26.07.2013 Views

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

Danskernes nye rangorden - Ugebrevet A4

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

»Undersøgelsen viser, at der er sket uendeligt<br />

meget over tiden. Hvor journalister, skuespillere<br />

og sangere nærmest rangerede på linje med sigøjnere<br />

og andet pak for 50 år siden, så kan man<br />

jo næsten ikke blive noget finere i dag,« bemærker<br />

studiechef på Københavns Universitet Jakob<br />

Lange.<br />

Det overrasker ham, at medierne betyder så<br />

meget for et fags omdømme:<br />

»Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det<br />

mediesamfund, vi lever i. Folk må jo have set for<br />

meget morgen-tv, når kokken ligger så højt,« siger<br />

Jakob Lange om kokkens 5,5 prestigepoint.<br />

Han mener, medierne også har sin del af<br />

æren for, at de universitetsuddannede scorer så<br />

højt på danskernes <strong>nye</strong> prestigeskala. Det gælder<br />

for eksempel universitetslektoren med 7,2 point:<br />

»Jo højere uddannelse du har, desto større<br />

chancer er der også for, at du kommer i fjernsynet.<br />

Universitetslektorer er nok overraskede<br />

over, at de har så høj en prestige, men hvis du ser<br />

fem-seks lektorer fise ud og ind af utallige programmer<br />

som eksperter, så har du måske forklaringen<br />

der. Der står jo universitetslektor i bunden<br />

af skærmen hver gang.«<br />

En tur i tv giver ikke kun point i form af berømmelse,<br />

bemærker Jacob Lange. Det øger også<br />

lektorens indflydelse i samfundet, så på den måde<br />

er bedømmelsen ikke udtryk for rent medielir.<br />

Nåleøjet<br />

Der findes endnu en smal vindeltrappe til toppen<br />

af danskernes hierarki. Vi kunne kalde den nåleøjet.<br />

Den får man adgang til, når man er en af de<br />

særligt udvalgte, der bliver optaget på en uddannelse<br />

med meget skrappe optagelseskriterier, eller<br />

får et job, der kræver særlige personlige<br />

egenskaber. Det gælder for eksempel jordemoderen,<br />

der med kun tre et halv års uddannelse<br />

ligger tårnhøjt på listen med 7,2 point. Som<br />

nummer syv i hierarkiet ligger hun næsten lige<br />

så højt som lægerne – og 22 pladser over en almindelig<br />

sygeplejerske. Det har ryet som uddannelsen<br />

med Danmarks højeste karaktergennemsnit<br />

nok sin del af æren for.<br />

Men logikken virker også den modsatte vej.<br />

Fag med ingen eller meget lille adgangsbegrænsning<br />

har ingen opdrift på prestigeskalaen.<br />

Fri – eller næsten fri – adgang er formentlig med<br />

til at presse en hel stribe offentlige fag fra hjemmehjælpere<br />

og dagplejere til pædagoger og skolelærere<br />

nedad i anseelse.<br />

»Der er jo ikke noget ved at være i et erhverv,<br />

hvor alle og enhver kan komme ind,« siger arbejdsmarkedsforsker<br />

og professor på Roskilde<br />

Universitetscenter, Steen Scheuer.<br />

Han vurderer, at offentlige fag inden for omsorg<br />

eller undervisning er dobbelt ramt:<br />

»Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder<br />

med børn og gamle, urimeligt lavt.«<br />

Folkeskolelærerne (4,6 point) ligger helt nede<br />

på en 47. plads på listen – lige under stewardessen.<br />

Pædagogen (4,1) må se sig hensat til en 65.<br />

plads med samme karakter som en frisør (4,1).<br />

Og et par pladser under de ufaglærte stilladsarbejdere<br />

(3,2) finder vi hjemmehjælperen (3,1) og<br />

plejehjemsassistenten (3,1) som nummer 82 og<br />

83 i hierarkiet.<br />

Professor i sociologi på Aalborg Universitet<br />

Jens Christian Tonboe finder det forstemmende,<br />

at hele den offentlige velfærdsservice »ligger<br />

helt dernede og roder«:<br />

»Fagenes prestige bliver præget af dem, de betjener,<br />

nemlig gamle, syge og børn, og det er der<br />

ikke meget prestige i. Det er på mange måder deprimerende<br />

læsning, for det afspejler en nedvurdering<br />

af nogle af de helt centrale og væsentlige<br />

funktioner i vores samfund,« mener sociologen.<br />

Forskningsleder i AKF Torben Pilegaard Jensen<br />

er godt klar over, at det offentlige er ved at<br />

ende med en stribe »taberfag«. Så hvis de unge<br />

skal vælge disse fag frem for modefagene, må<br />

man slå på de gode jobmuligheder, mener han:<br />

»Det illustrerer i mine øjne, at vejledningen til<br />

de unge i høj grad må rette sig mod jobmulighederne.<br />

Når så mange unge ønsker at være kok eller<br />

modedesigner, så afspejler det jo en medieskabt<br />

forvirring med hensyn til vilkårene i de job. Vi ved,<br />

at arbejdsmarkedet er dynamisk og foranderligt,<br />

men det er stadig logik for høns, at der ikke er brug<br />

for så mange kokke og modedesignere.«<br />

Samtidig skal de unge have at vide, at man<br />

sagtens kan leve et helt og lykkeligt liv, selv om<br />

man vælger et job nederst på prestigeskalaen.<br />

»Det er vigtigt for de unge at erkende, at vi lever<br />

i et lagdelt samfund. Hvis man tror, man bliver<br />

lykkelig ved at få det fineste job, så tager man<br />

fejl. At tro, at det vigtigste her i livet er at stræbe<br />

efter de højeste positioner, kan nemt føre til<br />

nederlag,« mener Torben Pilegaard Jensen.<br />

Hvis man hverken har lang uddannelse, medietække<br />

eller har klaret sig gennem en nåleøjeuddannelse,<br />

så er penge sidste vej op ad rangstigen.<br />

Ejendomsmægleren er nok det bedste <br />

23 · OKTOBER 2006 11<br />

I Prestige<br />

»Meget høj anseelse og indflydelse«,<br />

fra latin praestigium<br />

»bedrag, blændværk«<br />

Kilde Nudansk ordbog.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!