Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. I alt 1.645 personer i alderen 18 til 70 år. Analyse Danmark har gennemført samtlige interview i perioden den 5-10. oktober. OMSTILLING I Reorganiseringer regner ned over lønmodtagerne En bølge af forandringsprocesser skyller hen over det danske arbejdsmarked. Ifølge en ny undersøgelse har tre ud af fire lønmodtagere inden for de seneste to år været udsat for store reorganiseringer på deres arbejdsplads. Mange forløb får uheldige udfald og ender med, at lønmodtagerne siger op. Eksperter advarer mod at gennemføre forandringer uden omtanke. PARAT Nye arbejdsopgaver, nye kolleger, mødetidspunkter, der ændres, og nyt navn på chefen. Forandringer, omorganiseringer, reorganiseringer, intern strategiudvikling. Kort sagt en dagligdag, der konstant ændres. Tre ud af fire danske lønmodtagere har inden for de seneste to år oplevet store forandringer på deres arbejde. Og næsten halvdelen – svarende til 1,3 millioner lønmodtagere – har i samme tidsrum været igennem mere end én omstillingsproces på deres arbejde. Det fremgår af en ny, opsigtsvækkende undersøgelse blandt 1.645 lønmodtagere, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Ud over det enorme omfang af forandringer, der præger stemningen på landets arbejdspladser, viser undersøgelsen, at mange forandringsprocesser bliver gennemført så sjusket og hovedkulds, at arbejdsmiljøet bliver ødelagt, og de berørte medarbejdere overvejer at tage deres gode tøj og gå. Ifølge undersøgelsen har 56 procent overvejet at sige deres job op i forbindelse med kravene om forandringer. Og godt hver tiende af dem, svarende til seks procent, endte med at gøre det. Alt i alt et fænomen med enorme konsekvenser, der har sænket sig over arbejdsmarkedet. Det mener i hvert fald professor Kurt Aagaard Nielsen fra Roskilde Universitetscenter, der i årevis har forsket i den bæredygtige arbejdsplads. »Undersøgelsen viser, at forandringerne foregår meget mere, end vi er vant til at tro. Det er en udvikling, der er kommet med fuld styrke inden for de seneste syv år,« siger Kurt Aagaard Nielsen, der mener, at forandring og fornyelse i stigende grad er blevet mange virksomheders mål. »En vellykket organisation er en, der er i stand til at forandre sig. Det er helt nye parametre. Tidligere hyldede man evnen til at holde en vis balance mellem udvikling og stabilitet. Nu går udviklingen i retning af, at dynamikken er hoved- 16 UGEBREVET A4 kriteriet for succes,« siger Kurt Aagaard Nielsen. Den udvikling har fagforbundet HK/Privat også opdaget. Men omfanget kommer bag på arbejdsmiljøchef Mogens Nies. »Det er skræmmende stort. Jeg er overrasket over, at næsten tre ud af fire lønmodtagere er berørt,« siger Mogens Nies og peger på undersøgelsens klare konklusioner om forandringsforløb, der ikke falder i lønmodtagernes smag. »Der bliver hele tiden prædiket, at vi skal være omstillingsparate og åbne for forandringer, og så viser det sig nu, at de her processer bliver kørt rigtig dårligt igennem med især manglende kommunikation. Det skaber en masse utryghed og stress,« siger han. Hen over hovedet på folk Mogens Nies er især bekymret over undersøgelsens afsløringer af, at hver tredje lønmodtager slet ikke bliver inddraget, når forandringerne ruller, og at yderligere 27 procent siger, at de kun er blevet inddraget i ringe grad. »Tallene viser, at medarbejderne er positivt indstillet og går aktivt ind i processen, fordi de mener, det er en nødvendighed for, at deres arbejdsplads kan overleve. Alligevel bliver de koblet af. Så er det ikke mærkeligt, at man bliver usikker på, om man får lov at blive. Det er helt sikkert derfor, så mange overvejer at søge andre steder hen.« Også Kurt Aagaard Nielsen hæfter sig ved de mange lønmodtagere, der ikke bliver hørt. »Jeg synes, det vidner om et demokratisk problem, at hver tredje lønmodtager ikke er blevet inddraget i forandringsprocessen. Det afspejler, at forandringerne kommer oppefra og ikke udspringer af dialog på arbejdspladsen,« siger Kurt Aagaard Nielsen. Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner er: ■ Flere end 7 ud af 10 har fået nye kolleger eller nærmeste chef. Godt 6 ud af 10 har fået
nye opgaver og nyt indhold i arbejdet. ■ 40 procent mener, at de har brugt alt for meget tid på forandringsprocessen, og kun fem procent mener, de har brugt for lidt tid. ■ Tre ud af fire har desuden brugt deres fritid til arbejdets omorganisering. ■ Overordnet set er knap hver tredje lønmodtager blevet mere tilfreds med sit arbejde efter forandringerne. Næsten lige så mange har den modsatte oplevelse. Utilfredsheden er højere blandt dem, der enten har oplevet udskiftninger blandt de nærmeste kolleger eller forandringer gang på gang. ■ Oplevelserne af forandringerne går på tværs af alder, køn, erhverv og uddannelse. Slappe virksomheder Professor i ledelse fra Handelshøjskolen i København Flemming Poulfelts umiddelbare kommentar til undersøgelsen er, at den er »interessant med deprimerende oplysninger«. »Undersøgelsen viser, at virksomhederne kunne gøre tingene bedre. Det er tankevækkende, at halvdelen af lønmodtagerne giver udtryk for, at det er fornuftigt og nødvendigt at gennemføre forandringer, mens kun en femtedel oplever, at forandringerne gennemføres på en fornuftig og professionel måde. Det er ærligt talt ikke nogen flot præstation.« Flemming Poulfelt hæfter sig også ved, at 40 procent i undersøgelsen mener, at forløbet »har givet en masse unødvendige frustrationer«: »Det, synes jeg, er et relativt højt tal.« Mest frustrerende og nedbrydende opleves processen af det store flertal, for hvem foran- I Folkesport i forandring dringerne har skabt store udskiftninger blandt de nærmeste kolleger og chefer. I alt 7 ud af 10 i undersøgelsen tilhører denne gruppe, og kun 10 procent af dem har oplevet forandringerne som fornuftige og professionelle, mens næsten 70 procent har overvejet at sige op, og hele 10 procent rent faktisk har gjort det. Det resultat overrasker ikke arbejdsmiljøkonsulent Signe Tønnesen fra Ledernes Hovedorganisation. Hendes erfaring er, at forandringen i sig selv ikke er noget problem, men at problemet opstår i måden, den gennemføres på. »Frustrationerne opstår især, når det nære i dagligdagen bliver ændret. Når man flytter rundt på folk, skal man virkelig være omhyggelig fra ledelsens side. Det kommer ikke bag på mig, at de mest negative i undersøgelsen er de personer, der har oplevet de største forandringer i forhold til kollegerne,« siger Signe Tønnesen. I 2002 undersøgte hendes organisation, om der var sammenhæng mellem stress og forandringer. Konklusionen lød, at det var der ikke. Tre ud af fire lønmodtagere har en eller flere gange inden for de seneste to år været igennem en større forandring på deres arbejdsplads. Mere end hver tredje føler, at de har stået alene med problemerne, over halvdelen har måttet bruge fritid på at tackle arbejdets krav til fornyelse, og næsten en tredjedel har seriøst overvejet at sige deres job op eller har allerede gjort det. I procent Har du inden for de seneste to år oplevet, at der er sket omorganiseringer på din arbejdsplads? 25 28 47 Ja, flere gange Ja, en gang Nej Kilde Analyse Danmark for A4. I hvilken grad føler du dig eller har du følt dig alene i forhold til de udfordringer, omorganiseringen har betydet for dig? 4 59 23 37 I høj grad eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke Ved ikke I Forandringsvillige lønmodtagere skuffes Undersøgelsen viser, at lønmodtagerne generelt er positivt indstillede over for forandringer. Men der er ikke tilfredshed med den måde, forandringerne bliver gennemført på. Mulighed for flere svar. I procent Hvad er din oplevelse af omorganiseringerne samlet set? Har været nødvendige at gennemføre . . . . . . . . . . . . . 46 Har givet en masse unødvendige frustrationer . . . . . . . 39 Har været fornuftige og professionelt gennemført . . . . . 17 Har været tidsspilde og har reelt ikke ændret noget . . . 17 Har været spild af virksomhedens penge . . . . . . . . . . . 16 Har forbedret arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Har forringet arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Kilde Analyse Danmark for A4. Har du brugt tid på omorganiseringen efter arbejdstid? 48 51 I høj grad eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke Ved ikke 23 · OKTOBER 2006 17 Har du på noget tidspunkt i processen overvejet at sige dit job op? 6 43 24 27 Ja, har allerede sagt op Ja, meget Ja, men ikke seriøst Nej
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: ARBEJDSMILJØ I 20.000 unge rammes
Page 5 and 6: levet skabt en bevidsthed, som vi k
Page 7 and 8: VÆRDIDEBAT I Det værdipolitiske
Page 9 and 10: S’ere andre livsformers værdier
Page 11 and 12: »Undersøgelsen viser, at der er s
Page 13 and 14: 4,56 50 - Smed 4,50 51 - Biblioteka
Page 15: SUNDHED I Overvægtige skal selv b
Page 19 and 20: Konsulenter gør ondt værre De er
Page 21 and 22: eløb og i stedet afsætte flere pe
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 23

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?