Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

I Skepsis over for ledelsens motiver Lønmodtagerne er delt i to grupper: De, der har tillid til ledelsen, og de meget skeptiske. Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Forandringsprocessen får ledelsen til at føle sig engageret og handlekraftig 16 22 55 7 Forandringerne når aldrig at blive helt gennemført, før der kommer planer om nye forandringer 26 15 55 4 Forandringerne er positive og bekræfter mig i, at min arbejdsplads er dynamisk og omstillingsparat 31 24 42 3 Helt eller delvis uenig Hverken/eller Helt eller delvis enig Ved ikke I procent Kilde Analyse Danmark for A4. Alligevel er Signe Tønnesen ikke i tvivl om, at hvis der i forvejen er stress eller problemer med arbejdsmiljøet, så bliver det let forstærket i et forløb med store forandringer. I A4’s undersøgelse siger 27 procent af de lønmodtagere, der har fået nye kolleger, at deres arbejdsmiljø er blevet dårligere efter forandringerne, mens 14 procent mener, det er blevet bedre. De tal er ifølge professor Kurt Aagaard Nielsen helt centrale konklusioner. »Det gennemhuller forestillingen om, at det dynamiske erhvervsliv også forbedrer det for medarbejderne. Det gør det ikke,« siger han. Undersøgelsen viser også en større følelse af ensomhed hos de lønmodtagere, der har oplevet udskiftninger blandt de nærmeste kolleger eller har oplevet flere forandringer. Blandt alle, der har oplevet forandringer, har 37 procent følt sig alene i processen. Har man fået kollegerne skiftet ud, er tallet helt oppe på 56 procent. Den tendens bekræftes også af andre undersøgelser, som Kurt Aagaard Nielsen har gennemført blandt buschauffører og handicaphjælpere. »Individualiseringen på arbejdsmarkedet er meget stærk. Ikke bare i udvikling af alenearbejde, men også ved, at folk i stigende grad bliver gjort ansvarlige for udviklingen. Det er ikke sådan, at holdet kollektivt gennemfører forandringerne. Nej, opgaven bliver lagt på den enkeltes skuldre,« siger Kurt Aagaard Nielsen. Blandt de adspurgte i A4-undersøgelsen oplever lidt flere end hver anden en dyb skepsis over for både ledelsen og hele ideen om forandring. Blandt andet mener 55 procent, at forandringsprocesserne får ledelsen til at føle sig engageret og handlekraftig, og at forandringerne aldrig slår igennem, før der kommer nye planer. »Det er et udtryk for, at det løber for hurtigt til almindelige mennesker. Folk føler ikke, at de har 18 UGEBREVET A4 set virkning og resultater af forandringerne, før de er i gang med noget nyt. Derfor mister folk overblikket og får stress,« siger Kurt Aagaard Nielsen. Uanset hvad, gør lønmodtagerne klogt i hurtigst muligt at vænne sig til forandringerne, lyder det fra alle sider. De er kommet for at blive, mener blandt andre Tom Vile Jensen. Han er konsulent i Dansk Management Råd, brancheforening for blandt andet de konsulentvirksomheder, som nogle virksomheder benytter. Han finder de mange dårlige oplevelser bekymrende. »Mange medarbejdere er nødt til at anlægge en anden tankegang, for de bliver nødt til at vænne sig til mange flere forandringer i fremtiden. Det ligger simpelthen i tidens tand. Vi bryster os af flexicurity og arbejdsstyrkens fleksibilitet. Der er ingen tvivl om, at den i de kommende år vil blive sat på en alvorlig prøve. Der håber jeg, at konsulentbranchen kan være med til at sikre bedre forløb,« siger Tom Vile Jensen. Han peger på, at især strukturreformen i den offentlige sektor og den kraftige økonomiske vækst i det private erhvervsliv konstant tvinger arbejdspladser til at tænke nyt. Globaliseringens skyld Professor Kurt Aagaard Nielsen mener, at globaliseringen er den egentlige forklaring: »Den almindelige vareproduktion flytter jo uden for landet, og det, der bliver tilbage, er i stigende grad serviceydelser, som ikke kan karakteriseres som standardvarer. Derfor er virksomhederne nødt til at omstille sig konstant.« Kurt Aagard Nielsen vil dog ikke afvise, at selve det at have en dynamisk omstillingsparat virksomhed i visse tilfælde tager overhånd. »Undersøgelsen bekræfter, at det ikke bare er en dynamisk, men overdynamisk udvikling, vi ser. Dermed mener jeg, at det bud, der siger, du skal forandre dig, er blevet så stærkt, at det går ud over kvaliteten af det, der skal ydes.« Ønsket om forandring står stærkt i erhvervslivet, kan en af landets største konsulentvirksomheder Mercuri Urval bekræfte. »Hvis der er et ord, der går igen og igen i virksomhederne, så er det forandringer. Markederne ændrer sig hele tiden, og det tvinger virksomhederne til at være ekstremt forandringsparate. Det er ganske enkelt et parameter, der har afgørende betydning lige nu,« siger direktør i Mercuri Urval Christian Kurt Nielsen. ■ Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk
Konsulenter gør ondt værre De er højtbetalte og hyret til at få forandringsprocessen i virksomheden til at glide på skinner. Men en ny undersøgelse viser, at resultatet er det helt modsatte. BJØRNETJENESTE Næsten hver femte lønmodtager, der har været igennem en forandringsproces på sit arbejde, er ansat på en virksomhed, der har hyret eksterne og højtbetalte konsulenter for at hjælpe en problemfri proces på vej. Men ifølge en ny A4-undersøgelse, er effekten den stik modsatte. På næsten alle områder er lønmodtagere, der har fået hjælp fra konsulenter, mere negative end dem, der har gennemført forandringerne uden konsulenter. Det gælder både i spørgsmål om arbejdsmiljø, frustrationer, overordnet tilfredshed og lyst til at skifte job. 6 ud af 10 lønmodtagere mener, at de eksterne konsulenter ikke havde indsigt i deres dagligdag, da forandringerne blev søsat. 44 procent mener, at konsulenterne udelukkende blev hyret for at legitimere ledelsens beslutninger. Professor Flemming Poulfelt har i årevis forsket i og analyseret på det voksende konsulentmarked: »Det er overraskende, at man ikke kan spore en større tilfredshed blandt dem, der har haft konsulenter inde over. Jeg vil da håbe, at inddragelse af konsulenter normalt giver udslag i en højere grad af professionalisme. Måske skyldes de overraskende tal, at konsulenterne mest kommer på banen i de situationer, hvor forandringerne er mest kritiske. Men derfor bør processen jo stadig forløbe på en professionel måde, I Frustrationer og spild af penge Langt flere af de lønmodtagere, der har haft konsulentbistand, mener, at forandringen har været spild af både tid og penge, end tilfældet er blandt dem, der ikke har haft hjælp udefra. Mulighed for flere svar Hvad er din oplevelse af omorganiseringerne samlet set? Med konsulenter / Uden Tidsspilde og har reelt ikke ændret noget . . . .26 . . . . .13 En masse unødvendige frustrationer . . . . . . . .48 . . . . .36 Spild af virksomhedens penge . . . . . . . . . . . .30 . . . . .12 Bedre arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 . . . . .17 Ringere arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 . . . . .20 Er du mere eller mindre tilfreds med dit arbejde overordnet set efter omorganiseringen? Med konsulenter / Uden Mere tilfreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 . . . . .34 Hverken eller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 . . . . .40 Mindre tilfreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 . . . . .23 Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 . . . . . .3 Kilde Analyse Danmark for A4. så man får det bedste udbytte ud af det.« Det overrasker ham også, at så få oplever, at konsulenterne har indsigt i de ansattes dagligdag: »Det slår mig, at tallet er så højt. Måske er svaret farvet af, at halvdelen også oplever konsulenterne som ledelsens forlængede arm, der udelukkende er hyret for at kvalificere beslutninger, ledelsen allerede har truffet,« siger Flemming Poulfelt. Arbejdsmiljøchef Mogens Nies fra HK/Privat mener, de dårlige resultater skyldes, at konsulenterne ikke kender arbejdspladsen: »Konsulenterne kommer udefra, de kender ikke den interne kultur, og derfor kan de ikke tage hensyn til den. De kommer ind for at eksekvere nogle beslutninger og er mere kolde over for arbejdspladskulturen. Hvis det var en intern proces, ville der nok blive taget større hensyn.« Konsulent Tom Vile Jensen fra konsulentfirmaernes brancheforening, Dansk Management Råd, mener, at konsulentvirksomhederne er nødt til at tage resultaterne meget alvorlig: »Vi har masser af undersøgelser, der viser det modsatte, og vi ville ikke have en vækst på 23 procent, hvis ikke vi havde tilfredse kunder. Men det er klart, at vi skal være opmærksomme på, hvordan medarbejderne oplever forløbet. Det er ikke kun ledelserne, der skal juble.« Han vurderer, at konsulenterne oftest bliver hyret til komplicerede opgaver: »Man må antage, at opgaverne med konsulenter er de tunge sager, hvor der er omfattende omstrukturering. Det kan være en stor omvæltning for medarbejdene. Og vil alt andet lige medføre større irritation fra medarbejderne.« Tom Vile Jensen vil dog ikke afvise, at konsulentvirksomheder også bliver brugt til at gennemføre ubehagelige forandringer, som ledelsen ikke selv tør gennemføre. »Det kunne jeres undersøgelse jo tyde på. Men det er svært at afvise eller bekræfte. Der er ingen gevinst i, at ledelsen beslutter et eller andet og så hiver konsulenter ind for at gennemføre det. På den måde går alt det tabt, som konsulenterne kunne analysere sig frem til.« Branchen rådgav sidste år danske virksomheder for godt fire milliarder kroner. ■ Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk 23 · OKTOBER 2006 19 I Konsulenterne dumper Knap hver femte lønmodtager, der har oplevet forandringer, har haft nærkontakt med eksterne konsulentvirksomheder. Og det er der ikke kommet megen succes ud af. På næsten alle spørgsmål er lønmodtagere, der har haft konsulenter til at hjælpe med forandringerne, mere utilfredse end de lønmodtagere, hvor forandringerne er sket uden konsulentbistand. I procent I hvilken grad mener du, at konsulentfirmaet har haft indsigt i din dagligdag på arbejdspladsen? 61 2 37 I høj grad eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke Ved ikke Konsulentfirmaet blev hyret for at retfærdiggøre en beslutning, der allerede var truffet af ledelsen … 44 6 10 40 Helt eller delvis uenig Hverken eller Helt eller delvis enig Ved ikke Kilde Analyse Danmark for A4.
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: ARBEJDSMILJØ I 20.000 unge rammes
Page 5 and 6: levet skabt en bevidsthed, som vi k
Page 7 and 8: VÆRDIDEBAT I Det værdipolitiske
Page 9 and 10: S’ere andre livsformers værdier
Page 11 and 12: »Undersøgelsen viser, at der er s
Page 13 and 14: 4,56 50 - Smed 4,50 51 - Biblioteka
Page 15 and 16: SUNDHED I Overvægtige skal selv b
Page 17: nye opgaver og nyt indhold i arbejd
Page 21 and 22: eløb og i stedet afsætte flere pe
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 23

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?