Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

16 Livet med høretab
en smule hjælp
kan redde ægteskabet
af jo u r n a l i S t Sa n n e gaD
D
et er meget hårdt. I alle sammenhænge
er der udelukkende fokus
på den hørehæmmede. På alle
hans problemer og på de hensyn, vi andre
selvfølgelig skal tage. Og man kan sidde
og tænke, hvor træls han nogle gange kan
være, og hvor frygteligt det er for mig.
Men man siger ingenting. Det er noget,
man går med helt alene.
Ordene er Marianne Johnsens, og de
beskriver oplevelser og følelser, der ligger
mange år tilbage i tiden. Siden da
har Marianne og hendes mand Tommy
levet i et ægteskab fyldt med problemer
og konflikter – været fra hinanden i
en syvårig periode og fundet sammen
igen. I dag har de et godt ægteskab
med klarhed over, hvad der gik galt.
Og dermed også nogle redskaber til at
håndtere det med.
Uundgåelige problemer
– Det er først i bagklogskabens lys, vi kan
se, at det hang sammen med Tommys
høreproblemer, fortæller Marianne. Dengang
var det ligesom bare vores dagligdag,
og alle problemerne hobede sig op og vi
var nødt til at skilles.
Når den ene part i et ægte-skab bliver hørehæmmet, er det
et par, der skal lære at leve sammen på nye måder. Alt for
ofte ender det i krise og skilsmisser, der kunne have være
afværget. Det mener et par, der har været gennem det hele
og nu efterlyser fokus på sagen
I dag kan vi tydeligt se, at det hang
sammen med selvværd, erkendelse, ændringer
af roller og ansvarsfordeling – og
alle de problemer, der uundgåeligt opstår,
når den ene part i et forhold er svært hørehæmmet.
– Hvis vi bare dengang havde fået lidt
professionel hjælp til at tackle situationen,
var det gået helt anderledes. Men der var
overhovedet ingen interesse for ægtefællen
eller for, hvordan man som par og familie
klarede det. Og jeg mener stadig, der er alt
for lidt fokus på, siger Marianne, og understreger
hvor vigtigt det er. For når den
ene bliver hørehæmmet, er det et par, der
bliver handicappet.
Anstrengende mor­rolle
– Det ER en belastning at leve sammen
med en hørehæmmet. Der sker noget med
parret og med de roller, man har. Den
hørende kommer nemt til at overtage ansvaret
for alt muligt, også for al kommunikation
i familien. Jeg syntes simpelthen jeg
var mor for både børnene og Tommy, og
jeg måtte bare af med den rolle, forklarer
Marianne om sin beslutning om at forlade
Tommy for en lang periode.
– Når Tommy kom hjem fra arbejde,
tog han høreapparaterne af, for nu skulle
han slappe af. Så overlod han al kommunikation
til mig. Jeg måtte så gå bagefter
ham og fortælle, hvad børnene havde
sagt og hele tiden samle op på, hvad der
foregik. Egentlig signalerede Tommy jo, at
han godt ville snakke, men ikke høre, og
hvad jeg sagde betød så ikke noget. Samtidig
kunne han godt skælde ud over, at vi
ikke viste hensyn eller tog ham alvorligt.
Og jeg kunne også finde på at sige ”årh,
det er også lige meget”, efter at have gentaget
tre gange. Vi lavede alle de klassiske
fejl, siger Marianne.
– I dag kan jeg ikke forstå, at der gik år
på den måde. Endelig slog jeg i bordet og
sagde: Jeg snakker ikke til dig, før du tager
høreapparaterne på.
Selvværdet i bund
Men alligevel skulle der års adskillelse til,
før der endelig skete noget. Tommy og
Marianne fik vendt en masse ting i nogle
gode samtaler, og ægteskabet fortsatte.
De samtaler burde have foregået mange
år tidligere, kan parret se i dag, men resultaterne
gør, at Tommy i dag holder masser
af foredrag rundt omkring, hvor han kan
hjælpe andre i lignende situationer ved
af dele ud af gode råd og erfaringer fra sit
eget ægteskab.