Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

Danskernes rangstige Ugebrevet A4 har i samarbejde med Analyse Danmark udarbejdet den første systematiske kortlægning af de mest almindelige stillingers prestige i det danske samfund. Denne undersøgelse danner baggrund for en serie artikler i Ugebrevet A4. Analyse Danmark har spurgt et repræsentativt udsnit på 2.155 vælgere: »Hvordan vil du vurdere prestigen for følgende stillinger i Danmark?« De adspurgte har givet hver enkelt stilling en karakter fra 0-10, hvor 0 = slet ingen prestige og 10 = meget høj prestige. Undersøgelsen er udformet som et elektronisk spørgeskema i tidsrummet 1. til 8. august 2006. Lederstillinger er ikke med i undersøgelsen. Læs også artiklerne om de faglærtes prestige i nummer 32, »Ingen prestige i at undervise« i nummer 33 og »intet job ingen prestige« i nummer 35. PRESTIGE I Danskernes nye rangorden En høj uddannelse er langt den sikreste vej til en prestigefuld stilling i det danske samfund. Men en flot uniform eller en tur i medierne hjælper også. Ugebrevets store kortlægning af fagenes prestige viser en helt ny rangorden i det danske samfund, hvor præsten og skolelæreren må vige for skuespilleren og it-konsulenten. HIERARKI Øverst troner piloten. Han er et slags alfa menneske, særligt udvalgt til at gennemføre en lang og svær uddannelse, siden belønnet med en millionhyre og iklædt en uniform, der viser, at han har ansvaret. I politisk forstand har han ingen magt, men i den internationale lufthavnsverden er han kongen. Og han behøver ikke deltage i et talkshow for at være en synlig figur i offentligheden. Piloten scorer med andre ord højt på alle de fem parametre, der ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse af prestigen på det danske arbejdsmarked er med til at løfte et fag op ad danskernes rangstige: ■ Høj uddannelse/ekspertise ■ Hård konkurrence om jobbet/uddannelsen ■ Synlighed/berømmelse ■ Høj løn ■ Magt/indflydelse Også advokater, læger og forskere har alle forudsætninger for at vække beundring. De besidder en særlig viden, som er svær at få adgang til, og som giver dem magt, penge og synlighed i samfundet. Sammen med piloterne befolker de den absolutte top i danskernes hierarki, som det udfolder sig i A4’s omfattende kortlægning af, hvilken prestige 99 stillinger på det danske arbejdsmarked nyder. 2.155 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år har vurderet prestigen for 99 almindelige stillinger i Danmark med en karakter fra 0, som er slet ingen prestige, til 10, som er meget høj prestige. Resultatet er en rangorden, der dokumenterer, hvordan vi danskere ser på hinanden anno 2006. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for A4 og er den første af sin art siden 1950’erne. Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), er en af Danmarks førende forskere i social arv. Han vurderer, at undersøgelsen bidrager med værdifuld viden om det danske samfunds lagdeling: »Danskerne er overraskende enige om, hvem 10 UGEBREVET A4 der udfører et stykke prestigefyldt arbejde. Der er en betydelig robusthed på tværs af alder, uddannelse og indkomst i, hvad der vurderes at være et job med høj prestige, og hvilke job der vurderes til ikke at være det. Og det er egentlig et sundt tegn i mine øjne.« Kortlægningen viser blandt andet, at ■ højtuddannede dominerer toppen af danskernes rangorden, ■ naturvidenskabelige og tekniske fag som tandlæger, ingeniører og it-konsulenter ligger højere på listen end humanistiske fag, ■ skuespillere, forfattere og modedesignere har givet kulturen en plads helt i toppen af det danske hierarki, ■ langt de fleste håndværksfag ligger under gennemsnittet, ■ alle, der underviser, ligger lavere end andre med lignende uddannelse, ■ arbejdsløshed giver markant lavere prestige end ethvert job – især blandt de unge. Tv-skærmen er en smutvej Universiteterne er stadig hovedporten til et liv med anseelse og prestige. 8 ud af de 10 fag, der scorer højere end 7 af 10 mulige prestigepoint, har en lang videregående uddannelse. Piloten og jordemoderen er undtagelserne. Ingeniører og forskere er med i den absolutte elite og får flest point af de unge. Det burde give nye rekrutteringsmuligheder til de naturvidenskabelige uddannelser. Men A4’s undersøgelse viser samtidig, at der er åbnet nye smutveje til toppen, som næppe fandtes for et par generationer siden, da de første kontroversielle danske studier i »social rang og mobilitet« fandt sted på Københavns Universitet. Den mest iøjnefaldende bagvej går gennem medierne. Her overhaler skuespillere (6,5 point), fodboldspillere (6,5), modedesignere (6,2), journalister (6,1), filmfotografer (6,1), forfattere (6,1) og reklamefolk (6,0) personer med langt højere uddannelser, der sjældnere finder vej til fjernsynet.
»Undersøgelsen viser, at der er sket uendeligt meget over tiden. Hvor journalister, skuespillere og sangere nærmest rangerede på linje med sigøjnere og andet pak for 50 år siden, så kan man jo næsten ikke blive noget finere i dag,« bemærker studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange. Det overrasker ham, at medierne betyder så meget for et fags omdømme: »Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det mediesamfund, vi lever i. Folk må jo have set for meget morgen-tv, når kokken ligger så højt,« siger Jakob Lange om kokkens 5,5 prestigepoint. Han mener, medierne også har sin del af æren for, at de universitetsuddannede scorer så højt på danskernes nye prestigeskala. Det gælder for eksempel universitetslektoren med 7,2 point: »Jo højere uddannelse du har, desto større chancer er der også for, at du kommer i fjernsynet. Universitetslektorer er nok overraskede over, at de har så høj en prestige, men hvis du ser fem-seks lektorer fise ud og ind af utallige programmer som eksperter, så har du måske forklaringen der. Der står jo universitetslektor i bunden af skærmen hver gang.« En tur i tv giver ikke kun point i form af berømmelse, bemærker Jacob Lange. Det øger også lektorens indflydelse i samfundet, så på den måde er bedømmelsen ikke udtryk for rent medielir. Nåleøjet Der findes endnu en smal vindeltrappe til toppen af danskernes hierarki. Vi kunne kalde den nåleøjet. Den får man adgang til, når man er en af de særligt udvalgte, der bliver optaget på en uddannelse med meget skrappe optagelseskriterier, eller får et job, der kræver særlige personlige egenskaber. Det gælder for eksempel jordemoderen, der med kun tre et halv års uddannelse ligger tårnhøjt på listen med 7,2 point. Som nummer syv i hierarkiet ligger hun næsten lige så højt som lægerne – og 22 pladser over en almindelig sygeplejerske. Det har ryet som uddannelsen med Danmarks højeste karaktergennemsnit nok sin del af æren for. Men logikken virker også den modsatte vej. Fag med ingen eller meget lille adgangsbegrænsning har ingen opdrift på prestigeskalaen. Fri – eller næsten fri – adgang er formentlig med til at presse en hel stribe offentlige fag fra hjemmehjælpere og dagplejere til pædagoger og skolelærere nedad i anseelse. »Der er jo ikke noget ved at være i et erhverv, hvor alle og enhver kan komme ind,« siger arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitetscenter, Steen Scheuer. Han vurderer, at offentlige fag inden for omsorg eller undervisning er dobbelt ramt: »Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder med børn og gamle, urimeligt lavt.« Folkeskolelærerne (4,6 point) ligger helt nede på en 47. plads på listen – lige under stewardessen. Pædagogen (4,1) må se sig hensat til en 65. plads med samme karakter som en frisør (4,1). Og et par pladser under de ufaglærte stilladsarbejdere (3,2) finder vi hjemmehjælperen (3,1) og plejehjemsassistenten (3,1) som nummer 82 og 83 i hierarkiet. Professor i sociologi på Aalborg Universitet Jens Christian Tonboe finder det forstemmende, at hele den offentlige velfærdsservice »ligger helt dernede og roder«: »Fagenes prestige bliver præget af dem, de betjener, nemlig gamle, syge og børn, og det er der ikke meget prestige i. Det er på mange måder deprimerende læsning, for det afspejler en nedvurdering af nogle af de helt centrale og væsentlige funktioner i vores samfund,« mener sociologen. Forskningsleder i AKF Torben Pilegaard Jensen er godt klar over, at det offentlige er ved at ende med en stribe »taberfag«. Så hvis de unge skal vælge disse fag frem for modefagene, må man slå på de gode jobmuligheder, mener han: »Det illustrerer i mine øjne, at vejledningen til de unge i høj grad må rette sig mod jobmulighederne. Når så mange unge ønsker at være kok eller modedesigner, så afspejler det jo en medieskabt forvirring med hensyn til vilkårene i de job. Vi ved, at arbejdsmarkedet er dynamisk og foranderligt, men det er stadig logik for høns, at der ikke er brug for så mange kokke og modedesignere.« Samtidig skal de unge have at vide, at man sagtens kan leve et helt og lykkeligt liv, selv om man vælger et job nederst på prestigeskalaen. »Det er vigtigt for de unge at erkende, at vi lever i et lagdelt samfund. Hvis man tror, man bliver lykkelig ved at få det fineste job, så tager man fejl. At tro, at det vigtigste her i livet er at stræbe efter de højeste positioner, kan nemt føre til nederlag,« mener Torben Pilegaard Jensen. Hvis man hverken har lang uddannelse, medietække eller har klaret sig gennem en nåleøjeuddannelse, så er penge sidste vej op ad rangstigen. Ejendomsmægleren er nok det bedste 23 · OKTOBER 2006 11 I Prestige »Meget høj anseelse og indflydelse«, fra latin praestigium »bedrag, blændværk« Kilde Nudansk ordbog.
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: ARBEJDSMILJØ I 20.000 unge rammes
Page 5 and 6: levet skabt en bevidsthed, som vi k
Page 7 and 8: VÆRDIDEBAT I Det værdipolitiske
Page 9: S’ere andre livsformers værdier
Page 13 and 14: 4,56 50 - Smed 4,50 51 - Biblioteka
Page 15 and 16: SUNDHED I Overvægtige skal selv b
Page 17 and 18: nye opgaver og nyt indhold i arbejd
Page 19 and 20: Konsulenter gør ondt værre De er
Page 21 and 22: eløb og i stedet afsætte flere pe
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 23

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?