Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Almene boliger ■ Der findes 541.500 almene boliger med knap en million beboere. Det er over en femtedel af boligerne i Danmark. ■ Landsbyggefonden betales gennem huslejerne i den almene sektor. Når lånet i et byggeri er betalt ud, bliver beboerne ved med at betale husleje – og en del af pengene havner i Landsbyggefonden. ■ Landsbyggefonden har siden 2002 betalt otte milliarder kroner i støtte til nye almene familieboliger og ældreboliger. BOLIGPOLITIK I I Almene boliger har fået flere enlige … Reformer skal vende den almene boligsektors nedtur ANALYSE I disse uger forhandles der på Christiansborg om en ny boligaftale om de almennyttige boliger. Baggrunden er en diger embedsmandsrapport, der tegner et dystert billede af den almene sektor – med skæv beboersammensætning og hård konkurrence fra ejerboligerne. Rapporten foreslår markante reformer, men det er tvivlsomt, om politikerne for alvor tør bide til bolle. LEJERE Det er sjældent, at en rapport fra centraladministrationen får masser af roser fra regeringens skarpeste kritikere. Det er ikke desto mindre tilfældet med »Den almene boligsektors fremtid«, som Socialministeriet udsendte i sidste måned. I sit høringssvar betegner Boligselskabernes Landsforening rapporten som »solid og grundig« og »et godt udgangspunkt«, mens regeringen opfordres til at læse analyserne fra dens egne embedsmænd. De rosende ord fra boligselskaberne er ganske forståelige. Den 500 sider tykke rapport tegner et dystert billede af den almene sektor: Skæv beboersammensætning. Hårdt pres fra ejerboligerne. Og et massivt behov for investeringer, der kan modernisere boligerne og træde op mod ghettodannelse. Rapporten er et led i de boligpolitiske forhandlinger, der i disse uger går ind i den afgørende fase. Forhandlinger, der både handler om næste års økonomiske rammer for og mere langsigtede reformer af den almene sektor. Socialministeriets rapport peger på, at der i de seneste årtier er sket en dramatisk ændring af den almene sektor. I 1970 udgjorde parfamilier I 1970 udgjorde enlige mænd og kvinder kun hver tredje husstand i den almene sektor – på niveau med resten af boligmarkedet. I dag er to tredjedele af husstandene enlige, og det er markant flere end i andre boligtyper. I procent 31 66 3 Almene 1970 Enlige Par Uoplyst 63 28 63 Almene 2000 Alle 1970 Kilde Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut / Socialministeriet. 36 1 20 UGEBREVET A4 9 42 56 Alle 2000 2 det store flertal af beboerne, og langt de fleste var i arbejde. I dag er næsten to ud af tre enlige, og halvdelen står uden for arbejdsmarkedet. »Det er således den almene sektor, der i særlig grad har opsuget den generelle stigning i andelen af husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet,« fastslår embedsmændene. Samtidig er der internt i den almene sektor stor etnisk og social skævhed. Rapporten vurderer, at omkring 50.000 boliger ligger i ghettoer eller »ghettolignende afdelinger«. Og det er formentlig lavt sat. I sit høringssvar peger Kommunernes Landsforening (KL) på en analyse, som Statens Byggeforskningsinstitut sidste år foretog for Ugebrevet A4. Den konkluderede, at hele 36 procent af den almene sektor er i risiko for at udvikle sig til ghettoer. Også økonomisk er den almene sektor under pres. Lav rente, nye låneformer og skattestop har i de seneste år styrket ejerboligerne, vurderer embedsmændene. Det kan ændre sig med en stigende rente, men aktuelt er der især en svær konkurrence for lejlighederne i store dele af Jylland, hvor ejerboligerne er relativt billige. Massive investeringer Rapporten går også ind i den aktuelle strid om den almene sektors fonde, som splitter partierne på Christiansborg. Siden 2002 har politikerne finansieret en del af nybyggeriet gennem den såkaldte Landsbyggefond, som betales over huslejerne i de almene boliger. For nylig brød Socialdemokraterne ud af boligforhandlingerne, fordi dette angiveligt er tyveri af »lejernes penge«. Forhandlingerne fortsætter imidlertid mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de radikale. Men økonomien er stadig et stort stridspunkt. I forslaget til ny finanslov vil regeringen bruge 3,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden på nybyggeri. Derimod vil Dansk Folkeparti og de radikale kun bruge et mindre
eløb og i stedet afsætte flere penge til renovering, ghettobekæmpelse og lavere husleje i udsatte boligområder. Embedsmændenes rapport peger da også på, at Landsbyggefonden allerede i dag er spændt til bristepunktet. Allerede trufne beslutninger betyder, at fonden vil køre med underskud frem til 2019 – først da vil stigende indtægter for alvor skæppe i kassen og vende billedet. Samtidig fremhæves det, at den almene sektor har et stort behov for investeringer i at renovere og modernisere boligerne. Det er for eksempel tilfældet, hvis små lejligheder skal lægges sammen til større og mere attraktive boliger. Og det er tilfældet, hvis der skal indsættes elevatorer og lignende, som kan gøre lejlighederne velegnede for ældre og handicappede. Det lykkes dog embedsmændene at konstruere et scenario, hvor der både er penge til nybyggeri, ghettoindsats og lidt mere renovering. Det bygger imidlertid på, at politikerne ikke kun inddrager Landsbyggefonden, men også en del af de såkaldte »lokale dispositionsfonde«, der hører under de enkelte boligselskaber. Kommunerne og boligselskaberne betvivler dog, at dette regnestykke hænger sammen. Pengene til renovering og modernisering i dette scenario er ikke tilstrækkelige, hvis de almene boligers konkurrenceevne skal forbedres, og der skal dæmmes op mod en skæv beboersammensætning, påpeger KL. Underkender sine embedsmænd Den omfattende embedsmandsrapport er frem for alt kommet til verden på grund af ønsket om grundlæggende reformer af den almene sektor. Reformer, der især er et kardinalpunkt for de radikale. Rapporten kommer da også med de hidtil grundigste reformskitser. Der lægges op til forandringer på tre områder: ■ Udjævning af husleje, ■ ny finansiering af nybyggeri, ■ mål- og aftalestyring. Der er i dag et voldsomt »huslejespænd« i den almene sektor. De nye lejligheder er langt dyrere end de ældre, og samtidig er de sociale problemer især koncentreret i nyere boligkomplekser. På den baggrund foreslår embedsmændene en reform med »kvalitetsbaseret husleje«, så huslejen stiger i de ældre boliger, men falder i de nyere. Også Boligselskabernes Landsforening (BL) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 I … og flere uden for arbejdsmarkedet I 1970 var kun hver femte husstand i den almene sektor beboet af folk uden for arbejdsmarkedet – typisk mennesker på pension eller overførselsindkomst. Dengang boede især arbejdere og lavere funktionærer i de almene boliger, mens der var færre i højere stillinger. I 2000 adskilte almene boliger sig især fra resten af boligmarkedet ved, at over halvdelen af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet. I procent Uden for arbejdsmarked Lønmodtagere på grundniveau * Lønmodtagere på mellemste og højeste niveau ** 58 Selvstændige 51 37 43 32 40 20 17 5 9 3 22 19 16 21 7 1970 Almene 2000 Almene 1970 Alle foreslår en huslejeudjævning, dog efter en anden model end embedsmændene. Ingen af delene bliver imidlertid til noget. Da socialminister Eva Kjer Hansen (V) sendte rapporten til høring, tog hun det helt usædvanlige skridt direkte at undsige sine egne embedsmænd: »Modellerne kan gennemføres på en måde, så der ikke sker en stigning i den gennemsnitlige husleje for hele den almene boligsektor. Imidlertid vil mange lejere, især i det ældre byggeri, opleve huslejestigninger, hvis en af modellerne gennemføres,« skriver ministeren i sit følgebrev og fortsætter: »Som det vil være alle bekendt, er sådanne lejeforhøjelser i modstrid med regeringsgrundlaget, og det skal derfor præciseres, at det ikke er regeringens politik at introducere lejeforhøjelser.« Lavere huslejer Embedsmændene foreslår også en anden finansiering af nye almene boliger: »Der er i de senere år sket et fald i niveauet for de gennemsnitlige boligomkostninger i en nybygget ejerbolig som følge af nye låneformer og skattestoppet… Da beboerbetalingen i nyt alment byggeri ligger fast, er det almene nybyggeris konkurrenceevne over for ejerboliger blevet forringet,« konstaterer rapporten. Den foreslår derfor en række ændringer, som kan føre til lavere huslejer. En af dem er, at re- 23 · OKTOBER 2006 21 2000 Alle Note Undersøgelsen er baseret på husstandsrepræsentanter, defineret som ældste medlem af husstanden, der er på arbejdsmarkedet, eller ældste medlem, hvis ingen er på arbejdsmarkedet. * Lønmodtagere på grundniveau = håndværkere, kontorassistenter, ufaglærte med videre. ** Lønmodtagere på mellemste og højeste niveau = pædagoger, sygeplejersker, læger, ingeniører med videre. Kilde Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut / Socialministeriet.
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: ARBEJDSMILJØ I 20.000 unge rammes
Page 5 and 6: levet skabt en bevidsthed, som vi k
Page 7 and 8: VÆRDIDEBAT I Det værdipolitiske
Page 9 and 10: S’ere andre livsformers værdier
Page 11 and 12: »Undersøgelsen viser, at der er s
Page 13 and 14: 4,56 50 - Smed 4,50 51 - Biblioteka
Page 15 and 16: SUNDHED I Overvægtige skal selv b
Page 17 and 18: nye opgaver og nyt indhold i arbejd
Page 19: Konsulenter gør ondt værre De er
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I MANDAG 23

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?