en mindre gruppe (ca. 10%) børn med anden etnisk baggrund end dansk.
Største delen af vores børn kommer fra stabile familieforhold.
Daglig trivsel:
For institutionen er det vigtigt, at der er en rød tråd fra vuggestue til børnehave og videre til den
kommende skolegang. De voksne er ansvarlige for, at skabe et miljø der er præget af
anerkendende relationer, omsorg og tryghed, hvilket skaber grundlag for al videre udvikling.
Institutionen er stueopdelt det betyder, at barnet er tilknyttet en bestemt stue med nærværende,
anerkendende og omsorgsfulde voksne. Med afsæt i vores grundlæggende værdier sikrer vi, at der
er et godt børnemiljø med en forudsigelig og tryg hver dag.
Vi respekterer barnet og dets familie og giver alle børn ens muligheder trods forskellige
forudsætninger.
Det er vigtigt at børnene føler, sanser og arbejder sig gennem de forskellige processer. Vi
differencer ud fra barnets forskellige behov og i børnehaven bruges Howard Gardners teorier om de
mange intelligenser.
Vi arbejder med Marte Meo metoden og med sansemotorisk stimulation. Gennem Marte Meo
hjælper vi børnene med at sige til og fra både overfor voksne og børn. Vi lærer børnene at aflæse
kammeraternes kropssprog ved aktivt, at gå ind og vejlede dem i udtryksformer. Vi lægger vægt
på, at alle sanser stimuleres i en aktiv hverdag med inde/udeliv, samt samvær mellem børn og
voksne.
Vi arbejder ud fra det udviklingsstøttende samspil med udgangspunkt i Marte Meo
elementerne:
• At se, følge og vente –
Se i samme retning, lytte, afstemme rytme, åbent ansigt, vende krop mod barnet, give tid
til at reagere.
• Positiv bekræftelse –
Gentage med lys stemme, smile, nikke, spejle adfærd, bruge følelsestoner, afstemme sig
emotionelt.
• Sætte ord på sig selv –
Sætte ord på egne handlinger, udtale forventninger, benævne hvad der skal ske, sætte ord
på egne følelser, sige jeg og du, benævne afslutning.
• Sætte ord på barnet –
Sætte ord på barnets handlinger, ord på følelser, bruge tonefald, bruge barnets navn.
• Turtagning –
Vente og følge initiativer, kæde sammen, invitere alle, time sin tur.
• Positiv ledelse –
Sørge for en god stemning, trinvis guidning, tydelig ramme (start og slut), udtale
forventninger, være forudsigelig og tydelig, bevidst om eget kropssprog.
Medbestemmelse:
Vi giver børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Barnet har
medbestemmelse i forhold til valg af legetøj. De får lov til at eksperimentere på egne præmisser.
Barnet har medbestemmelse når det skal vælge mad fra madkassen og når der vælges menu til
maddage, inden for de givne rammer. Barnet vælger selv, hvor det ønsker at lege, hvad de ønsker
at lege og i høj grad med hvem.
Vi følger barnets initiativer, står bag dem, følger op, går foran og guider dem videre.
5

Fællesskab:
Vi har mange traditioner der holdes i hævd, værnes om og udvikles. Hver uge har vi fællessamling
med sang, teaterforestillinger, børnenes fødselsdage, fastelavn, sommerfest, blomstensdag, Sankt
Hans fest, aktivitetsdag på legepladsen, juletræsfest, skovuger, sportsuger og andet.
Ved nogle arrangementer er alle i hele institutionen samlet. Ved andre er børnene opdelt i grupper
efter alder. Fællesskabet opstår ved, at vi har det samme emne og fælles afslutninger. Vi lægger
stor vægt på at børnene har et tilhørs forhold til institutionen, at de glæder sig med hinanden,
bekymre sig for hinanden, kender hinanden, har omsorg for hinanden og har det sjovt sammen.
Alt dette giver barnet værdier i tilværelsen.
Brobygningsgruppen – ”krokodillestuen”:
I vuggestuehuset har vi en brobygningsgruppe, der består af de børn der er blevet 2½ år. Børnene
samles en gang om ugen og tilbydes aktiviteter, der er målrettet denne alder. Her forbereder og
hjælper vi dem klar til den kommende start i børnehaven. Vi tager på gåture, hvor børnene skal gå
to og to, mange besøg i børnehaven og bruger faciliteterne her, vi styrker selvhjulpenheden ved
spisning, toiletbesøg og af/påklædning.
Førskolegruppen – ”Uglerne”:
I børnehavehuset har vi en storbørnsgruppe, bestående af børn der skal starte i skole det
efterfølgende år. Her arbejdes med skoleparathed, opgaver, sprog, IT. Vi besøger virksomheder,
museer, byens skoler og SFO´er samt kører med tog til København eller Odense.
Forløbet startes i september og der arbejdes ud fra en overordnede plan. Forløbet afsluttes med en
overnatning i april og fælles ”dimensionsfest”, hvor alle institutionens børn deltager.
Definition af børn med særlige behov i Sygehusets Børneinstitution:
I vores institution ser vi gruppen af børn med særlige behov således:
• Børn i faldende trivsel
• Børn der ikke har alderssvarende udvikling
• Børn med anden etnisk baggrund end dansk
• Børn med motoriske vanskeligheder
• Børn der er i krise, dødsfald, skilsmisse, ulykke m.m.
• Børn med lavt selvværd
• Børn med sprogvanskeligheder
• Børn der er stille
• Børn med mindre fysisk handicap
• Børn med en kronisk sygdom
• Børn med taktilproblemer
• Børn der er hyperaktive
• Børn i familier med skiftende arbejdstider
• Børn med et højt intellekt
I vores arbejde med de børn, der kan have særlige behov benytter vi os af forskellige metoder:
• TRAS – skemaer
• SOL – systemet
• Kuno – beller
• Barnet anamnese
• Fokus skemaer fra Handleguiden
• Observationer
• Samarbejde med talepædagog, psykolog, §4a pædagog, Tolkebistand
• Motoriske test ud fra Anne Brodersen & Bente Pedersens teorier
• Tæt samarbejde med forældrene
Under de 6 temaer beskriver vi, hvordan vi i dagligdagen vil inkludere børnene og tage hånd om
deres forskelligheder.
6

Sundhed og kost:
Du bliver, hvad du spiser - Sunde børn leger bedst.
Vi lægger stor vægt på at børnene får sund og nærende kost, vi giver dem en bevidsthed om hvad
der er sundt og usundt. Madpakkerne er forældrenes ansvar, men den må ikke indeholde
mælkesnitte, Danone, eller lignende på grund af sundhed og signalværdi.
Institutionen køber, så vidt det er muligt økologiske madvarer og årstidens frugt og grønt.
Vi arbejder med kost som en pædagogisk aktivitet, hvor børnenes sanser skærpes og finmotorikken
styrkes. Vi øger bevidstheden om hvor, maden kommer fra, sortering af køkkenaffald, hygiejne,
sociale relationer og samarbejde.
Personalet planlægger deres maddage således, at de sætter sig mål for aktiviteten.
Motorik:
En god motorik er et vigtigt fundament i børns udvikling. Børn lærer gennem deres krop; alle
sanseindtryk som barnet får i de første år, lagres i hjernen til vigtige erfaringer. Disse bruges til al
videre indlæring: kropsligt, sprogligt og intellektuelt. I institutionen har vi en pædagogik, der
tilgodeser barnets behov for leg og bevægelse. Vi har indrettet os, så der er plads til motoriske
udfoldelser. Indretningen er fleksibel og kan ændres i takt med børnenes udvikling og særlige
behov. Vi har opsat en motorikskinne med forskellige redskaber til, at stimulerer børnenes
sansemotoriske udvikling og kropsbevidsthed. I vores motorikrum har vi indkøbt mange
forskelligartede redskaber, der kan tilgodese børnenes udvikling. Har vi børn med ekstra behov, vil
der være mulighed for motorisk testning og efterfølgende træning af vores interne motorikvejledere.
Legepladsen er i sin udformning og valg af legeredskaber en motorisk udfordring for børnene på en
helt naturlig måde. Alle børn er ude hver dag og legepladsen bliver brugt som et pædagogisk
læringsrum.
Personalet planlægger aktiviteter, der retter sig mod de fastsatte mål, der er indeholdt i læreplans
temaerne.
På baggrund af vores læringssyn, læringsmiljø og værdier har vi i vores institution valgt,
at beskrive tema 4 ”krop og bevægelse” som det første tema, da vi ved det er
fundamentet for al videre udvikling og læring.
1. Krop og bevægelse
2. Alsidig personlig udvikling
3. Sociale kompetencer
4. Sproglig udvikling
5. Naturen og Naturfænomerne
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
7

Tema 1: Krop og bevægelse
Den pædagogiske læreplans afsnit 2
Mål A:
Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop.
Det betyder for os at:
Børnene skal opleve glæde og have lyst til at bevæge sig. Glæde og tilfredsstillelse ved at være
selvhjulpen og have kendskab til egen krop.
Hvordan:
Vi iværksætter aktiviteter, hvor børnenes sanser vil blive stimuleret. Disse aktiviteter foregår på
stuen, i køkkenet, motorikrum, gangarealer og på legepladsen.
Gennem aktiviteter opfordres børnene til, at klatre, hoppe, kravle, løbe, trille, springe ned, dreje
rundt og fysisk aktivitet i det hele taget.
Vi taler med børnene om egen kropslig formåen og den enkeltes grænser for udfoldelse.
Vi lærer børnene, at turde sige fra.
Hvorfor:
Helt fra børnene er små, skal de lære, at mærke glæden ved egen krop og bevægelse. Bevægelse
er fundament for al videre udvikling og læring. Børnene udvikler sig og lærer gennem krop og
sanser.
En god fornemmelse af kroppen giver god koncentration, udvikling og sprog, sociale kompetenser
og personlig udvikling.
Mål B:
Barnet skal i Dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder
forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet.
Det betyder for os:
Vi har pædagogiske overvejelser om hvordan de fysiske rammer bruges ude og inde. Rummet
bruges som et pædagogisk redskab.
At arbejde med kost og gode madvaner som en pædagogisk aktivitet, hvor børnenes sanser
skærpes og finmotorikken styrkes. En igangsættende forståelse for vigtigheden af en god køkken
hygiejne og personlig hygiejne.
Hvordan:
Der er meget gulvplads, meget inventar er mobilt, hængekøjer, ribber, store madrasser og mange
motorik redskaber. Legepladsen er et kuperet naturområde med få legetårne men med store
græsarealer, bakker, sandkasser, gynger og klatre træer.
Hver uge har en stue maddag, hvor de tilbereder mad til hele huset. Arbejdet planlægges ud fra
pædagogiske overvejelser om, hvilken læring der er tilsigtet.
Vi vil være rollemodeller og skal prioritere en god hygiejne blandt andet ved at lærer børnene at
vaske hænder før og efter mad, efter toiletbesøg og gerne oftere.
Vi opfordrer børnene til, at mærke når næsen løber og hente og bruge næsepapir.
8

Hvorfor:
Fordi gode vaner og rutiner, motion, sund mad og hygiejne er betingelser for en god udvikling og
mulighed for læring. Det giver glæde, overskud og mindre sygelighed.
Børnene skal undgå livsstilssygdomme.
Mål C.
Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og i tilrettelagte
udfordringer
Det betyder for os:
At børnene bliver udfordret kropsligt og får et fundament, der er grundlag for den videre udvikling.
At barnet bliver et helt menneske.
Hvordan:
Vi bruger Marte Meo, anerkender og støtter det enkelte barn på det motoriske udviklingstrin det
befinder sig.
Vi tilbyder alle børn motoriske aktiviteter:
Inde:
• Fodbad og massage
• Rytmik og sanglege
• Brug af motorikskinne og motorikrum med redskaber
• Maddage hvor barnet er aktiv i processen
• Tegne, male, klippe, m.m.
Alle børn er ude hver dag.
Ude:
• Planlagte aktiviteter på legepladsen
• Fri leg på legepladsen
• Ture ud af huset til skov, nærliggende legepladser, m.m.
• Sportsuger
• Svømmehal
Hvorfor:
Vi vil give børnene selvværd, selvtillid og mod til at søge nye udfordringer og se muligheder. Et
godt bevægemønster er grundlæggende for al læring.
Børn med særlige behov:
Her tilbydes målrettede pædagogiske aktiviteter, der tilgodeser det enkelte barns udvikling, samt
sansemotorisk test og træning af egne motorikvejledere.
Vores mål er nået når vi ser:
• Børn i positiv udvikling
• Børn der trives
• Børn der søger nye udfordringer og læring
• Børn der kan koncentrere sig
• Børn der er aktive
• Børn der er aktive i idrætslivet
• Børn der kender egen krop
9

Dokumentation:
Til børn og forældre: Til os selv:
Logbog
Månedsplaner i børnehaven
Foto med tekst
Motorikreporter
Samtaler med forældrene
10
Logbog
Motorikvejledermøder
Test
Rapporter
Intern samtale med leder
Orientering på personalemøder
Stuemøder
EVA skemaer

Tema 2: Alsidig personlig udvikling
Mål A:
Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv, trods forskelligheder.
Det betyder for os:
Vi vil skabe trygge rammer og møde barnet og familien positivt og anerkendende. Barnet er unikt
og vi møder det enkelte barn med accept og respekt, så barnet føler sig lyttet til og set.
Vi vil skabe forudsigelighed i hverdagen, hvor barnet tør udfolde sig.
Hvordan:
Vi anvender Marte Meo, støtter barnet i at erkende forskellige følelser og behov. Vi har vores
opmærksomhed rettet på barnets egne initiativer, støtter barnet i at tilegne sig nye færdigheder på
sin egen måde. Barnet skal lære at erkende egne og andres behov og vente på tur. Vi er
omsorgsfulde og tydelige voksne, der på en erkendende, engageret og opmuntrende måde,
tilrettelægger det enkelte barns hverdag.
Vi opdeler børnene i grupper og tilgodeser derved barnets behov og giver personalet indsigt i, hvor
barnet er udviklingsmæssigt.
Vi har en daglig dialog med forældrene om barnets trivsel.
Vi afholder forældresamtaler og forældremøder.
Hvorfor:
Børnene skal bevare lysten til at lære nyt, være nysgerrige og eksperimenterende. Et godt
forældresamarbejde, er forudsætningen for barnets trivsel – Trygge forældre giver trygge børn.
Trygge børn får større selvværd og selvtillid, og et godt liv.
Mål B:
Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende.
Det betyder for os:
Børnene mødes med kærlig omsorg og nærvær (knus og kram). Miljøet er trygt og anerkendende,
hvilket giver mulighed for, at stille nysgerrige spørgsmål og undre sig. Rammerne skal give
mulighed for eksperimenterende leg, hvor de kan udfordre sig selv og hinanden.
Hvordan:
Vi undres og er nysgerrige sammen med barnet. Vi er rollemodeller og er bevidste om vores
kropssprog og omgangstone.
Vi ser barnets potentialer og bygger videre, på det barnet kan.
Vi følger barnets initiativ og lader barnet mærke egne grænser.
Barnet udfordres på krop og sanser og får nye erfaringer.
Vi ser barnet inden vi henvender os til forældrene (f.eks. når vi siger godmorgen)
Hvorfor:
Børnene skal opdrages til kærlig og empatisk omgang med andre.
Børnene skal til stadighed være nysgerrige og eksperimenterende, så de er motiveret til at lære
nyt.
11

Mål C:
Alle børn skal have muligheder for at udvikle selvindsigt og empati
Det betyder for os:
Børnene kender egne grænser og følelsesliv og får forståelse for andres grænser og følelsesliv.
Hvordan:
Vi anvender Marte Meo:
Vi er anerkendende og tydelige overfor barnet i kropssprog, mimik, tonefald og nuanceret
stemmeføring.
Vi viser begejstring og det modsatte, når der er brug for dette, der er klare grænser og
konsekvenser.
Vi sætter ord på ansigtsudtryk, følelser.
Gennem leg får barnet en forståelse for egne og andres grænser og barnet støttes og vejledes til
større sociale samspil.
Vi sørger for, at børnene får succeser og giver dem kærlige puf i retning af næste udviklingstrin.
Hvorfor:
Børnene skal opleve at blive anerkendt for den de er, og ikke det de gør. De skal udvikle sig til
empatiske personer med et selvværd, der giver dem overskud til at indgå i sociale fællesskaber.
Børn med særlige behov:
Vi har i det daglige øje for det enkelte barns trivsel og ydre ekstra omsorg hvis der er behov. Vi
tilbyder målrettede pædagogiske aktiviteter, der tilgodeser det enkelte barns behov og udvikling.
Sker den personlige udvikling ikke som forventet, optimeres forældresamarbejdet.
Vores mål er nået, når vi ser:
• Børn der tager initiativ
• Børn der tager styring i leg overfor andre børn, hjælper og giver plads
• Børn der kan vente på tur
• Børn der er glade og veltilpassede
• Børn der er nysgerrige
• Børn der udvikler empati og yder omsorg
• Børn der kan sætte grænser for sig selv
Dokumentation:
Til børn og forældre: Til os selv:
Logbog
Foto med tekst
TRAS
Forældresamtaler
12
Logbog
Foto med tekst
TRAS
EVA
Stuemøder

Tema 3: Sociale kompetencer
Mål A:
Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber
Det betyder for os:
Børnene skal have en fællesskabsfølelse, hvor den enkelte har en værdi og oplever sig selv som
betydningsfuld i gruppen, - vi er lige meget værd.
Hvordan:
Vi er stueopdelt og børnene er her i et fast fællesskab.
Vi anvender Marte Meo.
Ved morgensamlinger benævnes det enkelte barn ved navn og der tales om, hvem der er kommet
og hvem der mangler.
Vi støtter børnene i at skabe og fastholde legerelationer.
Vi støtter barnet i at erkende følelser, at det er ok at sige til og fra.
Vi giver mulighed for etablering af venskaber og fællesskaber.
Vi sætter ord på handlinger og følelser, er rollemodeller for legen og andre sociale relationer.
Hvorfor:
Børn der kan indgå i sociale fællesskaber og respektere hinandens følelser og grænser udvikler i
højere grad selvværd, selvtillid og empati. Børnene vil trives og glædes i andre fællesskaber.
Mål B:
Vi skal skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt
og fagligt
Det betyder for os:
Børnene skal opleve nogle voksne, der er glade og har en høj faglighed, der engagerer sig i
børnenes trivsel og udvikling. De voksne er rollemodeller og ansvarlige for, at det kan lykkedes at
opbygge gode venskaber og sociale relationer børnene imellem.
Hvordan:
Anvender Marte Meo.
Når nye børn starter i en gruppe overvejes det nøje, hvor det enkelte barn passer ind i forhold til
venskaber og legerelationer.
Børnene er tilknyttet en fast stue med faste voksne.
Vi vægter forpligtende fællesskaber højt omkring samlinger, her er tydelige voksne der er synlige,
opmærksomme og lyttende. Her fortæller-, lytter barnet, viser interesse, tager hensyn til andre og
giver plads til andre. Vi skaber trygge rammer om forløbet.
Måltider spises samtidig i social interaktion med de øvrige børn og voksne om bordet.
Vi er rollemodeller i forhold til børnenes omgangstone med hinanden og måden at løse konflikter
på. Vi sikre, at ingen føler sig moppet og at ingen børn mopper.
På legepladsen er der mulighed for et socialt fællesskab mellem søskende og venskaber på tværs af
grupperne.
Vi planlægger pædagogiske alders -, og udviklings opdelte aktiviteter, der styrker det sociale
fællesskab f.eks. fællessang, ture, cykeldag, legetøjsdag, hjemmebesøg, traditioner, maddage,
svømmehal, fødselsdage, teater -, sport og skovuger.
13

Hvorfor:
Et godt fundament der giver mulighed for, at børnene kan skabe venskaber og indgå i sociale
relationer på en hensigtsmæssig måde. Når vi hjælper børnene med at skabe relationer og
venskaber er det medvirkende til, at de danner deres egen identitet.
Mål C:
Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati
Det betyder for os:
Der er plads til barneperspektivet. Børnene er kompetente og deres mening betyder noget.
Hvordan:
Marte Meo anvendes.
Vi sætter os i børneperspektiv og ser dagligdagen gennem børnenes øjne.
Vi lytter og anerkender deres spørgsmål og respekterer deres svar.
Vi inddrager børnene i de daglige gøremål og har medbestemmelse i hvilke lege, legeredskaber og
hvilke lokaler de ønsker at benytte.
Vi forklarer demokratiske processer og giver en forståelse for demokrati, når vi i samlinger vælger
sange, lege og bøger til oplæsning.
Børnene har indenfor de givne rammer indflydelse på, hvilken menu der skal serveres på maddage
og fødselsdage. På dagen er børnene medbestemmende til hvilken del af forberedelsen, de vil
deltage i.
Vi skaber situationer, hvor børnene skal tage et valg og herved lære de den demokratiske proces,
at flertallet bestemmer.
Hvorfor:
Børnene skal lære at indgå i et forpligtende fællesskab, hvor de ikke selv er i centrum, men har et
medansvar for at fællesskabet kan fungere. Det giver børnene en forståelse for ligeværd og
medmenneskelighed.
Børn med særlige behov:
Når vi oplever børn der har svært ved at indgå i relationer, tilrettelægger vi aktiviteter, der
tilgodeser det enkelte barns behov og udvikling. Vi støtter barnet i, at skabe venskaber ved at
sætte lege og aktiviteter i gang med få børn, og vi er deltagende. Det er afgørende, at vi er
nærværende og hjælper barnet til at forstå spilleregler og legekoder.
Vi er opmærksomme på, at der kan være sammenhæng mellem dårlig social adfærd og taktile
problemer.
14

Vores mål er nået, når vi ser:
• Børn der kan danne venskaber
• Børn der kan håndtere konflikter
• Børn der kan sige til og fra
• Børn der kan vente på tur
• Børn der kan dele
• Børn der veltilpassede
• Børn der kan give udtryk for egne behov
• Børn der kan respektere andres behov
Dokumentation:
Til børn og forældre: Til os selv:
Logbog
Foto med beskrivelser
Forældresamtaler
TRAS
15
Logbog
Foto med tekst
Stuemøder
Personalemøder
EVA
TRAS

Tema 4: Sproglig udvikling
Mål A:
Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog og ordforråd og begrebsforståelse
igennem hverdagens aktiviteter
Det betyder for os:
Børnene møder tydelige voksne, der anvender et etisk konkret og nuanceret sprog. Der sættes ord
på ting og hvad vi foretager os i dagligdagen. Ord følger handling….
Hvordan:
Marte Meo anvendes.
Vi er sproglige rollemodeller.
Vi støtter barnet i, at aflæse kropssprog, mimik og gestik, ved at sætte ord på udtryksformer.
Vi gentager og sætter ord på handlinger og følelser.
Vi sætter billeder på hverdagen ved brug af sanghæfter, billedbøger og spil.
Vi anvender rim, remser, rytme og sang dagligt.
Vi har højtlæsning og fortælling dagligt.
Vi giver børnene almen viden ved at sætte ord på dagligdags ting.
Vi tager på ture, hvor vi snakker og fortæller om årets gang, dyreliv og det der opstår spontant.
Vi giver børnene mulighed for at tilegne sig sproget på mange måder eks. sansning – se – høre –
føle – lugte og smage på ordet.
Vi skaber dialog ved samlinger, hvor børnene fortæller om oplevelser og lytter.
Vi giver tid, er lyttende og giver børnene mulighed for, at være spørgende.
Vi tager i planlægningen højde for, at den frie leg kan finde sted.
Vi har legetøj og spil, som børnene frit kan vælge.
Hvorfor:
Sproget er en forudsætning for kommunikation mellem barn/barn og barn/voksen. Sproget giver
mulighed for, at kunne give udtryk for egne følelser og holdninger. Det giver mulighed for at skabe
relationer, venskaber og løse konflikter på en hensigtsmæssig måde.
Mål B:
Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige
måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler
Det betyder for os:
Børnene møder voksen der er modige og eksperimenterende i forhold til sprogets mange facetter.
Hvordan:
Vi er rollemodeller.
Vi har CD – afspillere, radio og computere, der kan benyttes på stuerne.
Vi lader børnene eksperimentere med lyd og sproglige rytmer; rim, remser, sang, sanglege, samt
ved at lytte til sange og historier på CD.
Vi er spontane, leger og er deltagende.
Lege dramatiseres og sange synges med fagter og rekvisitter.
Vi skaber genkendelighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver, tal, billeder og eget navn.
Vi iscenesætter teater for, at børnene kan lege med sproget, fjolle og spille komedie.
16

Hvorfor:
Børnene skal kunne udtrykke sig i mange forskellige sammenhænge. Lysten til at kommunikere
skal understøttes. Sproget er vigtigt for at kunne begå sig i sociale fællesskaber, udvikle sig og
lære.
Mål C:
Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i.
Det betyder for os:
Børnene møder voksne, der anvender et etisk korrekt sprog i forhold til den givende situation.
Voksne der viser vejen for de sociale spilleregler i forskellige sammenhænge.
Hvordan:
Mate Meo anvendes
Vi er rollemodeller
Vi er tydelige med stemmeføring og kropssprog
Vi har overensstemmelse mellem kropssprog, mimik og stemmeleje, når vi fortæller børnene at de
skal skifte arena, fra f.eks. fjolleleg til samling
Vi benytter nuanceret stemmeføring i forskellige kontekster, ved samlinger inde og ude.
Vi vejleder børnene til at bruge sproget forskelligt i forhold til den givne situation.
Vi har fokus på konsekvensen af negativ kommunikation og på hvordan det følelsesmæssigt
påvirker andre.
Hvorfor:
Børnene skal kunne udtrykke sig og have forståelse for, de normer der er i samfundet.
Børn med særlige behov:
I forhold til børn med anden etnisk baggrund end dansk, samarbejder vi med § 4a pædagoger.
Hvis vi igennem det daglige arbejde og det udfyldte TRAS skema oplever og ser en bekymring
vedrørende et barn, som ikke alderssvarende tilegner sig sproget, eller sprogforståelsen benytter vi
SOL – systemet for at iværksætte aktiviteter der tilgodeser barnet.
I samarbejde med forældre, og evt. talepædagog, tilrettelægger vi et forløb for, hvordan vi kan
støtte barnet i en positiv retning.
Vores mål er nået, når vi ser:
• Børn der bruger sproget hensigtsmæssigt
• Børn der kan kommunikere med jævnaldrende
• Børn der kan kommunikere med voksne
• Børn der leger med sproget
• Børn der synger, rimer og fjoller
• Børn der gerne vil fortælle
• Børn der kan sætte ord på egne og andres følelser
• Børn der kan sætte ord på egne behov
• Børn der udvikler større ordforråd
17

Dokumentation:
Til børn og forældre: Til os selv:
Logbog
Foto med tekst
TRAS
Månedsplaner i børnehaven
Forældremøder
18
Logbog
Foto med tekst
TRAS
SPU
Sprogscreening
EVA
Stuemøder
Personalemøder

Tema 5: Naturen og naturfænomener
Mål A:
Barnet skal have muligheder for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt
for natur og miljø
Det betyder for os:
Børnene skal have mulighed for at få kendskab til årets cyklus og de vejrfænomener der hører til.
Børnenes sanser skal aktiveres og der skal være motoriske udfordringer, der kan give små og store
succeser. Børnene skal opleve tid til fordybelse, bruge deres fantasi og føle glæde ved at være i
naturen. Børnene skal lære at passe på og tage ansvar for naturen og vise hensyn og drage omsorg
for planter og dyr.
Hvordan:
Vi bestræber os på, at alle børn kommer ud i naturen/legepladsen hver dag. Børnene oplever her,
hvordan årstiderne skifter.
Vi er nærværende og viser glæde ved fordybelse for naturens liv.
Vi er bevidst om at vise vejen, så børnene oplever og sanser blomster, frugtbuske og træer, fugle.
Vi støtter børnene i, at søge nye udfordringer på legepladsen.
Børnene er deltagende i at vande blomster, feje, samle frugt og fodre fugle.
Vi støtter og vejleder børnene i en begyndende miljøbevidsthed, madpapir og andet affald må ikke
ligge på legepladsen eller i naturen.
Vi viser børnene de mange muligheder der er i uderummet f.eks. fællessang på græsplænen, spille
på udendørs musikinstrumenter, spise mad udendørs.
Vores uderum er også rammen om mange traditioner eks. blomstens dag, hvor barnet selv planter
og har ansvar for pasningen, Sct. Hans, sommerfester, sportsuger
Vi skaber dialog omkring naturen og fænomenerne.
Hvorfor:
Naturen er et unikt læringsrum og vores legeplads giver læring gennem alle sanser, på alle
udviklingstrin. Børnene får en bedre motorik, bedre koncentrationsevne og får en mere udviklet leg.
Børnene skal opleve, at uderummet ikke sætter begrænsninger.
Børnene skal kunne forholde sig til naturen og få en begyndende forståelse for, at alle skal tage
vare på det, der omgiver os.
Mål B:
Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem mennesker og naturen.
Hvad betyder det for os:
Børnene skal have kendskab og en begyndende forståelse for vores grønne institution og den
betydning miljøbevidsthed har, for den verden de lever i. Formidlingen vil foregå ud fra børnenes
udviklingstrin.
Hvordan:
Vi udviser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen ved, at være en del af en grøn
institution.
Vi vejleder ud fra børnenes udviklingstrin.
Vi vejleder børnene i affaldssortering ved frokosten, vi har to sorteringsspande på bordet.
Vi vejleder børnene i affaldssortering af flasker, papir, pap, batterier og kompost m.m.
19

Vi sætter ord på overfor børnene, når de vasker hænder og vandhanen skal lukkes. Samt at der
ikke skal være unødige toiletskyl.
Vi vejleder og bevidstgøre børnene i at spare på el og varme ved at slukke for lys og lukke døre.
Vi deltager i kommunens ”Ren dag” tema.
Vi planlægger aktiviteter der indeholder miljø aspekter.
Hvorfor:
En spirende miljøforståelse giver børnene en interesse og ansvarlighed for, at bevare de ressourcer
der er til stede i den verden, de lever i. Fordi det gør en forskel når hver enkelt tager ansvar…..
Mål C:
Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og
naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske verden.
Det betyder for os:
Børnene skal opleve de forskellige sider af naturen og de udfordringer det kan give, at komme i nye
omgivelser.
Hvordan:
På legepladsen bliver børnenes sanser udfordret ved forskellige materialer, sand, vand, jord,
mudder. Der er flere sandkasser, naturinstrumenter, fugle i bur, blomster, forskellige bærbuske,
frugttræer krydderurter, tomatplanter, urtehave, bålplads.
Legepladsen rummer mulighed for, at bygge og konstruere med forskellige naturmaterialer;
brædder, brænde, grene, jord, sand, mudder.
Vi arbejder med naturfænomener ved at snakke med børnene om torden, regn, sne, sol og drage
forståelse for sammenhængen i forhold til f.eks. påklædning til udendørs brug.
Naturfænomenerne inddrages i de pædagogiske aktiviteter gennem sang, skovture, bål, kælkning
m.m.
Børnene deltager i forskellige planlagte ture ud af huset, skoven, anlægget, forskellige legepladser,
på torvet, til stranden.
Børnene tilbydes en ugentlig voksenstyret aktivitet.
Legepladsens frugt og grønsager anvendes bevidst i husholdningen.
Naturen bringes med ind, grene, planter, kastanjer, blomster; udforskes og bruges i forskellige
pædagogiske sammenhænge.
Vi bruger vores ladcykler til vuggestuebørnene og kommer hurtigt til et nyt område og har tiden til
fordybelse.
Vi tilmelder os altid de tilbud naturskolen udbyder, og deltager når vi bliver optaget på hold.
Hvorfor:
Naturen er et eksperimentarium ,hvor børnene i et naturligt miljø får pirret deres nysgerrighed og
bruger de ligefremme ressourcer, der ligger for deres fødder og udvikler dem.
Børn med særlige behov:
Hvis vi oplever børn der ikke trives i uderummet, er vi opmærksomme på at aflæse og støtte barnet
der, hvor behovet ligger. Vi sætter ord på og anerkender barnet ved at tage det i hånden og guide
det rundt.
Vi tilbyder målrettede aktiviteter, der tilgodeser det enkelte barns lyst, mulighed og evner i forhold
til naturen
20

Vores mål er nået, når vi ser:
• Børn der på eget initiativ gerne vil ud
• Børn der udviser glæde i naturen
• Børn der nyder naturen
• Børn der eksperimenterer
• Børn der bruger hele legepladsen
• Børn der fordyber sig
• Børn der udviser omsorg for små kryb
• Børn der er opmærksomme på forandringer
• Børn der har respekt for natur og miljø
• Børn der sortere madaffald
• Børn der bruger naturens ligefremme muligheder
• Børn der udfordre deres sanser og motorik
• Børn der af sig selv efterlever spareråd
•
Dokumentation:
Til børn og forældre: Til os selv:
Logbog
Foto med tekst
Plancher
Månedsplaner i børnehaven
21
Logbog
Foto med tekst
EVA
Skema med ude aktiviteter
Postmøde
Stuemøder
Personalemøder

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Mål A:
Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres
Det betyder for os:
Børnene oplever kunstneriske og kulturelle oplevelser/aktiviteter der skaber glæde hos den enkelte.
Børnegruppen glædes ved fælles kunstneriske og kulturelle præsentationer.
Hvordan:
Vi fastholder kulturelt bestemte traditioner omkring fastelavn, påske, Sct. Hans, sommerfest,
julefest samt husets egne traditioner omkring fødselsdage og fester.
Vi planlægger aktiviteter med sang, musik og leg.
Vi bruger biblioteket til lån af bøger og de aktiviteter der udbydes.
Vi deltager i Sangens dag og Sanggrillen.
Vi planlægger teater, hvor børnene tildeles roller.
Vi er med i de lokale tilbud med film, teater og musik.
Vi har hvert år et samarbejde med Ishøj teater, hvor børnehaven tager ind til Ishøj og teateret
kommer til os og viser en forestilling.
Vi planlægger årligt en ZOO tur, besøger cirkuspladsen, museer, lokale skulpturer og relevante
kunstudstillinger.
Vi deltager aktivt i Slagelse Festugen.
Vi improviserer i dagligdagen med udklædning og rekvisitter, hvor vi følger børnenes initiativer.
Vi gør brug af forældres kunstneriske og kulturelle kompetencer f.eks. musiker, invitationsopslag til
fester, låner rekvisitter til forskellige temaer, julemand og andet der byder sig.
Hvorfor:
Børnene oplever mangfoldighed og der er glæde og latter i hverdagen. Der er trivsel og det sociale
samvær udvikles – det giver en god livskvalitet.
Mål B:
Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier herunder IT, som
kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet.
Det betyder for os:
Børnene oplever at de voksne tager ansvar for, at materialer er tilgængelige og synlige så børnene
på eget initiativ kan være skabende.
Hvordan:
Vi er kreative igangsættere og viser børnene de muligheder der er ved brug af de forskellige
materialer så som træ, malning, papmache, ler, garn, stof, reb, papir, klister m.m.
Aktiviteterne foregår som korte daglige improviserede aktiviteter eller som planlagte, forberedte
længerevarende projekter
Vi skaber rammerne og sætter grænserne.
Vi har to spillecomputere som er tilgængelige for de ældste børn.
22

Hvorfor:
Traditioner fastholdes for at børnene skal opleve genkendelsen og forventningens glæde. Børnene
skal præsenteres for de muligheder der er for at være skabende og få lyst og glæde ved selv at
kunne udtrykke og udfoldelse sig kunstnerisk.
Mål C:
Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter
barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter
af kulturelle udtryksformer:
Det betyder for os:
Børnene møder voksne der repræsenterer en mangfoldighed og variation i forhold til kulturelle
udtryksformer. De voksne har forskellige kompetencer som udnyttes.
Hvordan:
Der er tovholdere på de større planlagte aktiviteter, her udnyttes de personlige kompetencer der er
til stede i personalegruppen.
Vi formidler kultur via dialog og aktiviteter: sanglege ude og inde, koncerter, fremstilling af
teaterkulisser og kostumer, fremstilling af malerier og optræden for hinanden og opfører
teaterforestilling, dans og bevægelse.
Vi fremstiller ting i forbindelse med vores traditioner, hvor vi gør brug af forskellige materialer og
udtryksformer: Fastelavnsris, påskepynt, julepynt og gaver.
På stuerne er udklædnings tøj og rekvisitter en vigtig del af de kulturelle udtryksforme.
Vi præsenterer børnene for forskellige musikgenrer samt gør brug af forskellige musikinstrumenter.
Hvorfor:
Børnene oplever glæde og har det sjovt ved at blive motiveret og stimuleret af voksne med et stort
engagement. Børnenes glæde skal medvirke til, at de selv bliver aktive bruger af kulturelle tilbud og
får lyst til at bære kultur og tradition videre.
Børn med særlige behov:
Vi skaber nogle rammer, der for barnet kan give tryghed så de kan inkluderes i de traditioner og
kulturelle aktiviteter, vi har i huset. Dette gøres med respekt for de børn, der har en anden etnisk
baggrund end dansk og med forståelse for børnenes forskelligheder.
Vi er i tæt dialog med forældrene om betydningen for barnet af at være med i traditioner og
kulturelle aktiviteter, barnet skal føle sig inkluderet i fællesskabet.
23

Vores mål er nået, når vi ser:
• Børn der selv leger teater
• Børn der klæder sig ud
• Børn der danser og synger
• Børn der er stolte
• Børn der tør stå frem
• Børn der bruger rekvisitter
• Børn der genkender musik, sange, historier
• Børn der genfortæller oplevelser fra teater og koncerter
• Børn der glæder sig til fester
• Børn der sætter i gang
• Børn der fordyber sig
• Børn og voksne glædes ved de samme ting
• Børn der bruger computerne
• Børn der tænker kreativt og har ideer
Dokumentation:
Til børn og forældre: Til os selv:
Logbog
Foto med tekst
Plancher
Plakater
Udstillinger
Indbydelser
Månedsplaner
Forestillinger
Billetter
24
Logbog
Foto med tekst
EVA
Stuemøder
Personalemøder

Evaluering:
Den pædagogiske læreplan afsnit 3.
Institutionens første læreplan er meget procesorienteret og har været et godt fundament og
redskab for det daglige pædagogiske arbejde. Det har sikret, at alle er kommet omkring de 6
temaer i det daglige arbejde og har også været grundlag for de tilrettelagte aktiviteter på stuerne.
I udarbejdelsen af læreplanen må, vi konstaterer, at vi ikke har været konkrete i forhold til
læringsmål, tegn på læring og vi har ikke opsat evalueringsspørgsmål inden for alle temaerne.
Vores dokumentation består af tjekliste og registrering. Vi har kunnet tjekke ud fra det beskrevne i
læreplanen, om aktiviteterne har fundet sted og de beskrevne metoder anvendt. Til vores store
tilfredshed kan vi konstatere at det, der er beskrevet i læreplanen er blevet fulgt og de beskrevne
metoder for det pædagogiske arbejde har været i anvendelse.
Vores registrering ved brug af motorikrum og motorikskinne har givet anledning til fokus på temaet,
hvilket har været positiv da den enkelte medarbejder har gjort sig yderligere overvejelser i
planlægningsarbejdet inden for temaet.
I læreplan 2009 må vi konstatere, at vi ikke har opsat mål inden for alle temaerne og derfor er det
ikke muligt at beskrive hvad formålet har været, og hvad vi er blevet klogere på i den pædagogiske
praksis, og hvilken læring der har været for børnene.
I læreplan 2009 valgte vi tre fokusområder:
• Motorik
• Kost
• Sprog
Sprogligvurdering:
Målet i vuggestuen er:
• at få implementeret ”Solsystemet” som metode i arbejdet med sprogudvikling.
Er ikke blevet implementeret, da der ikke var valg nogen tovholder
• At alle TRAS vurderinger vil blive brugt i overgangen fra vuggestuen til børnehave.
Er blevet implementeret og opleves positivt.
Målet i børnehaven er:
• at bliver fortrolige i arbejdet med TRAS i forhold til fælles metode omkring
sprogvurdering.
Det oplevst at man ikke er blevet fuldt fortrolig med brugen af TRAS, da man mest har
kigget vuggestuen over skulderen og ikke selv lavet så mange TRAS. Der har været
tvivl om, i hvor stort omfang de skulle laves. Da det er en ”skal” opgave skal der
arbejdes videre med en fuld implementering.
Målet i vuggestuen er:
Motorik:
• At få implementere barnets anamnese som skriftligt dokumentation for barnets opstart
og tidlig indsats i forbindelse med eventuelle motoriske problemer.
25

Er implementeret, men der skal kigges på om nogle af spørgsmålene skal ændres, så
de opleves etisk forsvarlige.
• At motorikskinnen i vuggestuen skal i brug hver dag som et motorisk redskab.
Er ikke i brugt hver dag, men der skal strammes op det, så det huskes
• At motorikrummet bruges stuevis en gang ugentlig som pædagogisk rum til motorisk
stimulering.
Er brugt meget, men ikke ugentlig: der laves meget motorik på stuerne da det virker
bedst i nogle perioder. Hvilket opleves vigtigere.
• At motorikrummet bruges af brobygningsbørnene de 2-3 årige en gang ugentlig som
pædagogisk rum til motorisk stimulering.
De store børn har ikke været i motorikrummet en gang om ugen, motorikken foregår
på stuerne
• At legepladsen skal bruges bevidst til sansemotorisk stimulation for hele institutionen.
Bliver gjort, men der mangler nogle mere målbare mål
Målet i børnehaven er:
• At børnene bruger legepladsen mindst en gang om dagen.
Børnene er på legepladsen dagligt.
• At der i alle pædagogiske aktiviteter så vidt det er muligt er ind tænkt motorisk
stimulation.
Der er stor bevidsthed om at barnet motorisk udfordres i alle aktiviteter eks. med til at
skælle, skære, ælte dej m.m. ved madlavning,
• At motorikrummet bruges som pædagogisk rum til motorisk stimulation
Rummet bliver ofte brugt til motorisk stimulation, der føres statistik.
• At der fortsat er mulighed for stimulering af børn med særlige behov af husets
motorikvejledere.
Ja, muligheden er til stede såfremt mødeplanen tillader det. I foråret var der f.eks. en
del langtidssygemeldte så timerne blev på stuerne.
Målet er:
Kost
• at udarbejde en fælles kostpolitik
Der er ikke blevet færdigudviklet en ny kostpolitik med klare regler.
Udvalget skal have mere tid til at gøre arbejdet. Tove er tovholder
• At alle børn tilbydes et måltid mad en gang ugentligt tilberedt af køkkendamen med
hjælp af børn.
Alle børn er blevet tilbudt et måltid en gang om ugen i 2 omgange a´3 mdr.
Både børn, personale og køkkendame er aktive i processen
Der er blevet evalueret midtvejs.
Vi vil gerne forsætte yderligere 3 mdr.
Målet er:
Dokumentation
• at få et kendskab til EVA og bruge materialet som ny dokumentations-metode. Vi vil
erstatte institutionens brug af ”styreark” med materialet fra evalueringsinstituttet EVA.
26

Vi har afprøvet EVA ganske lidt på pædagogisk dag, og ser frem til at få det rigtigt
implementeret.
• At bruge logbøger med billeder og tekst. Teksten skal understøtte den læring som
billederne dokumentere.
Der sker ikke en daglig dokumentationen i tekst og billeder. Der arbejdes fortsat meget
med af få teksten til at undrestøtte den læring der ses på billederne.
Vi skal huske at gemme plancher
Målet er:
Pædagogisk metode
• at den samlede personalegruppe får et dybere kendskab til Marte Meo metoden. På de
to planlagte fyraftensmøder forår/efterår bliver temaet Marte Meo.
Der har været et fyraftensmøde i foråret og der arbejdes fortsat videre med at få Marte
Meo implementeret
• at to pædagoger skal på et mere intensivt kursusforløb i metoden Marte Meo.
Dette er ikke sket, men det forventes at ske 2011
Børnemiljø vurdering
Målet i vuggestuen:
• at skabe miljøer, der tilgodeser gruppernes udvikling
der er valgt tovholder, fra hver stue, som er garanter for det er blevet efterlevet
• at skabe respekt om børnenes tegning og malerier
Det er vigtigt at tegnepapiret ikke har logoer eller andet tryg der devaluere barnet
tegning.
Målet i børnehaven:
• at få nedsat støjniveauet ved blandt andet at ændre på den fysiske indretning.
Der arbejdes hele tide med at indrette stuen til den børnegruppe man har.
• at fjerne de støjende håndklædetørrer på badeværelserne.
Er fjernet.
• at få udnyttet hver en kvartmenter til brug for fysisk aktivitet og rolige hjørner.
Sker hele tiden.
• at lytte til børnenes ønsker så der kan handles derefter.
Ikke alt er efterlevet bl.a. ikke ønsket om låger på begge toiletter
Vi har ikke formuleret de opsatte mål så vi løbende har kunnet følge den ønskede udvikling og
læring der har været til stede.
På trods af de manglende udviklingsmål i læreplan 2009 har vi gennem hele året arbejdet fokuseret
med alle temaerne, vores aktiviteter og metoder:
• På hvert månedlige personalemøde har vi haft et af temaerne på dagsorden. Her har
grupperne gennemgået temaet og lavet refleksioner i forhold til det skrevne og hvis
nødvendigt ændret praksis.
Dokumentation for dette er indsamlet referater fra grupperne.
• På pædagogiskdag i foråret blev der planlagt et års forløb, der sikrede at vi fik arbejdet med
alle 6 temaer.
Dokumentationen for dette er en års oversigt, logbøger, billeder, plancher.
27

• På den pædagogisk lørdag i efteråret var dagsordenen evaluering af læreplan 2009. På trods
af at EVA ikke er blevet implementeret valget vi at bruge dette for at synliggøre hvor vigtigt
det er at arbejde systematisk med læreplanen. Vigtigheden af, at der opstilles nogle
konkrete læringsmål og at der skal udfærdiges evalueringsspørgsmål.
Ovenstående refleksioner og evaluering giver anledning til, at vi grundlæggende må reviderer
vores læreplan for 2010.
• Vi må formulere tydelige tegn på læring under temaerne.
• Vi vil tydeliggøre vores dokumentationsformer og præciserer hvem dokumentationen er til
brug for.
• Vi vil indarbejde evalueringsmetoden fra EVA i vores læreplan 2010 og for at sikre dette
bliver en medarbejder uddannet i brugen af metoden.
28

Evaluering af arbejdet med sprogvurderinger for 3 årige:
• Vi har i 2009 sprogvurderet alle 2½ årige og gentaget dette lige inden deres børnehavestart.
De overvejelser der ligger til grund for disse to sprogvurderinger er at vi ønsker en målrettet
indsats over for de børn, der eventuelt kunne have sprogvanskeligheder.
• Vi fortsætter sprogvurderingen og spogscreener alle børn hvert år frem til skolestart.
• Vi sprogvurderer ud fra TRAS skemaerne.
• Vi sprogscreener ud fra udtaleark udleveret af talepædagog
• Medarbejdere har været på temadag vedrørende brug ag TRAS.
• Husets talepædagog har på et personalemøde holdt oplæg vedrørende børns sprogudvikling.
• Solsystemet har ikke været anvendt systematisk men skal fremadrettet anvendes målrettet når
vi ud fra TRAS konstaterer børn med særlige behov.
TRAS skemaerne har givet en konkret viden om det enkelte barn. Det er brugt som et pædagogisk
redskab ved tilrettelæggelse af det daglige arbejde.
På stuemøder tilrettelægges aktiviteter der tilgodeser de enkelte børns behov.
Ved forældresamtaler benyttes TRAS for at synliggøre hvor deres barn befinder sig
udviklingsmæssigt.
Vi har oplevet at forældrene viser stor interesse og spørger ind til TRAS.
Vi har erfaret at det giver et højere fagligt niveau i samtaler med forældre, kollegaer og
samarbejdspartnere.
Anvendes ved:
• Pædagogiske møder.
• Tværfagligt samarbejde.
• Overgangssamtaler fra vuggestue til børnehave.
• Forældresamtaler i forbindelse med skolestart.
Vores erfaringer med sprogvurderinger og arbejdet med TRAS i vuggestuen har medført, at vi har
besluttet også at udfylde og arbejde med TRAS i børnehaven. Dette giver en rød tråd i arbejdet
med børns sproglige udvikling og giver en ensartet faglig kommunikation.
29

Perspektivering:
Den pædagogiske læreplans afsnit 4.
Vores erfaring med læreplanen for 2009 er at det var en rigtig god proces hvor igennem vi fik
et fælles grundlag, en fælles forståelse og et fælles sprog. Dette har været vigtigt for os da vi var
to personalegrupper, der skulle lære at arbejde sammen og have en respekt for hinandens
arbejdsområder.
Vores læreplan 2009 har været og er et opslagsværk hvor igennem vi kan få et indgående
kendskab til barnet udvikling 0 – 6 år. Metoder og aktiviteter er beskrevet ned til mindste detalje
inden for de 6 temaer i læreplanen.
Vi vil til stadighed kunne gøre brug af det arbejde, der ligger til grund for denne for os første
læreplan og er nu bilag til vores læreplan 2010.
Vi må konstatere at selv om vi forsøgte at udarbejde evaluerings og dokumentationsafsnit under
hvert læreplanstema var dette ikke fyldestgørende.
På vores pædagogiske lørdag i efteråret, hvor vi skulle evaluerer måtte vi konstaterer at de opsatte
mål kun kunne evalueres som en registrering. Var målet nået? Ja eller nej!
Vi kan ikke ud fra dette dokumentere hvad vi selv er blevet klogere på og hvor i børnenes læring
bestod.
Dette har medført at vi er startet på ny og har opbygget læreplanen for 2010 helt i tråd med Mål og
Rammer for den pædagogiske læreplan, udsendt af Center for Dagtilbud 2008.
Vi har i læreplan 2010 opstillet vores overordnede mål under hvert af de beskrevne 3 ”skal – mål”
vedrørende de 6 temaer.
Læreplans temaerne blev i 2009 evalueret på personalemøder, hvor vi debatterede hvor vidt vi
arbejdede med det vi havde beskrevet under metoder og aktiviteter. Dette gjorde vi uden at
nedskrive de refleksioner vi gjorde os over den læring der fandt sted hos børnene.
Et af vores mål var at få kendskab til EVA materialet, hvilket ikke blev opfyldt og har bevirket at vi
har manglet et brugbart materiale i arbejdet med evaluering.
Vi vil fremadrettet benytte EVA skemaerne til dokumentation og den løbende evaluering af
aktiviteter og projekter.
For at sikre at EVA materialet implementeres skal en medarbejder på uge kursus i marts 2010.
Personalegruppen blev introduceret til Marte Meo på et fyraftensmøde i 2009. Dette skal frem over
være vores grundlæggende pædagogiske metode.
I 2010 og 2011 har vi planlagt et forløb med Marte Meo terapeut med to besøg i institutionen hvor
dagligdagen følges og filmes, et fyraftensmøde for personalet og et forældremøde. Der udover er
der to pædagoger der skal uddannes som Marte Meo terapeuter.
Dette vil få stor betydning for kommunikationen og det udviklingsstøttende samspil i institutionen.
Fremadrettet vil det få indflydelse på læreplan 2011.
I 2009 har vi arbejdet med kost og sundhed som et projekt. Vi har haft to projekter af 3 måneders
varighed med evaluering efter hvert projekt. De positive erfaringer vi har gjort os og den læring vi
har set hos børnene har medført, at vi i 2010 vil fortsætte med kostprojekter som en pædagogisk
aktivitet. Vi oplever at der er aktiviteter alle børn kan drage fordele af og vi kan arbejde på tværs af
de 6 temaer. Arbejdet bliver tilrettelagt så det tilgodeser børn med særlige behov og eventuelt børn
med specifikke udviklingsmæssige problemer. Det kan være i forhold til fysisk udfoldelse, socialt
samspil eller sproglige færdigheder.
I 2010 vil vi udarbejde en ny nedskrevet kostpolitik så vi får et nyt fælles udgangspunkt når vi
indkøber råvare til maddage og tilrettelægger fødselsdage.
30

I 2009 fik vi systematiseret vores arbejde med krop og bevægelse. Vi indførte ved barnets opstart
at få en skriftlig dokumentation af barnets anamnese. Ud fra disse har vi blandt andet planlagt
nogle motorikforløb, der kunne tilgodese barnets udvikling. Vi har 3 motorikvejledere ansat som
arbejder specielt med disse børn. De vejleder det øvrige personale og deltager i det daglige
pædagogiske arbejde inden for krop og bevægelse.
2010 vil vi fastholde denne gode udvikling og brug af kompetencer hvilket er blevet sat i rammer.
Det arbejde vi har udført har haft den betydning, at vi ikke har gjort brug af ekstern ekspertise
inden for området. Vi har set og arbejdet med de problemer børnene har haft og har kunnet
afhjælpe mange. Vi har indblik i hvor de enkelte børn befinder sig i deres motoriske udvikling. Ved
overgang til skole kan vi derfor viderebringe disse informationer, som har en alt afgørende
betydning for barnets måde at indlærer på.
I 2009 har vi arbejdet med Børnemiljøet og har ud fra børneinterview ændret på fysiske forhold,
der havde indflydelse på støjniveauet.
I 2010 vil vi udvide arbejdet med Børnemiljøvurderingen og vi vil fortsætte med børneinterview og
have fokus på det psykiske børnemiljø.
31

Bilag:
Sygehusets børneinstitutioner
Læreplaner 2009.
32

VUGGESTUEN
Tema 1
Krop og bevægelse
1.a. Mål: Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin
krop:
Metoder og aktiviteter:
0-2 år: her udvikles barnets grundmotorik
• fysiske rammer der giver mulighed for udfoldelse
• Meget gulvplads
• Barnet er kropsligt med i alle aktiviteter: kravler selv op på stige til puslebord.
• Barnet bremses ikke i at øve sig; gentagelser vigtige for automatiseringen af
bevægelser.
• Sanser stimuleres ved at rører/ føle især i spise situationer
• Anerkende at nogle børn siger fra overfor kropslig kontakt og arbejde her fra med
sansemotorisk stimulation.
• På puslebordet stimuleres det lille barn med kropslig berøring i form af faste tryk og
massage.
• Brug af gynger og hængekøjer så barnets labyrintsans stimuleres (balance).
• Der er mulighed for at øve sig i at kravle op og ned.
• Leg på stor madras til at hoppe og tumle på, som øger deres kropsbevidsthed.
• Legepladsen giver god mulighed for meget stimulation af hele kroppen og alle sanser;
der er god plads, ujævnt terræn, gynger, bakker, træer, vand og sand.
2-3 år: her udvikles barnets grundlege:
• Vi giver barnet mulighed for at spiser selv, og støtter det i selv at hælde vand fra
kande.
• Barnet støttes i tage tøj på selv,
• De voksne opfordrer barnet til, at bruge toilettet for begyndende kropsbevidsthed
omkring renlighed,
• På ture går barnet selv.
• Lege sanglege med kropslighed.
• De voksne støtter begyndende rollelege, klæd ud lege, leg med bolde.
• Minimere legetøj, hvilket giver mulighed for kropslig udfoldelse.
• Legeplads: barnet søger selv ud til større gynger, rutsjebaner, legehuse, gemme sig lidt
i bakkerne. Imiterer de større børns leg.
1.b. Mål: Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske
sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet:
Metoder og aktiviteter:
0-2 år:
• Barnet er fysisk med til at dække rullebord, sætte madkasser frem, finde tallerkner,
glas, gafler, med til at dække bordet.
• Barnet tilbydes boller eller knækbrød en til to gange daglig, som skal tygges og
mundmotorikken herved stimuleres. Derudover stabiliseres blodsukkeret og giver
barnet energi til fysisk udfoldelse og læring.
33

• Det tilstræbes at barnet tilbydes mad ca. hver 2. time for, at holde energiniveauet
oppe.
• Køkkenet bruges som pædagogisk rum, her har børnene mulighed for, at blive
fortrolige med tilberedningen af maden og de forskellige råvarer.
• Ved festlige lejligheder overholdes de gældende kostråd i vid udstrækning. Der tilbydes
aldrig slik, sodavand, og kun saft 2 gange årlig ved forældre arrangementer.
• Der spises samlet ved alle måltider med deltagelse af det pædagogiske personale, som
derved fremstår som rollemodeller.
• Der tilbydes kun en mad af gangen på tallerkenen, så barnet lære at overskue sin
madpakke.
• Der serveres vand til måltidet, pga. bedre optagelse af næringsstofferne.
• Barnet hjælpes til almindelig håndhygiejne inden måltider og inden tilberedning af mad.
2-3 år:
• Barnet opfordres til selv aktivt at tage glas, tallerken, gaffel og madpakke med til
bordet.
• Barnet får ikke skåret maden så meget ud mere, men opfordres til at spise madderne
med hånden.
• Der spises samlet ved alle måltider med deltagelse af det pædagogiske personale, som
derved fremstår som rollemodeller. Der er hyggelig dialog under måltidet; ”hvad har vi
lavet i dag ”, ” Hvad har du med i madpakken”.
• Der tilbydes kun en mad af gangen på tallerkenen, så barnet lære at overskue sin
madpakke.
• Der serveres vand til måltidet, pga. bedre optagelse af næringsstofferne.
• Køkkenet bruges som pædagogisk rum, her har børnene mulighed for at deltage i
tilberedningen af maden. Herved bliver barnet fortrolig med de gældende kostråd.
• Ved festlige lejligheder overholdes de gældende kostråd i vid udstrækning. Der tilbydes
aldrig slik, sodavand, og kun saft 2 gange årlig ved forældre arrangementer.
• Barnet går nu selv ud og vasker hænder inden måltidet, samt efter toiletbesøg.
Ved dokumentation af allergier og særlige kostbehov imødekommes disse, det samme gælder i
vid ustrækning ved religiøse forhold.
1.c. Mål: barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og
tilrettelage udfordringer.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år: hvordan støttes barnet i at udvikle sin grundmotorik?
Barnet støttes i at deltage kropsligt i en hver daglig aktivitet:
• Kravler selv op på trip trap stol
• Kravler op ad stige til puslebord
• Kravler op ad stige til krybbe
• Vender og drejer sig selv ved på/afklædning på pulsebord
• Opmuntres til selvhjulpenhed (tager strømper af, hue af, hente sko)
• Spiser selv med ske eller gaffel
Stuerne er indrettet til alsidig motorisk udfoldelse:
• God gulvplads.
• Gynger.
34

• Tilladt at kravle op på borde og bænke.
• Tumlerum med blød madras.
• Udklædning.
Legepladsen er indrettet til alsidig motorisk udfoldelse:
• Der er ujævnt terræn med bakker, mulig for at kravle op og ned
• Mulighed for at ”gemme” sig lidt
• Forskellige slags gynger
• Rutsjebaner
• Sandkasser
• leg med vand (lov til at hoppe, pjaske i vandpytter)
Tilrettelagte pædagogiske aktiviteter:
• Fodbad og massage med stille musik
• Rytmik og sanglege
• Brug af motorikskinne på gangen og motorikrum med redskaber.
• Ture ud af huset
• Ture til nærliggende skov enten i klapvogn eller på christianiacykel, hvor formålet er
legen og udfoldelse i skoven.
2-3 år: hvordan støttes barnet i, at udvikle sine motoriske grundlege:
Barnet støttes i at deltage kropsligt i en hver daglig aktivitet:
• Kravler selv op på trip trap stol
• Kravler op ad stige til puslebord
• Kravler op ad stige til krybbe
• Opmuntres til større selvhjulpenhed i af/påklædning
• Spiser selv og hælder selv vand fra kande
• opmuntres og støttes til renlighed
Stue er indrettet til alsidig motorisk udfoldelse:
• God gulvplads.
• Gynger.
• Tilladt at kravle op på borde og bænke.
• Tumlerum med blød madras.
• Udklædning.
• Rolleleg.
Legepladsen er indrettet til alsidig motorisk udfoldelse:
• Ujævnt terræn med bakker, mulighed for at kravle op og ned.
• Mulighed for at ”gemme” sig.
• Forskellige slags gynger.
• Rutsjebaner.
• Sandkasser.
• Leg med vand (lov til at hoppe, pjaske i vandpytter)
• Leg på ”motorcykel”
• Barnet søger større udfordringer nærmere børnehaven.
Tilrettelagte pædagogiske aktiviteter:
• Fodbad og massage med stille musik
• Rytmik og sanglege
• Brug af motorikskinne i gangen
• Motorikrum med redskaber.
• ”smør selv” dage hvor barnet er aktiv i processen.
35

• ture til nærliggende skov enten i klapvogn eller på Christianiacykel, hvor formålet er
legen og udfoldelse i skoven.
• Ture hvor barnet går selv ved hånd eller ved klapvogn.
Tema 2
Alsidig personlig udvikling
2.a. Mål: Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige
forudsætninger
Metoder og aktiviteter:
0-2 år begyndende udvikling af selvet
• Møde og se barnet positivt og anerkende, der hvor barnet er.
• Den nonverbale kommunikation er vigtigt i forståelse af barnet, at barnet kan aflæse
pædagogen og pædagogen kan aflæse barnet.
• De voksne hjælper med at sætter ord på barnets følelser.
• Accept og respekt for det enkelte barn. Barnet er unikt.
• Det basale skal være opfyldt, er barnet ikke trygt og velstimuleret går det ud over
barnets trivsel, udvikling herunder appetit, søvn og læring.
• Vi sætter rammerne for barnet
• Vi opdeler børnene i grupper og tilgodeser derved barnets behov og giver den voksne
indsigt i hvor barnet er udviklingsmæssigt
• I opstartsforløbet tilbydes en primærpædagog for barn og familie.
• Forældresamarbejde i opstartsfasen er fundamentet for det videre samarbejde i hele
institutionsforløbet. Trygge forældre giver trygge børn.
2-3 år personligheden dannes
• Møde og se barnet positivt og anerkende, der hvor barnet er.
• Den nonverbal og den verbale kommunikation er vigtigt i forståelsen af barnet, at
barnet kan aflæse pædagogen og pædagogen kan aflæse barnet.
• Pædagogen støtter barnet i at erkende forskellige følelser.
• Barnet støttes til at erkende egne behov.
• Accept og respekt for det enkelte barn – barnet er unikt.
• Det basale skal være opfyldt, er barnet ikke trygt og velstimuleret går det ud over
barnets trivsel, udvikling herunder appetit, søvn og læring.
• Opmærksomhed på barnets egne initiativer
• Barnet støttes i at lære nyt på sin egen måde (de mange intelligenser)
• Forældrene er vigtige medspillere for, at give barnet de bedste muligheder for en god
udvikling.
2.b. Mål: Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende
Metoder og aktiviteter:
36

0-2 år begyndende udvikling af selvet
• Iagttagelse af barnets kompetencer
• Barnet må ikke fratages lysten til egne initiativer
• Barnet skal have lov til at bruge de muligheder der er indendørs og udendørs -
henvisning til tema 1.
• Barnet mødes med kærlig omsorg og nærvær (knus og kram)
• Det er vigtigt at se barnet først og vi siger f.eks. godmorgen til barnet inden
forældrene.
• Bevidste og arrangerede voksne der undres og er nysgerrige sammen med barnet.
• Nævner det enkelte barn ved navn.
2-3 år personligheden dannes
• Bruge barnets lyst og ressourcer til, at sætte nye aktiviteter i gang omkring barnet
• Vi ser barnets sansemotoriske udvikling som et vigtigt grundlag for den personlige
udvikling. Barnets udfordres på krop og sanser får nye erfaringer og andre grænser.
• De voksne er stadig en vigtig del for, at skabe en hverdag med leg og udfordringer i
trygge og kærlige rammer.
• De voksne er rolle modeller og barnet spejler sig i os. Omgangstone og kropssprog er
meget vigtig i forhold til hvordan barnet senere vil agere.
• For os er processen i de pædagogiske aktiviteter vigtigere end produktet.
2.c. mål: Alle børn skal have muligheder for at udvikle selvindsigt og empati
Metoder og aktiviteter:
0-2 år personligheden dannes
• De voksne arbejder med barnets egne grænser og følelsesliv, samt hjælper barnet til at
forstå andres grænser/følelser
• Der sættes ord på ansigtsudtryk – der bruges billeder med personers forskellige
ansigtsudtryk som vi taler ud fra
• De voksne er anerkendende og tydelig overfor barnet i kropssprog, mimik og tonefald
og nuanceret stemmeføring
• Det er vigtigt at de voksen viser begejstring og det modsatte når der er brug for det,
ved klare grænser og konsekvenser.
2-3 år personligheden dannes
• I legen udvikles forståelse for egne og andres grænser med støtte fra arrangeret
voksne
• Barnets selvværd udvikles gennem leg og motorisk udfoldelse samt i et positivt samvær
med andre børn og voksne
• I den daglige pædagogiske snak omkring krop, følelser og udseende udvikles barnets
selvbevidsthed og kropsbevidsthed så dets personlighed styrkes. Der bruges blandt
andet spejle og foto.
Tema 3
37

Sociale kompetencer
3.a. Mål: Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale
Fællesskaber.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• For det lille barn der starter i vuggestuen er stuen og de faste voksne en vigtig del for
barnet. I samspillet med gruppen dannes her det første sociale fællesskab.
• Den voksne sætter ord på barnets handlinger og følelser og hjælper det her med i
samspillet med børn og voksne
• Vi lærer børnene, at reagere når vi tager kontakt til dem. Denne kontakt skabes
gennem ord, fysisk kontakt, omsorg og forståelse.
• Den voksne sætter ord på følelser og handlinger i legen, og hjælper derved de sociale
relationer på vej.
2-3 år
• Barnet danner fællesskab på tværs af stuerne søger hinanden til leg på gangen og
udfordre og lære af hinanden.
• Den voksne sætter ord på handlinger og følelser og hjælper barnet i samspillet med
børn og voksne.
• Barnet begynder at mærke egne grænser og støttes i at sige til og fra i legen, samt
andre sociale relationer.
3.b Mål: Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig
både socialt og fagligt.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Barnets fælles skabsfølelsen styrkes gennem morgensamlingen
Den voksne nævner det enkelte barns navn som en bevidst pædagogisk handling, der
tales om hvem der er kommet, hvem der mangler og hvorfor
• Der arbejdes bevidst med pædagogiske aktiviteter der styrker det sociale fællesskab
f.eks. fællessang, ture og traditioner, alders og udviklings opdelte aktiviteter.
• Den fælles legeplads giver mulighed for sociale fællesskab mellem søskende og
venskaber på tværs af grupperne.
• Den voksne er bevidst om, at ingen børn bliver gjort til syndebuk, at alle børn har
sociale tilhørsforhold i leg, samt positiv tilknytning til både børn og voksne.
• Der anvendes Marte meo i det pædagogiske arbejde til at udvikle barnets sociale
kompetencer
2-3 år
• Barnets fælles skabsfølelsen styrkes gennem morgensamlingen
• Barnet deltager nu aktivt med selv at nævne hvem der er kommet og hvem der
mangler.
38

• For de ældste børn i denne gruppe arbejdes der med at skabe et fællesskab med
henblik på børnehavestart - brobygning. Denne gruppe indgår i nogle sociale samspil
med de yngste børn i børnehaven.
• Den fælles legeplads giver mulighed for sociale fællesskab i mellem søskende og
venskaber på tværs af grupperne.
• Den voksne er bevidst om, at ingen børn bliver gjort til syndebuk, at alle børn har
sociale tilhørsforhold i leg, samt positiv tilknytning til både børn og voksne.
• Der arbejdes bevidst med pædagogiske aktiviteter der styrker det sociale fællesskab
f.eks. fællessang, ture og traditioner, alders og udviklings opdelte aktiviteter.
• Der anvendes Marte meo i det pædagogiske arbejde til at udvikle barnets sociale
kompetencer.
3.c. Mål. Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Barnet har medbestemmelse i forhold til valg af legetøj. De får lov til at eksperimentere
på egne præmisser. Vi følger børnenes initiativer står bag dem, følger op, går foran og
guider dem videre.
• Vi følger barnet individuelle søvnmønster eks. Vi ser når barnet viser tegn til at ville
puttes.
• Barnet har medbestemmelse og kan vælge hvilken mad de vil spise først fra
madkassen.
• Ved spørgsmål til barnet, respekterer vi barnets svar.
• Barnet deltager i valg af sange og sanglege til fælles sang i gangen, de voksne læser
børnenes signaler på hvad de ønsker.
2-3 år
• Barnet har medbestemmelse i forhold til valg af legetøj. De får lov til at eksperimentere
på egne præmisser. Vi følger børnenes initiativer står bag dem, følger op, går foran og
guider dem videre.
• Vi følger barnet individuelle søvnmønster eks. Vi ser når barnet viser tegn til at ville
puttes.
• Barnet har medbestemmelse og kan vælge hvilken mad de vil spise først fra
madkassen.
• Ved spørgsmål til barnet, respekterer vi barnets svar.
• Børnene har større valgmulighed i forhold til hvor og med hvem de ønsker at lege.
• Der arbejdes på at lære børnene at vente på tur.
Tema 4
Sproglig udvikling
4.a. Mål: Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, og ordforråd og
begrebsforståelse igennem hverdagens aktiviteter.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
39

• Barnet støttes i at aflæse kropssprog, mimik og gestik, nogle af de vigtige
udtryksformer.
f.eks. i en konflikt siger vi til barnet, der har slået det andet barn ” prøv at se på Ulla,
hun kan ikke lide at du slår hende … hun bliver ked af det … hør hun græder”
Vi bruger billeder til at lære at aflæse ansigtsudtryk og efterligne. ”se Sofus er glad han
smiler”, ”se han græder han er ked af det”.
• Der anvendes Marte meo i det pædagogiske arbejde i forståelse og kommunikation med
hinanden barn/barn og barn/voksen.
• Den voksne sætter ord på alt hvad vi ser og foretager os i dagligdagen.
Eks. ”se solen skinner”,
”nu tager jeg din ble af og giver dig en ny på”.
• Der anvendes rim, remser, rytme og sang dagligt for at barnet kan tilegne sig sproget.
• Den voksne giver barnet almen viden ved at inddrage det og sætte ord på dagligdags
ting.
Eks. vi kommer meget ud af huset på ture i naturen, hvor vi bl.a. snakker og fortæller
om årets gang, dyreliv, vejret m.m.
• Den voksne gentager; gentagelser er en del af det daglige arbejde.
• Den voksne giver barnet mulighed for at tilegne sig sproget på mange måder; eks.
sansning – se - høre - føle – lugte - smage på ordet.
• Den voksne arbejder pædagogiske som en sproglig rollemodel.
Eks. ”se hvad jeg gør” – ”hør hvad jeg siger”
Der anvendes et etisk korrekt og nuanceret sprog.
2-3 år
• Barnet lærer at aflæse kropssprog, mimik og gestik nogle af vores vigtigste
udtryksformer.
f.eks. i en konflikt siger vi til barnet der har slået det andet barn ”se på Ulla, hun kan
ikke lide at du slår hende … hun bliver ked af det … hør hun græder”
eks. bruger vi billeder til at lære at aflæse ansigtsudtryk og efterligne. ”se Sofus er glad
han smiler”, ”se han græder han er ked af det”.
• Der anvendes meget med Marte meo i det pædagogiske arbejde i forståelse og
kommunikation med hinanden barn/barn og barn/voksen.
• Den voksne sætter ord på alt hvad vi ser og foretages os i dagligdagen.
Eks. ”se solen skinner”
”nu tager jeg din ble af og giver dig en ny på”
• Der anvendes rim, remser, rytme og sang dagligt for at barnet kan tilegne sig sproget.
• Den voksne giver barnet almen viden ved at inddrage det og sætte ord på dagligdags
ting.
Eks. vi kommer meget ud af huset på ture i naturen, hvor vi bl.a. snakker og fortæller
om årets gang, dyreliv, vejret m.m.
• Den voksne gentager, gentagelser er en del af det daglige arbejde.
• Den voksne giver barnet mulighed for at tilegner sig sproget på mange måder; eks.
sansning – se - høre - føle – lugte - smage på ordet.
• Den voksne arbejder pædagogiske som en sprogligrollemodel.
Eks. ”se hvad jeg gør” – ”hør hvad jeg siger”
• Der anvendes et etisk korrekt og nuanceret sprog.
• Vi laver sprogvurdering på alle 3 årige børn i vuggestuen ved, at anvende TRAS –
materiale.
4.b. Mål: Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på
mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler
Metoder og aktiviteter:
40

0-2 år
• Barnet støttes i at aflæse de andre børns kropssprog i leg og konflikter.
• Den voksne fortæller spontane historier for barnet, lege dramatiseres, og sange synges
med fagter og rekvisitter
• Der arbejdes bevidst på at give barnet genkendelighed i forhold til tegn, symboler og
skriftsprog ved hjælp af navn på mange ting.
2-3 år
• Barnet støttes i at aflæse de andre børns kropssprog i leg og konflikter.
• Den voksne fortæller spontane historier for barnet, lege dramatiseres, og sange synges
med fagter og rekvisitter.
• Der arbejdes bevidst på at give barnet genkendelighed i forhold til tegn, symboler og
skriftsprog ved hjælp af navn på mange ting.
• Den voksne anvender et mere nuanceret sprogbrug og flere begreber.
• Barnet er nu sproglig aktivt i det samspil der er i den konkrete situation.
• Barnet har i det daglige mulighed for, at eksperimenter med lyd og sin sproglige rytme
4.c. Mål: Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Den voksne anvender et etisk korrekt og nuanceret sprog i forhold til den givende
situation. Eks. i spisesituationen tales med børnene i et roligt toneleje samt ved aktiv
leg og bevægelse udfordres børnene i, at udforske stemmeføringen.
• Der er overensstemmelse mellem kropssproget, mimik og stemmeleje. Den voksne må
gerne overdrive den positive mimik.
• Den voksne er tydelig i sit sprogbrug. Barnet hjælpes med korte og direkte sætninger.
• Den voksne er rollemodel i forhold til et etisk sprogbrug.
2-3 år
• Den voksne anvender et etisk korrekt og nuanceret sprog i forhold til den givende
situation. Eks. i spisesituationen tales med børnene i et roligt toneleje samt ved aktiv
leg og bevægelse udfordres børnene i, at udforske stemmeføringen.
• Der er overensstemmelse mellem kropssproget, mimik og stemmeleje. Den voksne må
gerne overdrive den positive mimik.
• Den voksne er tydelig i sit sprogbrug. Barnet hjælpes til, at sætte ord på sine
handlinger og følelser eks. sige til og fra i leg samt i kontakten til andre børn og
voksne.
• Den voksne hjælper barnet til, at have en positiv kontakt når det møder andre børn og
voksne eks. siger pænt goddag og farvel.
• Den voksne er rollemodel i forhold til et etisk sprogbrug.
Tema 5
Naturen og naturfænomener
41

5.a. Mål: Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og
udvikle respekt for natur og miljø.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Den voksne er bevidst om egen adfærd i naturen og på legepladsen, da det har en stor
påvirkning på børnene.
• Den voksne skal være nærværende, vise glæde og støtte barnet i en begyndende
forståelse for naturens liv.
• Den voksne skal være beskrivende i forhold til de forskellige årstider.
• Legepladsen er stor, rummelig, udfordrende og har en variation af tilbud, hvilket giver
mulighed for sansemotoriske udfoldelser og oplevelser.
• Den voksne opmuntrer børnene til nye oplevelser i naturen
• Den voksne respekterer børnenes fordybelse i naturen og fordyber sig sammen med
dem.
• Den voksne er bevidst om, at vise vejen, så barnet oplever og sanser blomster,
frugtbuske og træer, fuglevoliere m.m. i det æstetiske rum som legepladsen også er.
• Børnene er deltagende i at feje, vande blomster, samle frugt
• Den voksne lære børnene, at madpapir og andet affald ikke må ligge på legepladsen og
i naturen
• Den voksne skal vise børnene, at mange ting kan lade sig gøre udendørs blandt andet
har vi udendørs instrumenter.
2-3 år:
• Den voksne er bevidst om egen adfærd i naturen og på legepladsen, da det har en stor
påvirkning på børnene.
• Den voksne skal være nærværende, vise glæde og støtte barnet i en begyndende
forståelse og fordybelse for naturens liv.
• Den voksne beskriver de forskellige årstider, så der kommer en begyndende forståelse
for årets cyklus.
• Legepladsen er stor og rummelig og har en variation af tilbud, hvilket giver mulighed
for sansemotoriske udfoldelser og naturoplevelser.
• Den voksne er bevidst om, at vise vejen, så barnet oplever og sanser blomster,
frugtbuske og træer, fuglevoliere m.m. i det æstetiske rum som legepladsen også er.
• Den voksne støtter barnet i, at søge nye udfordringer rundt på legepladsen.
• Børnene er deltagende i at feje, vande blomster, samle frugt sammen.
• Den voksne skal støtte og vejlede børnene i en begyndende miljøbevidsthed, madpapir
og andet affald ikke må ligge på legepladsen og i naturen.
• Den voksne skal vise børnene, at mange ting kan lade sig gøre udendørs eks.:
fællessang på legepladsen hele året, at madpakker kan spises udendørs.
• Den voksne skaber dialog med barnet om naturen.
5.b. Mål: Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og
naturen.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Den voksne udviser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen ved, at
være en del af en grøn institution.
42

• Den voksne er bevidst om at sætte ord på overfor barnet når der vaskes hænder og
vandhanen skal lukkes og at der ikke skal være unødige toiletskyl.
• Den voksne lære børnene, at madpapir og andet affald ikke må ligge på legepladsen og
i naturen.
• Den voksne sætter ord på, overfor barnet i forståelsen for, at blade og grene ikke hives
af træerne og blomster ikke plukkes unødigt.
• Den voksne taler med barnet om de små kryb, der også har ret til liv.
• Børnene hjælper til med, at vande planter og blomster.
• Ture ud af huset giver nye udfordringer og oplevelser i samspillet mellem barnet og
naturen
• Der anvendes ikke stanniol eller madfilm med pvc i institutionen, der henstilles til, at
det heller ikke forekommer i madpakkerne.
2-3 år
• Den voksne udviser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen ved at
være en del af en grøn institution.
• Den voksne er bevidst om at sætte ord på overfor barnet når der vaskes hænder og
vandhanen skal lukkes, og at der ikke skal være unødige toiletskyl.
• Den voksne lære børnene, at madpapir og andet affald ikke må ligge på legepladsen og
i naturen.
• Den voksne taler med barnet om, at blade og grene ikke hives af træerne og blomster
ikke plukkes unødigt
• Den voksne taler med barnet om de små kryb, der også har ret til liv
• Børnene hjælper til med, at vande planter og blomster
• Den voksne vejleder børnene i affaldssortering
• Der anvendes ikke stanniol eller madfilm med pvc i institutionen, der henstilles til, at
det heller ikke forekommer i madpakkerne.
• Børnene deltager i kommunens Ren dag arrangement.
5.c. mål: Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer
med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at
udforske verden.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Børnene bliver udfordret på legepladsen ved at sanse forskellige materialer; sand,
vand, jord, mudder. Der er flere sandkasser hvor der kan bygges med sand. Der er
naturinstrumenter, fugle i bur, i sommer halvåret er der blomster, forskellige
bærbuske, forskelligt frugt på træerne, krydderurter, tomatplanter, urtehave
• Den voksne arbejder bevidst med at benævne naturfænomener, torden, regn, sne, sol
m.m. og sammenhængen i forhold til påklædning til udendørs brug.
• Skoven bruges mange gange i løbet af året både som enkeltdage og planlagte uger.
• Børnene deltager i forskellige planlagte ture ud af huset, anlægget, forskellige
legepladser, ud for at finde foråret, hente juletræ
• Naturen bringes med ind, grene, planter, blomster og udforskes og bruges i forskellige
sammenhænge.
2-3 år
• Børnene bliver udfordret på legepladsen ved at sanse forskellige materialer; sand,
vand, jord, mudder. Der er flere sandkasser hvor der kan bygges med sand, områder
43

med jord, naturinstrumenter, fugle i bur, i sommer halvåret er der blomster, bær på
buske, frugt på træerne, krydderurter, tomatplanter, urtehave, bålplads
• Skoven bruges mange gange i løbet af året både som enkeltdage og planlagte uger.
• Den voksne arbejder bevidst med at benævne naturfænomener, torden, regn, sne;
hvorfor smelter sneen, sol m.m. og sammenhængen i forhold til påklædning til
udendørs brug.
• Børnene deltager i forskellige planlagte ture ud af huset, anlægget, forskellige
legepladser, ud for at finde foråret, hente juletræ, på torvet, til stranden.
• Naturen bringes med ind, grene, planter, blomster og udforskes og bruges i forskellige
sammenhænge. Legepladsens frugt og grønsager anvendes bevidst i husholdningen,
der laves grød af bær, æblerne spises.
Tema 6
Kulturelle udtryksformer og værdier
6.a. Mål: Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Barnet får ved biblioteks besøg kendskab til kulturelle tilbud. Besøget bruges til leg og
oplevelse af rummet.
• Barnet får ved hjemmebesøg kendskab til forskellige boligformer og kultur.
• Den voksne planlægger bevidst pædagogiske aktiviteter, sang på gangen og på
legepladsens plæne, deltagelse i sangens dag og sangstafetten, ture til ZOO, Cirkus,
bondegård, deltagelse i lokalområdets tilbud, byture.
• De voksne fastholder kulturelle traditioner omkring fastelavn, påske, Sct. Hans,
sommerfest, julefest, samt husets egne traditioner omkring fødselsdage og fester.
2-3 år
• Barnet får ved biblioteks besøg kendskab til et kulturelle tilbud og vi benytter os af de
tilbud der er f.eks. film
• Barnet får ved hjemmebesøg kendskab til forskellige boligformer og kultur
• Den voksne planlægger bevidst pædagogiske aktiviteter, sang på gangen og
legepladsens plæne, deltagelse i sangens dag og sangstafetten, ture til ZOO, Cirkus,
festugen, bondegårdsbesøg, deltagelse i lokalområdets tilbud, byture
• De voksne fastholder kulturelle traditioner omkring fastelavn, påske, Sct. Hans,
sommerfest, julefest, samt husets egne traditioner omkring fødselsdage og fester
• Den voksne er i dagligdagen bevidst om dialog omkring de forskellige kulturer og
traditioner.
6.b. Mål: Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier,
herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel
aktivitet.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
44

• Den voksne er bevidst om indretningen af stuen og barnets muligheder for tilgang til
bøger, lytte til musik, sangbøger, tegne. Der er ophængt billeder og plancher til
inspiration og glæde for barnet.
• Børneværkstedet bliver brugt til planlagte pædagogiske aktiviteter med forskellige
materialer og redskaber. Det er vigtigt at barnet mærker gennem sanserne.
• Motorikrummet rummer mulighed for dans, sang, leg og musik.
• Uderummet har en musikgrotte med udendørsinstrumenter.
2-3 år
• Den voksne er bevidst om indretning af stuen og barnets mulighed for tilgang til
alderssvarende bøger, lytte til musik, sangbøger, tegne. Der er ophængt billeder og
plancher til inspiration og glæde for barnet.
• Børneværkstedet bliver brugt til planlagte pædagogiske aktiviteter med forskellige
materialer og redskaber. Det er vigtigt at barnet mærker gennem sanserne.
• Motorikrummet rummer mulighed for dans, sang, leg og musik
• Uderummet har en musikgrotte med udendørsinstrumenter.
6.c. Mål: Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere
og støtter barnet i at eksperimenter med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et
bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
Metoder og aktiviteter:
0-2 år
• Den voksne er aktiv kulturbruger og formidlere og er bevidst om, at bruge det i den
pædagogiske hverdag.
• Den voksne skal konkretisere i form af billeder og genstande.
• Udklædnings tøj og rekvisitter er en vigtig del af de kulturelle udtryksformer.
• Barnet deltager aktivt i traditioner f.eks. Fastelavn hvor der fremstilles masker og
udklædning.
• Barnet præsenteres for, og lytter til forskellige musikgenrer.
2-3 år
• Den voksne er aktive kulturbruger og formidlere og er bevidst om, at bruge det i den
pædagogiske hverdag
• Den voksne skal konkretisere oplevelser i form af billeder og genstande
• Udklædnings tøj og rekvisitter er en vigtig del af de kulturelle udtryksformer
• Barnet deltager aktivt i traditioner f.eks. Fastelavn hvor der fremstilles masker og
udklædning
• Barnet præsenteres for, og lytter til forskellige musikgenrer
• Barnet deltager i børnehavnes købte samt egne fremstillede teaterforestillinger
• Barnet deltager i de kulturelle tilbud, der er i lokalområdet på egne præmisser.
BØRNEHAVEN
Tema 1
Krop og bevægelse
45

1.a. mål: Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin
krop.
Metoder og aktiviteter:
3-5 år: Her forfines barnets grundlege med begyndende regellege og færdigheder:
• Den voksne støtter op om barnets selvhjulpenhed; tage tøj på/af selv, spise
aldersvarende (holde på en mad uden at blive fedtet, hælde uden at spilde).
• Der er mulighed for at tegne og klippe på barnets eget initiativ.
• Brug af tumlerum, hvor barnet kan kravle i ribber, hoppe, danse, slå koldbøtter, lege
bryde/slåslege og pudekampe.
• Brug af soverum, som giver mulighed for byggelege med store puder, samt rollelege og
regellege.
• Der er mulighed for brug siddehængekøje på stuen og i tumlerum.
•
• Legepladsen giver god mulighed for stimulation af alle sanser:
der er god plads, ujævnt terræn, gynger, bakker, træer, vand og sand,
fodboldbane, fliser og kælkebakke.
• Rollelegene udvikles; flere børn leger sammen og over store del af legepladsen, der er
begyndende regellege.
• Barnet bruger bakkerne til at løbe op og ned af, til at rulle ned af,
træerne til at kravler i, bruger svævebanen, klatrevæggen og andre klatretårne.
• De 9 løbecykler bruges flittigt.
• Der leges med sand, vand og mudder.
5-6 år: Her forfines rolle og regellege og færdigheder udvikles:
• Brug af tumlerum, hvor barnet kan kravle i ribber, hoppe, danse, slå koldbøtter, lege
bryde/slåslege og pudekampe.
• Brug af soverum, som giver mulighed for byggelege med store puder, samt rollelege og
regellege, så som jorden er giftig og imitere teaterlege.
• Der er mulighed for brug siddehængekøje på stuen og i tumlerum.
• barnet kommer i svømmehal, går længere turer. Bruger skoven til leg og udfoldelse.
• Der sættes mere fokus på stillesiddende og finmotoriske aktiviteter; sy, tegne, klippe,
spise med kniv og gaffel.
• Der arbejdes med 100% selvhjulpenhed i forhold til påklædning og toiletbesøg
• Legepladsen giver god mulighed for meget stimulation af alle sanser:
der er god plads, ujævnt terræn, gynger, bakker, træer, vand og sand,
fodboldbane, fliser og kælkebakke.
Her leger barnet i udpræget grad rolle og især regellege; lege der kan
fortsætte over flere dage.
Barnet klatre i høje træer og legeredskaber bruges på alle tænkelig måder.
Barnet graver kanaler i sandkassen og der er mere mål med dets sand vand
og mudderlege.
Hvis vi ser barnet ikke tager disse muligheder til sig tilbydes sansemotorisk test og træning.
1.b. mål barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske
sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet:
46

Metoder og aktiviteter:
3-4 år:
• 2 børn dækker rullebord; de tæller (med lidt hjælp) det antal kopper og tallerkner der
skal bruges, tager kander og bestik, samt skål til grønt affald. De hjælpes med at få et
overblik over hvad der skal bruges.
• De 2 børn dækker bord til hele gruppen, og hjælpes med korrekt placering af servicen.
• Der spises samlet ved alle måltider med deltagelse af det pædagogiske personale, som
derved foregår som rollemodeller. Der er fokus på den hyggelige dialog under måltidet.
• Børnene åbner så vidt muligt selv deres madkasser og kommer maden op på tallerken,
madderne spises med hånden, fedtet madder spises evt. udskåret med gaffel. Der
serveres vand til måltidet, pga. bedre optagelse af næringsstofferne.
• Alle børnene deltager aktivt i afrydningen efter måltidet.
• Da køkkenet bruges som pædagogisk rum, har barnet mulighed for at deltage i
tilberedningen af mad og bagning, som for eksempel ved aktiviteter som ”smør selv” og
fødselsdage. Herved bliver barnet fortrolig med de gældende kostråd.
• Ved festlige lejligheder overholdes de gældende kostråd i vid udstrækning. Der tilbydes
aldrig slik, sodavand, og kun saft ved festlige lejligheder så som fødselsdage,
forældrearrangementer.
Der opretholdes en stor håndhygiejne i børnegruppen der vaskes hænder:
• ved alle toiletbesøg
• inden borddækning
• inden madlavning
• efter spisning
• efter ”næsepudsning” eller pilning
• når barnet har været på legepladsen.
5-6 år
• 2 børn dækker rullebord; de tæller det antal kopper og tallerkner der skal bruges, tager
kander og bestik, samt skål til grønt affald. De hjælpes med at få et overblik over hvad
der skal bruges. Børnene dækker bord til hele gruppen.
• Der spises samlet ved alle måltider med deltagelse af det pædagogiske personale, som
derved fremstår som rollemodeller. Der arbejdes forsat på den hyggelige dialog under
måltidet;
• Børnene åbner selv deres madkasser og kommer maden op på tallerken, madderne
spises med hånden, men opfordres også til, at spise med kniv og gaffel. Der serveres
vand til måltidet, pga. bedre optagelse af næringsstofferne.
• Alle børnene deltager aktivt i afrydningen efter måltidet, samt tørrer borde af og feje
• Da køkkenet bruges som pædagogisk rum, har børnene mulighed for at deltage i
tilberedningen af mad og bagning, som for eksempel ved aktiviteter som ”smør selv” og
fødselsdage. Herved bliver barnet fortrolig med de gældende kostråd.
• Ved festlige lejligheder overholdes de gældende kostråd i vid udstrækning. Der tilbydes
aldrig slik, sodavand, og kun saft ved festlige lejligheder så som fødselsdage,
forældrearrangementer.
Der opretholdes en stor håndhygiejne i børnegruppen der vaskes hænder:
• ved alle toiletbesøg
• inden borddækning
• inden madlavning
• efter spisning
47

• efter ”næsepudsning” eller pilning
• når barnet har været på legepladsen.
Ved dokumentation af allergier og særlige kostbehov imødekommes disse, det samme gælder i
vid ustrækning ved religiøse forhold.
1.c. Mål: barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og
tilrettelagte udfordringer.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år: hvordan udvikler vi barnets motoriske grundlege og færdigheder:
Barnet støttes til fuld selvhjulpenhed ved:
• af/påklædning
• renlighed/toiletbesøg
• i spisesituationen
Stuernes indretning:
• Begrænset gulvplads i forhold til antal børn.
• Tumlerum med ribber og madras til motorisk udfoldelse, samt leg med
udklædning.
• Mulighed for brug af hængekøje på stuen og i tumlerum
• Lille rum der bruges som dukkekrog (rolleleg).
• Mulighed for finmotoriske aktiviteter, tegne, klippe, male, modellervoks, perler, sy,
puslespil.
Huset soverum:
• Bruges også som rum til motorisk udfoldelse, med madrasser og store puder.
Legepladsen er indrettet til alsidig motorisk udfoldelse:
• Der er ujævnt terræn med bakker, mulig for at løbe op og ned
• Mulighed for at ”gemme” sig
• Forskellige slags gynger
• Rutsjebaner
• Sandkasser
• Legehuse og hytte i træ
• Klatrevæg og klatretårne
• Svævebane
• Mulighed for udbredt leg med sand, vand og mudder.
• Fodboldbane, græsarealer, flisebelægning.
• Kælke
• Løbecykler og mooncars.
• Badebassin om sommeren
• Barnet støttes i rolle og regellege; ”kom hjem alle mine ”kyllinger”,”far-mor- børn”,
m.m.
Planlagte pædagogiske aktiviteter:
• ”smør selv dag” barnet er aktivt med i processerne: skræller gulerødder, kartofler,
bager, skære ud, lære at bruge køkkenredskaber.
• Tegne, male, klippe.
• Rytmik, sanglege.
• Brug af rytmikkælder.
48

• Sports uger.
• Teater tema.
• Ture ud af huset, hvor barnet går selv; til skoven og leger, eller til andre legepladser.
5-6 år: hvordan støttes barnet i at videreudvikle sin motorik og især de finmotoriske
færdigheder:
Barnet vejledes til fuld selvhjulpenhed ved:
• Af/påklædning.
• Renlighed/toiletbesøg.
• I spisesituationen.
indendørs muligheder for motorisk udfoldelse:
• Begrænset gulvplads i forhold til antal børn.
• Tumlerum med ribber og madras til motorisk udfoldelse, samt leg med
• udklædning.
• Mulighed for brug af hængekøje på stuen og i tumlerum
• Mulighed for finmotoriske aktiviteter, tegne, klippe, male, modellervoks, perler,
• sy, puslespil.
• Der er et lille rum der bruges som computerrum.
• Huset soverum bruges også som rum til motorisk udfoldelse, med madrasser og store
puder.
Legepladsen er indrettet til alsidig motorisk udfoldelse:
• Der er ujævnt terræn med bakker, mulig for at løbe kravle op og ned
• mulighed for at ”gemme” sig
• Forskellige slags gynger
• Rutsjebaner
• Sandkasser
• Legehuse og hytte i træ
• Klatrevæg og klatretårne
• Svævebane
• Mulighed for udbredt leg med sand, vand og mudder.
• Fodboldbane, græsarealer, flisebelægning.
• kælkebakke
• Løbecykler og mooncars.
• Badebassin om sommeren
• Barnet støttes i at udvikle deres rolle og regellege; leger skjul, fangelege, sjipper,
hinker, hopper elastik, spiller fodbold, og andre boldspil lege.
Planlagte pædagogiske aktiviteter:
• ”Smør selv dag” barnet er aktivt med i processerne: skræller gulerødder, kartofler,
bager, skære ud, lære at håndterer køkkenredskaber.
• Spiser med kniv og gaffel.
• Tegne, male, klippe, lave opgaver.
• Rytmik, sanglege.
• Brug af rytmikkælder.
• Svømmehal.
• Sports uger.
• Teater tema.
Tema 2
Alsidig personlig udvikling
49

2.a. Mål: Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige
forudsætninger.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år. Skabe sociale relationer og tilknytning til fællesskabet
• De voksne møder og ser barnet positivt og anerkendende, der hvor barnet er.
• Barnets støttes i at erkende egne og andres behov (vente på tur)
• Barnet støttes i at tage begyndende ansvar for egne handlinger
• Barnet støttes i at erkende og give udtryk for egne og andres følelser
• Barnet støttes i egne initiativer og opfordres til at tage nye initiativer
• Der sættes fokus på barnet som en del af fællesskabet, bl.a. ved morgensamling.
• Barnet udvikler deres personlighed gennem leg f.eks. rolleleg, hvor barnet skal forholde
sig til egne og andre børns erfaringer og grænser.
• For at fortsætte det vigtige og positive forældresamarbejde, afholdes der ved opstart i
børnehave en samtale med forældre, og pædagoger fra vuggestue og børnehave.
5-6 år. barnets personlighed er dannet
• De voksne møder og ser barnet positivt og anerkendende, der hvor barnet er.
• Accept og respekt for det enkelte barn – barnet er unikt
• Det forventes at barnet kan indgå i nye sociale relationer og blive en del af
fællesskabet.
• Barnet skal respektere og tage hensyn til andre mennesker.
• Barnet tager ansvar for egne handlinger.
• Der fokuseres på at barnet opnår større psykisk robusthed.
• Der arbejdes med at barnet selv tager initiativ til nye udfordringer.
• Barnets personlige udvikling udfordres stadig ved rolle og regellege.
• Forældresamarbejdet er vigtigt i forberedelsen til skolestart. Der er forældresamtale og
forældremøde med henblik til gensidige forventninger til skoleparathed og skolestart.
2.b. Mål: Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og
Eksperimenterende
Metoder og aktiviteter:
3-4 år Skabe sociale relationer og tilknytning til fællesskabet
• Barnet vejledes i lege så, der er mulighed for læring og fordybelse.
• Barnet vejledes i lege relationer så der sker en positiv udvikling.
• Ved samlinger er det vigtigt at barnet høres og selv er lyttende, så det
der ved bliver nygerrig på, hvad der præsenteres af den voksne.
• Barnet skal føle, at det har en plads i gruppen og at det enkelte barn er betydningsfuldt
i gruppen.
• Vi ser meget barnets sansemotoriske udvikling som et vigtigt grundlag for den
personlige udvikling. Barnets udfordres på krop og sanser får nye erfaringer og andre
grænser.
• De voksne er stadig en vigtig del for, at skabe en udfordrende hverdag i trygge og
kærlige rammer.
• De voksne er rolle modeller og barnet spejler sig i os. Omgangstone og kropssprog er
meget vigtig i forhold til hvordan barnet senere vil agere.
50

• For os er processen i de pædagogiske aktiviteter vigtigere end produktet.
• Vi arbejder med at give barnet en større bevidsthed om den verden der omgiver det
5-6 år barnets personlighed er dannet
• Barnet skal præsenteres for – og involveres i pædagogiske aktiviteter, der giver
mulighed for læring og fordybelse.
• Barnet skal have mulighed for at leg og aktiviteter, kan udvikles og fortsættes i
længere perioder.
• Den voksne giver barnet mulighed for, at lære på forskellige måder - Howard Gardner:
de mange intelligenser
• Fokus på at de pædagogiske aktiviteter er målrettet på kommende skolestart, lære
bogstaver, tal og IT – kendskab.
• Ved samlinger er børnene meget aktive og der skabes plads til undring og nysgerrighed
overfor hinandens oplevelser
• De voksne er stadig en vigtig del for, at skabe en udfordrende hverdag i trygge og
kærlige rammer.
• De voksne skal være formidlere og skal være parat til, at søge ny viden til gav for
børnene
2.c. Mål: Alle børn skal have muligheder for at udvikle selvindsigt og empati.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år. Skabe sociale relationer og tilknytning til fællesskabet
• Legen er en vigtig del til forståelse af egne og andres grænser og barnet vejledes til
større sociale samspil
• Dialogen bliver en vigtig del af det sociale samspil
• De voksens tydelighed og engagement hjælper barnet til, at forstå de spilleregler der i
gruppen.
• Barnets selvværd udvikles gennem leg og motorisk udfoldelse samt i et positivt
samvær med andre børn og voksne.
5-6 år. Barnets personlighed er dannet
• Der arbejdes med at give barnet en større psykisk robusthed så barnet kan rumme ikke
altid at være i centrum.
• De voksens tydelighed og engagement hjælper barnet til, at forstå de spilleregler der i
gruppen samt det omkringliggende samfund.
• Der arbejdes med at barnet skal tage medsvar og være med i et forpligtende
fællesskab.
• Den voksne skal turde sætte klare grænser og fastholde at der er konsekvenser.
Tema 3
Sociale kompetencer
3.a. Mål: Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale
fællesskaber.
Metoder og aktiviteter:
51

3-4 år
• Der er forpligtende fællesskaber i forbindelse med formiddagssamling og
middagssamling, hvor der gøres meget ud af fællesskabet. Her arbejdes der med, - at
lære barnet at lytte til den voksne og de andre børn, - at vise interesse, tage hensyn og
give plads til andre. Den voksne skaber trygge rammer omkring forløbet.
• Der er også et forpligtende fællesskab omkring måltiderne, hvor alle børn spiser
samtidigt i social interaktion med de øvrige børn og den voksne ved bordet.
• Vi støtter og vejleder børnene til at indgå i sociale legerelationer. De voksne deltager
aktivt i legene og hjælper med at aflæse legekoder.
• Hvis vi ser at børn der har svært ved sociale relationer er vi opmærksomme på
sammenhængen mellem dårlig sociale adfærd og taktile problemer. Henvisning til tema
1.
5-6 år
• I den nye gruppe kommer børnene i nye sociale relationer og der er mulighed for, at
danne nye venskaber.
• Barnet har via de nye venskaber mulighed for, at udvikle større sociale kompetencer.
Barnet støttes i denne proces.
• Den gensidige tryghed ved hinanden er med til at udbygge det sociale fællesskab i
legen.
• Den voksne vejleder barnet i at løse egne konflikter og i at aflæse legekoder.
• Hvis vi ser at børn der har svært ved sociale relationer er vi opmærksomme på
sammenhængen mellem dårlig sociale adfærd og taktile problemer.
• Henvisning til tema 1.
3.b. Mål: Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle
sig både socialt og fagligt.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år.
• Barnet tilknyttes en fast stue med faste voksne, som i starten er den vigtige base her
dannes det første sociale netværk. Man er ”Bjørne”, - eller ”Troldebarn”
• Den fælles legeplads giver mulighed for sociale fællesskab mellem søskende og
venskaber på tværs af grupperne.
• Der er også et forpligtende fællesskab omkring måltiderne, hvor alle børn spiser
samtidigt i social interaktion med de øvrige børn og den voksne ved bordet.
• Den voksne er vigtig i forhold til børnenes omgangstone med hinanden og måden at
løse konflikter på så ingen føler sig moppet.
• Der arbejdes bevidst med pædagogiske aktiviteter der styrker det sociale fællesskab
f.eks. cykeldag, legetøjsdag, hjemmebesøg, traditioner, teater, sports og skov uger,
maddage.
5-6 år.
• Her dannes et nyt fællesskab af de ældste, som samles i storgruppen ”Uglerne”
• Der er forpligtende fællesskaber i forbindelse med formiddagssamling og
middagssamling, hvor der gøres meget ud af fællesskabet. Her lytter barnet, viser
interesse, tager hensyn og giver plads til andre. Den voksne skaber trygge rammer
omkring forløbet.
52

• Der er også et forpligtende fællesskab omkring måltiderne, hvor alle børn spiser
samtidigt i social interaktion med de øvrige børn og den voksne ved bordet.
• Den fælles legeplads giver mulighed for et socialt fællesskab mellem søskende og
venskaber på tværs af grupperne.
• Den voksne er vigtig i forhold til børnenes omgangstone med hinanden og måden at
løse konflikter på så ingen føler sig moppet.
• Der arbejdes bevidst med pædagogiske aktiviteter der styrker det sociale fællesskab
f.eks. cykeldag, legetøjsdag, hjemmebesøg, traditioner, teater, sports og skov uger,
maddage, svømmehal, overnatning, besøg i lokalsamfundet.
3.c. Mål: Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
• Barnet har indflydelse på hvor og med hvem det vil lege. Barnet må lege på andre
stuer, fællesrum eller ”soverum”, legeplads efter aftale med de voksne. Her må barnet
respektere, at der ikke altid er mulighed for at ønskerne kan opfyldes.
• Den voksne er vigtigt i forhold til, at forklare de demokratiske processer i fordelingen af
legeområder. Der arbejdes på at give børnene en forståelse for denne proces, f.eks.
vente på tur.
• Ved barnets fødselsdag har det stor indflydelse på afholdelse af dagen:
valg af traktement, valg af lege, bordpynt, venner til at hjælpe.
• Ved samlinger er der medbestemmelse til valg af sange, lege, bog til oplæsning.
• Barnet har indflydelse på hvilken menu, der skal serveres på maddage i de givne
rammer. På dagen vælger barnet selv hvilken del af forberedelsen det vil deltage i.
5-6 år
• Barnet har indflydelse på hvor og med hvem det vil lege. Barnet må lege på andre
stuer, fællesrum eller ”soverum”, legeplads efter aftale med de voksne. Her må barnet
respektere, at der ikke altid er mulighed for at ønskerne kan opfyldes.
• Børnene har en forståelse for de demokratiske processer i fordelingen af legeområder.
• De voksne skaber bevidst situationer, hvor børnene skal tage et valg og herved lærer
de den demokratiske proces, at flertallet bestemmer.
• Barnet har medansvar for at det er rart på stuen; rydde op, holde orden i egen
garderobe.
• Barnet har medansvar i spisesituationen for borddækningen og oprydningen.
• Barnet har medansvar for, at rygsækken er pakket til formålet på ture ud af huset.
• Barnet har medbestemmelse og ansvar for hvilket tøj, der er passende til brug på
legepladsen.
• Ved barnets fødselsdag har de stor indflydelse på afholdelse af dagen:
Valg af traktement, valg af lege, bordpynt, venner til at hjælpe.
• Ved samlinger er der medbestemmelse til valg af sange, lege, bog til oplæsning.
• Barnet har indflydelse på hvilken menu, der skal serveres på maddage i de givne
rammer. På dagen vælger barnet selv hvilken del af forberedelsen det vil deltage i.
• I de pædagogiske aktiviteter arbejdes på at børnene får en bevidsthed om det
omkringliggende samfund.
Tema 4
Sproglig udvikling
53

4.a. Mål: Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, og ordforråd og
begrebsforståelse igennem hverdagens aktiviteter.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
• Barnet har mulighed for at udvikle og tilegne sig sit sprog både ved spontane og
planlagte aktiviteter.
• Legen prioriteters højt, da barnet her igennem får mulighed for at videre udvikle
sproget.
• I den daglige pædagogik har barnet mulighed for at bruge og udvikle sproget på
forskellig vis; eks. historielæsning, fortælling, teater, sang og musik, rim og remser.
• Ved samlinger fortæller børnene på skift om oplevelser og lytter til de andre børn. Der
er dialog barn/barn og barn/voksen.
• Den voksne sætter stadig ord og begreber på dagligdagens gøremål og hændelser.
Eks. ”ta’ din flyverdragt på dit rum, så skal jeg hjælpe dig med at give dig den på”
• Den voksne lader barnet være spørgende og giver tid til at lytte og svare.
• Der arbejdes med at barnet skal bruge talesproget i konflikter og sætte ord på følelser.
Eks. sætte ord på, i stedet for negativ fysisk kontakt.
5-6 år
• Barnet vejledes i, at udvikle nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og
skriftsprog, F.eks. bogstaver og tal
• Barnet lære at omgå og bruge IT som kommunikationsmiddel.
• Der arbejdes fortsat med at barnet lære at udtrykke egne tanker og følelser
eks. igennem samling og dialog, hvor de kan formulere sig og genfortælle hændelser og
oplevelser.
• Der arbejdes med at give beskeden ikke kun til det enkelte barn, men til hele gruppen
for, at barnet skal kunne lære at modtage en kollektiv besked.
• Den voksne arbejder bevidst med, at barnet kan modtage en besked indeholdende flere
informationer.
4.b.mål: Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på
mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikations –
midler.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
• Barnet eksperimenter med lyd og sin sproglige rytme og udfordres gennem rim,
remser, sang, sanglege, samt ved at lytte til sange og historier på cd.
• Barnet bruger sproget aktivt og kan give udtryk for sine oplevelser.
• Sproget bruges i pædagogiske aktiviteter så som sang, sanglege, teater,
• Barnet vejledes i at sætte ord på egne følelser og handlinger
• Barnet oplever en sammenhæng mellem det talte sprog og skriftsproget, barnet støttes
i at genkende enkelte bogstaver, tal og eget navn
5-6 år
• Barnet bruger sproget aktivt og nuanceret. Kan genfortælle hændelser og historier.
54

• Sproget bruges i pædagogiske aktiviteter så som sang, sanglege, teater.
• Barnet er i stand til, at sætte ord på egne behov og følelser.
• Barnet bruger sammenhængen mellem det talte sprog og skriftsproget, barnet skriver
tal, bogstaver og små ord som mor og far.
• Barnet støttes i større kendskab til symboler, vejskilte, IT.
• Barnet har mulighed for at tilegne sig IT – kendskab.
4.c. Mål: Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år.
• Den voksne anvender et etisk korrekt og nuanceret sprog i forhold til den givende
situation. Eks. i samlingssituationer/spisesituationer er der en rolig kommunikation og
stemmeføring som appellerer til, at lytte og selv fortælle med rolig stemmeføring.
• Ved spontan leg er der mulighed for, at eksperimentere med sprogbrug og stemmeleje
på feks. legeplads og i tumlerum.
• Den voksne er bevidst om overensstemmelse mellem kropssproget, mimik og
stemmeleje i forhold til aktiviteten eller situationen.
• Den voksne er tydelig og konkret i sit sprogbrug. Barnet hjælpes til, at sætte ord på
sine handlinger og følelser eks. sige til og fra i leg samt i kontakten til andre børn og
voksne.
• Den voksne hjælper barnet til sprogligt, at være imødekommende overfor andre.
• Den voksne er rollemodel i forhold til et etisk sprogbrug og hjælper barnet til
en forståelse for det etiske i de forskellige situationer. Ordvalg bruges forskelligt i
forhold til den givende situation. Eks.: eksperimenterende sprogbrug (bandeord og
lignende) er ok i leg på legepladsen men ikke i almindelige kommunikationsformer.
5-6 år.
• Den voksne anvender et etisk korrekt og nuanceret sprog i forhold til den givende
situation. Eks. i samlingssituationer/spisesituationer er der en rolig kommunikation og
stemmeføring som appellerer til, at lytte og selv fortælle med rolig stemmeføring.
• Ved spontan leg er der mulighed for, at eksperimentere med sprogbrug og stemmeleje
på feks. legeplads og i tumlerum.
• Den voksne er bevidst om overensstemmelse mellem kropssproget, mimik og
stemmeleje i forhold til aktiviteten eller situationen.
• Den voksne er tydelig og konkret i sit sprogbrug. Barnet vejledes i et etisk sprogbrug
både i konflikt og legesituationer.
• Der arbejdes pædagogisk med hvordan sproget følelsesmæssigt påvirker andre, eks.
Hvordan opleves det følelsesmæssigt når barnet bliver mødt af negative ord fra et
andet barn. Konsekvens af negativ kommunikation.
• Den voksne er rollemodel i forhold til et etisk sprogbrug og hjælper barnet til
en forståelse for det etiske i de forskellige situationer. Ordvalg bruges forskelligt i
forhold til den givende situation. Eks.: eksperimenterende sprogbrug (bandeord og
lignende) er ok i leg på legepladsen men ikke i almindelige kommunikationsformer.
Tema 5
Naturen og naturfænomener
55

5.a. Mål: Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og
udvikle respekt for natur og miljø.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år:
• Den voksne er bevidst om egen adfærd i naturen og på legepladsen da det har en stor
påvirkning på børnene.
• Den voksne skal være nærværende, vise glæde, samt støtte og vejlede barnet til en
forståelse og respekt overfor planter, dyr og livscyklus.
• Legepladsen er stor og rummelig og har en variation af tilbud, hvilket giver mulighed
for sansemotoriske udfoldelser og oplevelser
• Den voksne respektere, at barnet har brug for, at finde gemmesteder hvor de kan
fordybe sig
• Den voksne skal vejlede barnet i en begyndende miljøbevidsthed, affaldssortering,
• Den voksne skal vise barnet, at mange ting kan lade sig gøre udendørs eks.: fællessang
på legepladsen hele året, madpakker spises ude, mad tilberedes ude, musikværksted,
sportsuger.
• Fra maj til oktober er legepladsen det primære pædagogiske rum.
• Den voksne skaber og udvikler dialog med barnet om naturen.
• Uderummet er også rammen for mange traditioner eks. blomstens dag hvor der plantes
på legepladsen. Blomster og planter passes af barnet og de voksne. Forældrene
inddrages også i brug af uderummet ved aktivitetsdage og fester.
5-6 år:
• Den voksne er bevidst om egen adfærd i naturen og på legepladsen da det har en stor
påvirkning på børnene.
• Den voksne skal være nærværende, vise glæde og vejlede barnet i respekt og ansvar
overfor dyr, planter og livscyklus.
• Den voksne respektere, at barnet har brug for, at finde gemmesteder hvor de kan
fordybe sig
• Den voksne skal vejlede barnet i en begyndende miljøbevidsthed, affaldssortering.
• Legepladsen er stor og rummelig og har en variation af tilbud, hvilket giver mulighed
for sansemotoriske udfoldelser og oplevelser
• Den voksne skal vise børnene, at mange ting kan lade sig gøre udendørs eks.:
fællessang på legepladsen hele året, madpakker spises ude, mad tilberedes ude,
musikværksted, sportsuger,
• Fra maj til oktober er legepladsen det primære pædagogiske rum
• Uderummet er også rammen for mange traditioner, eks. blomstens dag hvor barnet
selv planter og har ansvar for pasningen. Forældrene inddrages også i brug af
uderummet ved aktivitetsdage og fester.
• Det forventes at børnene tager ansvar for at passe på uderummet og deltager i
vedligeholdelsen.
5.b. mål: Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og
naturen.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
56

• Den voksne udviser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen ved at
være en del af en grøn institution.
• Den voksne vejleder og bevidstgøre barnet i at spare på vand ved håndvask, toiletskyl
og leg på legepladsen. Børnene opfordres til at bruge regnvand i legen.
• Den voksen vejleder og bevidstgøre barnet i at spare på el og varme ved at slukke for
lys og lukke døre efter sig.
• Den voksne vejleder og bevidstgøre barnet om affaldssortering, flasker, papir, pap,
batterier, kompost m.m.
• Der anvendes ikke stanniol eller madfilm med pvc i institutionen, der henstilles til, at
det heller ikke forekommer i madpakkerne.
• Den voksne vejleder barnet i at vise respekt for dyr og planter som levende
organismer.
• Børnene hjælper til med, at vande planter og blomster og vedligeholde legepladsen.
• Børnene deltager i kommunens ”Ren dag” tema.
5-6 år
• Den voksne udviser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen ved at
være en del af en grøn institution.
• Den voksne vejleder og bevidstgøre barnet i at spare på vand ved håndvask, toiletskyl
og leg på legepladsen. Børnene opfordres til at bruge regnvand i legen
• Der anvendes ikke stanniol eller madfilm med pvc i institutionen, der henstilles til, at
det heller ikke forekommer i madpakkerne.
• Den voksen vejleder og bevidstgøre barnet i at spare på el og varme ved at slukke for
lys og lukke døre efter sig
• Den voksne vejleder og bevidstgøre barnet om affaldssortering, flasker, papir, pap,
batterier, kompost m.m.
• Pædagogiske aktiviteter indeholder ofte miljø aspekter
• Børnene deltager i kommunens ”Ren dag” tema.
5.c. Mål: Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer
med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum
for at udforske verden.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
• Barnet bliver udfordret på legepladsen ved at sanse forskellige materialer; sand, vand,
jord, mudder. Der er flere sandkasser, naturinstrumenter, fugle i bur, i sommer
halvåret er der blomster, forskellige bærbuske, forskelligt frugt på træerne,
krydderurter, tomatplanter, urtehave, bålplads
• Legepladsen rummer mulighed for, at bygge og konstruere med mange forskellige
naturmaterialer: brædder, brænde, grene, jord, sand, mudder, eks. bygger store
kanaler i sandkasserne.
• I sommer halvåret er der blomster, bær på buske, frugt på træerne, krydderurter,
tomatplanter, urtehave.
• Barnet fordyber sig sammen med den voksne i, at samle og bygge terrarier til kryb og
snegle.
• Den voksne arbejder bevidst med at snakke med barnet om de forskellige
naturfænomener, torden, regn, sne, sol m.m. og drage forståelse for sammenhængen i
forhold til påklædning til udendørs brug, eks. hvorfor smelter sneen, hvorfor varmer
solen mere om sommeren end om vinteren.
57

• Naturfænomenerne inddrages i de pædagogiske aktiviteter gennem sang, skovture, bål,
kælkning på bakkerne når der er sne m.m.
• Børnene deltager i forskellige planlagte ture ud af huset, skoven, anlægget, forskellige
legepladser, ud for at finde foråret, på torvet, til stranden.
• Legepladsens frugt og grønsager anvendes bevidst i husholdningen, der laves grød af
bær, æblerne spises og laves til most.
• Naturen bringes med ind, grene, planter, blomster; udforskes og bruges i forskellige
pædagogiske sammenhænge
5-6 år
• Barnet udfordres på legepladsen ved at sanse forskellige materialer; sand, vand, jord,
mudder. Der er flere sandkasser, naturinstrumenter, fugle i bur, i sommer halvåret er
der blomster, forskellige bærbuske, forskelligt frugt på træerne, krydderurter,
tomatplanter, urtehave, bålplads.
• Barnet arbejder målrettet med at bygge og konstruere med mange forskellige
naturmaterialer: brædder, brænde, grene, jord, sand, mudder eks. bygger store
kanaler i sandkasserne.
• I sommer halvåret er der blomster, bær på buske, frugt på træerne, krydderurter,
tomatplanter, urtehave.
• Legepladsens frugt og grønsager anvendes bevidst i husholdningen, der laves grød af
bær, æblerne spises og laves til most.
• Barnet tager initiativ og fordyber sig i at samle og bygge terrarier til kryb og snegle.
• Barnet har fået en større bevidsthed og viden om naturfænomen, som de bruger i
dagligdagen
• Naturfænomenerne inddrages i de pædagogiske aktiviteter gennem sang, skovture, bål,
kælke på bakkerne når der er sne m.m.
• Børnene deltager i forskellige planlagte ture ud af huset, skoven, anlægget, forskellige
legepladser, på torvet, til stranden.
• Naturen bringes med ind, grene, planter, blomster; udforskes og bruges i forskellige
pædagogiske sammenhænge.
Tema 6
Kulturelle udtryksformer og værdier
6.a. Mål: Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
58

• Barnet får ved biblioteks besøg kendskab til et kulturelt tilbud, hvor vi låner bøger og
musik med hjem. Vi benytter os også af de tilbud der er: f.eks. ser film og højtlæsning.
• Barnet tilbydes i stor udstrækning de kulturelle tilbud der er i kommunen i forhold til
teater, cirkus og koncerter. Der udover tilbydes to teater-forestillinger hos Ishøj teater,
som institutionen selv køber. Vi besøger relevante kunstudstillinger i lokalområdet.
• Den voksne planlægger bevidst pædagogiske aktiviteter; sang og musik i fællesrum
med rytmeinstrumenter og indøvelse af optræden, fælles sang på legepladsens plæne,
deltagelse i sangens dag og sangstafetten, ture til ZOO, Cirkus, festugen, deltagelse i
lokalområdets tilbud, byture, og julegudstjeneste.
• De voksne fastholder kulturelle traditioner omkring fastelavn, påske, Sct. Hans,
sommerfest, julefest, samt husets egne traditioner omkring fødselsdage og fester.
• Barnet får ved hjemmebesøg kendskab til forskellige boligformer og kultur.
5-6 år
• Barnet får ved biblioteks besøg kendskab til et kulturelt tilbud, hvor vi låner bøger og
musik med hjem og vi benytter os af de tilbud der er f.eks. ser film og højtlæsning.
• Barnet tilbydes i stor udstrækning de kulturelle tilbud der er i kommunen i forhold til
teater, cirkus og koncerter. Der udover tilbydes to teater-forestillinger hos Ishøj teater,
som institutionen selv betaler. Vi besøger relevante kunstudstillinger i lokalområdet
• Den voksne planlægger bevidst pædagogiske aktiviteter, sang og musik i fællesrum
med rytmeinstrumenter og indøvelse af optræden, fælles sang på legepladsens plæne,
deltagelse i sangens dag og sangstafetten, ture til ZOO, Cirkus, festugen, deltagelse i
lokalområdets tilbud, byture, julegudstjeneste, svømmehal, biograf og museum.
• Den voksne planlægger bevidst pædagogiske aktiviteter der tilgodeser kulturelle tilbud i
andre byer som Odense børnekulturhus, Nationalmuseet og Roskilde Domkirke.
• De voksne fastholder kulturelle traditioner omkring fastelavn, påske, Sct. Hans,
sommerfest, julefest, samt husets egne traditioner omkring fødselsdage og fester.
• Barnet får ved hjemmebesøg kendskab til forskellige boligformer og kultur.
6.b. Mål: Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier,
herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og
skabende kulturel aktivitet.
Metoder og aktiviteter:
3-4 år
• Den voksne er bevidst om indretning af stuen. Barnet har mulighed for selv at læse
bøger eller deltage i højtlæsning valgt af en voksen, barnet har også mulighed for at
vælge at lytte til forskelligt musik og historier på CD. Der bruges bevidst musik fra
Mozart effekten.
• Logbøgerne med foto til dokumentation bruger børnene som refleksion over de
oplevelser de har haft.
• Barnet introduceres gennem pædagogisk aktiviteter til forskellige materialer og
redskaber.
• Motorikrummet rummer mulighed for dans, sang, leg og musik.
• Uderummet rummer et udekøkken og mulighed for træværksted samt en musikgrotte
med udendørsinstrumenter.
5-6 år
59

• Den voksne er bevidst om indretning af stuen. Barnet har mulighed for selv at læse
bøger eller deltage i højtlæsning valgt af en voksen, barnet har også mulighed for at
vælge at lytte til forskelligt musik og historier på CD.
• Logbøgerne med foto til dokumentation bruger børnene som refleksion over de
oplevelser de har haft.
• Computerrum med to pc´er.
• Barnet introduceres gennem pædagogisk aktiviteter til forskellige materialer og
redskaber.
• Motorikrummet rummer mulighed for dans, sang, leg og musik
• Uderummet rummer et udekøkken og mulighed for træværksted samt en musikgrotte
med udendørsinstrumenter.
3-4 år
6.c. Mål: Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive
Kulturbrugere og støtter barnet i at eksperimenter med, øve sig i og afprøve
sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
Metoder og aktiviteter:
• Den voksne er aktiv kulturbruger og formidler og er bevidst om, at bruge det i den
pædagogiske hverdag.
• Den voksne formidler kultur via dialog og aktiviteter; sanglege, koncerter, fremstilling
af teater, optræden for hinanden.
• Barnet deltager aktivt i traditioner og fremstiller ting til disse f.eks. fastelavn, juleting
og gaver.
• Udklædningstøj og rekvisitter er en vigtig del af de kulturelle udtryksformer.
• Barnet præsenteres for - og lytter til forskellige musikgenrer, samt gør brug af
forskellige musikinstrumenter.
• Barnet deltager i de kulturelle tilbud der er i lokalområdet; teater, koncerter,
kunstudstillinger, festuge, julegudstjenester
• Barnet deltager i Ishøj teater to gange årligt
5-6 år
• Den voksne er aktiv kulturbruger og formidler og er bevidst om, at bruge det i den
pædagogiske hverdag.
• Den voksne formidler kultur via dialog og aktiviteter; sanglege, koncerter, fremstilling
af teater, optræden for hinanden og hele børnegruppen.
• Barnet deltager aktivt i traditioner og fremstiller ting til disse f.eks. fastelavn, juleting
og gaver.
• Udklædningstøj og rekvisitter er en vigtig del af de kulturelle udtryksformer.
• Barnet præsenteres for - og lytter til forskellige musikgenrer, samt gør brug af
forskellige musikinstrumenter.
• Barnet deltager i de kulturelle tilbud, der er i lokalområdet; teater, koncerter,
kunstudstillinger, festuge, julegudstjenester.
Barnet deltager i Ishøj teater to gange årligt, Odense Børnekulturhus, Nationalmuseum og
Roskilde Domkirke.
60