Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

levet skabt en bevidsthed, som vi kan bygge videre
på.«
Kirsten Jørgensen finder det blandt andet bekymrende,
at 36 procent af virksomhederne
svarer, at de ikke kender den tjekliste fra myndigheden
på området, nemlig Arbejdstilsynet,
som kunne hjælpe dem til at skabe et sikrere arbejdsmiljø
for deres unge medarbejdere.
»Men egentlig overrasker det mig ikke. Har
du en lille butik, så har du travlt med at købe varer
ind og ordne moms, skat, løn og så videre. Så
slår du ikke op på en hjemmeside efter en liste,
som du måske ikke engang ved eksisterer. Nogen
skal jo gøre opmærksom på, at den er der.«
Øget opmærksomhed om de unges arbejdsforhold
er i det hele taget afgørende for, om
ulykkestallene kan komme længere ned, mener
Kirsten Jørgensen. Og her skal man ikke lægge
hele udviklingen i hænderne på arbejdsgiverne.
Også forældrene og kollegerne spiller centrale
roller, påpeger hun:
»Men vi er jo handicappet af den typiske danske
holdning: »Det går jo nok«. Ser du på Sverige,
har de helt anden kultur og respekt for sikkerhed,
som også slår igennem på alle mulige andre
område.«
Krav om skærpet lovgivning
Nøjagtig den holdning genkender Bjarne Petersen,
HK/Handel, fra både arbejdsgivere og forældre.
Det får ham til at kræve en ændring af arbejdsmiljøloven,
som i højere grad kan få problemerne
med de unges arbejde frem i lyset.
Han vil have forældrene inddraget, når virksomheder
ansætter unge i aldersgruppen 15-18 år,
ligesom de allerede i dag skal gøre det, når de
ansætter børn under 15.
På den måde vil flere forældre blive nødt til at
forholde sig til det arbejde, deres børn bliver sat
til at udføre, og de risici, der er forbundet med
det.
Ifølge A4’s undersøgelse orienterer kun 32
procent af supermarkederne og byggemarkederne
i dag forældrene om de arbejdsmiljøforhold,
som deres børn arbejder under.
»Obligatorisk inddragelse af forældrene kunne
skabe et grundlag for en nyttig dialog mellem
forældre og børn om det arbejde, børnene sættes
til at lave. De unge har brug for pengene, og
forældrene synes, det er rart, at de unge tjener
dem selv. Men i den ordning glemmer man let,
hvad bagsiden og omkostningerne er. Og det er
I De fleste forældre orienteres ikke om deres børns arbejde
32 procent af supermarkeder og byggemarkeder orienterer forældrene om arbejdsforholdene,
når de ansætter unge under 18 år. Alt efter temperament kan man mene, at det
er mange eller få. Orienteringen er nemlig ikke lovpligtig. Det er til gengæld det særlige
hensyn til de unge under 18 i virksomhedens lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).
Alligevel svarer kun 43 procent ja til, at de ansatte under 18 år er tænkt ind i APV’en.
Orienterer jeres virksomhed forældrene om de arbejdsmiljøforhold, som deres børn arbejder under?
32 62 6
Er der i virksomhedens lovpligtige APV et afsnit, der afdækker de særlige risici,
der er forbundet med under 18-åriges arbejde i virksomheden, og som beskriver,
hvordan ulykkes- og sundhedsfarer for denne gruppe minimeres?
43 31 26
Kender I Arbejdstilsynets tjekliste til butikker, supermarkeder og varehuse,
som kan bruges i forbindelse med APV'en?
64 36
Foregår der i jeres virksomhed en særlig instruktion af under 18-årige i arbejdsforholdene?
64 36
Føres der løbende tilsyn fra arbejdslederens side med de under 18-åriges udførelse af arbejdet?
90 10
Ja Nej Ved ikke
I procent
Kilde Dicar for Ugebrevet A4.
i høj grad forældrenes ansvar.«
Forslaget er tidligere blevet skudt ned fra politisk
side med argumenter om, at det vil øge
virksomhedernes bureaukrati. Det er et argument,
som gør Bjarne Petersen harmdirrende:
»Virksomhederne skal i forvejen lave en ansættelseskontrakt
til den unge, så jeg har svært
ved at se det ekstra besvær i at kræve forældrenes
underskrift på den. I øvrigt er det da tankevækkende,
at unge under 18 ikke kan bruge deres
underskrift til noget som helst andet, men
godt kan bruge den til – firkantet sagt – at underskrive
deres egen dødsdom.«
Ulykkerne sker i starten
Tina Møller Kristensen, LO-sekretær med ansvar
for arbejdsmiljø, mener, at de fleste af de
unges arbejdsulykker sker, fordi unge kastes alt
for hurtigt ud i arbejdet uden ordentlig instruktion.
Hun foreslår, at de unge arbejder sammen
med en ældre kollega i den første tid.
»Når nu al erfaring viser, at en meget stor del
af unges ulykker sker kort tid efter ansættelsen,
er det beskæmmende, at mange unge ikke gennemgår
en oplæringsperiode, inden de kastes ud
i arbejdet. De sættes til at betjene maskiner, arbejde
på glatte gulve og i det hele taget arbejde i
et opskruet tempo, de ikke er vant til,« siger hun.
Tina Møller Kristensen foreslår også, at arbejdsgiverne
skriftligt underretter de unges forældre
om arbejdsmiljøforholdene. ■
Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk
23 · OKTOBER 2006 5
I 20.000 unge rammes
årligt af arbejdsulykker
■ I 2005 blev der anmeldt 5.718
arbejdsulykker blandt børn og
unge under 25 år. I 566 af tilfældene
var ofrene under 18 år.
■ Ifølge Arbejdstilsynet undlader
82 procent af de unge under 18
år at rapportere deres ulykke til
myndighederne, og det samme
gælder 70 procent af unge
mellem 18 og 24 år. Tager man
disse »mørketal« med, var i alt
20.317 unge under 25 år udsat
for en arbejdsulykke i 2005.
Heraf var de 3.144 under 18.
■ Unge under 25 år har dermed
dobbelt så høj risiko for at blive
udsat for en arbejdsulykke som
resten arbejdsstyrken.
■ Hvert år dør i gennemsnit otte
danskere under 25 år af en arbejdsulykke.
To af dem er under
18.
■ På EU-plan er sandsynligheden
for, at 18-24-årige kommer ud
for arbejdsulykker, mindst 50
procent højere end for mere
erfarne arbejdstagere.
■ En stor del af unges ulykker sker
kort tid efter ansættelsen, fordi
de unge kastes ud i arbejdet
uden ordentlig instruktion. Der er
typisk tale om, at de unge skærer
sig på knive og skarpe maskiner,
at de forstuver eller brækker
arme og ben og kommer ud for
løfteskader.
Kilde Arbejdstilsynet og Eurostat.