Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 

23 

Ansatte drukner i omorganiseringer 

Over halvdelen af de lønmodtagere, der har været igennem en større omorganisering af deres arbejdsplads, har overvejet 

at sige deres job op. Det viser ny undersøgelse, der også peger på, at dyrt betalte eksterne konsulenter kun gør ondt værre. 

NYE TIDER Tre ud af fire danske lønmodtagere 

har inden for de seneste to år oplevet 

en eller flere omorganiseringer på deres arbejdsplads. 

Det fremgår af en ny opsigtsvækkende 

undersøgelse blandt 1.645 lønmodtagere, 

som Analyse Danmark har gennemført 

for Ugebrevet A4. 

De mange omorganiseringer bliver ofte 

gennemført så uprofessionelt, at arbejdsmiljøet 

bliver ødelagt, viser undersøgelsen 

også. Hele 56 procent af de adspurgte har 

overvejet at sige deres job op i forbindelse 

med kravene om forandring. Og godt hver 

tiende af dem endte med at gøre det. 

I HK/Privat modtages resultaterne af 

A4’s undersøgelse med bekymring. 

»Der bliver hele tiden prædiket, at vi skal 

være omstillingsparate og åbne for forandringer, 

og så viser det sig nu, at de her processer 

bliver kørt rigtig dårligt igennem 

med især manglende kommunikation. Det 

skaber en masse utryghed og stress,« siger 

arbejdsmiljøchef Mogens Nies fra HK/Privat. 

Professor i ledelse ved Handelshøjskolen 

i København Flemming Poulfelt er enig: 

»Undersøgelsen viser, at virksomhederne 

kunne gøre tingene bedre.« 

Flemming Poulfelt hæfter sig især ved, at 

40 procent af de adspurgte mener, at omorganiseringerne 

»har givet en masse unødvendige 

frustrationer«. 

36 

I 10 I 2006 

Er dit job 

hot eller not 

Se hvor dit job ligger på 

A4’s prestigeskala over 99 

forskellige job. SIDE 12 

Overraskende er frustrationerne over 

omorganisationerne størst på de arbejdspladser, 

som har hyret eksterne konsulenter 

til at hjælpe processen på vej. Her mener 46 

procent af lønmodtagerne, at omorganiseringerne 

har ført til unødvendige frustrationer. 

I det hele taget er undersøgelsen nedslående 

læsning for konsulenter. 

6 ud af 10 lønmodtagere mener således, 

at de eksterne konsulenter ikke havde indsigt 

i deres dagligdag, da forandringerne 

blev søsat. Og 44 procent mener, at konsulenterne 

udelukkende blev hyret for at legitimere 

en beslutning, som allerede var truffet 

i ledelsen. SIDE 16

UDGIVET AF 

Landsorganisationen i Danmark 

Islands Brygge 32D 

Postboks 340 

2300 København S 

Telefon 3524 6000 

www.lo.dk 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Hans Jensen 

REDAKTØR 

Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk 

REDAKTIONSSEKRETÆR 

Gladis Johansson, gjo@lo.dk 

REDAKTION 

Jan Birkemose, jbi@lo.dk 

Michael Bræmer, mbr@lo.dk 

Søren Kudahl, sku@lo.dk 

Peter G.H. Madsen, phm@lo.dk 

Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk 

Lars Olsen, lars@lo.dk 

Gitte Redder, gre@lo.dk 

ABONNEMENT/ADM. 

Mariane Hvestendahl, mhv@lo.dk 

LAYOUT 

Lisbeth Frellsen, lfr@lo.dk 

RESEARCH 

Elisabeth Mesterton Graae, 

emg@lo.dk 

FORSIDEILLUSTRATION 

Pernille Kjeldsen 

BAGSIDEILLUSTRATION 

Knud Andersen 

E-MAIL ugebrevetA4@lo.dk 

WEB www.ugebreveta4.dk, redaktør 

Michael Bræmer, mbr@lo.dk 

CITATER 

Tilladt med tydelig kildeangivelse. 

ABONNEMENT PÅ A4 

www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. 

Den elektroniske udgave er gratis 

for alle. Den trykte udgave af A4 

koster 900,- kroner, medmindre 

man er medlem af et LO-forbund. 

INDLÆG TIL KALENDER 

Sendes til kalendera4@lo.dk 

INDLÆG TIL DEBATTEN 

Sendes til debat@lo.dk eller 

til ugebrevets postadresse 

PRODUKTION 

KLS Grafisk Hus, Hvidovre 

PAPIR 

Omslag 150 gram Cyklus Print 

Indhold 100 gram Cyklus Offset 

Svanemærket papir 

TYPOGRAFI 

Trade Gothic LT og Cendia. 

ISSN 1602-1630 

3 

6 

7 

10 

15 

20 

24 

INDHOLD I Mandag den 23. oktober 2006 – 5. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 36. 

 

Unge satser liv og lemmer på jobbet 

GAMBLING Flere end 20.000 unge under 25 år var udsat for en arbejdsulykke i 2005. Dermed 

har unge under 25 år over dobbelt så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke 

som resten af arbejdsstyrken. Ifølge LO skyldes det, at de unge kastes ud i arbejdet uden 

ordentlig instruktion. Det understøttes i A4-undersøgelse. 

Stress er et samfundsproblem 

LEDER I den hjemlige debat ses stress som et problem, der bedst løses af den enkelte. Men 

det er helt forkert. Stress er et samfundsproblem. Og det er som et sådant, det skal løses. 

Nyt studenteroprør eller klassekamp fra oven? 

KULTURKAMP Den typiske værdipolitiske »slapper« er ikke en midaldrende 68’er, men en 

ung, veluddannet kvinde. Epinion har for Ugebrevet A4 kortlagt de 10 procent af danskerne, 

som er såkaldt »globalt orienterede slappere« inden for både udlændinge-, skole- og 

kulturpolitik. Det er et nyt studenteropgør, vurderer en forsker. Nej, det er bare de velstillede, 

der varetager deres egne interesser på en anden måde end før, mener en anden. 

Danskernes nye rangorden 

PRESTIGE Ugebrevet A4’s omfattende kortlægning af prestigen på det danske arbejdsmarked 

viser, at en lang uddannelse er den sikreste vej til en stilling med høj status. Men en 

uniform eller en tur i tv kan også gøre sit. Over 2.000 danskere har placeret 99 stillinger på 

prestigeskalaen og dokumenterer dermed danskernes syn på hinanden anno 2006. Undersøgelsen 

bidrager med værdifuld viden om lagdelingen i samfundet, mener forskningsleder 

Torben Pilegaard Jensen. 

Overvægtige skal betale på sygehusene 

FEDME Udgifterne til fedmerelaterede sygdomme er eksploderet, og det tvinger politikerne 

til at indføre mere brugerbetaling på sundhedsområdet. Det mener Søren Toubro, som 

er lektor på Landbohøjskolens Institut for Human Ernæring. Allerede i dag bruges seks-otte 

procent af bruttonationalproduktet på behandlingen af sygdomme, der i større eller mindre 

grad er forbundet med overvægt – og angiveligt vil tallet stige fremover. 

Reformer skal rette den almene boligsektor op 

BOLIGAFTALE I disse uger forsøger de politiske partier på Christiansborg at blive enige om, 

hvordan de almene boligsektors fremtid skal se ud. Baggrunden er en diger embedsmandsrapport, 

der tegner et dystert billede af den almene sektor. Her er i høj grad tale om 

etnisk og socialt skæve beboersammensætninger. Hvad forhandlingerne udmønter sig i, er 

et helt åbent spørgsmål. Men det ser på forhånd ud til at være økonomien, der bliver det 

største sværdslag. 

Social indignation efterlyses 

FAGBEVÆGELSE Bagsiden har denne gang forsøgt at lokke det radikale folketingsmedlem 

Lone Dybkjær en tur i zoo for at finde det dyr, hun mener bedst karakteriserer fagbevægelsen. 

Men Lone Dybkjær forbinder ikke fagbevægelsen med et dyr. Til gengæld efterlyser 

hun en mere socialt indigneret fagbevægelse, der går på barrikaderne og kæmper for 

den stigende ulighed i samfundet. 

2 UGEBREVET A4

ARBEJDSMILJØ I 

 

20.000 unge rammes 

hvert år af arbejdsulykker 

Unge under 25 år har dobbelt så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke som resten 

af arbejdsstyrken. Ifølge LO fordi mange unge kastes ud i arbejdet uden ordentlig instruktion. 

Påstanden understøttes af ny A4-undersøgelse, der viser, at mange supermarkeder og byggemarkeder 

ikke overholder de regler, der skal beskytte deres unge ansatte. 

ANSVAR »Hold dig fra stoffer, alkohol og tobak!« 

På nogle områder kender den bekymrede omsorg 

for vores børn og unge ingen grænser, men 

på andre områder er vi ligeglade med, at de unge 

kaster sig ud i de mest farefulde ting, ofte med livet 

som indsats. 

Sådan et område er arbejdsmarkedet. Spørg 

på hospitalerne, om det er arbejdspladserne eller 

ecstacy-orgier på diskotekerne, der skaffer flest 

unge kunder i butikken, og svarene vil pege entydigt 

på arbejdspladserne. 

I 2005 blev der anmeldt næsten 6.000 arbejdsulykker 

blandt børn og unge under 25 år. 

Knap 600 af de ramte var under 18 år. Og tallene 

fortæller endda langtfra den fulde sandhed 

om de mange farer, der lurer på de unge, når de 

slippes løs på arbejdsmarkedet. 

En undersøgelse foretaget for Arbejdstilsynet 

sidst i 1990’erne dokumenterede, at 82 procent af 

de unge under 18 år undlader at rapportere deres 

ulykke til myndighederne, mens det samme gælder 

70 procent af unge mellem 18 og 24 år. 

Regner man disse såkaldte »mørketal« med, 

var over 20.000 unge under 25 år udsat for en 

arbejdsulykke i 2005. Heraf var flere end 3.000 

under 18 år. Unge under 25 år har dermed dobbelt 

så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke 

som resten af arbejdsstyrken. 

Det hører også med til billedet, at gennemsnitlig 

otte danskere under 25 år hvert år dør af 

en arbejdsulykke. To af dem er under 18 år. 

Plads til forbedringer 

Børn og unge er særligt sårbare over for de skadelige 

påvirkninger i arbejdsmiljøet, fordi de 

ofte ikke er færdigudviklede, og fordi de mangler 

den viden, erfaring og rutine, som hos den 

erfarne del af arbejdsstyrken mere effektivt 

skærmer mod arbejdslivets farer. 

Det problem sætter EU’s arbejdsmiljøagentur 

fokus på i denne uge med kampagnen »Sikker 

Jobstart«, der løber af stablen i samtlige medlemslande. 

På EU-plan er sandsynligheden for, at 

18-24-årige kommer ud for arbejdsulykker, 

mindst 50 procent højere end for mere erfarne 

arbejdstagere. 

Danmark ligger pænt i en europæisk 

sammenligning på dette område takket være 

forholdsvis skrappe bestemmelser i en lovgivning, 

der tager sigte mod at beskytte de unge på 

arbejdsmarkedet. 

En ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet 

A4 viser imidlertid, at der i praksis på arbejdspladserne 

er rigelig plads til forbedringer, når det 

handler om at beskytte børn og unge. 

Blandt supermarkeder og byggemarkeder, 

som har mange unge under 18 år ansat, svarer 

under halvdelen – 43 procent – at de i den lovpligtige, 

skriftlige arbejdspladsvurdering har 

gjort sig særlige overvejelser om de særlige farer, 

der er forbundet med under 18-åriges arbejde 

i virksomheden. Og at de har beskrevet, 

hvordan ulykkes- og sundhedsfarer for gruppen 

begrænses mest muligt, sådan som reglerne ellers 

foreskriver. 

 

I Lovbrud i sommerlandet 

Fagbevægelsens jobpatrulje fandt masser af brud på 

arbejdsmiljølovens bestemmelser om unges arbejde, 

da den i sommer besøgte i alt 2.564 

arbejdspladser med unge fritidsjobbere ansat: 

■ Hver tredje af de unge, der er omfattet af undervisningspligt, 

arbejdede mellem klokken 20 og 6. 

■ 41 procent af de unge, der var ansat på restauranter, 

caféer og grillbarer, arbejdede i lokaler, hvor der blev 

udskænket alkohol. 

■ Hver tredje fritidsjobber løftede mere end 12 kilo. 

■ Hver syvende trak og skubbede over 100 kilo. 

■ Flere end hver tiende arbejdede med produkter med 

orange advarselsmærkater. 

Kilde Jobpatruljen på baggrund af 520 interview med fritidsjobbere 

under 18 på tværs af landet, sommeren 2006. To ud 

af tre fritidsjobbere var piger. Gennemsnitsalderen var 17 år. 

23 · OKTOBER 2006 3 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er foretaget af 

center for analytisk journalistik 

Dicar for Ugebrevet A4 og bygger 

på svar indhentet oktober 

2006 fra 46 supermarkeder 

og 23 byggemarkeder med unge 

under 18 år ansat. I gruppen 

af supermarkeder er der 15 

Rema 1000-, 17 Kvickly- og 

14 Alta-butikker. I gruppen 

af byggemarkeder er der 14 

Silvan-, 7 Byggekram- og 2 

Bauhaus-butikker.

Næsten hver tredje virksomhed – 31 procent 

– svarer benægtende, mens mere end hver fjerde 

virksomhed – 26 procent – står så famlende 

over for problemstillingen, at de svarer »Ved 

ikke«. 

Flere end hver tredje virksomhed – 36 procent 

– siger, at der ikke foregår nogen særlig instruktion 

af under 18-årige i arbejdsforholdene, 

og hver tiende forsømmer det påbudte, løbende 

tilsyn fra arbejdslederes side med de unges arbejde. 

Ragnarok 

Undersøgelsen bekræfter det billede, faglig sekretær 

i HK/Handel Bjarne Petersen har af arbejdsmiljøarbejdet 

i branchen. I forhold til de 

unge er det »ren ragnarok«, mener han. 

»Det er en branche, hvor der er mange unge 

mennesker, men hvor man springer let hen over 

instruktion, oplæring og de tiltag, der skal beskytte 

de unge, fordi arbejdet virker lige til at gå 

til,« siger han. 

Det er imidlertid en misforståelse, understreger 

Bjarne Petersen, der mener, at hans 

branche står for en meget stor andel af 

den dystre ulykkesstatistik. 

HK/Handel møder typisk unge, der 

har været udsat for fald- og snubleskader. 

Eller har fået løfteskader af at bære 

eller skubbe alt for mange kilo. Deres 

skader viser sig i alt for mange tilfælde at 

være permanente og mere eller mindre 

invaliderende. 

»De unge vil jo gerne være Tarzan og 

I Illustration Pernille Kjeldsen 

4 UGEBREVET A4 

vise, hvad de kan og duer til. Derfor er det så vigtigt, 

at nogen holder dem nede og er opmærksomme 

på, hvad de faktisk må. Og at de for eksempel 

lærer en ordentlig løfteteknik.« 

Ellers er den skadesliste, Bjarne Petersen remser 

op, beviset på, at det meste kan gå galt, hvis 

man bare slipper et ungt, virkelystent menneske 

løs uden ordentlig instruktion. 

Skal der for eksempel fjernes emballage, før 

varerne skal på hylderne, og er redskabet en 

hobbykniv, så er det måske indlysende for mere 

erfarne medarbejdere, at kniven ikke opbevares 

i munden, mens man bruger begge hænder. 

Men det var det ikke for den unge medarbejder, 

der endte med smil fra øre til øre. 

Lektor på Danmarks Tekniske Universitet 

Kirsten Jørgensen har i mange år beskæftiget sig 

med unges arbejdsmiljø. Hun er faktisk positivt 

overrasket over resultatet af A4’s undersøgelse. 

Ikke mindst over, at det i kommentarerne fra 

virksomhederne fremgår, at der er udformet en 

del skriftligt materiale om arbejdsforhold, som 

udleveres til de unge ved ansættelsen. 

»Men man skal også være opmærksom på, at 

virksomheder i undersøgelser som denne svarer 

politisk korrekt og siger det, de ved, de skal sige. 

Derfor kommer den til at tegne et mere positivt 

billede, end der er belæg for.« 

Ikke desto mindre er det en kendsgerning, 

som Kirsten Jørgensen selv har dokumenteret, at 

der i de seneste par årtier har været øget fokus 

på unges sikkerhed og sundhed i Danmark, og at 

det har haft en meget positiv effekt på antallet af 

arbejdsskader. 

Fra 1985 til 2004 skete der ifølge Kirsten Jørgensen 

et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker 

på 65 procent for unge under 18 år – fra 

1.482 til 511 ulykker – og på 63 procent for 

unge mellem 18 og 24 år, hvor antallet af ulykker 

faldt fra 14.162 til 4.937. 

Øget opmærksomhed 

Hun mener, at den positive udvikling især skyldes, 

at der i 1989 takket være en ihærdig journalists 

vedholdende kulegravning blev skabt en 

offentlig opmærksomhed om problemet med 

børns og unges sikkerhed på arbejdet. Og at forskellige 

myndigheder og organisationer derfor 

begyndte at prioritere temaet højt. Heriblandt 

Arbejdstilsynet. 

»Det er selvfølgelig stadig ikke godt nok, som 

det også fremgår af A4’s undersøgelse. Der er

levet skabt en bevidsthed, som vi kan bygge videre 

på.« 

Kirsten Jørgensen finder det blandt andet bekymrende, 

at 36 procent af virksomhederne 

svarer, at de ikke kender den tjekliste fra myndigheden 

på området, nemlig Arbejdstilsynet, 

som kunne hjælpe dem til at skabe et sikrere arbejdsmiljø 

for deres unge medarbejdere. 

»Men egentlig overrasker det mig ikke. Har 

du en lille butik, så har du travlt med at købe varer 

ind og ordne moms, skat, løn og så videre. Så 

slår du ikke op på en hjemmeside efter en liste, 

som du måske ikke engang ved eksisterer. Nogen 

skal jo gøre opmærksom på, at den er der.« 

Øget opmærksomhed om de unges arbejdsforhold 

er i det hele taget afgørende for, om 

ulykkestallene kan komme længere ned, mener 

Kirsten Jørgensen. Og her skal man ikke lægge 

hele udviklingen i hænderne på arbejdsgiverne. 

Også forældrene og kollegerne spiller centrale 

roller, påpeger hun: 

»Men vi er jo handicappet af den typiske danske 

holdning: »Det går jo nok«. Ser du på Sverige, 

har de helt anden kultur og respekt for sikkerhed, 

som også slår igennem på alle mulige andre 

område.« 

Krav om skærpet lovgivning 

Nøjagtig den holdning genkender Bjarne Petersen, 

HK/Handel, fra både arbejdsgivere og forældre. 

Det får ham til at kræve en ændring af arbejdsmiljøloven, 

som i højere grad kan få problemerne 

med de unges arbejde frem i lyset. 

Han vil have forældrene inddraget, når virksomheder 

ansætter unge i aldersgruppen 15-18 år, 

ligesom de allerede i dag skal gøre det, når de 

ansætter børn under 15. 

På den måde vil flere forældre blive nødt til at 

forholde sig til det arbejde, deres børn bliver sat 

til at udføre, og de risici, der er forbundet med 

det. 

Ifølge A4’s undersøgelse orienterer kun 32 

procent af supermarkederne og byggemarkederne 

i dag forældrene om de arbejdsmiljøforhold, 

som deres børn arbejder under. 

»Obligatorisk inddragelse af forældrene kunne 

skabe et grundlag for en nyttig dialog mellem 

forældre og børn om det arbejde, børnene sættes 

til at lave. De unge har brug for pengene, og 

forældrene synes, det er rart, at de unge tjener 

dem selv. Men i den ordning glemmer man let, 

hvad bagsiden og omkostningerne er. Og det er 

I De fleste forældre orienteres ikke om deres børns arbejde 

32 procent af supermarkeder og byggemarkeder orienterer forældrene om arbejdsforholdene, 

når de ansætter unge under 18 år. Alt efter temperament kan man mene, at det 

er mange eller få. Orienteringen er nemlig ikke lovpligtig. Det er til gengæld det særlige 

hensyn til de unge under 18 i virksomhedens lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). 

Alligevel svarer kun 43 procent ja til, at de ansatte under 18 år er tænkt ind i APV’en. 

Orienterer jeres virksomhed forældrene om de arbejdsmiljøforhold, som deres børn arbejder under? 

32 62 6 

Er der i virksomhedens lovpligtige APV et afsnit, der afdækker de særlige risici, 

der er forbundet med under 18-åriges arbejde i virksomheden, og som beskriver, 

hvordan ulykkes- og sundhedsfarer for denne gruppe minimeres? 

43 31 26 

Kender I Arbejdstilsynets tjekliste til butikker, supermarkeder og varehuse, 

som kan bruges i forbindelse med APV'en? 

64 36 

Foregår der i jeres virksomhed en særlig instruktion af under 18-årige i arbejdsforholdene? 

64 36 

Føres der løbende tilsyn fra arbejdslederens side med de under 18-åriges udførelse af arbejdet? 

90 10 

Ja Nej Ved ikke 

I procent 

Kilde Dicar for Ugebrevet A4. 

i høj grad forældrenes ansvar.« 

Forslaget er tidligere blevet skudt ned fra politisk 

side med argumenter om, at det vil øge 

virksomhedernes bureaukrati. Det er et argument, 

som gør Bjarne Petersen harmdirrende: 

»Virksomhederne skal i forvejen lave en ansættelseskontrakt 

til den unge, så jeg har svært 

ved at se det ekstra besvær i at kræve forældrenes 

underskrift på den. I øvrigt er det da tankevækkende, 

at unge under 18 ikke kan bruge deres 

underskrift til noget som helst andet, men 

godt kan bruge den til – firkantet sagt – at underskrive 

deres egen dødsdom.« 

Ulykkerne sker i starten 

Tina Møller Kristensen, LO-sekretær med ansvar 

for arbejdsmiljø, mener, at de fleste af de 

unges arbejdsulykker sker, fordi unge kastes alt 

for hurtigt ud i arbejdet uden ordentlig instruktion. 

Hun foreslår, at de unge arbejder sammen 

med en ældre kollega i den første tid. 

»Når nu al erfaring viser, at en meget stor del 

af unges ulykker sker kort tid efter ansættelsen, 

er det beskæmmende, at mange unge ikke gennemgår 

en oplæringsperiode, inden de kastes ud 

i arbejdet. De sættes til at betjene maskiner, arbejde 

på glatte gulve og i det hele taget arbejde i 

et opskruet tempo, de ikke er vant til,« siger hun. 

Tina Møller Kristensen foreslår også, at arbejdsgiverne 

skriftligt underretter de unges forældre 

om arbejdsmiljøforholdene. ■ 

Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk 

23 · OKTOBER 2006 5 

I 20.000 unge rammes 

årligt af arbejdsulykker 

■ I 2005 blev der anmeldt 5.718 

arbejdsulykker blandt børn og 

unge under 25 år. I 566 af tilfældene 

var ofrene under 18 år. 

■ Ifølge Arbejdstilsynet undlader 

82 procent af de unge under 18 

år at rapportere deres ulykke til 

myndighederne, og det samme 

gælder 70 procent af unge 

mellem 18 og 24 år. Tager man 

disse »mørketal« med, var i alt 

20.317 unge under 25 år udsat 

for en arbejdsulykke i 2005. 

Heraf var de 3.144 under 18. 

■ Unge under 25 år har dermed 

dobbelt så høj risiko for at blive 

udsat for en arbejdsulykke som 

resten arbejdsstyrken. 

■ Hvert år dør i gennemsnit otte 

danskere under 25 år af en arbejdsulykke. 

To af dem er under 

18. 

■ På EU-plan er sandsynligheden 

for, at 18-24-årige kommer ud 

for arbejdsulykker, mindst 50 

procent højere end for mere 

erfarne arbejdstagere. 

■ En stor del af unges ulykker sker 

kort tid efter ansættelsen, fordi 

de unge kastes ud i arbejdet 

uden ordentlig instruktion. Der er 

typisk tale om, at de unge skærer 

sig på knive og skarpe maskiner, 

at de forstuver eller brækker 

arme og ben og kommer ud for 

løfteskader. 

Kilde Arbejdstilsynet og Eurostat.

’ 

Hvor mange har hørt om 

Arbejds- og Familielivskommissionen? 

Har den 

overhovedet spillet en 

rolle i samfundsdebatten? 

LEDER I Af Per Michael Jespersen, redaktør, pjs@lo.dk 

 

Stress er et fælles problem 

I Danmark ses stress som et individuelt problem, der skal løses af dig 

og din stressekspert. Det er fatalt. For vi taler om samfundsproblem. 

TEMPO, TEMPO. Hvis man bladrer i en dansk avis i denne tid, kan der på side 

4 stå, at vi alle skal arbejde mere for at finansiere velfærdssamfundet. Og på 

side 5 kan man læse en artikel om stress. Vi taler her om to af tidens store emner, 

som er to sider af samme sag, men som paradoksalt debatteres i hvert sit 

rum. Mens behovet for, at vi skal arbejde mere, betragtes som et »tungt« politisk 

emne, som landets politikere og økonomer debatterer som et samfundsproblem, 

bliver stress konsekvent håndteret som et individuelt livsstilsproblem 

af typen: »Hør stressekspertens råd til, hvordan du får en mindre stresset 

hverdag«. Tak, tak. Så kan vi jo hver især overveje, om vi vil komme vores huhej-hast-hverdag 

til livs ved at lære at tænke positivt, løbe en aftentur eller 

slukke for mobilen efter aftensmaden. 

Men her går det galt. Stress er ikke et individuelt problem, men et fælles vilkår 

for alt for mange danskere, et stærkt og dominerende træk i det danske 

samfund, som resulterer i nedslidning, hjerte- og karsygdomme, dødsfald og 

meget andet godt – og dermed også er en belastning for de offentlige budgetter. 

Sat på korteste formel: Stress er et samfundsproblem! 

Gid vi snart også ville forholde os til det som et sådant. Godt nok har regeringen 

nedsat en såkaldt Arbejds- og Familielivskommission, som skal forholde 

sig til balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Fint. Men hvor mange har hørt 

om kommissionen? Har den overhovedet spillet en rolle i samfundsdebatten? Og 

vil landets tv-stationer sende live fra kommissionens afrapportering til januar på 

samme måde, som de gjorde, da Velfærdskommissionens rapporter blev lagt 

frem sidste år? Næppe. Men Velfærdskommissionen rapporter handlede jo også 

om et »samfundsproblem«. Om at vi skal arbejde mere. 

Det er heller ikke meget, vi har hørt til fagbevægelsen, arbejdsgiverne, de 

politiske partier eller andre af de magtfulde interesser i samfundet i den privatiserede 

stress-debat. Men tænk nu, hvis stresstemaet blev lukket ud af det 

lille private rum og set som det, det er: Et fælles samfundsproblem af de store? 

Så ville der være masser af dilemmaer at tage fat på. 

Et af dilemmaerne er, at den naturlige løsning på stressproblemet – at vi arbejder 

mindre – står i kontrast til løsningen på velfærdsproblemet: At vi skal 

arbejde mere. Hvordan kan vi arbejde mindre – og mere – på samme tid? Ikke 

nemt. Det kræver i hvert fald, at man tænker arbejdslivet på en ny og mere 

fleksibel måde, så man kan arbejde mindre i perioder af vores liv og mere i andre. 

En udfordring for alle og især for arbejdsmarkedets parter. 

Et andet dilemma handler om, at »stress« betyder noget vidt forskelligt for 

forskellige grupper. Mens forskeren fra Novo er stresset, fordi arbejdet griber 

ind over hans privatsfære med ringende mobiltelefoner og den altid tændte 

hjemmecomputer, handler stress for kassedamen og montricen om et højt 

tempo kombineret med fravær af indflydelse på egen arbejdssituation. At der 

er vidt forskellige former for stress, gør det ikke nemmere at finde løsninger. 

Og det bliver slet ikke nemmere af, at tidens populære modsvar til det ensformige 

rutinearbejde hedder »det udviklende arbejde«, som netop ikke fører til 

et mindre stressende arbejdsliv. Tværtimod. 

Dilemmaerne står i kø, hvis vi ser stress som et samfundsproblem. Men det er 

det, det er. Og det er som et sådant, det skal løses. Det burde præge debatten. ■ 

6 UGEBREVET A4

VÆRDIDEBAT I 

 

Det værdipolitiske 

ungdomsoprør 

De er unge, veluddannede og oftest kvinder. Ny undersøgelse kortlægger værdipolitikkens 

»slappere«, der er tilhængere af både globalisering, multikultur og fri pædagogik. De er få, 

men begyndelsen på et nyt studenteropgør, siger en forsker. Nej, de velstillede varetager bare 

deres interesser på en anden måde end før, svarer en anden. 

KULTURKAMP Statsministeren og hans regering 

har gang på gang blæst til kultur- og værdikamp. 

Mod reformpædagoger. Mod kulturradikale. 

Mod udlændingepolitikkens slappere. Og for deres 

indre blik ser mange borgerlige »68’erne« – 

den midaldrende gymnasielærer med rygsæk og 

hængerøv i cowboybukserne. 

Sådan er det bare ikke. Regeringens modpol i 

værdidebatten er snarere en ung kvindelig universitetsstuderende, 

der forener et moderigtigt 

ydre med stærke meninger om samfundet. Det 

viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget 

for Ugebrevet A4. Undersøgelsen kortlægger 

de værdipolitiske »slappere«, der både i udlændinge-, 

skole- og kulturdebatten står for det diametralt 

modsatte af Anders Fogh Rasmussen & Co. 

I undersøgelsen har Ugebrevet A4 og Epinion 

med udgangspunkt i en række spørgsmål om 

I Sådan ser GOS’eren og NOS’eren ud 

Kerne-GOS’eren 

■ Er yderst positiv over for 

globaliseringen, det multikulturelle 

samfund og fri 

pædagogik. Hun er 

kvinde. Har typisk studentereksamen 

eller videregående 

uddannelse. Er 

under 35 år. 68 procent 

stemmer på SF, Enhedslisten 

eller de radikale. 

Kerne-GOS’erne udgør 

10 procent af den voksne 

befolkning. 

Kilde Epinion for Ugebrevet A4. 

udlændinge-, skole- og kulturpolitik til 1.090 

danskere defineret en persontype i værdidebatten: 

»Den Globalt Orienterede Slapper«. Kerne- 

GOS’eren er karakteriseret ved overvejende at 

være enig i følgende seks udsagn på én og samme 

tid: »Islam er ikke en trussel mod vestlige demokratiske 

værdier«, »det multikulturelle samfund 

er positivt«, »stramningerne i udlændingepolitikken 

var ikke nødvendige«, »det danske uddannelsessystem 

bør satse på gruppe-, tema- og 

projektarbejde« og »en national kulturkanon er 

en dårlig idé«. 

Kerne-GOS’erne, der udgør 10 procent af 

den danske befolkning, står i kontrast til den anden 

hovedtype i undersøgelsen: Nemlig »Den 

Nationalt Orienterede Strammer« – eller kerne- 

NOS’eren – der mener det stik modsatte i udlændinge-, 

skole- og kulturspørgsmål. Ker- 

Kerne-NOS’eren 

■ Er meget skeptisk over for 

globaliseringen, det multikulturelle 

samfund og fri 

pædagogik. Han er mand. 

Har typisk folkeskole- eller 

erhvervsuddannelse. Er over 

55 år. 82 procent stemmer 

borgerligt 

Kerne-NOS’erne udgør 

ni procent af den voksne 

befolkning. 

23 · OKTOBER 2006 7 


Undersøgelsen er foretaget af Epinion 

for A4. 1.090 danskere har svaret på 

en række spørgsmål vedrørende udlændinge, 

uddannelse og kulturpolitik. 

På den baggrund har Epinion 

skitseret fem typer i værdipolitikken, 

hvor den Globalt Orienterede Slapper 

– GOS’eren – udgør den ene fløj, og 

den Nationalt Orienterede Strammer 

– NOS’eren – den anden: 

1. Kerne-GOS’eren er meget positiv 

over for globalisering, multikulturelt 

samfund og fri pædagogik. 

2. Den moderate GOS’er 

3. Midtergruppen har ikke klare 

fløjsynspunkter i værdidebatten. 

4. Den moderate NOS’er 

5. Kerne-NOS’eren, som er 

modpolen til kerne-GOS’eren. 

Se den præcise metode i A4 

nummer 30, 2006. 

I Illustration Pernille Kjeldsen

Serie 

Danskerne 

og værdierne 

Læs også de øvrige artiklen i serien 

om danskerne og værdierne: 

»Den klassiske fordelingspolitik 

lever stadig«, nummer 29, 2006, 

»Vælgerne ønsker danske værdier 

og mangfoldighed« 30, 2006, 

og »Tilbage til rødderne« 31, 2006. 

I De højt uddannede mod de kort uddannede 

ne-NOS’erne udgør ni procent af befolkningen. 

Epinions undersøgelse viser, at værdikampen er: 

■ De unge mod de gamle. Over halvdelen af 

kerne-GOS’erne er under 35 år, selv om de 

under 35-årige kun udgør en fjerdedel af deltagerne 

i undersøgelsen. Til sammenligning 

er 9 ud af 10 kerne-NOS’ere over 35 år. Jo 

yngre man er, jo mere positiv er man over for 

globaliseringen, det multikulturelle samfund 

og fri pædagogik. 

■ De veluddannede mod de kortuddannede. 

7 ud af 10 kerne-GOS’ere har studenterhue 

og/eller videregående uddannelse. Det 

samme gælder under halvdelen af den øvrige 

befolkning og kun hver tiende kerne-NOS’er. 

Jo bedre uddannet, desto mere positiv over 

for globaliseringen, det multikulturelle samfund 

og fri pædagogik. 

Et nyt ungdomsoprør? 

Det forhold, at de positive holdninger til globalisering, 

det multikulturelle samfund og fri pædagogik 

især stortrives blandt de unge og personer 

med flotte eksamensbeviser, får samfundsforskeren 

Johannes Andersen fra Aalborg Universitet 

til at sammenligne de unge GOS’ere med stu- 

Den »globale slapper«, der stiller sig positivt til globaliseringen, det multikulturelle samfund 

og frie undervisningsformer er typisk højtuddannet. Det modsatte gælder den »nationale 

strammer«. I procent 

Kerne-GOS 

Moderat GOS 

Midter 

Moderat NOS 

Kerne-NOS 

Alle 

34 66 

25 75 

60 40 

69 31 

63 37 

57 43 

Folkeskole / erhvervsuddannelse Studentereksamen / videregående uddannelse 


I De unge mod de gamle 

Over halvdelen af de globale slappere er unge under 35 år, mens det samme kun gælder 

hver tiende af de nationale strammere. I procent 

Kerne-GOS 

Moderat GOS 

Midter 

Moderat NOS 

Kerne-NOS 

Alle 


54 23 23 

38 40 22 

25 36 39 

21 41 38 

11 42 47 

27 37 36 

Under 35 år 35-54 Over 55 år 


denteroprørerne i 1960’erne: 

»Lighedspunkterne i forhold til 1968 er iøjnefaldende. 

Også dengang var der en kerne af 

unge på de højere læreanstalter, der revolterede 

mod de ældre generationer og de utidssvarende, 

snærende normer. I 1960’erne var oprøret venstreorienteret, 

nu er det globalt og værdipolitisk 

orienteret. Men perspektivet er det samme,« 

Epinions undersøgelse viser imidlertid, at kun 

en minoritet blandt veluddannede og unge 

under 35 år – nemlig hver tredje – der har positive 

»GOS’er-holdninger« til globalisering, det 

multikulturelle samfund og fri pædagogik. To 

tredjedele har altså holdninger i midten. Men 

hertil svarer Johannes Andersen: 

»68’erne var jo også en meget lille minoritet – 

endda på universiteterne. Alligevel fik deres 

holdninger op igennem 1970’erne enorm nedsivningseffekt 

til andre samfundsgrupper. Det 

kan ske igen. Man skal ikke undervurdere betydningen 

af, at stærke holdninger blandt unge intellektuelle 

vil komme til at præge fremtidens 

normer.« 

En ny klasse skyder frem 

Professor i statskundskab på Københavns Universitet 

Tim Knudsen hæfter sig mere ved, at de 

nye værdipolitiske skillelinjer formentlig afspejler 

en ny klassedeling i det globaliserede vidensamfund 

mellem de højtuddannede og de lavtuddannede: 

»Jeg tror, vi befinder os ved overgangen til 

uddannelsesklassesamfundet, hvor de veluddannede 

naturligt har nogle andre interesser i forhold 

til globaliseringen, det multikulturelle samfund 

og undervisningsformer, end kortuddannede 

har. Vi taler om interessepolitik på en anden 

måde end mellem de erhvervsøkonomiske 

klasser, og det afspejler sig i forskellige værdipolitiske 

holdninger,« siger Tim Knudsen. 

Kultursociologen Jean Fischer er enig i den 

vurdering. Han understreger, at hvis man vokser 

op i et miljø, hvor indvandrerproblemer og kriminalitet 

ikke er noget, man oplever i hverdagen, 

og hvor gruppe- og projektarbejde er noget, 

man boltrer sig med i skolen, så udvikler 

man et positivt syn på globaliseringen, det multikulturelle 

samfund og bløde undervisningsformer. 

Man får GOS’er-holdninger. 

»Der er ikke tale om, at de såkaldte GOS’ere i 

egen bevidsthed varetager golde, snævre egeninteresser. 

Det sker ubevidst. Ofte betragter GO-

S’ere andre livsformers værdier som moralsk 

underlødige værdier, der skal bekæmpes i det 

godes navn. Dermed skabes en slags »retfærdiggørelse« 

af de højtuddannedes klassekamp mod 

de lavtuddannede, som man ser i Det radikale 

Venstres dyrkelse af den kreative klasses værdier,« 

siger Jean Fischer. 

Forskeren Rune Stubager fra Aarhus Universitet, 

der har skrevet en ph.d.-afhandling om 

værdipolitikken, afviser, at GOS’er-holdninger 

er udtryk for de veluddannedes snævre økonomiske 

interesser. Men han understreger, at uddannelsesmiljøer 

fremmer nogle særlige værdi- 

FORTROP Hun er 26 år. Læser statskundskab på 

Københavns Universitet. Og er landsformand 

for Radikal Ungdom, der oplever et medlemsboom 

blandt globaliseringsbegejstrede studenter. 

Med Zenia Stampe kommer man næppe tættere 

på den unge fløj i værdikampen. 

Men ser hun sig selv som en del af et moderne 

ungdomsoprør? 

»Ja! Der er en udvikling i gang, som trækker i 

retning af større åbenhed over for globaliseringen, 

det multikulturelle samfund, frie omgangsformer 

og progressiv pædagogik. Flere og flere 

unge vil vokse op i et samfund, der er præget af 

netop disse værdier. Vi er i gang med en gennemgribende 

samfundsforandring, kald det bare 

en slags ungdomsoprør.« 

Som de unge i 1968? 

»Nej, mens det gamle ungdomsoprør var gennemsyret 

af en revolutionær ideologi, marxismen, 

og bestod af store enkeltbegivenheder som 

besættelser af institutter og kæmpedemonstrationer, 

så taler vi nu om en pragmatisk og glidende 

– men dog voldsom – samfundsændring.« 

68’erne var solidariske med arbejderklassen. 

Repræsenterer du ikke bare den veluddannede 

klasse, der har alle fordelene ved globaliseringen, 

og som først og fremmest er solidarisk med sig 

selv? 

er, og at det vil få stor betydning for fremtidens 

debat: 

»De såkaldte GOS’er-holdninger vil komme til 

at fylde mere i takt med, at nye generationer får 

mere uddannelse og vokser op i et globaliseret 

samfund, hvor udlandsophold, nye undervisningsformer 

og det multikulturelle er en naturlig 

del af menneskers liv. Den veluddannede gruppe 

med positive holdninger over for globaliseringen, 

det multikulturelle samfund og fri, blød pædagogik 

er i vækst,« siger Rune Stubager. ■ 

Af Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk 

Kald det bare en slags ungdomsoprør 

INTERVIEW Det værdipolitiske ungdomsoprør handler netop ikke om at fremme den kreative 

klasses interesser, men om at få alle med på uddannelsesvognen, siger formanden for Radikal 

Ungdom, Zenia Stampe. 

»Jeg er enig i, at vi udgør en hamrende privilegeret 

minoritet. Som ung studerende indgår 

man i et internationalt miljø med masser af selvstændighed 

i dagligdagen. Vi ser på verden med 

åbne, optimistiske øjne. Derfor må vores projekt 

netop være at udbrede privilegierne til andre 

grupper. Vi skal demokratisere – få alle med.« 

Hvad skal Johnny i Mjølnerparken bruge det til? 

»Den største udfordring, vi står overfor, er 

den stadig større polarisering mellem personer 

som mig selv, der kan vælge og vrage på alle hylder. 

Og så er der alle dem – inklusive Johnny – 

der mangler de grundlæggende færdigheder. 

Jeg tilhører en hamrende privilegeret gruppe. 

Det ved jeg da godt. Derfor kæmper jeg også for 

hans interesser.« 

Hvordan? 

»Langt flere skal trækkes ind i uddannelser og 

i internationale karriereforløb. Når mit parti for 

eksempel foreslår en tosproget skole, bliver vi 

beskyldt for at være elitære. Men det er da en 

dybt demokratisk ambition at ville trække de 

svageste med ind i det globale vidensamfund, 

ikke? Det moderne ungdomsoprør må handle 

om at få alle med på uddannelsesvognen. Det, 

som jeg har, vil jeg da gerne give videre til andre. 

Det er projektet.« ■ 

Af Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk 

23 · OKTOBER 2006 9 

Zenia Stampe 

■ 26 år. 

■ Læser 

statskundskab 

på Københavns 

Universitet. 

■ Landsformand for 

Radikal Ungdom. 

’ 

Jeg tilhører en hamrende 

privilegeret gruppe. 

Det ved jeg da godt.

Danskernes 

rangstige 

Ugebrevet A4 har i samarbejde med 

Analyse Danmark udarbejdet den 

første systematiske kortlægning af 

de mest almindelige stillingers prestige 

i det danske samfund. Denne 

undersøgelse danner baggrund for 

en serie artikler i Ugebrevet A4. 

Analyse Danmark har spurgt et repræsentativt 

udsnit på 2.155 vælgere: 

»Hvordan vil du vurdere prestigen 

for følgende stillinger i Danmark?« 

De adspurgte har givet hver 

enkelt stilling en karakter fra 0-10, 

hvor 0 = slet ingen prestige og 10 = 

meget høj prestige. Undersøgelsen 

er udformet som et elektronisk spørgeskema 

i tidsrummet 1. til 8. august 

2006. 

Lederstillinger er ikke med i undersøgelsen. 

Læs også artiklerne om de faglærtes 

prestige i nummer 32, »Ingen prestige 

i at undervise« i nummer 33 

og »intet job ingen prestige« i nummer 

35. 

PRESTIGE I 

 

Danskernes nye rangorden 

En høj uddannelse er langt den sikreste vej til en prestigefuld stilling i det danske samfund. 

Men en flot uniform eller en tur i medierne hjælper også. Ugebrevets store kortlægning af 

fagenes prestige viser en helt ny rangorden i det danske samfund, hvor præsten og skolelæreren 

må vige for skuespilleren og it-konsulenten. 

HIERARKI Øverst troner piloten. Han er et slags 

alfa menneske, særligt udvalgt til at gennemføre 

en lang og svær uddannelse, siden belønnet med 

en millionhyre og iklædt en uniform, der viser, 

at han har ansvaret. I politisk forstand har han 

ingen magt, men i den internationale lufthavnsverden 

er han kongen. Og han behøver ikke deltage 

i et talkshow for at være en synlig figur i offentligheden. 

Piloten scorer med andre ord højt på alle de 

fem parametre, der ifølge Ugebrevet A4’s 

undersøgelse af prestigen på det danske arbejdsmarked 

er med til at løfte et fag op ad danskernes 

rangstige: 

■ Høj uddannelse/ekspertise 

■ Hård konkurrence om jobbet/uddannelsen 

■ Synlighed/berømmelse 

■ Høj løn 

■ Magt/indflydelse 

Også advokater, læger og forskere har alle forudsætninger 

for at vække beundring. De besidder 

en særlig viden, som er svær at få adgang til, 

og som giver dem magt, penge og synlighed i 

samfundet. Sammen med piloterne befolker de 

den absolutte top i danskernes hierarki, som det 

udfolder sig i A4’s omfattende kortlægning af, 

hvilken prestige 99 stillinger på det danske arbejdsmarked 

nyder. 

2.155 repræsentativt udvalgte danskere over 

18 år har vurderet prestigen for 99 almindelige 

stillinger i Danmark med en karakter fra 0, som 

er slet ingen prestige, til 10, som er meget høj 

prestige. Resultatet er en rangorden, der dokumenterer, 

hvordan vi danskere ser på hinanden 

anno 2006. Undersøgelsen er foretaget af Analyse 

Danmark for A4 og er den første af sin art 

siden 1950’erne. 

Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder i Amternes 

og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), 

er en af Danmarks førende forskere i social arv. 

Han vurderer, at undersøgelsen bidrager med værdifuld 

viden om det danske samfunds lagdeling: 

»Danskerne er overraskende enige om, hvem 


der udfører et stykke prestigefyldt arbejde. Der 

er en betydelig robusthed på tværs af alder, uddannelse 

og indkomst i, hvad der vurderes at 

være et job med høj prestige, og hvilke job der 

vurderes til ikke at være det. Og det er egentlig 

et sundt tegn i mine øjne.« 

Kortlægningen viser blandt andet, at 

■ højtuddannede dominerer toppen af danskernes 

rangorden, 

■ naturvidenskabelige og tekniske fag som 

tandlæger, ingeniører og it-konsulenter ligger 

højere på listen end humanistiske fag, 

■ skuespillere, forfattere og modedesignere har 

givet kulturen en plads helt i toppen af det 

danske hierarki, 

■ langt de fleste håndværksfag ligger under 

gennemsnittet, 

■ alle, der underviser, ligger lavere end andre 

med lignende uddannelse, 

■ arbejdsløshed giver markant lavere prestige 

end ethvert job – især blandt de unge. 

Tv-skærmen er en smutvej 

Universiteterne er stadig hovedporten til et liv 

med anseelse og prestige. 8 ud af de 10 fag, der 

scorer højere end 7 af 10 mulige prestigepoint, 

har en lang videregående uddannelse. Piloten og 

jordemoderen er undtagelserne. 

Ingeniører og forskere er med i den absolutte 

elite og får flest point af de unge. Det burde give 

nye rekrutteringsmuligheder til de naturvidenskabelige 

uddannelser. 

Men A4’s undersøgelse viser samtidig, at der er 

åbnet nye smutveje til toppen, som næppe fandtes 

for et par generationer siden, da de første kontroversielle 

danske studier i »social rang og mobilitet« 

fandt sted på Københavns Universitet. Den 

mest iøjnefaldende bagvej går gennem medierne. 

Her overhaler skuespillere (6,5 point), fodboldspillere 

(6,5), modedesignere (6,2), journalister 

(6,1), filmfotografer (6,1), forfattere (6,1) og reklamefolk 

(6,0) personer med langt højere uddannelser, 

der sjældnere finder vej til fjernsynet.

»Undersøgelsen viser, at der er sket uendeligt 

meget over tiden. Hvor journalister, skuespillere 

og sangere nærmest rangerede på linje med sigøjnere 

og andet pak for 50 år siden, så kan man 

jo næsten ikke blive noget finere i dag,« bemærker 

studiechef på Københavns Universitet Jakob 

Lange. 

Det overrasker ham, at medierne betyder så 

meget for et fags omdømme: 

»Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det 

mediesamfund, vi lever i. Folk må jo have set for 

meget morgen-tv, når kokken ligger så højt,« siger 

Jakob Lange om kokkens 5,5 prestigepoint. 

Han mener, medierne også har sin del af 

æren for, at de universitetsuddannede scorer så 

højt på danskernes nye prestigeskala. Det gælder 

for eksempel universitetslektoren med 7,2 point: 

»Jo højere uddannelse du har, desto større 

chancer er der også for, at du kommer i fjernsynet. 

Universitetslektorer er nok overraskede 

over, at de har så høj en prestige, men hvis du ser 

fem-seks lektorer fise ud og ind af utallige programmer 

som eksperter, så har du måske forklaringen 

der. Der står jo universitetslektor i bunden 

af skærmen hver gang.« 

En tur i tv giver ikke kun point i form af berømmelse, 

bemærker Jacob Lange. Det øger også 

lektorens indflydelse i samfundet, så på den måde 

er bedømmelsen ikke udtryk for rent medielir. 

Nåleøjet 

Der findes endnu en smal vindeltrappe til toppen 

af danskernes hierarki. Vi kunne kalde den nåleøjet. 

Den får man adgang til, når man er en af de 

særligt udvalgte, der bliver optaget på en uddannelse 

med meget skrappe optagelseskriterier, eller 

får et job, der kræver særlige personlige 

egenskaber. Det gælder for eksempel jordemoderen, 

der med kun tre et halv års uddannelse 

ligger tårnhøjt på listen med 7,2 point. Som 

nummer syv i hierarkiet ligger hun næsten lige 

så højt som lægerne – og 22 pladser over en almindelig 

sygeplejerske. Det har ryet som uddannelsen 

med Danmarks højeste karaktergennemsnit 

nok sin del af æren for. 

Men logikken virker også den modsatte vej. 

Fag med ingen eller meget lille adgangsbegrænsning 

har ingen opdrift på prestigeskalaen. 

Fri – eller næsten fri – adgang er formentlig med 

til at presse en hel stribe offentlige fag fra hjemmehjælpere 

og dagplejere til pædagoger og skolelærere 

nedad i anseelse. 

»Der er jo ikke noget ved at være i et erhverv, 

hvor alle og enhver kan komme ind,« siger arbejdsmarkedsforsker 

og professor på Roskilde 

Universitetscenter, Steen Scheuer. 

Han vurderer, at offentlige fag inden for omsorg 

eller undervisning er dobbelt ramt: 

»Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder 

med børn og gamle, urimeligt lavt.« 

Folkeskolelærerne (4,6 point) ligger helt nede 

på en 47. plads på listen – lige under stewardessen. 

Pædagogen (4,1) må se sig hensat til en 65. 

plads med samme karakter som en frisør (4,1). 

Og et par pladser under de ufaglærte stilladsarbejdere 

(3,2) finder vi hjemmehjælperen (3,1) og 

plejehjemsassistenten (3,1) som nummer 82 og 

83 i hierarkiet. 

Professor i sociologi på Aalborg Universitet 

Jens Christian Tonboe finder det forstemmende, 

at hele den offentlige velfærdsservice »ligger 

helt dernede og roder«: 

»Fagenes prestige bliver præget af dem, de betjener, 

nemlig gamle, syge og børn, og det er der 

ikke meget prestige i. Det er på mange måder deprimerende 

læsning, for det afspejler en nedvurdering 

af nogle af de helt centrale og væsentlige 

funktioner i vores samfund,« mener sociologen. 

Forskningsleder i AKF Torben Pilegaard Jensen 

er godt klar over, at det offentlige er ved at 

ende med en stribe »taberfag«. Så hvis de unge 

skal vælge disse fag frem for modefagene, må 

man slå på de gode jobmuligheder, mener han: 

»Det illustrerer i mine øjne, at vejledningen til 

de unge i høj grad må rette sig mod jobmulighederne. 

Når så mange unge ønsker at være kok eller 

modedesigner, så afspejler det jo en medieskabt 

forvirring med hensyn til vilkårene i de job. Vi ved, 

at arbejdsmarkedet er dynamisk og foranderligt, 

men det er stadig logik for høns, at der ikke er brug 

for så mange kokke og modedesignere.« 

Samtidig skal de unge have at vide, at man 

sagtens kan leve et helt og lykkeligt liv, selv om 

man vælger et job nederst på prestigeskalaen. 

»Det er vigtigt for de unge at erkende, at vi lever 

i et lagdelt samfund. Hvis man tror, man bliver 

lykkelig ved at få det fineste job, så tager man 

fejl. At tro, at det vigtigste her i livet er at stræbe 

efter de højeste positioner, kan nemt føre til 

nederlag,« mener Torben Pilegaard Jensen. 

Hvis man hverken har lang uddannelse, medietække 

eller har klaret sig gennem en nåleøjeuddannelse, 

så er penge sidste vej op ad rangstigen. 

Ejendomsmægleren er nok det bedste 

23 · OKTOBER 2006 11 

I Prestige 

»Meget høj anseelse og indflydelse«, 

fra latin praestigium 

»bedrag, blændværk« 

Kilde Nudansk ordbog.

10 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

7,99 

7,80 

7,77 

7,71 

7,21 

7,20 

7,16 

7,13 

7,08 

7,07 

6,80 

6,61 

6,54 

6,50 

6,47 

Pilot - 1 

Advokat - 2 

Praktiserende læge - 3 

Hospitalslæge - 4 

Forsker i privat virksomhed - 5 

Universitetslektor - 6 

Jordemoder - 7 

Arkitekt - 8 

Tandlæge - 9 

Civilingeniør - 10 

Programmør / systemudvikler - 11 

Psykolog - 12 

Skuespiller - 13 

It-konsulent - 14 

Fodboldspiller - 15 

Revisor - 16 

6,38 

6,25 

6,19 

6,13 


6,09 

6,09 

6,08 

6,07 

6,04 

6,03 

5,98 

5,93 

5,76 

5,71 

5,68 

5,67 

5,62 

5,51 

5,48 

5,48 

5,42 

5,38 

5,32 

5,11 

5,04 

4,94 

4,84 

Akademisk Fuldmægtig i det offentlige - 17 

Modedesigner - 18 

Præst - 19 

Filmfotograf / tv-fotograf - 20 

Journalist - 21 

Falckmand / redder - 22 

Forfatter - 23 

Politiker - 24 

Musiker / sanger - 25 

Reklamemand / art director /AD'er - 26 

Politibetjent - 27 

Officer i forsvaret - 28 

Sygeplejerske - 29 

Fotograf - 30 

HR-konsulent / personalemedarbejder - 31 

Ejendomsmægler - 32 

Gymnasielærer - 33 

Kok - 34 

Grafiker / grafisk designer - 35 

Fysioterapeut - 36 

Informationsmedarbejder / kommunikationsmedarbejder - 37 

Handelsskolelærer - 38 

Laborant - 39 

Elektriker - 40 

Bankansat - 41 

Tømrer - 42 

Lærer på teknisk skole - 43 

Fagenes 

TOP 99 

4,78 

4,74 

45 - Kabinepersonale / stewardesse / steward 

46 - Folkeskolelærer 

47 - Forsikringsassurandør 

48 - Murer 

49 - Alternativ behandler (zoneterapeut, kinesiolog, akupunktør, massør) 

Snedker - 44 

4,68 

4,64 

4,60 

4,59 

4,56 

Gennemsnit af alle fags prestige

4,56 50 - Smed 

4,50 51 - Bibliotekar 

4,49 52 - Automekaniker 

53 - Vvs-montør 

54 - Gartner 

55 - Socialrådgiver 

56 - Sekretær 

57 - Tandklinikassistent 

4,45 

4,45 

4,41 

4,36 

58 - Lokofører / togfører 

59 - Glarmester 

60 - Sygehjælper på hospital 

4,28 

4,28 

4,24 

4,21 

4,17 

61 - Landmand 

62 - Fængselsfunktionær 

63 - Kontorfunktionær 

64 - Pædagog 

4,14 

4,11 

4,08 

4,06 

65 - Frisør 

66 - Sælger 

67 - Maskinarbejder 

68 - Bagersvend 

69 - Vagt 

4,06 

3,95 

3,80 

3,75 

3,74 

70 - Kosmetolog 

71 - Bygningsmaler 

72 - Tjener 

3,56 

3,54 

73 - Fisker 

74 - Portør 

75 - Postbud 

76 - Receptionist 

77 - Dagplejer 

78 - Stilladsarbejder 

79 - Ekspedient / salgsassistent 

80 - Pædagogmedhjælper 

81 - Plejehjemsassistent 

82 - Hjemmehjælper 

3,52 

3,41 

3,38 

3,32 

3,20 

3,15 

3,14 

3,10 

3,10 

3,09 

Over gennemsnittet 

Under gennemsnittet 

83 - Industri-slagter 

84 - Køkkenassistent 

85 - Landbrugsmedhjælper 

3,07 

3,06 

2.155 danskere er af Analyse 

Danmark blevet spurgt: 

86 - Vejarbejder 

87 - Skraldemand / renovationsarbejder 

88 - Chauffør (buschauffør / lastbilchauffør) 

3,05 

3,04 

3,01 

»Hvordan vil du vurdere prestigen for 

følgende stillinger i Danmark?« 

3,01 

3,00 

23 · OKTOBER 2006 13 

De kunne svare på en skala fra 

0 = slet ingen prestige til 

10 = meget høj prestige. 

89 - Flyttemand 

90 - Lagerarbejder 

91 - Taxichauffør 

92 - Vinduespudser 

93 - Ufaglært bygningsarbejder 

94 - Kassedame / kasseassistent 

95 - Parkeringsvagt 

96 - Rengøringsassistent 

97 - Reklameomdeler / bud 

98 - Dagpengemodtager 

99 - Kontanthjælpsmodtager 

2,95 

2,86 

2,79 

2,67 

2,37 

2,34 

1,96 

1,66 

0,99 

0,70 

10 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0

I NETNYT 

 

OFFENTLIGT ANSATTE MED 

MUNDKURV – WWW.FTF.DK 

Offentligt ansatte er bange for at 

ytre sig offentligt, fordi de frygter 

konsekvenser på jobbet. Det viser 

en undersøgelse fra Funktionærernes 

og Tjenestemændenes 

Fællesråd (FTF). 63 procent af 

knap 3.000 adspurgte har oplevet 

forhold på arbejdspladsen, 

som de mente burde frem i 

offentligheden. Men kun 13 

procent har åbnet munden. 

AE GIVER BUPL RET I STRID 

OM NORMERINGER – 

WWW.AERAADET.DK 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

(AErådet) mener, at 

Familieministeriet tager fejl 

i striden med pædagogernes 

forbund BUPL om normeringer 

i daginstitutionerne. Analysen 

fra ministeriet er objektivt forkert 

og meget langt fra virkeligheden, 

konkluderer AErådet, 

som både har foretaget egne 

beregninger og analyseret 

beregninger fra ministeriet. 

LANGT FLERE LÆREPLADSER 

TIL INDVANDRERE – WWW.DA.DK 

Danske virksomheder har de seneste 

år indgået et rekordhøjt 

antal praktikaftaler med indvandrere 

og efterkommere. Det 

samlede antal nye praktikpladser 

er steget markant siden 

midten af 2003, men praktikpladsaftaler 

med indvandrere og 

efterkommere har klart overgået 

den udvikling. Især fra midten 

af 2005 til midten af 2006 har 

udviklingen taget fart med 28 

procent flere praktikpladser til 

indvandrere, mens det tilsvarende 

tal for etniske danskere er 

15 procent. 

FREMTIDSSIKRE ERHVERVSUD- 

DANNELSER – WWW.UVM.DK 

Udvalget om fremtidssikring af 

erhvervsuddannelserne har afgivet 

sin endelige rapport med en 

række forslag til, hvordan man 

fremtidssikrer uddannelsernes 

indhold, struktur og styring. Udvalget 

afgav i begyndelsen af 

året en 1. delrapport med forslag 

til hovedprincipper for fornyelsen 

af uddannelserne. Nogle 

af disse forslag er nu konkretiseret 

yderligere i den endelige 

rapport. 

eksempel på, at det giver høj status at have råd 

til en stor bil. Med en placering lige over gymnasielæreren 

og en prestigekarakter på 5,6 er ejendomsmæglerne 

drønet langt forbi andre med 

lignende uddannelser. Måske hjulpet lidt på vej 

af »Hammerslag« og andre tv-programmer. 

Har man ikke selv penge, giver det prestige at 

have ansvaret for andres. Revisoren ligger med 

karakteren 6,4 helt oppe i danskerens superliga, 

mens de bankansatte med 4,9 prestigepoint ligger 

langt over de fleste andre erhvervsuddannede. 

De halvstuderede sætter normen 

Den grundlæggende enighed om fagenes prestige 

er ikke uden nuancer. Kigger man nærmere 

på de 2.155 danskere, der har deltaget i A4’s 

undersøgelse, viser det sig, at dem med en studentereksamen 

eller en mellemlang uddannelse 

er den gruppe, der tydeligst markerer forskellene 

på høj og lav i vores samfund. De forgylder så 

at sige toppen med høje karakterer og fordømmer 

bunden med lave karakterer. 

Selv om kontanthjælpsmodtageren med sine 

0,7 prestigepoint ligger underst i hierarkiet, uanset 

hvem man spørger, så får de et ekstra tryk ned ad 

stigen af de personer, der alene har en studentereksamen 

eller har mellemlange uddannelser. Stod 

det alene til dem, skulle kontanthjælpsmodtagerne 

helt ned på et halvt prestigepoint. Til sammenligning 

vurderer de danskere, der aldrig selv har fået 

en uddannelse efter folkeskolen, kontanthjælpsmodtagerens 

prestige dobbelt så højt til 1,1 point. 

De finder det også betydeligt mere statusfyldt end 

resten af danskerne at have lavt rangerende job 

som for eksempel dagplejer eller rengøringsassistent, 

som i den samlede bedømmelse får henholdsvis 

3,2 og 2,0 point. 

Dem uden uddannelse ser til gengæld ikke 

helt så meget op til toppen af hierarkiet. De giver 

for eksempel »kun« jordemoderen 6,3 prestigepoint, 

mens dem med en mellemlang uddannelse 

belønner hende et helt point højere med 

7,3 point. Et mønster, der går igen, for hele toppen 

af hierarkiet. 

Sociologiprofessor Jens Christian Tonboe mener, 

det skyldes, at »dem i midten af uddannelsesskalaen 

har meget at vinde – og meget at tabe«: 

»Derfor lægger de afstand til de marginaliserede 

og fremhæver de glorificerede. De markerer 

tydeligst normerne i vores samfund. Det er 

også dem, der er flest af – i samfundet og undersøgelsen. 

Det er dem, der tydeligst markerer po- 


lariseringen i vores samfund og dem, der skaber 

nye taber- og vinderfag ved at skubbe dem ud i 

enderne af skalaen,« siger Jens Christian Tonboe. 

Sociologiprofessoren mener, de højtuddannede 

har bedre råd til at være tolerante, fordi de ikke 

selv er truede eller har brug for at markere afstand 

til bunden. Og de kortuddannede har af indlysende 

årsager en langt bedre forståelse for de job, der 

ligger længst nede på skalaen. Til gengæld har de 

ikke noget forhold til toppen, som de derfor heller 

ikke har brug for at glorificere. 

Fremtidens prestige 

Ugebrevets systematiske kortlægning af fagenes 

prestige ligger så langt fra de historiske studier i 

socialgrupper og samfundsrang, at sammenligning 

ikke giver nogen mening. Men undersøgelsen 

giver i sig selv et fingerpeg om, hvilke fag 

der har oplevet fald eller stigning i prestige over 

tid. Nogle faggrupper vurderes nemlig systematisk 

forskelligt af unge og gamle. 

Jens Christian Tonboe tolker generationsforskellene 

som et historisk skifte i danskernes 

rangorden: 

»Vi har jo et aftryk af den historiske prestigeopfattelse, 

hvis vi ser på de ældre aldersgrupper. Pensionisterne 

lægger vægt på de job, der havde høj 

prestige tidligere: Præsten og gymnasielæreren – 

selv skolelæreren. De unge lægger mere vægt på 

fag inden for innovation, formidling og kultur. Det 

afspejler et holdningsskifte i samfundet.« 

I danskernes rangorden anno 2006 ligger 

skuespilleren (6,5) 20 pladser over gymnasielæreren 

(5,5), der nu må tage til takke med en plads 

i hierarkiet på linje med kokken og grafikeren. 

Men hos de 60-70-årige er gymnasielæreren 

stadig i sin storhedstid. De giver ham 6,3 point 

og placerer ham dermed side om side med en 

akademisk fuldmægtig i det offentlige. Men jo 

yngre undersøgelsens deltagere er, desto lavere 

karakter giver de gymnasielæreren, og hos de 

18-29-årige er han sunket til 5,0 prestigepoint – 

lidt under en laborant (5,1) med tre et halvt års 

uddannelse. 

»Man snakker voldsomt meget om uddannelse 

og videnssamfundet, og her er undervisning 

jo fuldstændigt centralt og afgørende. Men 

samtidig er det noget af det mest nedvurderende 

i dag. Tendensen er meget tydelig, og den rækker 

ud i fremtiden, fordi det er de unge, der fører 

an,« bemærker Jens Christian Tonboe. ■ 

Af Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk

SUNDHED I 

 

Overvægtige skal selv betale 

INTERVIEW Udgifterne til fedmerelaterede sygdomme er eksploderet de seneste år og vil fortsætte 

med at vokse i fremtiden. Det mener Søren Toubro, lektor på Landbohøjskolens Institut 

for Human Ernæring. Han forudser, at overvægtige i fremtiden selv kan komme til at punge 

ud, hvis de bliver syge. 

Søren Toubro, tidligere i denne måned sagde du til 

ugeavisen Ingeniøren, at den eneste måde, vi kan få 

antallet af overvægtige til at falde, er ved at tvinge 

flere på operationsbordet. Vil det ikke være et voldsomt 

indgreb i den enkeltes privatliv? 

»Jo, helt sikkert. Den eneste grund til, at jeg 

nævnte det, var for at udstille, hvor vanskeligt 

det vil være at reducere antallet af overvægtige. 

Når det så er sagt, så tror jeg ikke, at tvang vil 

være nødvendigt. Hvis det offentlige åbnede op 

for operationer til overvægtige, så ville du sikkert 

få rigtig mange, der henvendte sig for at få 

en operation.« 

En anden kontroversiel metode til at nedbringe 

antallet af overvægtige er at pålægge overvægtige 

en ekstra skat. Det lyder jo fuldstændigt useriøst? 

»Ja, det er jo også en umulig løsning. Det vil 

der ikke være nogen som helst politisk opbakning 

til. Så det er igen for at udstille, hvor 

svært det vil være at mindske antallet af overvægtige.« 

Hvor store indgreb i den personlige frihed mener 

du egentlig, man kan gøre i sundhedens og samfundsøkonomiens 

interesse? 

»Kun meget små indgreb. Jeg vil gerne gå med 

til at indskrænke adgang til usunde madvarer. Så 

er der selvfølgelig nogle, der vil mene, at det er 

et voldsomt indgreb i den personlige frihed ikke 

at kunne bestemme, hvornår de vil købe en hotdog. 

Men jeg synes, det er et problem, at vi konstant 

bliver eksponeret for usunde madvarer. 

Tag nu Jyske Bank. Den har lige introduceret, at 

man kan få en basse og en kop kaffe, mens man 

venter. Det er dybt problematisk. Vi klarer ikke 

at sige nej. Derfor så jeg gerne, at det kun var bestemte 

butikker, der solgte eller tilbød mad.« 

Hvordan vil antallet af overvægtige i Danmark 

udvikle sig i de kommende 5 til 10 år, og hvordan vil 

det påvirke sundhedsudgifterne? 

»Noget tyder på, at udviklingen i antallet af 

overvægtige i Danmark måske er ved at stagnere. 

Men det betyder ikke, at udgifterne til fedmerelaterede 

sygdomme ikke vil fortsætte med at 

vokse. I dag kan man henføre seks-otte procent 

Søren Toubro 

■ Lektor på Landbohøjskolens 

Institut for Human Ernæring 

■ Uddannet læge 

af bruttonationalproduktet til udgifter til sygdomme, 

der kan relateres til overvægt. Men det 

tal er formentlig for lille, for heri er ikke indregnet 

de indirekte omkostninger, som blandt andet 

stammer fra sygefravær. Udgifterne vil blive 

endnu større i fremtiden. Endnu har vi nemlig 

ikke set effekterne på sundhedsudgifterne af den 

stigning i overvægtige, der har været de seneste 

år. Jeg tror, fedmerelaterede sygdomme som eksempelvis 

type 2 diabetes, vil være det, der gør, 

at vi får egenbetaling i sundhedsvæsenet.« 

Siger du, at overvægtige selv komme til at betale, 

hvis de er syge? 

»I et vist omfang. Man vil specificere, hvilke 

sygdomme samfundet vil og ikke vil betale. Det 

kunne eksempelvis være, at det offentlige betaler 

for, at overvægtige kommer til kontrol i et diabetescenter 

en gang om året. Men hvis de skal 

have lavet noget større, så må de selv punge ud.« 

Mener du, at politikerne tager problemerne alvorligt 

nok? 

»Nej. Overvægtige er for en stor dels vedkommende 

politisk inaktive. De er ikke med til at 

sætte dagsordenen. Derfor er det ikke særlig 

interessant for de politiske partier at profilere sig 

på dette område. Desuden vil konklusionen altid 

være, at det vil koste en masse penge at bekæmpe 

overvægt i Danmark, og hvem siger, at det vil 

hjælpe noget? Derfor ender det altid med, at 

overvægt er et problem, som folk selv må tage 

hånd om.« ■ 

Af Peter G. H. Madsen, phm@lo.dk 

23 · OKTOBER 2006 15


Undersøgelsen er gennemført 

blandt et repræsentativt udsnit 

af danskerne. I alt 1.645 

personer i alderen 18 til 70 år. 

Analyse Danmark har gennemført 

samtlige interview i perioden 

den 5-10. oktober. 

OMSTILLING I 

 

Reorganiseringer regner 

ned over lønmodtagerne 

En bølge af forandringsprocesser skyller hen over det danske arbejdsmarked. Ifølge en ny 

undersøgelse har tre ud af fire lønmodtagere inden for de seneste to år været udsat for store 

reorganiseringer på deres arbejdsplads. Mange forløb får uheldige udfald og ender med, at 

lønmodtagerne siger op. Eksperter advarer mod at gennemføre forandringer uden omtanke. 

PARAT Nye arbejdsopgaver, nye kolleger, mødetidspunkter, 

der ændres, og nyt navn på chefen. 

Forandringer, omorganiseringer, reorganiseringer, 

intern strategiudvikling. Kort sagt en dagligdag, 

der konstant ændres. Tre ud af fire danske lønmodtagere 

har inden for de seneste to år oplevet 

store forandringer på deres arbejde. Og næsten 

halvdelen – svarende til 1,3 millioner lønmodtagere 

– har i samme tidsrum været igennem mere end 

én omstillingsproces på deres arbejde. 

Det fremgår af en ny, opsigtsvækkende 

undersøgelse blandt 1.645 lønmodtagere, som 

Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet 

A4. Ud over det enorme omfang af forandringer, 

der præger stemningen på landets arbejdspladser, 

viser undersøgelsen, at mange forandringsprocesser 

bliver gennemført så sjusket 

og hovedkulds, at arbejdsmiljøet bliver ødelagt, 

og de berørte medarbejdere overvejer at tage 

deres gode tøj og gå. 

Ifølge undersøgelsen har 56 procent overvejet 

at sige deres job op i forbindelse med kravene om 

forandringer. Og godt hver tiende af dem, svarende 

til seks procent, endte med at gøre det. Alt i alt 

et fænomen med enorme konsekvenser, der har 

sænket sig over arbejdsmarkedet. Det mener i 

hvert fald professor Kurt Aagaard Nielsen fra Roskilde 

Universitetscenter, der i årevis har forsket i 

den bæredygtige arbejdsplads. 

»Undersøgelsen viser, at forandringerne foregår 

meget mere, end vi er vant til at tro. Det er en 

udvikling, der er kommet med fuld styrke inden 

for de seneste syv år,« siger Kurt Aagaard Nielsen, 

der mener, at forandring og fornyelse i stigende 

grad er blevet mange virksomheders mål. 

»En vellykket organisation er en, der er i stand 

til at forandre sig. Det er helt nye parametre. Tidligere 

hyldede man evnen til at holde en vis balance 

mellem udvikling og stabilitet. Nu går udviklingen 

i retning af, at dynamikken er hoved- 


kriteriet for succes,« siger Kurt Aagaard Nielsen. 

Den udvikling har fagforbundet HK/Privat 

også opdaget. Men omfanget kommer bag på arbejdsmiljøchef 

Mogens Nies. 

»Det er skræmmende stort. Jeg er overrasket 

over, at næsten tre ud af fire lønmodtagere er 

berørt,« siger Mogens Nies og peger på undersøgelsens 

klare konklusioner om forandringsforløb, 

der ikke falder i lønmodtagernes smag. 

»Der bliver hele tiden prædiket, at vi skal være 

omstillingsparate og åbne for forandringer, og så 

viser det sig nu, at de her processer bliver kørt 

rigtig dårligt igennem med især manglende 

kommunikation. Det skaber en masse utryghed 

og stress,« siger han. 

Hen over hovedet på folk 

Mogens Nies er især bekymret over undersøgelsens 

afsløringer af, at hver tredje lønmodtager 

slet ikke bliver inddraget, når forandringerne 

ruller, og at yderligere 27 procent siger, at de 

kun er blevet inddraget i ringe grad. 

»Tallene viser, at medarbejderne er positivt indstillet 

og går aktivt ind i processen, fordi de mener, 

det er en nødvendighed for, at deres arbejdsplads 

kan overleve. Alligevel bliver de koblet af. Så er det 

ikke mærkeligt, at man bliver usikker på, om man 

får lov at blive. Det er helt sikkert derfor, så mange 

overvejer at søge andre steder hen.« 

Også Kurt Aagaard Nielsen hæfter sig ved de 

mange lønmodtagere, der ikke bliver hørt. 

»Jeg synes, det vidner om et demokratisk problem, 

at hver tredje lønmodtager ikke er blevet 

inddraget i forandringsprocessen. Det afspejler, 

at forandringerne kommer oppefra og ikke udspringer 

af dialog på arbejdspladsen,« siger Kurt 

Aagaard Nielsen. 

Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner er: 

■ Flere end 7 ud af 10 har fået nye kolleger eller 

nærmeste chef. Godt 6 ud af 10 har fået

nye opgaver og nyt indhold i arbejdet. 

■ 40 procent mener, at de har brugt alt for meget 

tid på forandringsprocessen, og kun fem 

procent mener, de har brugt for lidt tid. 

■ Tre ud af fire har desuden brugt deres fritid til 

arbejdets omorganisering. 

■ Overordnet set er knap hver tredje lønmodtager 

blevet mere tilfreds med sit arbejde efter 

forandringerne. Næsten lige så mange har 

den modsatte oplevelse. Utilfredsheden er 

højere blandt dem, der enten har oplevet udskiftninger 

blandt de nærmeste kolleger eller 

forandringer gang på gang. 

■ Oplevelserne af forandringerne går på tværs 

af alder, køn, erhverv og uddannelse. 

Slappe virksomheder 

Professor i ledelse fra Handelshøjskolen i København 

Flemming Poulfelts umiddelbare kommentar 

til undersøgelsen er, at den er »interessant 

med deprimerende oplysninger«. 

»Undersøgelsen viser, at virksomhederne 

kunne gøre tingene bedre. Det er tankevækkende, 

at halvdelen af lønmodtagerne giver udtryk 

for, at det er fornuftigt og nødvendigt at gennemføre 

forandringer, mens kun en femtedel 

oplever, at forandringerne gennemføres på en 

fornuftig og professionel måde. Det er ærligt talt 

ikke nogen flot præstation.« 

Flemming Poulfelt hæfter sig også ved, at 40 

procent i undersøgelsen mener, at forløbet »har 

givet en masse unødvendige frustrationer«: 

»Det, synes jeg, er et relativt højt tal.« 

Mest frustrerende og nedbrydende opleves 

processen af det store flertal, for hvem foran- 

I Folkesport i forandring 

dringerne har skabt store udskiftninger blandt 

de nærmeste kolleger og chefer. I alt 7 ud af 10 i 

undersøgelsen tilhører denne gruppe, og kun 10 

procent af dem har oplevet forandringerne som 

fornuftige og professionelle, mens næsten 70 

procent har overvejet at sige op, og hele 10 procent 

rent faktisk har gjort det. 

Det resultat overrasker ikke arbejdsmiljøkonsulent 

Signe Tønnesen fra Ledernes Hovedorganisation. 

Hendes erfaring er, at forandringen i sig 

selv ikke er noget problem, men at problemet 

opstår i måden, den gennemføres på. 

»Frustrationerne opstår især, når det nære i 

dagligdagen bliver ændret. Når man flytter rundt 

på folk, skal man virkelig være omhyggelig fra 

ledelsens side. Det kommer ikke bag på mig, at 

de mest negative i undersøgelsen er de personer, 

der har oplevet de største forandringer i forhold 

til kollegerne,« siger Signe Tønnesen. 

I 2002 undersøgte hendes organisation, om 

der var sammenhæng mellem stress og forandringer. 

Konklusionen lød, at det var der ikke. 

Tre ud af fire lønmodtagere har en eller flere gange inden for de seneste to år været igennem en større forandring på deres arbejdsplads. 

Mere end hver tredje føler, at de har stået alene med problemerne, over halvdelen har måttet bruge fritid på at tackle arbejdets krav til fornyelse, 

og næsten en tredjedel har seriøst overvejet at sige deres job op eller har allerede gjort det. I procent 

Har du inden for de seneste to år 

oplevet, at der er sket omorga- 

niseringer på din arbejdsplads? 

25 

28 

47 

Ja, flere gange 

Ja, en gang 

Nej 

Kilde Analyse Danmark for A4. 

I hvilken grad føler du dig eller har du 

følt dig alene i forhold til de udfordringer, 

omorganiseringen har betydet for dig? 

4 

59 

23 

37 

I høj grad eller nogen grad 

I ringe grad eller slet ikke 

Ved ikke 

I Forandringsvillige lønmodtagere skuffes 

Undersøgelsen viser, at lønmodtagerne generelt er 

positivt indstillede over for forandringer. Men der er 

ikke tilfredshed med den måde, forandringerne bliver 

gennemført på. Mulighed for flere svar. I procent 

Hvad er din oplevelse af omorganiseringerne samlet set? 

Har været nødvendige at gennemføre . . . . . . . . . . . . . 46 

Har givet en masse unødvendige frustrationer . . . . . . . 39 

Har været fornuftige og professionelt gennemført . . . . . 17 

Har været tidsspilde og har reelt ikke ændret noget . . . 17 

Har været spild af virksomhedens penge . . . . . . . . . . . 16 

Har forbedret arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Har forringet arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 


Har du brugt tid på 

omorganiseringen efter 

arbejdstid? 

48 

51 



Ved ikke 

23 · OKTOBER 2006 17 

Har du på noget tidspunkt 

i processen overvejet at 

sige dit job op? 

6 

43 24 

27 

Ja, har allerede sagt op 

Ja, meget 

Ja, men ikke seriøst 

Nej

I Skepsis over for ledelsens motiver 

Lønmodtagerne er delt i to grupper: De, der har tillid til ledelsen, og de meget skeptiske. 

Er du enig eller uenig i følgende udsagn? 

Forandringsprocessen får ledelsen til at føle sig engageret og handlekraftig 

16 22 55 7 

Forandringerne når aldrig at blive helt gennemført, før der kommer planer om nye forandringer 

26 15 55 4 

Forandringerne er positive og bekræfter mig i, at min arbejdsplads er dynamisk og omstillingsparat 

31 24 42 3 

Helt eller delvis uenig Hverken/eller Helt eller delvis enig Ved ikke I procent 


 

Alligevel er Signe Tønnesen ikke i tvivl om, at 

hvis der i forvejen er stress eller problemer med 

arbejdsmiljøet, så bliver det let forstærket i et 

forløb med store forandringer. 

I A4’s undersøgelse siger 27 procent af de lønmodtagere, 

der har fået nye kolleger, at deres arbejdsmiljø 

er blevet dårligere efter forandringerne, 

mens 14 procent mener, det er blevet bedre. 

De tal er ifølge professor Kurt Aagaard Nielsen 

helt centrale konklusioner. 

»Det gennemhuller forestillingen om, at det 

dynamiske erhvervsliv også forbedrer det for 

medarbejderne. Det gør det ikke,« siger han. 

Undersøgelsen viser også en større følelse af 

ensomhed hos de lønmodtagere, der har oplevet 

udskiftninger blandt de nærmeste kolleger eller 

har oplevet flere forandringer. Blandt alle, der 

har oplevet forandringer, har 37 procent følt sig 

alene i processen. Har man fået kollegerne skiftet 

ud, er tallet helt oppe på 56 procent. 

Den tendens bekræftes også af andre undersøgelser, 

som Kurt Aagaard Nielsen har gennemført 

blandt buschauffører og handicaphjælpere. 

»Individualiseringen på arbejdsmarkedet er 

meget stærk. Ikke bare i udvikling af alenearbejde, 

men også ved, at folk i stigende grad bliver 

gjort ansvarlige for udviklingen. Det er ikke sådan, 

at holdet kollektivt gennemfører forandringerne. 

Nej, opgaven bliver lagt på den enkeltes 

skuldre,« siger Kurt Aagaard Nielsen. 

Blandt de adspurgte i A4-undersøgelsen oplever 

lidt flere end hver anden en dyb skepsis 

over for både ledelsen og hele ideen om forandring. 

Blandt andet mener 55 procent, at forandringsprocesserne 

får ledelsen til at føle sig engageret 

og handlekraftig, og at forandringerne 

aldrig slår igennem, før der kommer nye planer. 

»Det er et udtryk for, at det løber for hurtigt til 

almindelige mennesker. Folk føler ikke, at de har 


set virkning og resultater af forandringerne, før de 

er i gang med noget nyt. Derfor mister folk overblikket 

og får stress,« siger Kurt Aagaard Nielsen. 

Uanset hvad, gør lønmodtagerne klogt i hurtigst 

muligt at vænne sig til forandringerne, lyder 

det fra alle sider. De er kommet for at blive, 

mener blandt andre Tom Vile Jensen. Han er 

konsulent i Dansk Management Råd, brancheforening 

for blandt andet de konsulentvirksomheder, 

som nogle virksomheder benytter. Han 

finder de mange dårlige oplevelser bekymrende. 

»Mange medarbejdere er nødt til at anlægge 

en anden tankegang, for de bliver nødt til at 

vænne sig til mange flere forandringer i fremtiden. 

Det ligger simpelthen i tidens tand. Vi bryster 

os af flexicurity og arbejdsstyrkens fleksibilitet. 

Der er ingen tvivl om, at den i de kommende 

år vil blive sat på en alvorlig prøve. Der håber 

jeg, at konsulentbranchen kan være med til at sikre 

bedre forløb,« siger Tom Vile Jensen. 

Han peger på, at især strukturreformen i den 

offentlige sektor og den kraftige økonomiske 

vækst i det private erhvervsliv konstant tvinger 

arbejdspladser til at tænke nyt. 

Globaliseringens skyld 

Professor Kurt Aagaard Nielsen mener, at globaliseringen 

er den egentlige forklaring: 

»Den almindelige vareproduktion flytter jo 

uden for landet, og det, der bliver tilbage, er i stigende 

grad serviceydelser, som ikke kan karakteriseres 

som standardvarer. Derfor er virksomhederne 

nødt til at omstille sig konstant.« 

Kurt Aagard Nielsen vil dog ikke afvise, at selve 

det at have en dynamisk omstillingsparat 

virksomhed i visse tilfælde tager overhånd. 

»Undersøgelsen bekræfter, at det ikke bare er 

en dynamisk, men overdynamisk udvikling, vi 

ser. Dermed mener jeg, at det bud, der siger, du 

skal forandre dig, er blevet så stærkt, at det går 

ud over kvaliteten af det, der skal ydes.« 

Ønsket om forandring står stærkt i erhvervslivet, 

kan en af landets største konsulentvirksomheder 

Mercuri Urval bekræfte. 

»Hvis der er et ord, der går igen og igen i virksomhederne, 

så er det forandringer. Markederne 

ændrer sig hele tiden, og det tvinger virksomhederne 

til at være ekstremt forandringsparate. Det 

er ganske enkelt et parameter, der har afgørende 

betydning lige nu,« siger direktør i Mercuri Urval 

Christian Kurt Nielsen. ■ 

Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk

Konsulenter gør ondt værre 

De er højtbetalte og hyret til at få forandringsprocessen i virksomheden til at glide 

på skinner. Men en ny undersøgelse viser, at resultatet er det helt modsatte. 

BJØRNETJENESTE Næsten hver femte lønmodtager, 

der har været igennem en forandringsproces 

på sit arbejde, er ansat på en virksomhed, 

der har hyret eksterne og højtbetalte 

konsulenter for at hjælpe en problemfri proces 

på vej. Men ifølge en ny A4-undersøgelse, er effekten 

den stik modsatte. 

På næsten alle områder er lønmodtagere, der 

har fået hjælp fra konsulenter, mere negative 

end dem, der har gennemført forandringerne 

uden konsulenter. Det gælder både i spørgsmål 

om arbejdsmiljø, frustrationer, overordnet tilfredshed 

og lyst til at skifte job. 

6 ud af 10 lønmodtagere mener, at de eksterne 

konsulenter ikke havde indsigt i deres dagligdag, 

da forandringerne blev søsat. 44 procent 

mener, at konsulenterne udelukkende blev hyret 

for at legitimere ledelsens beslutninger. 

Professor Flemming Poulfelt har i årevis forsket 

i og analyseret på det voksende konsulentmarked: 

»Det er overraskende, at man ikke kan spore 

en større tilfredshed blandt dem, der har haft 

konsulenter inde over. Jeg vil da håbe, at inddragelse 

af konsulenter normalt giver udslag i en 

højere grad af professionalisme. Måske skyldes 

de overraskende tal, at konsulenterne mest 

kommer på banen i de situationer, hvor forandringerne 

er mest kritiske. Men derfor bør processen 

jo stadig forløbe på en professionel måde, 

I Frustrationer og spild af penge 

Langt flere af de lønmodtagere, der har haft konsulentbistand, 

mener, at forandringen har været spild 

af både tid og penge, end tilfældet er blandt dem, 

der ikke har haft hjælp udefra. Mulighed for flere svar 

Hvad er din oplevelse af omorganiseringerne samlet set? 

Med konsulenter / Uden 

Tidsspilde og har reelt ikke ændret noget . . . .26 . . . . .13 

En masse unødvendige frustrationer . . . . . . . .48 . . . . .36 

Spild af virksomhedens penge . . . . . . . . . . . .30 . . . . .12 

Bedre arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 . . . . .17 

Ringere arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 . . . . .20 

Er du mere eller mindre tilfreds med 

dit arbejde overordnet set efter omorganiseringen? 

Med konsulenter / Uden 

Mere tilfreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 . . . . .34 

Hverken eller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 . . . . .40 

Mindre tilfreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 . . . . .23 

Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 . . . . . .3 


så man får det bedste udbytte ud af det.« 

Det overrasker ham også, at så få oplever, at 

konsulenterne har indsigt i de ansattes dagligdag: 

»Det slår mig, at tallet er så højt. Måske er svaret 

farvet af, at halvdelen også oplever konsulenterne 

som ledelsens forlængede arm, der udelukkende 

er hyret for at kvalificere beslutninger, ledelsen allerede 

har truffet,« siger Flemming Poulfelt. 

Arbejdsmiljøchef Mogens Nies fra HK/Privat 

mener, de dårlige resultater skyldes, at konsulenterne 

ikke kender arbejdspladsen: 

»Konsulenterne kommer udefra, de kender 

ikke den interne kultur, og derfor kan de ikke 

tage hensyn til den. De kommer ind for at eksekvere 

nogle beslutninger og er mere kolde over 

for arbejdspladskulturen. Hvis det var en intern 

proces, ville der nok blive taget større hensyn.« 

Konsulent Tom Vile Jensen fra konsulentfirmaernes 

brancheforening, Dansk Management 

Råd, mener, at konsulentvirksomhederne er 

nødt til at tage resultaterne meget alvorlig: 

»Vi har masser af undersøgelser, der viser det 

modsatte, og vi ville ikke have en vækst på 23 

procent, hvis ikke vi havde tilfredse kunder. Men 

det er klart, at vi skal være opmærksomme på, 

hvordan medarbejderne oplever forløbet. Det er 

ikke kun ledelserne, der skal juble.« 

Han vurderer, at konsulenterne oftest bliver 

hyret til komplicerede opgaver: 

»Man må antage, at opgaverne med konsulenter 

er de tunge sager, hvor der er omfattende 

omstrukturering. Det kan være en stor omvæltning 

for medarbejdene. Og vil alt andet lige 

medføre større irritation fra medarbejderne.« 

Tom Vile Jensen vil dog ikke afvise, at konsulentvirksomheder 

også bliver brugt til at gennemføre 

ubehagelige forandringer, som ledelsen 

ikke selv tør gennemføre. 

»Det kunne jeres undersøgelse jo tyde på. 

Men det er svært at afvise eller bekræfte. Der er 

ingen gevinst i, at ledelsen beslutter et eller andet 

og så hiver konsulenter ind for at gennemføre 

det. På den måde går alt det tabt, som konsulenterne 

kunne analysere sig frem til.« 

Branchen rådgav sidste år danske virksomheder 

for godt fire milliarder kroner. ■ 

Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk 

23 · OKTOBER 2006 19 

I Konsulenterne dumper 

Knap hver femte lønmodtager, 

der har oplevet forandringer, har 

haft nærkontakt med eksterne 

konsulentvirksomheder. Og 

det er der ikke kommet megen 

succes ud af. På næsten alle 

spørgsmål er lønmodtagere, der 

har haft konsulenter til at hjælpe 

med forandringerne, mere 

utilfredse end de lønmodtagere, 

hvor forandringerne er sket 

uden konsulentbistand. 

I procent 

I hvilken grad mener du, at 

konsulentfirmaet har haft indsigt 

i din dagligdag på arbejdspladsen? 

61 

2 

37 



Ved ikke 

Konsulentfirmaet blev hyret for at 

retfærdiggøre en beslutning, der 

allerede var truffet af ledelsen … 

44 

6 

10 

40 

Helt eller delvis uenig 

Hverken eller 

Helt eller delvis enig 

Ved ikke 

Kilde Analyse Danmark for A4.

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Almene boliger 

■ Der findes 541.500 almene 

boliger med knap en million 

beboere. Det er over en femtedel 

af boligerne i Danmark. 

■ Landsbyggefonden betales gennem 

huslejerne i den almene 

sektor. Når lånet i et byggeri er 

betalt ud, bliver beboerne ved 

med at betale husleje – og en 

del af pengene havner i Landsbyggefonden. 

■ Landsbyggefonden har siden 

2002 betalt otte milliarder 

kroner i støtte til nye almene 

familieboliger og ældreboliger. 

BOLIGPOLITIK I 

 

I Almene boliger har fået flere enlige … 

Reformer skal vende den 

almene boligsektors nedtur 

ANALYSE I disse uger forhandles der på Christiansborg om en ny boligaftale om de almennyttige 

boliger. Baggrunden er en diger embedsmandsrapport, der tegner et dystert billede af den almene 

sektor – med skæv beboersammensætning og hård konkurrence fra ejerboligerne. Rapporten 

foreslår markante reformer, men det er tvivlsomt, om politikerne for alvor tør bide til bolle. 

LEJERE Det er sjældent, at en rapport fra centraladministrationen 

får masser af roser fra regeringens 

skarpeste kritikere. Det er ikke desto 

mindre tilfældet med »Den almene boligsektors 

fremtid«, som Socialministeriet udsendte i sidste 

måned. I sit høringssvar betegner Boligselskabernes 

Landsforening rapporten som »solid og 

grundig« og »et godt udgangspunkt«, mens regeringen 

opfordres til at læse analyserne fra dens 

egne embedsmænd. 

De rosende ord fra boligselskaberne er ganske 

forståelige. Den 500 sider tykke rapport tegner 

et dystert billede af den almene sektor: Skæv 

beboersammensætning. Hårdt pres fra ejerboligerne. 

Og et massivt behov for investeringer, der 

kan modernisere boligerne og træde op mod 

ghettodannelse. 

Rapporten er et led i de boligpolitiske forhandlinger, 

der i disse uger går ind i den afgørende 

fase. Forhandlinger, der både handler om 

næste års økonomiske rammer for og mere 

langsigtede reformer af den almene sektor. 

Socialministeriets rapport peger på, at der i de 

seneste årtier er sket en dramatisk ændring af 

den almene sektor. I 1970 udgjorde parfamilier 

I 1970 udgjorde enlige mænd og kvinder kun hver tredje husstand i den almene sektor – 

på niveau med resten af boligmarkedet. I dag er to tredjedele af husstandene enlige, og 

det er markant flere end i andre boligtyper. 

I procent 

31 

66 

3 

Almene 1970 

Enlige Par Uoplyst 

63 

28 

63 

Almene 2000 Alle 1970 

Kilde Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut / Socialministeriet. 

36 

1 


9 

42 

56 

Alle 2000 

2 

det store flertal af beboerne, og langt de fleste 

var i arbejde. I dag er næsten to ud af tre enlige, 

og halvdelen står uden for arbejdsmarkedet. 

»Det er således den almene sektor, der i særlig 

grad har opsuget den generelle stigning i andelen 

af husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet,« 

fastslår embedsmændene. 

Samtidig er der internt i den almene sektor 

stor etnisk og social skævhed. Rapporten vurderer, 

at omkring 50.000 boliger ligger i ghettoer 

eller »ghettolignende afdelinger«. Og det er formentlig 

lavt sat. I sit høringssvar peger Kommunernes 

Landsforening (KL) på en analyse, som 

Statens Byggeforskningsinstitut sidste år foretog 

for Ugebrevet A4. Den konkluderede, at hele 36 

procent af den almene sektor er i risiko for at udvikle 

sig til ghettoer. 

Også økonomisk er den almene sektor under 

pres. Lav rente, nye låneformer og skattestop har 

i de seneste år styrket ejerboligerne, vurderer 

embedsmændene. Det kan ændre sig med en stigende 

rente, men aktuelt er der især en svær 

konkurrence for lejlighederne i store dele af Jylland, 

hvor ejerboligerne er relativt billige. 

Massive investeringer 

Rapporten går også ind i den aktuelle strid om 

den almene sektors fonde, som splitter partierne 

på Christiansborg. Siden 2002 har politikerne finansieret 

en del af nybyggeriet gennem den såkaldte 

Landsbyggefond, som betales over huslejerne 

i de almene boliger. For nylig brød Socialdemokraterne 

ud af boligforhandlingerne, fordi 

dette angiveligt er tyveri af »lejernes penge«. 

Forhandlingerne fortsætter imidlertid mellem 

regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de 

radikale. Men økonomien er stadig et stort 

stridspunkt. I forslaget til ny finanslov vil regeringen 

bruge 3,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden 

på nybyggeri. Derimod vil Dansk 

Folkeparti og de radikale kun bruge et mindre

eløb og i stedet afsætte flere penge til renovering, 

ghettobekæmpelse og lavere husleje i udsatte 

boligområder. 

Embedsmændenes rapport peger da også på, 

at Landsbyggefonden allerede i dag er spændt til 

bristepunktet. Allerede trufne beslutninger betyder, 

at fonden vil køre med underskud frem til 

2019 – først da vil stigende indtægter for alvor 

skæppe i kassen og vende billedet. 

Samtidig fremhæves det, at den almene sektor 

har et stort behov for investeringer i at renovere 

og modernisere boligerne. Det er for eksempel 

tilfældet, hvis små lejligheder skal lægges 

sammen til større og mere attraktive boliger. Og 

det er tilfældet, hvis der skal indsættes elevatorer 

og lignende, som kan gøre lejlighederne velegnede 

for ældre og handicappede. 

Det lykkes dog embedsmændene at konstruere 

et scenario, hvor der både er penge til nybyggeri, 

ghettoindsats og lidt mere renovering. 

Det bygger imidlertid på, at politikerne ikke kun 

inddrager Landsbyggefonden, men også en del 

af de såkaldte »lokale dispositionsfonde«, der hører 

under de enkelte boligselskaber. 

Kommunerne og boligselskaberne betvivler 

dog, at dette regnestykke hænger sammen. 

Pengene til renovering og modernisering i dette 

scenario er ikke tilstrækkelige, hvis de almene 

boligers konkurrenceevne skal forbedres, og der 

skal dæmmes op mod en skæv beboersammensætning, 

påpeger KL. 

Underkender sine embedsmænd 

Den omfattende embedsmandsrapport er frem 

for alt kommet til verden på grund af ønsket om 

grundlæggende reformer af den almene sektor. 

Reformer, der især er et kardinalpunkt for de radikale. 

Rapporten kommer da også med de hidtil 

grundigste reformskitser. Der lægges op til forandringer 

på tre områder: 

■ Udjævning af husleje, 

■ ny finansiering af nybyggeri, 

■ mål- og aftalestyring. 

Der er i dag et voldsomt »huslejespænd« i den almene 

sektor. De nye lejligheder er langt dyrere 

end de ældre, og samtidig er de sociale problemer 

især koncentreret i nyere boligkomplekser. På 

den baggrund foreslår embedsmændene en reform 

med »kvalitetsbaseret husleje«, så huslejen 

stiger i de ældre boliger, men falder i de nyere. 

Også Boligselskabernes Landsforening (BL) 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

I … og flere uden for arbejdsmarkedet 

I 1970 var kun hver femte husstand i den almene sektor beboet af folk uden for arbejdsmarkedet 

– typisk mennesker på pension eller overførselsindkomst. Dengang boede især 

arbejdere og lavere funktionærer i de almene boliger, mens der var færre i højere stillinger. 

I 2000 adskilte almene boliger sig især fra resten af boligmarkedet ved, at over halvdelen 

af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet. 

I procent Uden for arbejdsmarked 

Lønmodtagere på grundniveau * 

Lønmodtagere på mellemste og højeste niveau ** 

58 

Selvstændige 

51 

37 

43 

32 

40 

20 17 

5 

9 

3 

22 

19 16 

21 

7 

1970 Almene 

2000 Almene 1970 Alle 

foreslår en huslejeudjævning, dog efter en anden 

model end embedsmændene. Ingen af delene 

bliver imidlertid til noget. Da socialminister 

Eva Kjer Hansen (V) sendte rapporten til høring, 

tog hun det helt usædvanlige skridt direkte at 

undsige sine egne embedsmænd: 

»Modellerne kan gennemføres på en måde, så 

der ikke sker en stigning i den gennemsnitlige 

husleje for hele den almene boligsektor. Imidlertid 

vil mange lejere, især i det ældre byggeri, opleve 

huslejestigninger, hvis en af modellerne 

gennemføres,« skriver ministeren i sit følgebrev 

og fortsætter: 

»Som det vil være alle bekendt, er sådanne 

lejeforhøjelser i modstrid med regeringsgrundlaget, 

og det skal derfor præciseres, at det ikke er 

regeringens politik at introducere lejeforhøjelser.« 

Lavere huslejer 

Embedsmændene foreslår også en anden finansiering 

af nye almene boliger: 

»Der er i de senere år sket et fald i niveauet for 

de gennemsnitlige boligomkostninger i en nybygget 

ejerbolig som følge af nye låneformer og 

skattestoppet… Da beboerbetalingen i nyt alment 

byggeri ligger fast, er det almene nybyggeris 

konkurrenceevne over for ejerboliger blevet 

forringet,« konstaterer rapporten. 

Den foreslår derfor en række ændringer, som 

kan føre til lavere huslejer. En af dem er, at re- 

23 · OKTOBER 2006 21 

2000 Alle 

Note Undersøgelsen er baseret på husstandsrepræsentanter, defineret som ældste medlem af husstanden, 

der er på arbejdsmarkedet, eller ældste medlem, hvis ingen er på arbejdsmarkedet. 

* Lønmodtagere på grundniveau = håndværkere, kontorassistenter, ufaglærte med videre. 

** Lønmodtagere på mellemste og højeste niveau = pædagoger, sygeplejersker, læger, ingeniører med 

videre. 

Kilde Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut / Socialministeriet.

’ 

Hvis nogle kommuner 

undlader at bygge socialt, 

er der en risiko for, 

at problemer bare eksporteres 

til de andre 

kommuner. 

CHARLOTTE FISCHER (R), 

boligordfører 

alkreditlån fremover betales tilbage over 40 

år i stedet for 30. En anden er, at statens tilskud 

til almene boliger fremover gives som engangstilskud, 

så boligselskaberne får større frihed til 

selv at finde løsninger. 

Også på anden vis lægger rapporten op til at 

rydde ud i de mange statslige regler for almene 

boliger. Fremtidens almene sektor skal i højere 

grad være »mål- og aftalestyret«, især gennem et 

tæt samarbejde mellem kommunerne og boligselskaberne. 

Fremover skal boligselskaberne således kunne 

aftale en række nye »sideaktiviteter« med 

kommunerne. For eksempel at bygge en blanding 

af lejeboliger og ejerboliger, der sælges og 

indbringer ekstra midler. Eller at boligselskabet 

også står for pleje i ældreboliger. 


Disse forslag modtages med kyshånd af både 

KL og BL. Boligselskaberne frygter dog, at det 

hele ender med en »minireform«, som godt nok 

giver selskaberne lidt friere rammer, men samtidig 

lader den almene sektors egne fonde betale 

hele nybyggeriet. 

Kilder tæt på de politiske forhandlinger vurderer 

da også, at økonomien bliver de kommende 

ugers helt store knast. Først når det er på 

plads, kan politikerne for alvor tage fat på mere 

grundlæggende reformer. Denne del af forhandlingerne 

munder formentlig ud i en reformskitse, 

som skal arbejdes igennem i endnu 

et udvalg. Det er imidlertid tvivlsomt, om politikerne 

tør tænke lige så radikalt som embedsmændene. 

■ 

Af Lars Olsen, lars@lo.dk 

Alle kommuner skal have sociale boliger 

Statslig styring skal hindre, at sociale klienter »eksporteres« til nabokommunen, 

foreslår embedsmandsrapport. Fin idé, siger de radikale. 

FORDELING Staten skal blande sig mere aktivt i 

den kommunale boligpolitik, så alle kommuner 

forpligtes til at have tilbud til de svage grupper på 

boligmarkedet. Det foreslår en rapport fra Socialministeriet, 

der danner baggrund for disse ugers 

politiske forhandlinger om en ny boligaftale: 

»Den statslige styring på området vil blandt 

andet skulle sikre, at alle kommuner bidrager i 

passende omfang til løsning af boligsociale opgaver 

og ikke eksempelvis »eksporterer« sociale 

klienter til andre kommuner ved ikke at tilbyde 

tilstrækkelig mange boliger til formålet,« hedder 

det i embedsmandsrapporten om fremtidens almene 

boliger. 

Sådanne forpligtende aftaler vil være et stort 

skridt fremad, vurderer en boligekspert. For eksempel 

er de almene boliger i hovedstadsområdet 

meget skævt fordelt. Mens der er mange almene 

boliger i kommunerne på Vestegnen, består 

mange af de velstående kommuner nord for 

København næsten kun af ejerboliger: 

»Hvis folk i de eksklusive kommuner bliver 

skilt eller arbejdsløse, er de nødt til at flytte til en 

anden kommune. Kommunerne bruger boligmarkedet 

til at foretage en social sortering. Det 

bliver spændende at se, om forslaget er udtryk 

for en ny forståelse i regeringen eller blot skyldes 

embedsmænd, der slår sig lidt i tøjret,« siger 

lektor Hans Thor Andersen fra Geografisk Institut 

på Københavns Universitet. 

Det Radikale Venstre vil have de nye ideer ind 

i den boligpolitiske aftale, som partierne forhandler 

om i disse uger. Boligordfører Charlotte 

Fischer mener, at der på boligområdet kan skabes 

en ordning i stil med den fordeling mellem 

kommunerne, som gælder for nyankomne 

flygtninge. 

»Kommunerne i hver region må forhandle 

om, hvordan der sikres en ordentlig fordeling af 

almene boliger. Hvis de ikke kan blive enige, må 

staten træde til og lægge rammerne. Vi vil ikke 

have, at nogle kommuner bare kan sige nej til 

flygtninge eller sociale klienter, fordi de ikke har 

boliger til formålet. Hvis nogle kommuner undlader 

at bygge socialt, er der en risiko for, at problemer 

bare eksporteres til de andre kommuner,« 

siger Charlotte Fischer. 

Ugebrevet A4 ville gerne have en kommentar 

til spørgsmålet fra socialminister Eva Kjer 

Hansen (V), men ministeriet meddelte, at det 

ikke var muligt på grund af efterårsferien. ■ 

Af Lars Olsen, lars@lo.dk

DENNE UGE I SIDSTE UGE I 

 

MANDAG 23. OKTOBER 

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge 

starter. I år er der fokus på unges 

arbejdsmiljø. Ifølge tal fra Eurostat 

er antallet af arbejdsulykker, 

der ikke har døden til følge, 

mindst 50 procent højere blandt 

de 18 til 24-årige end i nogen 

anden aldersgruppe. 

Malerforbundet afholder kongres 

i Aalborg frem til 26. oktober. 

Kongressen begynder med forbundsformand 

Jørn Erik Nielsens 

beretning om Malerforbundets 

virksomhed de forgangne fire år. 

Derefter følger debatten, hvor 

ordet er frit for alle delegerede. 

Kongressen begynder klokken 

13.10. 

ONSDAG 25. OKTOBER 

FN-dag. Dagen markerer underskrivelsen 

af FN’s charter den 

24. oktober 1945 og er officiel 

flagdag i blandt andet Danmark. 

TORSDAG 26. OKTOBER 

Regeringens integrationspriser 

uddeles til virksomheder og enkeltpersoner, 

som har gjort en 

ekstra indsats for integrationen. 

Prisuddelingen foregår i Cirkusbygningen 

i København. 

Jobpatruljen afholder konference 

om unges arbejdsmiljø. Blandt 

foredragsholderne er lektor Kirsten 

Jørgensen, der vil fortæller 

om unges arbejdsskader og risici. 

Konferencen begynder klokken 

10.00 i LO-huset på adressen 

Islands Brygge 32D, 2300 København 

S. 

FREDAG 27. OKTOBER 

LO’s hovedbestyrelsen holder 

møde i LO-huset på Islands 

Brygge i København. 

KALENDER 

Begivenheder, som ønskes optaget 

i kalenderen »denne uge« 

kan sendes til kalendera4@lo.dk. 

 

KONTROL AF KONTROL 

MED LEDIGE 

Rigsrevisionen undersøger nu 

misforholdet mellem manglen 

på arbejdskraft og det faktum, 

at der stadig er 122.000 ledige. 

Undersøgelsen går ud på at tjekke, 

om a-kasser og kommuner 

fører tilstrækkelig kontrol med 

de lediges jobsøgning. 

3F OG HTS-A ØNSKER 

LEMPELSER AF STRAF 

De skærpede sanktioner for 

overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne 

for chauffører 

møder nu kritik fra både arbejdsgivere 

og ansatte i vognmandsvirksomhederne.Sanktionerne 

trådte i kraft 1. september, 

og nu mener såvel arbejdsgiverforeningen 

HTS-A som 

forbundet 3F, at der skal ske 

lempelser i straffene. 

KOMMUNER BØJEDE 

SIG FOR PROTESTER 

Flere af de nye storkommuner 

bøjede sig for forældre og pædagogers 

protester, blokader og 

strejker op til vedtagelsen af det 

endelige budget 2007. En tredjedel 

af de 98 kommende storkommuner 

blev ramt af protestaktioner, 

og 15 af dem ændrede 

på deres budgetter. 12 af de 

protestramte kommuner lod ikke 

budgettet påvirke af protesterne. 

 

IT-VIRKSOMHEDER 

INDGÅR FORLIG 

I jobkartel-sagen mellem it-virksomhederne 

NeoProcess og WMdata 

har parterne nu indgået forlig. 

Sagen blev ellers anket til 

Højesteret i august, efter Neo- 

Process blev dømt til at betale 

500.000 kroner til WM-data for 

at have ansat to af WM-datas 

medarbejdere. Sagen opstod, 

fordi de to virksomheder – uden 

de ansattes vidende – havde 

en aftale om ikke at ansætte 

hinandens medarbejdere. 

AFTALE OM OK07- 

FORHANDLINGER ER PÅ PLADS 

Dansk Industri (DI) og CO-industri 

har aftalt køreplanen for de 

kommende overenskomstforhandlinger. 

Parterne indleder 

drøftelser i år og satser på 

egentlige forhandlinger efter nytår. 

DI og CO-industri vil bestræbe 

sig på at gøre forhandlingerne 

færdige, så en opsigelse af 

de gældende overenskomster 

undgås. 

STRESS ER LIGE SÅ 

FARLIGT SOM TOBAK 

Stress på arbejdet giver nu næsten 

lige så mange hjerte-karsygdomme 

som tobak. Ifølge professor 

Tage Søndergård Kristensen 

fra Arbejdsmiljøinstituttet 

påvirker stress blodtrykket, fed- 

» HENRIK 

tet i blodet, blodcirkulationen, 

pulsen og hjerterytmen og giver 

betændelsestilstande i kredsløbsorganerne. 

Arbejdsmiljøet 

er årsag til 20 procent af hjerte-kar-sygdommene. 

BRUG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 

TIL UDDANNELSE 

Det overskydende arbejdsmarkedsbidrag 

bør bruges til at 

kickstarte efteruddannelse på 

arbejdsmarkedet frem for på en 

lille skattelettelse, mener HK 

Handels formand Jørgen Hoppe. 

Den lave ledighed betyder, at arbejdsmarkedsbidraget 

på otte 

procent ikke fuldt ud bruges til 

sit formål, og ifølge socialdemokraten 

Klaus Hækkerup bliver 

der 1,2 milliarder kroner til 

overs i Arbejdsmarkedsfonden. 

ANSATTE BLIVER SNYDT 

FOR LØNFORHANDLING 

Op mod en tredjedel af HK’s 

medlemmer får ikke en årlig lønforhandling, 

men blot et løndiktat 

per brev fra chefen, viser en 

undersøgelse foretaget af Oxford 

Research. Til gengæld hjælper 

det stærkt på lønnen, hvis man 

har en tillidsrepræsentant til at 

forhandle for sig. 

Opbrud I Fædrenes autoritet er smuldret, gamle dyder som ansvar, pligt og disciplin er gået i 

glemmebogen, og samfundet opfattes kun som en affyringsrampe for den enkeltes personlige 

raket, hævder historiker Henrik Jensen i sin nye bog »Det faderløse samfund«. 

Hvis jeg i min familie krævede kæft, trit og retning, ville jeg stille mine 

børn meget ringe i forhold til den verden, de skal leve i. Hvis mine børn 

pludselig blev meget høflige og belevne, ville de blive dørmåtter for alle 

de andre. Det er et dilemma. 

JENSEN, 

lektor i historie, til Politiken 

23 · OKTOBER 2006 23

Ugebrevet A4 

Islands Brygge 32D 

2300 København S 

Ikke et ord om dyr 

FAGBEVÆGELSE A4 har planlagt en tur i Zoologisk Have 

med Lone Dybkjær, medlem af Folketinget for Det Radikale 

Venstre, for at høre hendes bud på LO-fagbevægelsen som 

»politisk dyr«. Men Dybkjær vil hellere tale om dyre huse 

end om dyr. 

Forestil dig, at vi er i Zoologisk Have. 

Hvilket dyr vil du forbinde fagbevægelsen med? 

»Det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til. Jeg kan kun tænke 

på Zoologisk Have som et sted, jeg tager hen med min familie.« 

Prøv alligevel. Når jeg siger fagbevægelse, tænker du så på en 

stærk og farlig bjørn, en lille gnaver eller et helt tredje dyr? 

»Jeg kan virkelig slet ikke forbinde fagbevægelsen med noget som 

helst dyr.« 

Så lad os droppe Zoologisk Have og blive på Christiansborg. 

Hvilken strategi ville du anvende for at give fagbevægelsen 

succes, hvis du var spindoktor for fagbevægelsen? 

»Kun fagbevægelsen kan agere spindoktor for sig selv, og fagbevægelsen 

er en succes. Den er en vigtig med- og modspiller, og en 

stærk fagbevægelse har været med til at give os det velfærdssamfund, 

vi har i dag.« 

Nå, så fagbevægelsen gør det rigtig godt, synes du? 

»På en række punkter kan fagbevægelsen gøre det langt bedre. LO 

har virkelig været sent ude, når det gælder integration af flygtninge 

og indvandrere, og man kan også sagtens diskutere, om fagbevægelsen 

gjorde nok for at få gjort noget ved den høje arbejdsløshed, 

dengang det var et alvorligt problem. I dag bør fagbevægelsen gå 

på barrikaderne og kæmpe mod den stigende ulighed i samfundet. 

Fagbevægelsen har i alt for høj grad købt det argument, at klassekampen 

er død. Det er en misforståelse. Der er et enormt skel 

mellem rig og fattig, og det bliver hele tiden større på grund af 

husprisernes himmelflugt, og regeringens skattereform trækker i 

samme retning. Det er meget overset i debatten. Jeg efterlyser en 

mere socialt indigneret fagbevægelse.« 

Du synes altså, at fagbevægelsen skal være en politisk 

bevægelse – ikke primært serviceorgan for medlemmerne? 

»Det ene udelukker jo ikke det andet. Der er virkelig behov for en 

fagbevægelse, der forsvarer fællesskab. Danmark er bygget op af 

fællesskaber, men i denne tid sker en stærk borgerliggørelse alene 

i kraft af husejernes store friværdier. Hvis ingen vil slås for fælles- 

UGEBREVET A4 

På beatet eller sløv banan? 

ID.NR. 45015 

skaberne, så forsvinder de, og det vil være et tab for alle. Vel er vi 

individer og frie mennesker, men vi kan også blive så frie, at vi ender 

med at være totalt ensomme.« 

Ser du pædagogernes organisation BUPL som 

et useriøst politisk kamporgan, eller viser forbundet vejen 

for resten af fagbevægelsen? 

»Det er uhyre vigtigt, at fagbevægelsen blander sig i debatten, 

men det er ikke min opgave at blande mig i, hvordan det sker.« 

Har du selv været medlem af en fagforening? 

Ja, jeg er ingeniør og er derfor medlem af Ingeniørforeningen i 

Danmark. 

Har vi fagforeninger om 30 år? 

Kun hvis de finder ud af, at de har en opgave at løse, og til den 

tid ser fagforeningerne helt sikkert ikke ud som nu. Blandt andet 

må man håbe, at de til den tid praktiserer ligestilling. I dag ser 

det jo mildest talt ikke for godt ud. ■ 

Af Marie Preisler 

Hvilken rolle spiller fagbevægelsen i dansk politik? Det har A4 inviteret ledende 

politikere fra en række partier til i de kommende uger at bedømme. Vi har derfor 

inviteret dem med på en lille tankerejse. I denne uge går turen til Zoologisk Have. 

ISSN: 1602-1630

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?