You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
UGEBREVET <strong>A4</strong> Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier<br />
23<br />
Ansatte drukner i omorganiseringer<br />
Over halvdelen af de lønmodtagere, der har været igennem en større omorganisering af deres arbejdsplads, har overvejet<br />
at sige deres job op. Det viser ny undersøgelse, der også peger på, at dyrt betalte eksterne konsulenter kun gør ondt værre.<br />
NYE TIDER Tre ud af fire danske lønmodtagere<br />
har inden for de seneste to år oplevet<br />
en eller flere omorganiseringer på deres arbejdsplads.<br />
Det fremgår af en ny opsigtsvækkende<br />
undersøgelse blandt 1.645 lønmodtagere,<br />
som Analyse Danmark har gennemført<br />
for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
De mange omorganiseringer bliver ofte<br />
gennemført så uprofessionelt, at arbejdsmiljøet<br />
bliver ødelagt, viser undersøgelsen<br />
også. Hele 56 procent af de adspurgte har<br />
overvejet at sige deres job op i forbindelse<br />
med kravene om forandring. Og godt hver<br />
tiende af dem endte med at gøre det.<br />
I HK/Privat modtages resultaterne af<br />
<strong>A4</strong>’s undersøgelse med bekymring.<br />
»Der bliver hele tiden prædiket, at vi skal<br />
være omstillingsparate og åbne for forandringer,<br />
og så viser det sig nu, at de her processer<br />
bliver kørt rigtig dårligt igennem<br />
med især manglende kommunikation. Det<br />
skaber en masse utryghed og stress,« siger<br />
arbejdsmiljøchef Mogens Nies fra HK/Privat.<br />
Professor i ledelse ved Handelshøjskolen<br />
i København Flemming Poulfelt er enig:<br />
»Undersøgelsen viser, at virksomhederne<br />
kunne gøre tingene bedre.«<br />
Flemming Poulfelt hæfter sig især ved, at<br />
40 procent af de adspurgte mener, at omorganiseringerne<br />
»har givet en masse unødvendige<br />
frustrationer«.<br />
36<br />
I 10 I 2006<br />
Er dit job<br />
hot eller not<br />
Se hvor dit job ligger på<br />
<strong>A4</strong>’s prestigeskala over 99<br />
forskellige job. SIDE 12<br />
Overraskende er frustrationerne over<br />
omorganisationerne størst på de arbejdspladser,<br />
som har hyret eksterne konsulenter<br />
til at hjælpe processen på vej. Her mener 46<br />
procent af lønmodtagerne, at omorganiseringerne<br />
har ført til unødvendige frustrationer.<br />
I det hele taget er undersøgelsen nedslående<br />
læsning for konsulenter.<br />
6 ud af 10 lønmodtagere mener således,<br />
at de eksterne konsulenter ikke havde indsigt<br />
i deres dagligdag, da forandringerne<br />
blev søsat. Og 44 procent mener, at konsulenterne<br />
udelukkende blev hyret for at legitimere<br />
en beslutning, som allerede var truffet<br />
i ledelsen. SIDE 16
UDGIVET AF<br />
Landsorganisationen i Danmark<br />
Islands Brygge 32D<br />
Postboks 340<br />
2300 København S<br />
Telefon 3524 6000<br />
www.lo.dk<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />
Hans Jensen<br />
REDAKTØR<br />
Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk<br />
REDAKTIONSSEKRETÆR<br />
Gladis Johansson, gjo@lo.dk<br />
REDAKTION<br />
Jan Birkemose, jbi@lo.dk<br />
Michael Bræmer, mbr@lo.dk<br />
Søren Kudahl, sku@lo.dk<br />
Peter G.H. Madsen, phm@lo.dk<br />
Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk<br />
Lars Olsen, lars@lo.dk<br />
Gitte Redder, gre@lo.dk<br />
ABONNEMENT/ADM.<br />
Mariane Hvestendahl, mhv@lo.dk<br />
LAYOUT<br />
Lisbeth Frellsen, lfr@lo.dk<br />
RESEARCH<br />
Elisabeth Mesterton Graae,<br />
emg@lo.dk<br />
FORSIDEILLUSTRATION<br />
Pernille Kjeldsen<br />
BAGSIDEILLUSTRATION<br />
Knud Andersen<br />
E-MAIL ugebrevet<strong>A4</strong>@lo.dk<br />
WEB www.ugebreveta4.dk, redaktør<br />
Michael Bræmer, mbr@lo.dk<br />
CITATER<br />
Tilladt med tydelig kildeangivelse.<br />
ABONNEMENT PÅ <strong>A4</strong><br />
www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev.<br />
Den elektroniske udgave er gratis<br />
for alle. Den trykte udgave af <strong>A4</strong><br />
koster 900,- kroner, medmindre<br />
man er medlem af et LO-forbund.<br />
INDLÆG TIL KALENDER<br />
Sendes til kalendera4@lo.dk<br />
INDLÆG TIL DEBATTEN<br />
Sendes til debat@lo.dk eller<br />
til ugebrevets postadresse<br />
PRODUKTION<br />
KLS Grafisk Hus, Hvidovre<br />
PAPIR<br />
Omslag 150 gram Cyklus Print<br />
Indhold 100 gram Cyklus Offset<br />
Svanemærket papir<br />
TYPOGRAFI<br />
Trade Gothic LT og Cendia.<br />
ISSN 1602-1630<br />
3<br />
6<br />
7<br />
10<br />
15<br />
20<br />
24<br />
INDHOLD I Mandag den 23. oktober 2006 – 5. årgang I UGEBREVET <strong>A4</strong> NUMMER 36.<br />
<br />
Unge satser liv og lemmer på jobbet<br />
GAMBLING Flere end 20.000 unge under 25 år var udsat for en arbejdsulykke i 2005. Dermed<br />
har unge under 25 år over dobbelt så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke<br />
som resten af arbejdsstyrken. Ifølge LO skyldes det, at de unge kastes ud i arbejdet uden<br />
ordentlig instruktion. Det understøttes i <strong>A4</strong>-undersøgelse.<br />
Stress er et samfundsproblem<br />
LEDER I den hjemlige debat ses stress som et problem, der bedst løses af den enkelte. Men<br />
det er helt forkert. Stress er et samfundsproblem. Og det er som et sådant, det skal løses.<br />
Nyt studenteroprør eller klassekamp fra oven?<br />
KULTURKAMP Den typiske værdipolitiske »slapper« er ikke en midaldrende 68’er, men en<br />
ung, veluddannet kvinde. Epinion har for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong> kortlagt de 10 procent af danskerne,<br />
som er såkaldt »globalt orienterede slappere« inden for både udlændinge-, skole- og<br />
kulturpolitik. Det er et nyt studenteropgør, vurderer en forsker. Nej, det er bare de velstillede,<br />
der varetager deres egne interesser på en anden måde end før, mener en anden.<br />
<strong>Danskernes</strong> <strong>nye</strong> <strong>rangorden</strong><br />
PRESTIGE <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>’s omfattende kortlægning af prestigen på det danske arbejdsmarked<br />
viser, at en lang uddannelse er den sikreste vej til en stilling med høj status. Men en<br />
uniform eller en tur i tv kan også gøre sit. Over 2.000 danskere har placeret 99 stillinger på<br />
prestigeskalaen og dokumenterer dermed danskernes syn på hinanden anno 2006. Undersøgelsen<br />
bidrager med værdifuld viden om lagdelingen i samfundet, mener forskningsleder<br />
Torben Pilegaard Jensen.<br />
Overvægtige skal betale på sygehusene<br />
FEDME Udgifterne til fedmerelaterede sygdomme er eksploderet, og det tvinger politikerne<br />
til at indføre mere brugerbetaling på sundhedsområdet. Det mener Søren Toubro, som<br />
er lektor på Landbohøjskolens Institut for Human Ernæring. Allerede i dag bruges seks-otte<br />
procent af bruttonationalproduktet på behandlingen af sygdomme, der i større eller mindre<br />
grad er forbundet med overvægt – og angiveligt vil tallet stige fremover.<br />
Reformer skal rette den almene boligsektor op<br />
BOLIGAFTALE I disse uger forsøger de politiske partier på Christiansborg at blive enige om,<br />
hvordan de almene boligsektors fremtid skal se ud. Baggrunden er en diger embedsmandsrapport,<br />
der tegner et dystert billede af den almene sektor. Her er i høj grad tale om<br />
etnisk og socialt skæve beboersammensætninger. Hvad forhandlingerne udmønter sig i, er<br />
et helt åbent spørgsmål. Men det ser på forhånd ud til at være økonomien, der bliver det<br />
største sværdslag.<br />
Social indignation efterlyses<br />
FAGBEVÆGELSE Bagsiden har denne gang forsøgt at lokke det radikale folketingsmedlem<br />
Lone Dybkjær en tur i zoo for at finde det dyr, hun mener bedst karakteriserer fagbevægelsen.<br />
Men Lone Dybkjær forbinder ikke fagbevægelsen med et dyr. Til gengæld efterlyser<br />
hun en mere socialt indigneret fagbevægelse, der går på barrikaderne og kæmper for<br />
den stigende ulighed i samfundet.<br />
2 UGEBREVET <strong>A4</strong>
ARBEJDSMILJØ I<br />
<br />
20.000 unge rammes<br />
hvert år af arbejdsulykker<br />
Unge under 25 år har dobbelt så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke som resten<br />
af arbejdsstyrken. Ifølge LO fordi mange unge kastes ud i arbejdet uden ordentlig instruktion.<br />
Påstanden understøttes af ny <strong>A4</strong>-undersøgelse, der viser, at mange supermarkeder og byggemarkeder<br />
ikke overholder de regler, der skal beskytte deres unge ansatte.<br />
ANSVAR »Hold dig fra stoffer, alkohol og tobak!«<br />
På nogle områder kender den bekymrede omsorg<br />
for vores børn og unge ingen grænser, men<br />
på andre områder er vi ligeglade med, at de unge<br />
kaster sig ud i de mest farefulde ting, ofte med livet<br />
som indsats.<br />
Sådan et område er arbejdsmarkedet. Spørg<br />
på hospitalerne, om det er arbejdspladserne eller<br />
ecstacy-orgier på diskotekerne, der skaffer flest<br />
unge kunder i butikken, og svarene vil pege entydigt<br />
på arbejdspladserne.<br />
I 2005 blev der anmeldt næsten 6.000 arbejdsulykker<br />
blandt børn og unge under 25 år.<br />
Knap 600 af de ramte var under 18 år. Og tallene<br />
fortæller endda langtfra den fulde sandhed<br />
om de mange farer, der lurer på de unge, når de<br />
slippes løs på arbejdsmarkedet.<br />
En undersøgelse foretaget for Arbejdstilsynet<br />
sidst i 1990’erne dokumenterede, at 82 procent af<br />
de unge under 18 år undlader at rapportere deres<br />
ulykke til myndighederne, mens det samme gælder<br />
70 procent af unge mellem 18 og 24 år.<br />
Regner man disse såkaldte »mørketal« med,<br />
var over 20.000 unge under 25 år udsat for en<br />
arbejdsulykke i 2005. Heraf var flere end 3.000<br />
under 18 år. Unge under 25 år har dermed dobbelt<br />
så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke<br />
som resten af arbejdsstyrken.<br />
Det hører også med til billedet, at gennemsnitlig<br />
otte danskere under 25 år hvert år dør af<br />
en arbejdsulykke. To af dem er under 18 år.<br />
Plads til forbedringer<br />
Børn og unge er særligt sårbare over for de skadelige<br />
påvirkninger i arbejdsmiljøet, fordi de<br />
ofte ikke er færdigudviklede, og fordi de mangler<br />
den viden, erfaring og rutine, som hos den<br />
erfarne del af arbejdsstyrken mere effektivt<br />
skærmer mod arbejdslivets farer.<br />
Det problem sætter EU’s arbejdsmiljøagentur<br />
fokus på i denne uge med kampagnen »Sikker<br />
Jobstart«, der løber af stablen i samtlige medlemslande.<br />
På EU-plan er sandsynligheden for, at<br />
18-24-årige kommer ud for arbejdsulykker,<br />
mindst 50 procent højere end for mere erfarne<br />
arbejdstagere.<br />
Danmark ligger pænt i en europæisk<br />
sammenligning på dette område takket være<br />
forholdsvis skrappe bestemmelser i en lovgivning,<br />
der tager sigte mod at beskytte de unge på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
En ny undersøgelse foretaget for <strong>Ugebrevet</strong><br />
<strong>A4</strong> viser imidlertid, at der i praksis på arbejdspladserne<br />
er rigelig plads til forbedringer, når det<br />
handler om at beskytte børn og unge.<br />
Blandt supermarkeder og byggemarkeder,<br />
som har mange unge under 18 år ansat, svarer<br />
under halvdelen – 43 procent – at de i den lovpligtige,<br />
skriftlige arbejdspladsvurdering har<br />
gjort sig særlige overvejelser om de særlige farer,<br />
der er forbundet med under 18-åriges arbejde<br />
i virksomheden. Og at de har beskrevet,<br />
hvordan ulykkes- og sundhedsfarer for gruppen<br />
begrænses mest muligt, sådan som reglerne ellers<br />
foreskriver.<br />
<br />
I Lovbrud i sommerlandet<br />
Fagbevægelsens jobpatrulje fandt masser af brud på<br />
arbejdsmiljølovens bestemmelser om unges arbejde,<br />
da den i sommer besøgte i alt 2.564<br />
arbejdspladser med unge fritidsjobbere ansat:<br />
■ Hver tredje af de unge, der er omfattet af undervisningspligt,<br />
arbejdede mellem klokken 20 og 6.<br />
■ 41 procent af de unge, der var ansat på restauranter,<br />
caféer og grillbarer, arbejdede i lokaler, hvor der blev<br />
udskænket alkohol.<br />
■ Hver tredje fritidsjobber løftede mere end 12 kilo.<br />
■ Hver syvende trak og skubbede over 100 kilo.<br />
■ Flere end hver tiende arbejdede med produkter med<br />
orange advarselsmærkater.<br />
Kilde Jobpatruljen på baggrund af 520 interview med fritidsjobbere<br />
under 18 på tværs af landet, sommeren 2006. To ud<br />
af tre fritidsjobbere var piger. Gennemsnitsalderen var 17 år.<br />
23 · OKTOBER 2006 3<br />
Om undersøgelsen<br />
Undersøgelsen er foretaget af<br />
center for analytisk journalistik<br />
Dicar for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong> og bygger<br />
på svar indhentet oktober<br />
2006 fra 46 supermarkeder<br />
og 23 byggemarkeder med unge<br />
under 18 år ansat. I gruppen<br />
af supermarkeder er der 15<br />
Rema 1000-, 17 Kvickly- og<br />
14 Alta-butikker. I gruppen<br />
af byggemarkeder er der 14<br />
Silvan-, 7 Byggekram- og 2<br />
Bauhaus-butikker.
Næsten hver tredje virksomhed – 31 procent<br />
– svarer benægtende, mens mere end hver fjerde<br />
virksomhed – 26 procent – står så famlende<br />
over for problemstillingen, at de svarer »Ved<br />
ikke«.<br />
Flere end hver tredje virksomhed – 36 procent<br />
– siger, at der ikke foregår nogen særlig instruktion<br />
af under 18-årige i arbejdsforholdene,<br />
og hver tiende forsømmer det påbudte, løbende<br />
tilsyn fra arbejdslederes side med de unges arbejde.<br />
Ragnarok<br />
Undersøgelsen bekræfter det billede, faglig sekretær<br />
i HK/Handel Bjarne Petersen har af arbejdsmiljøarbejdet<br />
i branchen. I forhold til de<br />
unge er det »ren ragnarok«, mener han.<br />
»Det er en branche, hvor der er mange unge<br />
mennesker, men hvor man springer let hen over<br />
instruktion, oplæring og de tiltag, der skal beskytte<br />
de unge, fordi arbejdet virker lige til at gå<br />
til,« siger han.<br />
Det er imidlertid en misforståelse, understreger<br />
Bjarne Petersen, der mener, at hans<br />
branche står for en meget stor andel af<br />
den dystre ulykkesstatistik.<br />
HK/Handel møder typisk unge, der<br />
har været udsat for fald- og snubleskader.<br />
Eller har fået løfteskader af at bære<br />
eller skubbe alt for mange kilo. Deres<br />
skader viser sig i alt for mange tilfælde at<br />
være permanente og mere eller mindre<br />
invaliderende.<br />
»De unge vil jo gerne være Tarzan og<br />
I Illustration Pernille Kjeldsen<br />
4 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
vise, hvad de kan og duer til. Derfor er det så vigtigt,<br />
at nogen holder dem nede og er opmærksomme<br />
på, hvad de faktisk må. Og at de for eksempel<br />
lærer en ordentlig løfteteknik.«<br />
Ellers er den skadesliste, Bjarne Petersen remser<br />
op, beviset på, at det meste kan gå galt, hvis<br />
man bare slipper et ungt, virkelystent menneske<br />
løs uden ordentlig instruktion.<br />
Skal der for eksempel fjernes emballage, før<br />
varerne skal på hylderne, og er redskabet en<br />
hobbykniv, så er det måske indlysende for mere<br />
erfarne medarbejdere, at kniven ikke opbevares<br />
i munden, mens man bruger begge hænder.<br />
Men det var det ikke for den unge medarbejder,<br />
der endte med smil fra øre til øre.<br />
Lektor på Danmarks Tekniske Universitet<br />
Kirsten Jørgensen har i mange år beskæftiget sig<br />
med unges arbejdsmiljø. Hun er faktisk positivt<br />
overrasket over resultatet af <strong>A4</strong>’s undersøgelse.<br />
Ikke mindst over, at det i kommentarerne fra<br />
virksomhederne fremgår, at der er udformet en<br />
del skriftligt materiale om arbejdsforhold, som<br />
udleveres til de unge ved ansættelsen.<br />
»Men man skal også være opmærksom på, at<br />
virksomheder i undersøgelser som denne svarer<br />
politisk korrekt og siger det, de ved, de skal sige.<br />
Derfor kommer den til at tegne et mere positivt<br />
billede, end der er belæg for.«<br />
Ikke desto mindre er det en kendsgerning,<br />
som Kirsten Jørgensen selv har dokumenteret, at<br />
der i de seneste par årtier har været øget fokus<br />
på unges sikkerhed og sundhed i Danmark, og at<br />
det har haft en meget positiv effekt på antallet af<br />
arbejdsskader.<br />
Fra 1985 til 2004 skete der ifølge Kirsten Jørgensen<br />
et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker<br />
på 65 procent for unge under 18 år – fra<br />
1.482 til 511 ulykker – og på 63 procent for<br />
unge mellem 18 og 24 år, hvor antallet af ulykker<br />
faldt fra 14.162 til 4.937.<br />
Øget opmærksomhed<br />
Hun mener, at den positive udvikling især skyldes,<br />
at der i 1989 takket være en ihærdig journalists<br />
vedholdende kulegravning blev skabt en<br />
offentlig opmærksomhed om problemet med<br />
børns og unges sikkerhed på arbejdet. Og at forskellige<br />
myndigheder og organisationer derfor<br />
begyndte at prioritere temaet højt. Heriblandt<br />
Arbejdstilsynet.<br />
»Det er selvfølgelig stadig ikke godt nok, som<br />
det også fremgår af <strong>A4</strong>’s undersøgelse. Der er
levet skabt en bevidsthed, som vi kan bygge videre<br />
på.«<br />
Kirsten Jørgensen finder det blandt andet bekymrende,<br />
at 36 procent af virksomhederne<br />
svarer, at de ikke kender den tjekliste fra myndigheden<br />
på området, nemlig Arbejdstilsynet,<br />
som kunne hjælpe dem til at skabe et sikrere arbejdsmiljø<br />
for deres unge medarbejdere.<br />
»Men egentlig overrasker det mig ikke. Har<br />
du en lille butik, så har du travlt med at købe varer<br />
ind og ordne moms, skat, løn og så videre. Så<br />
slår du ikke op på en hjemmeside efter en liste,<br />
som du måske ikke engang ved eksisterer. Nogen<br />
skal jo gøre opmærksom på, at den er der.«<br />
Øget opmærksomhed om de unges arbejdsforhold<br />
er i det hele taget afgørende for, om<br />
ulykkestallene kan komme længere ned, mener<br />
Kirsten Jørgensen. Og her skal man ikke lægge<br />
hele udviklingen i hænderne på arbejdsgiverne.<br />
Også forældrene og kollegerne spiller centrale<br />
roller, påpeger hun:<br />
»Men vi er jo handicappet af den typiske danske<br />
holdning: »Det går jo nok«. Ser du på Sverige,<br />
har de helt anden kultur og respekt for sikkerhed,<br />
som også slår igennem på alle mulige andre<br />
område.«<br />
Krav om skærpet lovgivning<br />
Nøjagtig den holdning genkender Bjarne Petersen,<br />
HK/Handel, fra både arbejdsgivere og forældre.<br />
Det får ham til at kræve en ændring af arbejdsmiljøloven,<br />
som i højere grad kan få problemerne<br />
med de unges arbejde frem i lyset.<br />
Han vil have forældrene inddraget, når virksomheder<br />
ansætter unge i aldersgruppen 15-18 år,<br />
ligesom de allerede i dag skal gøre det, når de<br />
ansætter børn under 15.<br />
På den måde vil flere forældre blive nødt til at<br />
forholde sig til det arbejde, deres børn bliver sat<br />
til at udføre, og de risici, der er forbundet med<br />
det.<br />
Ifølge <strong>A4</strong>’s undersøgelse orienterer kun 32<br />
procent af supermarkederne og byggemarkederne<br />
i dag forældrene om de arbejdsmiljøforhold,<br />
som deres børn arbejder under.<br />
»Obligatorisk inddragelse af forældrene kunne<br />
skabe et grundlag for en nyttig dialog mellem<br />
forældre og børn om det arbejde, børnene sættes<br />
til at lave. De unge har brug for pengene, og<br />
forældrene synes, det er rart, at de unge tjener<br />
dem selv. Men i den ordning glemmer man let,<br />
hvad bagsiden og omkostningerne er. Og det er<br />
I De fleste forældre orienteres ikke om deres børns arbejde<br />
32 procent af supermarkeder og byggemarkeder orienterer forældrene om arbejdsforholdene,<br />
når de ansætter unge under 18 år. Alt efter temperament kan man mene, at det<br />
er mange eller få. Orienteringen er nemlig ikke lovpligtig. Det er til gengæld det særlige<br />
hensyn til de unge under 18 i virksomhedens lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).<br />
Alligevel svarer kun 43 procent ja til, at de ansatte under 18 år er tænkt ind i APV’en.<br />
Orienterer jeres virksomhed forældrene om de arbejdsmiljøforhold, som deres børn arbejder under?<br />
32 62 6<br />
Er der i virksomhedens lovpligtige APV et afsnit, der afdækker de særlige risici,<br />
der er forbundet med under 18-åriges arbejde i virksomheden, og som beskriver,<br />
hvordan ulykkes- og sundhedsfarer for denne gruppe minimeres?<br />
43 31 26<br />
Kender I Arbejdstilsynets tjekliste til butikker, supermarkeder og varehuse,<br />
som kan bruges i forbindelse med APV'en?<br />
64 36<br />
Foregår der i jeres virksomhed en særlig instruktion af under 18-årige i arbejdsforholdene?<br />
64 36<br />
Føres der løbende tilsyn fra arbejdslederens side med de under 18-åriges udførelse af arbejdet?<br />
90 10<br />
Ja Nej Ved ikke<br />
I procent<br />
Kilde Dicar for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
i høj grad forældrenes ansvar.«<br />
Forslaget er tidligere blevet skudt ned fra politisk<br />
side med argumenter om, at det vil øge<br />
virksomhedernes bureaukrati. Det er et argument,<br />
som gør Bjarne Petersen harmdirrende:<br />
»Virksomhederne skal i forvejen lave en ansættelseskontrakt<br />
til den unge, så jeg har svært<br />
ved at se det ekstra besvær i at kræve forældrenes<br />
underskrift på den. I øvrigt er det da tankevækkende,<br />
at unge under 18 ikke kan bruge deres<br />
underskrift til noget som helst andet, men<br />
godt kan bruge den til – firkantet sagt – at underskrive<br />
deres egen dødsdom.«<br />
Ulykkerne sker i starten<br />
Tina Møller Kristensen, LO-sekretær med ansvar<br />
for arbejdsmiljø, mener, at de fleste af de<br />
unges arbejdsulykker sker, fordi unge kastes alt<br />
for hurtigt ud i arbejdet uden ordentlig instruktion.<br />
Hun foreslår, at de unge arbejder sammen<br />
med en ældre kollega i den første tid.<br />
»Når nu al erfaring viser, at en meget stor del<br />
af unges ulykker sker kort tid efter ansættelsen,<br />
er det beskæmmende, at mange unge ikke gennemgår<br />
en oplæringsperiode, inden de kastes ud<br />
i arbejdet. De sættes til at betjene maskiner, arbejde<br />
på glatte gulve og i det hele taget arbejde i<br />
et opskruet tempo, de ikke er vant til,« siger hun.<br />
Tina Møller Kristensen foreslår også, at arbejdsgiverne<br />
skriftligt underretter de unges forældre<br />
om arbejdsmiljøforholdene. ■<br />
Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk<br />
23 · OKTOBER 2006 5<br />
I 20.000 unge rammes<br />
årligt af arbejdsulykker<br />
■ I 2005 blev der anmeldt 5.718<br />
arbejdsulykker blandt børn og<br />
unge under 25 år. I 566 af tilfældene<br />
var ofrene under 18 år.<br />
■ Ifølge Arbejdstilsynet undlader<br />
82 procent af de unge under 18<br />
år at rapportere deres ulykke til<br />
myndighederne, og det samme<br />
gælder 70 procent af unge<br />
mellem 18 og 24 år. Tager man<br />
disse »mørketal« med, var i alt<br />
20.317 unge under 25 år udsat<br />
for en arbejdsulykke i 2005.<br />
Heraf var de 3.144 under 18.<br />
■ Unge under 25 år har dermed<br />
dobbelt så høj risiko for at blive<br />
udsat for en arbejdsulykke som<br />
resten arbejdsstyrken.<br />
■ Hvert år dør i gennemsnit otte<br />
danskere under 25 år af en arbejdsulykke.<br />
To af dem er under<br />
18.<br />
■ På EU-plan er sandsynligheden<br />
for, at 18-24-årige kommer ud<br />
for arbejdsulykker, mindst 50<br />
procent højere end for mere<br />
erfarne arbejdstagere.<br />
■ En stor del af unges ulykker sker<br />
kort tid efter ansættelsen, fordi<br />
de unge kastes ud i arbejdet<br />
uden ordentlig instruktion. Der er<br />
typisk tale om, at de unge skærer<br />
sig på knive og skarpe maskiner,<br />
at de forstuver eller brækker<br />
arme og ben og kommer ud for<br />
løfteskader.<br />
Kilde Arbejdstilsynet og Eurostat.
’<br />
Hvor mange har hørt om<br />
Arbejds- og Familielivskommissionen?<br />
Har den<br />
overhovedet spillet en<br />
rolle i samfundsdebatten?<br />
LEDER I Af Per Michael Jespersen, redaktør, pjs@lo.dk<br />
<br />
Stress er et fælles problem<br />
I Danmark ses stress som et individuelt problem, der skal løses af dig<br />
og din stressekspert. Det er fatalt. For vi taler om samfundsproblem.<br />
TEMPO, TEMPO. Hvis man bladrer i en dansk avis i denne tid, kan der på side<br />
4 stå, at vi alle skal arbejde mere for at finansiere velfærdssamfundet. Og på<br />
side 5 kan man læse en artikel om stress. Vi taler her om to af tidens store emner,<br />
som er to sider af samme sag, men som paradoksalt debatteres i hvert sit<br />
rum. Mens behovet for, at vi skal arbejde mere, betragtes som et »tungt« politisk<br />
emne, som landets politikere og økonomer debatterer som et samfundsproblem,<br />
bliver stress konsekvent håndteret som et individuelt livsstilsproblem<br />
af typen: »Hør stressekspertens råd til, hvordan du får en mindre stresset<br />
hverdag«. Tak, tak. Så kan vi jo hver især overveje, om vi vil komme vores huhej-hast-hverdag<br />
til livs ved at lære at tænke positivt, løbe en aftentur eller<br />
slukke for mobilen efter aftensmaden.<br />
Men her går det galt. Stress er ikke et individuelt problem, men et fælles vilkår<br />
for alt for mange danskere, et stærkt og dominerende træk i det danske<br />
samfund, som resulterer i nedslidning, hjerte- og karsygdomme, dødsfald og<br />
meget andet godt – og dermed også er en belastning for de offentlige budgetter.<br />
Sat på korteste formel: Stress er et samfundsproblem!<br />
Gid vi snart også ville forholde os til det som et sådant. Godt nok har regeringen<br />
nedsat en såkaldt Arbejds- og Familielivskommission, som skal forholde<br />
sig til balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Fint. Men hvor mange har hørt<br />
om kommissionen? Har den overhovedet spillet en rolle i samfundsdebatten? Og<br />
vil landets tv-stationer sende live fra kommissionens afrapportering til januar på<br />
samme måde, som de gjorde, da Velfærdskommissionens rapporter blev lagt<br />
frem sidste år? Næppe. Men Velfærdskommissionen rapporter handlede jo også<br />
om et »samfundsproblem«. Om at vi skal arbejde mere.<br />
Det er heller ikke meget, vi har hørt til fagbevægelsen, arbejdsgiverne, de<br />
politiske partier eller andre af de magtfulde interesser i samfundet i den privatiserede<br />
stress-debat. Men tænk nu, hvis stresstemaet blev lukket ud af det<br />
lille private rum og set som det, det er: Et fælles samfundsproblem af de store?<br />
Så ville der være masser af dilemmaer at tage fat på.<br />
Et af dilemmaerne er, at den naturlige løsning på stressproblemet – at vi arbejder<br />
mindre – står i kontrast til løsningen på velfærdsproblemet: At vi skal<br />
arbejde mere. Hvordan kan vi arbejde mindre – og mere – på samme tid? Ikke<br />
nemt. Det kræver i hvert fald, at man tænker arbejdslivet på en ny og mere<br />
fleksibel måde, så man kan arbejde mindre i perioder af vores liv og mere i andre.<br />
En udfordring for alle og især for arbejdsmarkedets parter.<br />
Et andet dilemma handler om, at »stress« betyder noget vidt forskelligt for<br />
forskellige grupper. Mens forskeren fra Novo er stresset, fordi arbejdet griber<br />
ind over hans privatsfære med ringende mobiltelefoner og den altid tændte<br />
hjemmecomputer, handler stress for kassedamen og montricen om et højt<br />
tempo kombineret med fravær af indflydelse på egen arbejdssituation. At der<br />
er vidt forskellige former for stress, gør det ikke nemmere at finde løsninger.<br />
Og det bliver slet ikke nemmere af, at tidens populære modsvar til det ensformige<br />
rutinearbejde hedder »det udviklende arbejde«, som netop ikke fører til<br />
et mindre stressende arbejdsliv. Tværtimod.<br />
Dilemmaerne står i kø, hvis vi ser stress som et samfundsproblem. Men det er<br />
det, det er. Og det er som et sådant, det skal løses. Det burde præge debatten. ■<br />
6 UGEBREVET <strong>A4</strong>
VÆRDIDEBAT I<br />
<br />
Det værdipolitiske<br />
ungdomsoprør<br />
De er unge, veluddannede og oftest kvinder. Ny undersøgelse kortlægger værdipolitikkens<br />
»slappere«, der er tilhængere af både globalisering, multikultur og fri pædagogik. De er få,<br />
men begyndelsen på et nyt studenteropgør, siger en forsker. Nej, de velstillede varetager bare<br />
deres interesser på en anden måde end før, svarer en anden.<br />
KULTURKAMP Statsministeren og hans regering<br />
har gang på gang blæst til kultur- og værdikamp.<br />
Mod reformpædagoger. Mod kulturradikale.<br />
Mod udlændingepolitikkens slappere. Og for deres<br />
indre blik ser mange borgerlige »68’erne« –<br />
den midaldrende gymnasielærer med rygsæk og<br />
hængerøv i cowboybukserne.<br />
Sådan er det bare ikke. Regeringens modpol i<br />
værdidebatten er snarere en ung kvindelig universitetsstuderende,<br />
der forener et moderigtigt<br />
ydre med stærke meninger om samfundet. Det<br />
viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget<br />
for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>. Undersøgelsen kortlægger<br />
de værdipolitiske »slappere«, der både i udlændinge-,<br />
skole- og kulturdebatten står for det diametralt<br />
modsatte af Anders Fogh Rasmussen & Co.<br />
I undersøgelsen har <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong> og Epinion<br />
med udgangspunkt i en række spørgsmål om<br />
I Sådan ser GOS’eren og NOS’eren ud<br />
Kerne-GOS’eren<br />
■ Er yderst positiv over for<br />
globaliseringen, det multikulturelle<br />
samfund og fri<br />
pædagogik. Hun er<br />
kvinde. Har typisk studentereksamen<br />
eller videregående<br />
uddannelse. Er<br />
under 35 år. 68 procent<br />
stemmer på SF, Enhedslisten<br />
eller de radikale.<br />
Kerne-GOS’erne udgør<br />
10 procent af den voksne<br />
befolkning.<br />
Kilde Epinion for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
udlændinge-, skole- og kulturpolitik til 1.090<br />
danskere defineret en persontype i værdidebatten:<br />
»Den Globalt Orienterede Slapper«. Kerne-<br />
GOS’eren er karakteriseret ved overvejende at<br />
være enig i følgende seks udsagn på én og samme<br />
tid: »Islam er ikke en trussel mod vestlige demokratiske<br />
værdier«, »det multikulturelle samfund<br />
er positivt«, »stramningerne i udlændingepolitikken<br />
var ikke nødvendige«, »det danske uddannelsessystem<br />
bør satse på gruppe-, tema- og<br />
projektarbejde« og »en national kulturkanon er<br />
en dårlig idé«.<br />
Kerne-GOS’erne, der udgør 10 procent af<br />
den danske befolkning, står i kontrast til den anden<br />
hovedtype i undersøgelsen: Nemlig »Den<br />
Nationalt Orienterede Strammer« – eller kerne-<br />
NOS’eren – der mener det stik modsatte i udlændinge-,<br />
skole- og kulturspørgsmål. Ker- <br />
Kerne-NOS’eren<br />
■ Er meget skeptisk over for<br />
globaliseringen, det multikulturelle<br />
samfund og fri<br />
pædagogik. Han er mand.<br />
Har typisk folkeskole- eller<br />
erhvervsuddannelse. Er over<br />
55 år. 82 procent stemmer<br />
borgerligt<br />
Kerne-NOS’erne udgør<br />
ni procent af den voksne<br />
befolkning.<br />
23 · OKTOBER 2006 7<br />
Om undersøgelsen<br />
Undersøgelsen er foretaget af Epinion<br />
for <strong>A4</strong>. 1.090 danskere har svaret på<br />
en række spørgsmål vedrørende udlændinge,<br />
uddannelse og kulturpolitik.<br />
På den baggrund har Epinion<br />
skitseret fem typer i værdipolitikken,<br />
hvor den Globalt Orienterede Slapper<br />
– GOS’eren – udgør den ene fløj, og<br />
den Nationalt Orienterede Strammer<br />
– NOS’eren – den anden:<br />
1. Kerne-GOS’eren er meget positiv<br />
over for globalisering, multikulturelt<br />
samfund og fri pædagogik.<br />
2. Den moderate GOS’er<br />
3. Midtergruppen har ikke klare<br />
fløjsynspunkter i værdidebatten.<br />
4. Den moderate NOS’er<br />
5. Kerne-NOS’eren, som er<br />
modpolen til kerne-GOS’eren.<br />
Se den præcise metode i <strong>A4</strong><br />
nummer 30, 2006.<br />
I Illustration Pernille Kjeldsen
Serie<br />
Danskerne<br />
og værdierne<br />
Læs også de øvrige artiklen i serien<br />
om danskerne og værdierne:<br />
»Den klassiske fordelingspolitik<br />
lever stadig«, nummer 29, 2006,<br />
»Vælgerne ønsker danske værdier<br />
og mangfoldighed« 30, 2006,<br />
og »Tilbage til rødderne« 31, 2006.<br />
I De højt uddannede mod de kort uddannede<br />
ne-NOS’erne udgør ni procent af befolkningen.<br />
Epinions undersøgelse viser, at værdikampen er:<br />
■ De unge mod de gamle. Over halvdelen af<br />
kerne-GOS’erne er under 35 år, selv om de<br />
under 35-årige kun udgør en fjerdedel af deltagerne<br />
i undersøgelsen. Til sammenligning<br />
er 9 ud af 10 kerne-NOS’ere over 35 år. Jo<br />
yngre man er, jo mere positiv er man over for<br />
globaliseringen, det multikulturelle samfund<br />
og fri pædagogik.<br />
■ De veluddannede mod de kortuddannede.<br />
7 ud af 10 kerne-GOS’ere har studenterhue<br />
og/eller videregående uddannelse. Det<br />
samme gælder under halvdelen af den øvrige<br />
befolkning og kun hver tiende kerne-NOS’er.<br />
Jo bedre uddannet, desto mere positiv over<br />
for globaliseringen, det multikulturelle samfund<br />
og fri pædagogik.<br />
Et nyt ungdomsoprør?<br />
Det forhold, at de positive holdninger til globalisering,<br />
det multikulturelle samfund og fri pædagogik<br />
især stortrives blandt de unge og personer<br />
med flotte eksamensbeviser, får samfundsforskeren<br />
Johannes Andersen fra Aalborg Universitet<br />
til at sammenligne de unge GOS’ere med stu-<br />
Den »globale slapper«, der stiller sig positivt til globaliseringen, det multikulturelle samfund<br />
og frie undervisningsformer er typisk højtuddannet. Det modsatte gælder den »nationale<br />
strammer«. I procent<br />
Kerne-GOS<br />
Moderat GOS<br />
Midter<br />
Moderat NOS<br />
Kerne-NOS<br />
Alle<br />
34 66<br />
25 75<br />
60 40<br />
69 31<br />
63 37<br />
57 43<br />
Folkeskole / erhvervsuddannelse Studentereksamen / videregående uddannelse<br />
Kilde Epinion for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
I De unge mod de gamle<br />
Over halvdelen af de globale slappere er unge under 35 år, mens det samme kun gælder<br />
hver tiende af de nationale strammere. I procent<br />
Kerne-GOS<br />
Moderat GOS<br />
Midter<br />
Moderat NOS<br />
Kerne-NOS<br />
Alle<br />
Kilde Epinion for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
54 23 23<br />
38 40 22<br />
25 36 39<br />
21 41 38<br />
11 42 47<br />
27 37 36<br />
Under 35 år 35-54 Over 55 år<br />
8 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
denteroprørerne i 1960’erne:<br />
»Lighedspunkterne i forhold til 1968 er iøjnefaldende.<br />
Også dengang var der en kerne af<br />
unge på de højere læreanstalter, der revolterede<br />
mod de ældre generationer og de utidssvarende,<br />
snærende normer. I 1960’erne var oprøret venstreorienteret,<br />
nu er det globalt og værdipolitisk<br />
orienteret. Men perspektivet er det samme,«<br />
Epinions undersøgelse viser imidlertid, at kun<br />
en minoritet blandt veluddannede og unge<br />
under 35 år – nemlig hver tredje – der har positive<br />
»GOS’er-holdninger« til globalisering, det<br />
multikulturelle samfund og fri pædagogik. To<br />
tredjedele har altså holdninger i midten. Men<br />
hertil svarer Johannes Andersen:<br />
»68’erne var jo også en meget lille minoritet –<br />
endda på universiteterne. Alligevel fik deres<br />
holdninger op igennem 1970’erne enorm nedsivningseffekt<br />
til andre samfundsgrupper. Det<br />
kan ske igen. Man skal ikke undervurdere betydningen<br />
af, at stærke holdninger blandt unge intellektuelle<br />
vil komme til at præge fremtidens<br />
normer.«<br />
En ny klasse skyder frem<br />
Professor i statskundskab på Københavns Universitet<br />
Tim Knudsen hæfter sig mere ved, at de<br />
<strong>nye</strong> værdipolitiske skillelinjer formentlig afspejler<br />
en ny klassedeling i det globaliserede vidensamfund<br />
mellem de højtuddannede og de lavtuddannede:<br />
»Jeg tror, vi befinder os ved overgangen til<br />
uddannelsesklassesamfundet, hvor de veluddannede<br />
naturligt har nogle andre interesser i forhold<br />
til globaliseringen, det multikulturelle samfund<br />
og undervisningsformer, end kortuddannede<br />
har. Vi taler om interessepolitik på en anden<br />
måde end mellem de erhvervsøkonomiske<br />
klasser, og det afspejler sig i forskellige værdipolitiske<br />
holdninger,« siger Tim Knudsen.<br />
Kultursociologen Jean Fischer er enig i den<br />
vurdering. Han understreger, at hvis man vokser<br />
op i et miljø, hvor indvandrerproblemer og kriminalitet<br />
ikke er noget, man oplever i hverdagen,<br />
og hvor gruppe- og projektarbejde er noget,<br />
man boltrer sig med i skolen, så udvikler<br />
man et positivt syn på globaliseringen, det multikulturelle<br />
samfund og bløde undervisningsformer.<br />
Man får GOS’er-holdninger.<br />
»Der er ikke tale om, at de såkaldte GOS’ere i<br />
egen bevidsthed varetager golde, snævre egeninteresser.<br />
Det sker ubevidst. Ofte betragter GO-
S’ere andre livsformers værdier som moralsk<br />
underlødige værdier, der skal bekæmpes i det<br />
godes navn. Dermed skabes en slags »retfærdiggørelse«<br />
af de højtuddannedes klassekamp mod<br />
de lavtuddannede, som man ser i Det radikale<br />
Venstres dyrkelse af den kreative klasses værdier,«<br />
siger Jean Fischer.<br />
Forskeren Rune Stubager fra Aarhus Universitet,<br />
der har skrevet en ph.d.-afhandling om<br />
værdipolitikken, afviser, at GOS’er-holdninger<br />
er udtryk for de veluddannedes snævre økonomiske<br />
interesser. Men han understreger, at uddannelsesmiljøer<br />
fremmer nogle særlige værdi-<br />
FORTROP Hun er 26 år. Læser statskundskab på<br />
Københavns Universitet. Og er landsformand<br />
for Radikal Ungdom, der oplever et medlemsboom<br />
blandt globaliseringsbegejstrede studenter.<br />
Med Zenia Stampe kommer man næppe tættere<br />
på den unge fløj i værdikampen.<br />
Men ser hun sig selv som en del af et moderne<br />
ungdomsoprør?<br />
»Ja! Der er en udvikling i gang, som trækker i<br />
retning af større åbenhed over for globaliseringen,<br />
det multikulturelle samfund, frie omgangsformer<br />
og progressiv pædagogik. Flere og flere<br />
unge vil vokse op i et samfund, der er præget af<br />
netop disse værdier. Vi er i gang med en gennemgribende<br />
samfundsforandring, kald det bare<br />
en slags ungdomsoprør.«<br />
Som de unge i 1968?<br />
»Nej, mens det gamle ungdomsoprør var gennemsyret<br />
af en revolutionær ideologi, marxismen,<br />
og bestod af store enkeltbegivenheder som<br />
besættelser af institutter og kæmpedemonstrationer,<br />
så taler vi nu om en pragmatisk og glidende<br />
– men dog voldsom – samfundsændring.«<br />
68’erne var solidariske med arbejderklassen.<br />
Repræsenterer du ikke bare den veluddannede<br />
klasse, der har alle fordelene ved globaliseringen,<br />
og som først og fremmest er solidarisk med sig<br />
selv?<br />
er, og at det vil få stor betydning for fremtidens<br />
debat:<br />
»De såkaldte GOS’er-holdninger vil komme til<br />
at fylde mere i takt med, at <strong>nye</strong> generationer får<br />
mere uddannelse og vokser op i et globaliseret<br />
samfund, hvor udlandsophold, <strong>nye</strong> undervisningsformer<br />
og det multikulturelle er en naturlig<br />
del af menneskers liv. Den veluddannede gruppe<br />
med positive holdninger over for globaliseringen,<br />
det multikulturelle samfund og fri, blød pædagogik<br />
er i vækst,« siger Rune Stubager. ■<br />
Af Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk<br />
Kald det bare en slags ungdomsoprør<br />
INTERVIEW Det værdipolitiske ungdomsoprør handler netop ikke om at fremme den kreative<br />
klasses interesser, men om at få alle med på uddannelsesvognen, siger formanden for Radikal<br />
Ungdom, Zenia Stampe.<br />
»Jeg er enig i, at vi udgør en hamrende privilegeret<br />
minoritet. Som ung studerende indgår<br />
man i et internationalt miljø med masser af selvstændighed<br />
i dagligdagen. Vi ser på verden med<br />
åbne, optimistiske øjne. Derfor må vores projekt<br />
netop være at udbrede privilegierne til andre<br />
grupper. Vi skal demokratisere – få alle med.«<br />
Hvad skal Johnny i Mjølnerparken bruge det til?<br />
»Den største udfordring, vi står overfor, er<br />
den stadig større polarisering mellem personer<br />
som mig selv, der kan vælge og vrage på alle hylder.<br />
Og så er der alle dem – inklusive Johnny –<br />
der mangler de grundlæggende færdigheder.<br />
Jeg tilhører en hamrende privilegeret gruppe.<br />
Det ved jeg da godt. Derfor kæmper jeg også for<br />
hans interesser.«<br />
Hvordan?<br />
»Langt flere skal trækkes ind i uddannelser og<br />
i internationale karriereforløb. Når mit parti for<br />
eksempel foreslår en tosproget skole, bliver vi<br />
beskyldt for at være elitære. Men det er da en<br />
dybt demokratisk ambition at ville trække de<br />
svageste med ind i det globale vidensamfund,<br />
ikke? Det moderne ungdomsoprør må handle<br />
om at få alle med på uddannelsesvognen. Det,<br />
som jeg har, vil jeg da gerne give videre til andre.<br />
Det er projektet.« ■<br />
Af Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk<br />
23 · OKTOBER 2006 9<br />
Zenia Stampe<br />
■ 26 år.<br />
■ Læser<br />
statskundskab<br />
på Københavns<br />
Universitet.<br />
■ Landsformand for<br />
Radikal Ungdom.<br />
’<br />
Jeg tilhører en hamrende<br />
privilegeret gruppe.<br />
Det ved jeg da godt.
<strong>Danskernes</strong><br />
rangstige<br />
<strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong> har i samarbejde med<br />
Analyse Danmark udarbejdet den<br />
første systematiske kortlægning af<br />
de mest almindelige stillingers prestige<br />
i det danske samfund. Denne<br />
undersøgelse danner baggrund for<br />
en serie artikler i <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
Analyse Danmark har spurgt et repræsentativt<br />
udsnit på 2.155 vælgere:<br />
»Hvordan vil du vurdere prestigen<br />
for følgende stillinger i Danmark?«<br />
De adspurgte har givet hver<br />
enkelt stilling en karakter fra 0-10,<br />
hvor 0 = slet ingen prestige og 10 =<br />
meget høj prestige. Undersøgelsen<br />
er udformet som et elektronisk spørgeskema<br />
i tidsrummet 1. til 8. august<br />
2006.<br />
Lederstillinger er ikke med i undersøgelsen.<br />
Læs også artiklerne om de faglærtes<br />
prestige i nummer 32, »Ingen prestige<br />
i at undervise« i nummer 33<br />
og »intet job ingen prestige« i nummer<br />
35.<br />
PRESTIGE I<br />
<br />
<strong>Danskernes</strong> <strong>nye</strong> <strong>rangorden</strong><br />
En høj uddannelse er langt den sikreste vej til en prestigefuld stilling i det danske samfund.<br />
Men en flot uniform eller en tur i medierne hjælper også. <strong>Ugebrevet</strong>s store kortlægning af<br />
fagenes prestige viser en helt ny <strong>rangorden</strong> i det danske samfund, hvor præsten og skolelæreren<br />
må vige for skuespilleren og it-konsulenten.<br />
HIERARKI Øverst troner piloten. Han er et slags<br />
alfa menneske, særligt udvalgt til at gennemføre<br />
en lang og svær uddannelse, siden belønnet med<br />
en millionhyre og iklædt en uniform, der viser,<br />
at han har ansvaret. I politisk forstand har han<br />
ingen magt, men i den internationale lufthavnsverden<br />
er han kongen. Og han behøver ikke deltage<br />
i et talkshow for at være en synlig figur i offentligheden.<br />
Piloten scorer med andre ord højt på alle de<br />
fem parametre, der ifølge <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>’s<br />
undersøgelse af prestigen på det danske arbejdsmarked<br />
er med til at løfte et fag op ad danskernes<br />
rangstige:<br />
■ Høj uddannelse/ekspertise<br />
■ Hård konkurrence om jobbet/uddannelsen<br />
■ Synlighed/berømmelse<br />
■ Høj løn<br />
■ Magt/indflydelse<br />
Også advokater, læger og forskere har alle forudsætninger<br />
for at vække beundring. De besidder<br />
en særlig viden, som er svær at få adgang til,<br />
og som giver dem magt, penge og synlighed i<br />
samfundet. Sammen med piloterne befolker de<br />
den absolutte top i danskernes hierarki, som det<br />
udfolder sig i <strong>A4</strong>’s omfattende kortlægning af,<br />
hvilken prestige 99 stillinger på det danske arbejdsmarked<br />
nyder.<br />
2.155 repræsentativt udvalgte danskere over<br />
18 år har vurderet prestigen for 99 almindelige<br />
stillinger i Danmark med en karakter fra 0, som<br />
er slet ingen prestige, til 10, som er meget høj<br />
prestige. Resultatet er en <strong>rangorden</strong>, der dokumenterer,<br />
hvordan vi danskere ser på hinanden<br />
anno 2006. Undersøgelsen er foretaget af Analyse<br />
Danmark for <strong>A4</strong> og er den første af sin art<br />
siden 1950’erne.<br />
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder i Amternes<br />
og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF),<br />
er en af Danmarks førende forskere i social arv.<br />
Han vurderer, at undersøgelsen bidrager med værdifuld<br />
viden om det danske samfunds lagdeling:<br />
»Danskerne er overraskende enige om, hvem<br />
10 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
der udfører et stykke prestigefyldt arbejde. Der<br />
er en betydelig robusthed på tværs af alder, uddannelse<br />
og indkomst i, hvad der vurderes at<br />
være et job med høj prestige, og hvilke job der<br />
vurderes til ikke at være det. Og det er egentlig<br />
et sundt tegn i mine øjne.«<br />
Kortlægningen viser blandt andet, at<br />
■ højtuddannede dominerer toppen af danskernes<br />
<strong>rangorden</strong>,<br />
■ naturvidenskabelige og tekniske fag som<br />
tandlæger, ingeniører og it-konsulenter ligger<br />
højere på listen end humanistiske fag,<br />
■ skuespillere, forfattere og modedesignere har<br />
givet kulturen en plads helt i toppen af det<br />
danske hierarki,<br />
■ langt de fleste håndværksfag ligger under<br />
gennemsnittet,<br />
■ alle, der underviser, ligger lavere end andre<br />
med lignende uddannelse,<br />
■ arbejdsløshed giver markant lavere prestige<br />
end ethvert job – især blandt de unge.<br />
Tv-skærmen er en smutvej<br />
Universiteterne er stadig hovedporten til et liv<br />
med anseelse og prestige. 8 ud af de 10 fag, der<br />
scorer højere end 7 af 10 mulige prestigepoint,<br />
har en lang videregående uddannelse. Piloten og<br />
jordemoderen er undtagelserne.<br />
Ingeniører og forskere er med i den absolutte<br />
elite og får flest point af de unge. Det burde give<br />
<strong>nye</strong> rekrutteringsmuligheder til de naturvidenskabelige<br />
uddannelser.<br />
Men <strong>A4</strong>’s undersøgelse viser samtidig, at der er<br />
åbnet <strong>nye</strong> smutveje til toppen, som næppe fandtes<br />
for et par generationer siden, da de første kontroversielle<br />
danske studier i »social rang og mobilitet«<br />
fandt sted på Københavns Universitet. Den<br />
mest iøjnefaldende bagvej går gennem medierne.<br />
Her overhaler skuespillere (6,5 point), fodboldspillere<br />
(6,5), modedesignere (6,2), journalister<br />
(6,1), filmfotografer (6,1), forfattere (6,1) og reklamefolk<br />
(6,0) personer med langt højere uddannelser,<br />
der sjældnere finder vej til fjernsynet.
»Undersøgelsen viser, at der er sket uendeligt<br />
meget over tiden. Hvor journalister, skuespillere<br />
og sangere nærmest rangerede på linje med sigøjnere<br />
og andet pak for 50 år siden, så kan man<br />
jo næsten ikke blive noget finere i dag,« bemærker<br />
studiechef på Københavns Universitet Jakob<br />
Lange.<br />
Det overrasker ham, at medierne betyder så<br />
meget for et fags omdømme:<br />
»Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det<br />
mediesamfund, vi lever i. Folk må jo have set for<br />
meget morgen-tv, når kokken ligger så højt,« siger<br />
Jakob Lange om kokkens 5,5 prestigepoint.<br />
Han mener, medierne også har sin del af<br />
æren for, at de universitetsuddannede scorer så<br />
højt på danskernes <strong>nye</strong> prestigeskala. Det gælder<br />
for eksempel universitetslektoren med 7,2 point:<br />
»Jo højere uddannelse du har, desto større<br />
chancer er der også for, at du kommer i fjernsynet.<br />
Universitetslektorer er nok overraskede<br />
over, at de har så høj en prestige, men hvis du ser<br />
fem-seks lektorer fise ud og ind af utallige programmer<br />
som eksperter, så har du måske forklaringen<br />
der. Der står jo universitetslektor i bunden<br />
af skærmen hver gang.«<br />
En tur i tv giver ikke kun point i form af berømmelse,<br />
bemærker Jacob Lange. Det øger også<br />
lektorens indflydelse i samfundet, så på den måde<br />
er bedømmelsen ikke udtryk for rent medielir.<br />
Nåleøjet<br />
Der findes endnu en smal vindeltrappe til toppen<br />
af danskernes hierarki. Vi kunne kalde den nåleøjet.<br />
Den får man adgang til, når man er en af de<br />
særligt udvalgte, der bliver optaget på en uddannelse<br />
med meget skrappe optagelseskriterier, eller<br />
får et job, der kræver særlige personlige<br />
egenskaber. Det gælder for eksempel jordemoderen,<br />
der med kun tre et halv års uddannelse<br />
ligger tårnhøjt på listen med 7,2 point. Som<br />
nummer syv i hierarkiet ligger hun næsten lige<br />
så højt som lægerne – og 22 pladser over en almindelig<br />
sygeplejerske. Det har ryet som uddannelsen<br />
med Danmarks højeste karaktergennemsnit<br />
nok sin del af æren for.<br />
Men logikken virker også den modsatte vej.<br />
Fag med ingen eller meget lille adgangsbegrænsning<br />
har ingen opdrift på prestigeskalaen.<br />
Fri – eller næsten fri – adgang er formentlig med<br />
til at presse en hel stribe offentlige fag fra hjemmehjælpere<br />
og dagplejere til pædagoger og skolelærere<br />
nedad i anseelse.<br />
»Der er jo ikke noget ved at være i et erhverv,<br />
hvor alle og enhver kan komme ind,« siger arbejdsmarkedsforsker<br />
og professor på Roskilde<br />
Universitetscenter, Steen Scheuer.<br />
Han vurderer, at offentlige fag inden for omsorg<br />
eller undervisning er dobbelt ramt:<br />
»Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder<br />
med børn og gamle, urimeligt lavt.«<br />
Folkeskolelærerne (4,6 point) ligger helt nede<br />
på en 47. plads på listen – lige under stewardessen.<br />
Pædagogen (4,1) må se sig hensat til en 65.<br />
plads med samme karakter som en frisør (4,1).<br />
Og et par pladser under de ufaglærte stilladsarbejdere<br />
(3,2) finder vi hjemmehjælperen (3,1) og<br />
plejehjemsassistenten (3,1) som nummer 82 og<br />
83 i hierarkiet.<br />
Professor i sociologi på Aalborg Universitet<br />
Jens Christian Tonboe finder det forstemmende,<br />
at hele den offentlige velfærdsservice »ligger<br />
helt dernede og roder«:<br />
»Fagenes prestige bliver præget af dem, de betjener,<br />
nemlig gamle, syge og børn, og det er der<br />
ikke meget prestige i. Det er på mange måder deprimerende<br />
læsning, for det afspejler en nedvurdering<br />
af nogle af de helt centrale og væsentlige<br />
funktioner i vores samfund,« mener sociologen.<br />
Forskningsleder i AKF Torben Pilegaard Jensen<br />
er godt klar over, at det offentlige er ved at<br />
ende med en stribe »taberfag«. Så hvis de unge<br />
skal vælge disse fag frem for modefagene, må<br />
man slå på de gode jobmuligheder, mener han:<br />
»Det illustrerer i mine øjne, at vejledningen til<br />
de unge i høj grad må rette sig mod jobmulighederne.<br />
Når så mange unge ønsker at være kok eller<br />
modedesigner, så afspejler det jo en medieskabt<br />
forvirring med hensyn til vilkårene i de job. Vi ved,<br />
at arbejdsmarkedet er dynamisk og foranderligt,<br />
men det er stadig logik for høns, at der ikke er brug<br />
for så mange kokke og modedesignere.«<br />
Samtidig skal de unge have at vide, at man<br />
sagtens kan leve et helt og lykkeligt liv, selv om<br />
man vælger et job nederst på prestigeskalaen.<br />
»Det er vigtigt for de unge at erkende, at vi lever<br />
i et lagdelt samfund. Hvis man tror, man bliver<br />
lykkelig ved at få det fineste job, så tager man<br />
fejl. At tro, at det vigtigste her i livet er at stræbe<br />
efter de højeste positioner, kan nemt føre til<br />
nederlag,« mener Torben Pilegaard Jensen.<br />
Hvis man hverken har lang uddannelse, medietække<br />
eller har klaret sig gennem en nåleøjeuddannelse,<br />
så er penge sidste vej op ad rangstigen.<br />
Ejendomsmægleren er nok det bedste <br />
23 · OKTOBER 2006 11<br />
I Prestige<br />
»Meget høj anseelse og indflydelse«,<br />
fra latin praestigium<br />
»bedrag, blændværk«<br />
Kilde Nudansk ordbog.
10<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
7,99<br />
7,80<br />
7,77<br />
7,71<br />
7,21<br />
7,20<br />
7,16<br />
7,13<br />
7,08<br />
7,07<br />
6,80<br />
6,61<br />
6,54<br />
6,50<br />
6,47<br />
Pilot - 1<br />
Advokat - 2<br />
Praktiserende læge - 3<br />
Hospitalslæge - 4<br />
Forsker i privat virksomhed - 5<br />
Universitetslektor - 6<br />
Jordemoder - 7<br />
Arkitekt - 8<br />
Tandlæge - 9<br />
Civilingeniør - 10<br />
Programmør / systemudvikler - 11<br />
Psykolog - 12<br />
Skuespiller - 13<br />
It-konsulent - 14<br />
Fodboldspiller - 15<br />
Revisor - 16<br />
6,38<br />
6,25<br />
6,19<br />
6,13<br />
12 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
6,09<br />
6,09<br />
6,08<br />
6,07<br />
6,04<br />
6,03<br />
5,98<br />
5,93<br />
5,76<br />
5,71<br />
5,68<br />
5,67<br />
5,62<br />
5,51<br />
5,48<br />
5,48<br />
5,42<br />
5,38<br />
5,32<br />
5,11<br />
5,04<br />
4,94<br />
4,84<br />
Akademisk Fuldmægtig i det offentlige - 17<br />
Modedesigner - 18<br />
Præst - 19<br />
Filmfotograf / tv-fotograf - 20<br />
Journalist - 21<br />
Falckmand / redder - 22<br />
Forfatter - 23<br />
Politiker - 24<br />
Musiker / sanger - 25<br />
Reklamemand / art director /AD'er - 26<br />
Politibetjent - 27<br />
Officer i forsvaret - 28<br />
Sygeplejerske - 29<br />
Fotograf - 30<br />
HR-konsulent / personalemedarbejder - 31<br />
Ejendomsmægler - 32<br />
Gymnasielærer - 33<br />
Kok - 34<br />
Grafiker / grafisk designer - 35<br />
Fysioterapeut - 36<br />
Informationsmedarbejder / kommunikationsmedarbejder - 37<br />
Handelsskolelærer - 38<br />
Laborant - 39<br />
Elektriker - 40<br />
Bankansat - 41<br />
Tømrer - 42<br />
Lærer på teknisk skole - 43<br />
Fagenes<br />
TOP 99<br />
4,78<br />
4,74<br />
45 - Kabinepersonale / stewardesse / steward<br />
46 - Folkeskolelærer<br />
47 - Forsikringsassurandør<br />
48 - Murer<br />
49 - Alternativ behandler (zoneterapeut, kinesiolog, akupunktør, massør)<br />
Snedker - 44<br />
4,68<br />
4,64<br />
4,60<br />
4,59<br />
4,56<br />
Gennemsnit af alle fags prestige
4,56 50 - Smed<br />
4,50 51 - Bibliotekar<br />
4,49 52 - Automekaniker<br />
53 - Vvs-montør<br />
54 - Gartner<br />
55 - Socialrådgiver<br />
56 - Sekretær<br />
57 - Tandklinikassistent<br />
4,45<br />
4,45<br />
4,41<br />
4,36<br />
58 - Lokofører / togfører<br />
59 - Glarmester<br />
60 - Sygehjælper på hospital<br />
4,28<br />
4,28<br />
4,24<br />
4,21<br />
4,17<br />
61 - Landmand<br />
62 - Fængselsfunktionær<br />
63 - Kontorfunktionær<br />
64 - Pædagog<br />
4,14<br />
4,11<br />
4,08<br />
4,06<br />
65 - Frisør<br />
66 - Sælger<br />
67 - Maskinarbejder<br />
68 - Bagersvend<br />
69 - Vagt<br />
4,06<br />
3,95<br />
3,80<br />
3,75<br />
3,74<br />
70 - Kosmetolog<br />
71 - Bygningsmaler<br />
72 - Tjener<br />
3,56<br />
3,54<br />
73 - Fisker<br />
74 - Portør<br />
75 - Postbud<br />
76 - Receptionist<br />
77 - Dagplejer<br />
78 - Stilladsarbejder<br />
79 - Ekspedient / salgsassistent<br />
80 - Pædagogmedhjælper<br />
81 - Plejehjemsassistent<br />
82 - Hjemmehjælper<br />
3,52<br />
3,41<br />
3,38<br />
3,32<br />
3,20<br />
3,15<br />
3,14<br />
3,10<br />
3,10<br />
3,09<br />
Over gennemsnittet<br />
Under gennemsnittet<br />
83 - Industri-slagter<br />
84 - Køkkenassistent<br />
85 - Landbrugsmedhjælper<br />
3,07<br />
3,06<br />
2.155 danskere er af Analyse<br />
Danmark blevet spurgt:<br />
86 - Vejarbejder<br />
87 - Skraldemand / renovationsarbejder<br />
88 - Chauffør (buschauffør / lastbilchauffør)<br />
3,05<br />
3,04<br />
3,01<br />
»Hvordan vil du vurdere prestigen for<br />
følgende stillinger i Danmark?«<br />
3,01<br />
3,00<br />
23 · OKTOBER 2006 13<br />
De kunne svare på en skala fra<br />
0 = slet ingen prestige til<br />
10 = meget høj prestige.<br />
89 - Flyttemand<br />
90 - Lagerarbejder<br />
91 - Taxichauffør<br />
92 - Vinduespudser<br />
93 - Ufaglært bygningsarbejder<br />
94 - Kassedame / kasseassistent<br />
95 - Parkeringsvagt<br />
96 - Rengøringsassistent<br />
97 - Reklameomdeler / bud<br />
98 - Dagpengemodtager<br />
99 - Kontanthjælpsmodtager<br />
2,95<br />
2,86<br />
2,79<br />
2,67<br />
2,37<br />
2,34<br />
1,96<br />
1,66<br />
0,99<br />
0,70<br />
10<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0
I NETNYT<br />
<br />
OFFENTLIGT ANSATTE MED<br />
MUNDKURV – WWW.FTF.DK<br />
Offentligt ansatte er bange for at<br />
ytre sig offentligt, fordi de frygter<br />
konsekvenser på jobbet. Det viser<br />
en undersøgelse fra Funktionærernes<br />
og Tjenestemændenes<br />
Fællesråd (FTF). 63 procent af<br />
knap 3.000 adspurgte har oplevet<br />
forhold på arbejdspladsen,<br />
som de mente burde frem i<br />
offentligheden. Men kun 13<br />
procent har åbnet munden.<br />
AE GIVER BUPL RET I STRID<br />
OM NORMERINGER –<br />
WWW.AERAADET.DK<br />
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd<br />
(AErådet) mener, at<br />
Familieministeriet tager fejl<br />
i striden med pædagogernes<br />
forbund BUPL om normeringer<br />
i daginstitutionerne. Analysen<br />
fra ministeriet er objektivt forkert<br />
og meget langt fra virkeligheden,<br />
konkluderer AErådet,<br />
som både har foretaget egne<br />
beregninger og analyseret<br />
beregninger fra ministeriet.<br />
LANGT FLERE LÆREPLADSER<br />
TIL INDVANDRERE – WWW.DA.DK<br />
Danske virksomheder har de seneste<br />
år indgået et rekordhøjt<br />
antal praktikaftaler med indvandrere<br />
og efterkommere. Det<br />
samlede antal <strong>nye</strong> praktikpladser<br />
er steget markant siden<br />
midten af 2003, men praktikpladsaftaler<br />
med indvandrere og<br />
efterkommere har klart overgået<br />
den udvikling. Især fra midten<br />
af 2005 til midten af 2006 har<br />
udviklingen taget fart med 28<br />
procent flere praktikpladser til<br />
indvandrere, mens det tilsvarende<br />
tal for etniske danskere er<br />
15 procent.<br />
FREMTIDSSIKRE ERHVERVSUD-<br />
DANNELSER – WWW.UVM.DK<br />
Udvalget om fremtidssikring af<br />
erhvervsuddannelserne har afgivet<br />
sin endelige rapport med en<br />
række forslag til, hvordan man<br />
fremtidssikrer uddannelsernes<br />
indhold, struktur og styring. Udvalget<br />
afgav i begyndelsen af<br />
året en 1. delrapport med forslag<br />
til hovedprincipper for for<strong>nye</strong>lsen<br />
af uddannelserne. Nogle<br />
af disse forslag er nu konkretiseret<br />
yderligere i den endelige<br />
rapport.<br />
eksempel på, at det giver høj status at have råd<br />
til en stor bil. Med en placering lige over gymnasielæreren<br />
og en prestigekarakter på 5,6 er ejendomsmæglerne<br />
drønet langt forbi andre med<br />
lignende uddannelser. Måske hjulpet lidt på vej<br />
af »Hammerslag« og andre tv-programmer.<br />
Har man ikke selv penge, giver det prestige at<br />
have ansvaret for andres. Revisoren ligger med<br />
karakteren 6,4 helt oppe i danskerens superliga,<br />
mens de bankansatte med 4,9 prestigepoint ligger<br />
langt over de fleste andre erhvervsuddannede.<br />
De halvstuderede sætter normen<br />
Den grundlæggende enighed om fagenes prestige<br />
er ikke uden nuancer. Kigger man nærmere<br />
på de 2.155 danskere, der har deltaget i <strong>A4</strong>’s<br />
undersøgelse, viser det sig, at dem med en studentereksamen<br />
eller en mellemlang uddannelse<br />
er den gruppe, der tydeligst markerer forskellene<br />
på høj og lav i vores samfund. De forgylder så<br />
at sige toppen med høje karakterer og fordømmer<br />
bunden med lave karakterer.<br />
Selv om kontanthjælpsmodtageren med sine<br />
0,7 prestigepoint ligger underst i hierarkiet, uanset<br />
hvem man spørger, så får de et ekstra tryk ned ad<br />
stigen af de personer, der alene har en studentereksamen<br />
eller har mellemlange uddannelser. Stod<br />
det alene til dem, skulle kontanthjælpsmodtagerne<br />
helt ned på et halvt prestigepoint. Til sammenligning<br />
vurderer de danskere, der aldrig selv har fået<br />
en uddannelse efter folkeskolen, kontanthjælpsmodtagerens<br />
prestige dobbelt så højt til 1,1 point.<br />
De finder det også betydeligt mere statusfyldt end<br />
resten af danskerne at have lavt rangerende job<br />
som for eksempel dagplejer eller rengøringsassistent,<br />
som i den samlede bedømmelse får henholdsvis<br />
3,2 og 2,0 point.<br />
Dem uden uddannelse ser til gengæld ikke<br />
helt så meget op til toppen af hierarkiet. De giver<br />
for eksempel »kun« jordemoderen 6,3 prestigepoint,<br />
mens dem med en mellemlang uddannelse<br />
belønner hende et helt point højere med<br />
7,3 point. Et mønster, der går igen, for hele toppen<br />
af hierarkiet.<br />
Sociologiprofessor Jens Christian Tonboe mener,<br />
det skyldes, at »dem i midten af uddannelsesskalaen<br />
har meget at vinde – og meget at tabe«:<br />
»Derfor lægger de afstand til de marginaliserede<br />
og fremhæver de glorificerede. De markerer<br />
tydeligst normerne i vores samfund. Det er<br />
også dem, der er flest af – i samfundet og undersøgelsen.<br />
Det er dem, der tydeligst markerer po-<br />
14 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
lariseringen i vores samfund og dem, der skaber<br />
<strong>nye</strong> taber- og vinderfag ved at skubbe dem ud i<br />
enderne af skalaen,« siger Jens Christian Tonboe.<br />
Sociologiprofessoren mener, de højtuddannede<br />
har bedre råd til at være tolerante, fordi de ikke<br />
selv er truede eller har brug for at markere afstand<br />
til bunden. Og de kortuddannede har af indlysende<br />
årsager en langt bedre forståelse for de job, der<br />
ligger længst nede på skalaen. Til gengæld har de<br />
ikke noget forhold til toppen, som de derfor heller<br />
ikke har brug for at glorificere.<br />
Fremtidens prestige<br />
<strong>Ugebrevet</strong>s systematiske kortlægning af fagenes<br />
prestige ligger så langt fra de historiske studier i<br />
socialgrupper og samfundsrang, at sammenligning<br />
ikke giver nogen mening. Men undersøgelsen<br />
giver i sig selv et fingerpeg om, hvilke fag<br />
der har oplevet fald eller stigning i prestige over<br />
tid. Nogle faggrupper vurderes nemlig systematisk<br />
forskelligt af unge og gamle.<br />
Jens Christian Tonboe tolker generationsforskellene<br />
som et historisk skifte i danskernes<br />
<strong>rangorden</strong>:<br />
»Vi har jo et aftryk af den historiske prestigeopfattelse,<br />
hvis vi ser på de ældre aldersgrupper. Pensionisterne<br />
lægger vægt på de job, der havde høj<br />
prestige tidligere: Præsten og gymnasielæreren –<br />
selv skolelæreren. De unge lægger mere vægt på<br />
fag inden for innovation, formidling og kultur. Det<br />
afspejler et holdningsskifte i samfundet.«<br />
I danskernes <strong>rangorden</strong> anno 2006 ligger<br />
skuespilleren (6,5) 20 pladser over gymnasielæreren<br />
(5,5), der nu må tage til takke med en plads<br />
i hierarkiet på linje med kokken og grafikeren.<br />
Men hos de 60-70-årige er gymnasielæreren<br />
stadig i sin storhedstid. De giver ham 6,3 point<br />
og placerer ham dermed side om side med en<br />
akademisk fuldmægtig i det offentlige. Men jo<br />
yngre undersøgelsens deltagere er, desto lavere<br />
karakter giver de gymnasielæreren, og hos de<br />
18-29-årige er han sunket til 5,0 prestigepoint –<br />
lidt under en laborant (5,1) med tre et halvt års<br />
uddannelse.<br />
»Man snakker voldsomt meget om uddannelse<br />
og videnssamfundet, og her er undervisning<br />
jo fuldstændigt centralt og afgørende. Men<br />
samtidig er det noget af det mest nedvurderende<br />
i dag. Tendensen er meget tydelig, og den rækker<br />
ud i fremtiden, fordi det er de unge, der fører<br />
an,« bemærker Jens Christian Tonboe. ■<br />
Af Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk
SUNDHED I<br />
<br />
Overvægtige skal selv betale<br />
INTERVIEW Udgifterne til fedmerelaterede sygdomme er eksploderet de seneste år og vil fortsætte<br />
med at vokse i fremtiden. Det mener Søren Toubro, lektor på Landbohøjskolens Institut<br />
for Human Ernæring. Han forudser, at overvægtige i fremtiden selv kan komme til at punge<br />
ud, hvis de bliver syge.<br />
Søren Toubro, tidligere i denne måned sagde du til<br />
ugeavisen Ingeniøren, at den eneste måde, vi kan få<br />
antallet af overvægtige til at falde, er ved at tvinge<br />
flere på operationsbordet. Vil det ikke være et voldsomt<br />
indgreb i den enkeltes privatliv?<br />
»Jo, helt sikkert. Den eneste grund til, at jeg<br />
nævnte det, var for at udstille, hvor vanskeligt<br />
det vil være at reducere antallet af overvægtige.<br />
Når det så er sagt, så tror jeg ikke, at tvang vil<br />
være nødvendigt. Hvis det offentlige åbnede op<br />
for operationer til overvægtige, så ville du sikkert<br />
få rigtig mange, der henvendte sig for at få<br />
en operation.«<br />
En anden kontroversiel metode til at nedbringe<br />
antallet af overvægtige er at pålægge overvægtige<br />
en ekstra skat. Det lyder jo fuldstændigt useriøst?<br />
»Ja, det er jo også en umulig løsning. Det vil<br />
der ikke være nogen som helst politisk opbakning<br />
til. Så det er igen for at udstille, hvor<br />
svært det vil være at mindske antallet af overvægtige.«<br />
Hvor store indgreb i den personlige frihed mener<br />
du egentlig, man kan gøre i sundhedens og samfundsøkonomiens<br />
interesse?<br />
»Kun meget små indgreb. Jeg vil gerne gå med<br />
til at indskrænke adgang til usunde madvarer. Så<br />
er der selvfølgelig nogle, der vil mene, at det er<br />
et voldsomt indgreb i den personlige frihed ikke<br />
at kunne bestemme, hvornår de vil købe en hotdog.<br />
Men jeg synes, det er et problem, at vi konstant<br />
bliver eksponeret for usunde madvarer.<br />
Tag nu Jyske Bank. Den har lige introduceret, at<br />
man kan få en basse og en kop kaffe, mens man<br />
venter. Det er dybt problematisk. Vi klarer ikke<br />
at sige nej. Derfor så jeg gerne, at det kun var bestemte<br />
butikker, der solgte eller tilbød mad.«<br />
Hvordan vil antallet af overvægtige i Danmark<br />
udvikle sig i de kommende 5 til 10 år, og hvordan vil<br />
det påvirke sundhedsudgifterne?<br />
»Noget tyder på, at udviklingen i antallet af<br />
overvægtige i Danmark måske er ved at stagnere.<br />
Men det betyder ikke, at udgifterne til fedmerelaterede<br />
sygdomme ikke vil fortsætte med at<br />
vokse. I dag kan man henføre seks-otte procent<br />
Søren Toubro<br />
■ Lektor på Landbohøjskolens<br />
Institut for Human Ernæring<br />
■ Uddannet læge<br />
af bruttonationalproduktet til udgifter til sygdomme,<br />
der kan relateres til overvægt. Men det<br />
tal er formentlig for lille, for heri er ikke indregnet<br />
de indirekte omkostninger, som blandt andet<br />
stammer fra sygefravær. Udgifterne vil blive<br />
endnu større i fremtiden. Endnu har vi nemlig<br />
ikke set effekterne på sundhedsudgifterne af den<br />
stigning i overvægtige, der har været de seneste<br />
år. Jeg tror, fedmerelaterede sygdomme som eksempelvis<br />
type 2 diabetes, vil være det, der gør,<br />
at vi får egenbetaling i sundhedsvæsenet.«<br />
Siger du, at overvægtige selv komme til at betale,<br />
hvis de er syge?<br />
»I et vist omfang. Man vil specificere, hvilke<br />
sygdomme samfundet vil og ikke vil betale. Det<br />
kunne eksempelvis være, at det offentlige betaler<br />
for, at overvægtige kommer til kontrol i et diabetescenter<br />
en gang om året. Men hvis de skal<br />
have lavet noget større, så må de selv punge ud.«<br />
Mener du, at politikerne tager problemerne alvorligt<br />
nok?<br />
»Nej. Overvægtige er for en stor dels vedkommende<br />
politisk inaktive. De er ikke med til at<br />
sætte dagsordenen. Derfor er det ikke særlig<br />
interessant for de politiske partier at profilere sig<br />
på dette område. Desuden vil konklusionen altid<br />
være, at det vil koste en masse penge at bekæmpe<br />
overvægt i Danmark, og hvem siger, at det vil<br />
hjælpe noget? Derfor ender det altid med, at<br />
overvægt er et problem, som folk selv må tage<br />
hånd om.« ■<br />
Af Peter G. H. Madsen, phm@lo.dk<br />
23 · OKTOBER 2006 15
Om undersøgelsen<br />
Undersøgelsen er gennemført<br />
blandt et repræsentativt udsnit<br />
af danskerne. I alt 1.645<br />
personer i alderen 18 til 70 år.<br />
Analyse Danmark har gennemført<br />
samtlige interview i perioden<br />
den 5-10. oktober.<br />
OMSTILLING I<br />
<br />
Reorganiseringer regner<br />
ned over lønmodtagerne<br />
En bølge af forandringsprocesser skyller hen over det danske arbejdsmarked. Ifølge en ny<br />
undersøgelse har tre ud af fire lønmodtagere inden for de seneste to år været udsat for store<br />
reorganiseringer på deres arbejdsplads. Mange forløb får uheldige udfald og ender med, at<br />
lønmodtagerne siger op. Eksperter advarer mod at gennemføre forandringer uden omtanke.<br />
PARAT Nye arbejdsopgaver, <strong>nye</strong> kolleger, mødetidspunkter,<br />
der ændres, og nyt navn på chefen.<br />
Forandringer, omorganiseringer, reorganiseringer,<br />
intern strategiudvikling. Kort sagt en dagligdag,<br />
der konstant ændres. Tre ud af fire danske lønmodtagere<br />
har inden for de seneste to år oplevet<br />
store forandringer på deres arbejde. Og næsten<br />
halvdelen – svarende til 1,3 millioner lønmodtagere<br />
– har i samme tidsrum været igennem mere end<br />
én omstillingsproces på deres arbejde.<br />
Det fremgår af en ny, opsigtsvækkende<br />
undersøgelse blandt 1.645 lønmodtagere, som<br />
Analyse Danmark har gennemført for <strong>Ugebrevet</strong><br />
<strong>A4</strong>. Ud over det enorme omfang af forandringer,<br />
der præger stemningen på landets arbejdspladser,<br />
viser undersøgelsen, at mange forandringsprocesser<br />
bliver gennemført så sjusket<br />
og hovedkulds, at arbejdsmiljøet bliver ødelagt,<br />
og de berørte medarbejdere overvejer at tage<br />
deres gode tøj og gå.<br />
Ifølge undersøgelsen har 56 procent overvejet<br />
at sige deres job op i forbindelse med kravene om<br />
forandringer. Og godt hver tiende af dem, svarende<br />
til seks procent, endte med at gøre det. Alt i alt<br />
et fænomen med enorme konsekvenser, der har<br />
sænket sig over arbejdsmarkedet. Det mener i<br />
hvert fald professor Kurt Aagaard Nielsen fra Roskilde<br />
Universitetscenter, der i årevis har forsket i<br />
den bæredygtige arbejdsplads.<br />
»Undersøgelsen viser, at forandringerne foregår<br />
meget mere, end vi er vant til at tro. Det er en<br />
udvikling, der er kommet med fuld styrke inden<br />
for de seneste syv år,« siger Kurt Aagaard Nielsen,<br />
der mener, at forandring og for<strong>nye</strong>lse i stigende<br />
grad er blevet mange virksomheders mål.<br />
»En vellykket organisation er en, der er i stand<br />
til at forandre sig. Det er helt <strong>nye</strong> parametre. Tidligere<br />
hyldede man evnen til at holde en vis balance<br />
mellem udvikling og stabilitet. Nu går udviklingen<br />
i retning af, at dynamikken er hoved-<br />
16 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
kriteriet for succes,« siger Kurt Aagaard Nielsen.<br />
Den udvikling har fagforbundet HK/Privat<br />
også opdaget. Men omfanget kommer bag på arbejdsmiljøchef<br />
Mogens Nies.<br />
»Det er skræmmende stort. Jeg er overrasket<br />
over, at næsten tre ud af fire lønmodtagere er<br />
berørt,« siger Mogens Nies og peger på undersøgelsens<br />
klare konklusioner om forandringsforløb,<br />
der ikke falder i lønmodtagernes smag.<br />
»Der bliver hele tiden prædiket, at vi skal være<br />
omstillingsparate og åbne for forandringer, og så<br />
viser det sig nu, at de her processer bliver kørt<br />
rigtig dårligt igennem med især manglende<br />
kommunikation. Det skaber en masse utryghed<br />
og stress,« siger han.<br />
Hen over hovedet på folk<br />
Mogens Nies er især bekymret over undersøgelsens<br />
afsløringer af, at hver tredje lønmodtager<br />
slet ikke bliver inddraget, når forandringerne<br />
ruller, og at yderligere 27 procent siger, at de<br />
kun er blevet inddraget i ringe grad.<br />
»Tallene viser, at medarbejderne er positivt indstillet<br />
og går aktivt ind i processen, fordi de mener,<br />
det er en nødvendighed for, at deres arbejdsplads<br />
kan overleve. Alligevel bliver de koblet af. Så er det<br />
ikke mærkeligt, at man bliver usikker på, om man<br />
får lov at blive. Det er helt sikkert derfor, så mange<br />
overvejer at søge andre steder hen.«<br />
Også Kurt Aagaard Nielsen hæfter sig ved de<br />
mange lønmodtagere, der ikke bliver hørt.<br />
»Jeg synes, det vidner om et demokratisk problem,<br />
at hver tredje lønmodtager ikke er blevet<br />
inddraget i forandringsprocessen. Det afspejler,<br />
at forandringerne kommer oppefra og ikke udspringer<br />
af dialog på arbejdspladsen,« siger Kurt<br />
Aagaard Nielsen.<br />
Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner er:<br />
■ Flere end 7 ud af 10 har fået <strong>nye</strong> kolleger eller<br />
nærmeste chef. Godt 6 ud af 10 har fået
<strong>nye</strong> opgaver og nyt indhold i arbejdet.<br />
■ 40 procent mener, at de har brugt alt for meget<br />
tid på forandringsprocessen, og kun fem<br />
procent mener, de har brugt for lidt tid.<br />
■ Tre ud af fire har desuden brugt deres fritid til<br />
arbejdets omorganisering.<br />
■ Overordnet set er knap hver tredje lønmodtager<br />
blevet mere tilfreds med sit arbejde efter<br />
forandringerne. Næsten lige så mange har<br />
den modsatte oplevelse. Utilfredsheden er<br />
højere blandt dem, der enten har oplevet udskiftninger<br />
blandt de nærmeste kolleger eller<br />
forandringer gang på gang.<br />
■ Oplevelserne af forandringerne går på tværs<br />
af alder, køn, erhverv og uddannelse.<br />
Slappe virksomheder<br />
Professor i ledelse fra Handelshøjskolen i København<br />
Flemming Poulfelts umiddelbare kommentar<br />
til undersøgelsen er, at den er »interessant<br />
med deprimerende oplysninger«.<br />
»Undersøgelsen viser, at virksomhederne<br />
kunne gøre tingene bedre. Det er tankevækkende,<br />
at halvdelen af lønmodtagerne giver udtryk<br />
for, at det er fornuftigt og nødvendigt at gennemføre<br />
forandringer, mens kun en femtedel<br />
oplever, at forandringerne gennemføres på en<br />
fornuftig og professionel måde. Det er ærligt talt<br />
ikke nogen flot præstation.«<br />
Flemming Poulfelt hæfter sig også ved, at 40<br />
procent i undersøgelsen mener, at forløbet »har<br />
givet en masse unødvendige frustrationer«:<br />
»Det, synes jeg, er et relativt højt tal.«<br />
Mest frustrerende og nedbrydende opleves<br />
processen af det store flertal, for hvem foran-<br />
I Folkesport i forandring<br />
dringerne har skabt store udskiftninger blandt<br />
de nærmeste kolleger og chefer. I alt 7 ud af 10 i<br />
undersøgelsen tilhører denne gruppe, og kun 10<br />
procent af dem har oplevet forandringerne som<br />
fornuftige og professionelle, mens næsten 70<br />
procent har overvejet at sige op, og hele 10 procent<br />
rent faktisk har gjort det.<br />
Det resultat overrasker ikke arbejdsmiljøkonsulent<br />
Signe Tønnesen fra Ledernes Hovedorganisation.<br />
Hendes erfaring er, at forandringen i sig<br />
selv ikke er noget problem, men at problemet<br />
opstår i måden, den gennemføres på.<br />
»Frustrationerne opstår især, når det nære i<br />
dagligdagen bliver ændret. Når man flytter rundt<br />
på folk, skal man virkelig være omhyggelig fra<br />
ledelsens side. Det kommer ikke bag på mig, at<br />
de mest negative i undersøgelsen er de personer,<br />
der har oplevet de største forandringer i forhold<br />
til kollegerne,« siger Signe Tønnesen.<br />
I 2002 undersøgte hendes organisation, om<br />
der var sammenhæng mellem stress og forandringer.<br />
Konklusionen lød, at det var der ikke. <br />
Tre ud af fire lønmodtagere har en eller flere gange inden for de seneste to år været igennem en større forandring på deres arbejdsplads.<br />
Mere end hver tredje føler, at de har stået alene med problemerne, over halvdelen har måttet bruge fritid på at tackle arbejdets krav til for<strong>nye</strong>lse,<br />
og næsten en tredjedel har seriøst overvejet at sige deres job op eller har allerede gjort det. I procent<br />
Har du inden for de seneste to år<br />
oplevet, at der er sket omorga-<br />
niseringer på din arbejdsplads?<br />
25<br />
28<br />
47<br />
Ja, flere gange<br />
Ja, en gang<br />
Nej<br />
Kilde Analyse Danmark for <strong>A4</strong>.<br />
I hvilken grad føler du dig eller har du<br />
følt dig alene i forhold til de udfordringer,<br />
omorganiseringen har betydet for dig?<br />
4<br />
59<br />
23<br />
37<br />
I høj grad eller nogen grad<br />
I ringe grad eller slet ikke<br />
Ved ikke<br />
I Forandringsvillige lønmodtagere skuffes<br />
Undersøgelsen viser, at lønmodtagerne generelt er<br />
positivt indstillede over for forandringer. Men der er<br />
ikke tilfredshed med den måde, forandringerne bliver<br />
gennemført på. Mulighed for flere svar. I procent<br />
Hvad er din oplevelse af omorganiseringerne samlet set?<br />
Har været nødvendige at gennemføre . . . . . . . . . . . . . 46<br />
Har givet en masse unødvendige frustrationer . . . . . . . 39<br />
Har været fornuftige og professionelt gennemført . . . . . 17<br />
Har været tidsspilde og har reelt ikke ændret noget . . . 17<br />
Har været spild af virksomhedens penge . . . . . . . . . . . 16<br />
Har forbedret arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
Har forringet arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Kilde Analyse Danmark for <strong>A4</strong>.<br />
Har du brugt tid på<br />
omorganiseringen efter<br />
arbejdstid?<br />
48<br />
51<br />
I høj grad eller nogen grad<br />
I ringe grad eller slet ikke<br />
Ved ikke<br />
23 · OKTOBER 2006 17<br />
Har du på noget tidspunkt<br />
i processen overvejet at<br />
sige dit job op?<br />
6<br />
43 24<br />
27<br />
Ja, har allerede sagt op<br />
Ja, meget<br />
Ja, men ikke seriøst<br />
Nej
I Skepsis over for ledelsens motiver<br />
Lønmodtagerne er delt i to grupper: De, der har tillid til ledelsen, og de meget skeptiske.<br />
Er du enig eller uenig i følgende udsagn?<br />
Forandringsprocessen får ledelsen til at føle sig engageret og handlekraftig<br />
16 22 55 7<br />
Forandringerne når aldrig at blive helt gennemført, før der kommer planer om <strong>nye</strong> forandringer<br />
26 15 55 4<br />
Forandringerne er positive og bekræfter mig i, at min arbejdsplads er dynamisk og omstillingsparat<br />
31 24 42 3<br />
Helt eller delvis uenig Hverken/eller Helt eller delvis enig Ved ikke I procent<br />
Kilde Analyse Danmark for <strong>A4</strong>.<br />
<br />
Alligevel er Signe Tønnesen ikke i tvivl om, at<br />
hvis der i forvejen er stress eller problemer med<br />
arbejdsmiljøet, så bliver det let forstærket i et<br />
forløb med store forandringer.<br />
I <strong>A4</strong>’s undersøgelse siger 27 procent af de lønmodtagere,<br />
der har fået <strong>nye</strong> kolleger, at deres arbejdsmiljø<br />
er blevet dårligere efter forandringerne,<br />
mens 14 procent mener, det er blevet bedre.<br />
De tal er ifølge professor Kurt Aagaard Nielsen<br />
helt centrale konklusioner.<br />
»Det gennemhuller forestillingen om, at det<br />
dynamiske erhvervsliv også forbedrer det for<br />
medarbejderne. Det gør det ikke,« siger han.<br />
Undersøgelsen viser også en større følelse af<br />
ensomhed hos de lønmodtagere, der har oplevet<br />
udskiftninger blandt de nærmeste kolleger eller<br />
har oplevet flere forandringer. Blandt alle, der<br />
har oplevet forandringer, har 37 procent følt sig<br />
alene i processen. Har man fået kollegerne skiftet<br />
ud, er tallet helt oppe på 56 procent.<br />
Den tendens bekræftes også af andre undersøgelser,<br />
som Kurt Aagaard Nielsen har gennemført<br />
blandt buschauffører og handicaphjælpere.<br />
»Individualiseringen på arbejdsmarkedet er<br />
meget stærk. Ikke bare i udvikling af alenearbejde,<br />
men også ved, at folk i stigende grad bliver<br />
gjort ansvarlige for udviklingen. Det er ikke sådan,<br />
at holdet kollektivt gennemfører forandringerne.<br />
Nej, opgaven bliver lagt på den enkeltes<br />
skuldre,« siger Kurt Aagaard Nielsen.<br />
Blandt de adspurgte i <strong>A4</strong>-undersøgelsen oplever<br />
lidt flere end hver anden en dyb skepsis<br />
over for både ledelsen og hele ideen om forandring.<br />
Blandt andet mener 55 procent, at forandringsprocesserne<br />
får ledelsen til at føle sig engageret<br />
og handlekraftig, og at forandringerne<br />
aldrig slår igennem, før der kommer <strong>nye</strong> planer.<br />
»Det er et udtryk for, at det løber for hurtigt til<br />
almindelige mennesker. Folk føler ikke, at de har<br />
18 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
set virkning og resultater af forandringerne, før de<br />
er i gang med noget nyt. Derfor mister folk overblikket<br />
og får stress,« siger Kurt Aagaard Nielsen.<br />
Uanset hvad, gør lønmodtagerne klogt i hurtigst<br />
muligt at vænne sig til forandringerne, lyder<br />
det fra alle sider. De er kommet for at blive,<br />
mener blandt andre Tom Vile Jensen. Han er<br />
konsulent i Dansk Management Råd, brancheforening<br />
for blandt andet de konsulentvirksomheder,<br />
som nogle virksomheder benytter. Han<br />
finder de mange dårlige oplevelser bekymrende.<br />
»Mange medarbejdere er nødt til at anlægge<br />
en anden tankegang, for de bliver nødt til at<br />
vænne sig til mange flere forandringer i fremtiden.<br />
Det ligger simpelthen i tidens tand. Vi bryster<br />
os af flexicurity og arbejdsstyrkens fleksibilitet.<br />
Der er ingen tvivl om, at den i de kommende<br />
år vil blive sat på en alvorlig prøve. Der håber<br />
jeg, at konsulentbranchen kan være med til at sikre<br />
bedre forløb,« siger Tom Vile Jensen.<br />
Han peger på, at især strukturreformen i den<br />
offentlige sektor og den kraftige økonomiske<br />
vækst i det private erhvervsliv konstant tvinger<br />
arbejdspladser til at tænke nyt.<br />
Globaliseringens skyld<br />
Professor Kurt Aagaard Nielsen mener, at globaliseringen<br />
er den egentlige forklaring:<br />
»Den almindelige vareproduktion flytter jo<br />
uden for landet, og det, der bliver tilbage, er i stigende<br />
grad serviceydelser, som ikke kan karakteriseres<br />
som standardvarer. Derfor er virksomhederne<br />
nødt til at omstille sig konstant.«<br />
Kurt Aagard Nielsen vil dog ikke afvise, at selve<br />
det at have en dynamisk omstillingsparat<br />
virksomhed i visse tilfælde tager overhånd.<br />
»Undersøgelsen bekræfter, at det ikke bare er<br />
en dynamisk, men overdynamisk udvikling, vi<br />
ser. Dermed mener jeg, at det bud, der siger, du<br />
skal forandre dig, er blevet så stærkt, at det går<br />
ud over kvaliteten af det, der skal ydes.«<br />
Ønsket om forandring står stærkt i erhvervslivet,<br />
kan en af landets største konsulentvirksomheder<br />
Mercuri Urval bekræfte.<br />
»Hvis der er et ord, der går igen og igen i virksomhederne,<br />
så er det forandringer. Markederne<br />
ændrer sig hele tiden, og det tvinger virksomhederne<br />
til at være ekstremt forandringsparate. Det<br />
er ganske enkelt et parameter, der har afgørende<br />
betydning lige nu,« siger direktør i Mercuri Urval<br />
Christian Kurt Nielsen. ■<br />
Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk
Konsulenter gør ondt værre<br />
De er højtbetalte og hyret til at få forandringsprocessen i virksomheden til at glide<br />
på skinner. Men en ny undersøgelse viser, at resultatet er det helt modsatte.<br />
BJØRNETJENESTE Næsten hver femte lønmodtager,<br />
der har været igennem en forandringsproces<br />
på sit arbejde, er ansat på en virksomhed,<br />
der har hyret eksterne og højtbetalte<br />
konsulenter for at hjælpe en problemfri proces<br />
på vej. Men ifølge en ny <strong>A4</strong>-undersøgelse, er effekten<br />
den stik modsatte.<br />
På næsten alle områder er lønmodtagere, der<br />
har fået hjælp fra konsulenter, mere negative<br />
end dem, der har gennemført forandringerne<br />
uden konsulenter. Det gælder både i spørgsmål<br />
om arbejdsmiljø, frustrationer, overordnet tilfredshed<br />
og lyst til at skifte job.<br />
6 ud af 10 lønmodtagere mener, at de eksterne<br />
konsulenter ikke havde indsigt i deres dagligdag,<br />
da forandringerne blev søsat. 44 procent<br />
mener, at konsulenterne udelukkende blev hyret<br />
for at legitimere ledelsens beslutninger.<br />
Professor Flemming Poulfelt har i årevis forsket<br />
i og analyseret på det voksende konsulentmarked:<br />
»Det er overraskende, at man ikke kan spore<br />
en større tilfredshed blandt dem, der har haft<br />
konsulenter inde over. Jeg vil da håbe, at inddragelse<br />
af konsulenter normalt giver udslag i en<br />
højere grad af professionalisme. Måske skyldes<br />
de overraskende tal, at konsulenterne mest<br />
kommer på banen i de situationer, hvor forandringerne<br />
er mest kritiske. Men derfor bør processen<br />
jo stadig forløbe på en professionel måde,<br />
I Frustrationer og spild af penge<br />
Langt flere af de lønmodtagere, der har haft konsulentbistand,<br />
mener, at forandringen har været spild<br />
af både tid og penge, end tilfældet er blandt dem,<br />
der ikke har haft hjælp udefra. Mulighed for flere svar<br />
Hvad er din oplevelse af omorganiseringerne samlet set?<br />
Med konsulenter / Uden<br />
Tidsspilde og har reelt ikke ændret noget . . . .26 . . . . .13<br />
En masse unødvendige frustrationer . . . . . . . .48 . . . . .36<br />
Spild af virksomhedens penge . . . . . . . . . . . .30 . . . . .12<br />
Bedre arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 . . . . .17<br />
Ringere arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 . . . . .20<br />
Er du mere eller mindre tilfreds med<br />
dit arbejde overordnet set efter omorganiseringen?<br />
Med konsulenter / Uden<br />
Mere tilfreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 . . . . .34<br />
Hverken eller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 . . . . .40<br />
Mindre tilfreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 . . . . .23<br />
Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 . . . . . .3<br />
Kilde Analyse Danmark for <strong>A4</strong>.<br />
så man får det bedste udbytte ud af det.«<br />
Det overrasker ham også, at så få oplever, at<br />
konsulenterne har indsigt i de ansattes dagligdag:<br />
»Det slår mig, at tallet er så højt. Måske er svaret<br />
farvet af, at halvdelen også oplever konsulenterne<br />
som ledelsens forlængede arm, der udelukkende<br />
er hyret for at kvalificere beslutninger, ledelsen allerede<br />
har truffet,« siger Flemming Poulfelt.<br />
Arbejdsmiljøchef Mogens Nies fra HK/Privat<br />
mener, de dårlige resultater skyldes, at konsulenterne<br />
ikke kender arbejdspladsen:<br />
»Konsulenterne kommer udefra, de kender<br />
ikke den interne kultur, og derfor kan de ikke<br />
tage hensyn til den. De kommer ind for at eksekvere<br />
nogle beslutninger og er mere kolde over<br />
for arbejdspladskulturen. Hvis det var en intern<br />
proces, ville der nok blive taget større hensyn.«<br />
Konsulent Tom Vile Jensen fra konsulentfirmaernes<br />
brancheforening, Dansk Management<br />
Råd, mener, at konsulentvirksomhederne er<br />
nødt til at tage resultaterne meget alvorlig:<br />
»Vi har masser af undersøgelser, der viser det<br />
modsatte, og vi ville ikke have en vækst på 23<br />
procent, hvis ikke vi havde tilfredse kunder. Men<br />
det er klart, at vi skal være opmærksomme på,<br />
hvordan medarbejderne oplever forløbet. Det er<br />
ikke kun ledelserne, der skal juble.«<br />
Han vurderer, at konsulenterne oftest bliver<br />
hyret til komplicerede opgaver:<br />
»Man må antage, at opgaverne med konsulenter<br />
er de tunge sager, hvor der er omfattende<br />
omstrukturering. Det kan være en stor omvæltning<br />
for medarbejdene. Og vil alt andet lige<br />
medføre større irritation fra medarbejderne.«<br />
Tom Vile Jensen vil dog ikke afvise, at konsulentvirksomheder<br />
også bliver brugt til at gennemføre<br />
ubehagelige forandringer, som ledelsen<br />
ikke selv tør gennemføre.<br />
»Det kunne jeres undersøgelse jo tyde på.<br />
Men det er svært at afvise eller bekræfte. Der er<br />
ingen gevinst i, at ledelsen beslutter et eller andet<br />
og så hiver konsulenter ind for at gennemføre<br />
det. På den måde går alt det tabt, som konsulenterne<br />
kunne analysere sig frem til.«<br />
Branchen rådgav sidste år danske virksomheder<br />
for godt fire milliarder kroner. ■<br />
Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk<br />
23 · OKTOBER 2006 19<br />
I Konsulenterne dumper<br />
Knap hver femte lønmodtager,<br />
der har oplevet forandringer, har<br />
haft nærkontakt med eksterne<br />
konsulentvirksomheder. Og<br />
det er der ikke kommet megen<br />
succes ud af. På næsten alle<br />
spørgsmål er lønmodtagere, der<br />
har haft konsulenter til at hjælpe<br />
med forandringerne, mere<br />
utilfredse end de lønmodtagere,<br />
hvor forandringerne er sket<br />
uden konsulentbistand.<br />
I procent<br />
I hvilken grad mener du, at<br />
konsulentfirmaet har haft indsigt<br />
i din dagligdag på arbejdspladsen?<br />
61<br />
2<br />
37<br />
I høj grad eller nogen grad<br />
I ringe grad eller slet ikke<br />
Ved ikke<br />
Konsulentfirmaet blev hyret for at<br />
retfærdiggøre en beslutning, der<br />
allerede var truffet af ledelsen …<br />
44<br />
6<br />
10<br />
40<br />
Helt eller delvis uenig<br />
Hverken eller<br />
Helt eller delvis enig<br />
Ved ikke<br />
Kilde Analyse Danmark for <strong>A4</strong>.
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Almene boliger<br />
■ Der findes 541.500 almene<br />
boliger med knap en million<br />
beboere. Det er over en femtedel<br />
af boligerne i Danmark.<br />
■ Landsbyggefonden betales gennem<br />
huslejerne i den almene<br />
sektor. Når lånet i et byggeri er<br />
betalt ud, bliver beboerne ved<br />
med at betale husleje – og en<br />
del af pengene havner i Landsbyggefonden.<br />
■ Landsbyggefonden har siden<br />
2002 betalt otte milliarder<br />
kroner i støtte til <strong>nye</strong> almene<br />
familieboliger og ældreboliger.<br />
BOLIGPOLITIK I<br />
<br />
I Almene boliger har fået flere enlige …<br />
Reformer skal vende den<br />
almene boligsektors nedtur<br />
ANALYSE I disse uger forhandles der på Christiansborg om en ny boligaftale om de almennyttige<br />
boliger. Baggrunden er en diger embedsmandsrapport, der tegner et dystert billede af den almene<br />
sektor – med skæv beboersammensætning og hård konkurrence fra ejerboligerne. Rapporten<br />
foreslår markante reformer, men det er tvivlsomt, om politikerne for alvor tør bide til bolle.<br />
LEJERE Det er sjældent, at en rapport fra centraladministrationen<br />
får masser af roser fra regeringens<br />
skarpeste kritikere. Det er ikke desto<br />
mindre tilfældet med »Den almene boligsektors<br />
fremtid«, som Socialministeriet udsendte i sidste<br />
måned. I sit høringssvar betegner Boligselskabernes<br />
Landsforening rapporten som »solid og<br />
grundig« og »et godt udgangspunkt«, mens regeringen<br />
opfordres til at læse analyserne fra dens<br />
egne embedsmænd.<br />
De rosende ord fra boligselskaberne er ganske<br />
forståelige. Den 500 sider tykke rapport tegner<br />
et dystert billede af den almene sektor: Skæv<br />
beboersammensætning. Hårdt pres fra ejerboligerne.<br />
Og et massivt behov for investeringer, der<br />
kan modernisere boligerne og træde op mod<br />
ghettodannelse.<br />
Rapporten er et led i de boligpolitiske forhandlinger,<br />
der i disse uger går ind i den afgørende<br />
fase. Forhandlinger, der både handler om<br />
næste års økonomiske rammer for og mere<br />
langsigtede reformer af den almene sektor.<br />
Socialministeriets rapport peger på, at der i de<br />
seneste årtier er sket en dramatisk ændring af<br />
den almene sektor. I 1970 udgjorde parfamilier<br />
I 1970 udgjorde enlige mænd og kvinder kun hver tredje husstand i den almene sektor –<br />
på niveau med resten af boligmarkedet. I dag er to tredjedele af husstandene enlige, og<br />
det er markant flere end i andre boligtyper.<br />
I procent<br />
31<br />
66<br />
3<br />
Almene 1970<br />
Enlige Par Uoplyst<br />
63<br />
28<br />
63<br />
Almene 2000 Alle 1970<br />
Kilde Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut / Socialministeriet.<br />
36<br />
1<br />
20 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
9<br />
42<br />
56<br />
Alle 2000<br />
2<br />
det store flertal af beboerne, og langt de fleste<br />
var i arbejde. I dag er næsten to ud af tre enlige,<br />
og halvdelen står uden for arbejdsmarkedet.<br />
»Det er således den almene sektor, der i særlig<br />
grad har opsuget den generelle stigning i andelen<br />
af husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet,«<br />
fastslår embedsmændene.<br />
Samtidig er der internt i den almene sektor<br />
stor etnisk og social skævhed. Rapporten vurderer,<br />
at omkring 50.000 boliger ligger i ghettoer<br />
eller »ghettolignende afdelinger«. Og det er formentlig<br />
lavt sat. I sit høringssvar peger Kommunernes<br />
Landsforening (KL) på en analyse, som<br />
Statens Byggeforskningsinstitut sidste år foretog<br />
for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>. Den konkluderede, at hele 36<br />
procent af den almene sektor er i risiko for at udvikle<br />
sig til ghettoer.<br />
Også økonomisk er den almene sektor under<br />
pres. Lav rente, <strong>nye</strong> låneformer og skattestop har<br />
i de seneste år styrket ejerboligerne, vurderer<br />
embedsmændene. Det kan ændre sig med en stigende<br />
rente, men aktuelt er der især en svær<br />
konkurrence for lejlighederne i store dele af Jylland,<br />
hvor ejerboligerne er relativt billige.<br />
Massive investeringer<br />
Rapporten går også ind i den aktuelle strid om<br />
den almene sektors fonde, som splitter partierne<br />
på Christiansborg. Siden 2002 har politikerne finansieret<br />
en del af nybyggeriet gennem den såkaldte<br />
Landsbyggefond, som betales over huslejerne<br />
i de almene boliger. For nylig brød Socialdemokraterne<br />
ud af boligforhandlingerne, fordi<br />
dette angiveligt er tyveri af »lejernes penge«.<br />
Forhandlingerne fortsætter imidlertid mellem<br />
regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de<br />
radikale. Men økonomien er stadig et stort<br />
stridspunkt. I forslaget til ny finanslov vil regeringen<br />
bruge 3,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden<br />
på nybyggeri. Derimod vil Dansk<br />
Folkeparti og de radikale kun bruge et mindre
eløb og i stedet afsætte flere penge til renovering,<br />
ghettobekæmpelse og lavere husleje i udsatte<br />
boligområder.<br />
Embedsmændenes rapport peger da også på,<br />
at Landsbyggefonden allerede i dag er spændt til<br />
bristepunktet. Allerede trufne beslutninger betyder,<br />
at fonden vil køre med underskud frem til<br />
2019 – først da vil stigende indtægter for alvor<br />
skæppe i kassen og vende billedet.<br />
Samtidig fremhæves det, at den almene sektor<br />
har et stort behov for investeringer i at renovere<br />
og modernisere boligerne. Det er for eksempel<br />
tilfældet, hvis små lejligheder skal lægges<br />
sammen til større og mere attraktive boliger. Og<br />
det er tilfældet, hvis der skal indsættes elevatorer<br />
og lignende, som kan gøre lejlighederne velegnede<br />
for ældre og handicappede.<br />
Det lykkes dog embedsmændene at konstruere<br />
et scenario, hvor der både er penge til nybyggeri,<br />
ghettoindsats og lidt mere renovering.<br />
Det bygger imidlertid på, at politikerne ikke kun<br />
inddrager Landsbyggefonden, men også en del<br />
af de såkaldte »lokale dispositionsfonde«, der hører<br />
under de enkelte boligselskaber.<br />
Kommunerne og boligselskaberne betvivler<br />
dog, at dette regnestykke hænger sammen.<br />
Pengene til renovering og modernisering i dette<br />
scenario er ikke tilstrækkelige, hvis de almene<br />
boligers konkurrenceevne skal forbedres, og der<br />
skal dæmmes op mod en skæv beboersammensætning,<br />
påpeger KL.<br />
Underkender sine embedsmænd<br />
Den omfattende embedsmandsrapport er frem<br />
for alt kommet til verden på grund af ønsket om<br />
grundlæggende reformer af den almene sektor.<br />
Reformer, der især er et kardinalpunkt for de radikale.<br />
Rapporten kommer da også med de hidtil<br />
grundigste reformskitser. Der lægges op til forandringer<br />
på tre områder:<br />
■ Udjævning af husleje,<br />
■ ny finansiering af nybyggeri,<br />
■ mål- og aftalestyring.<br />
Der er i dag et voldsomt »huslejespænd« i den almene<br />
sektor. De <strong>nye</strong> lejligheder er langt dyrere<br />
end de ældre, og samtidig er de sociale problemer<br />
især koncentreret i <strong>nye</strong>re boligkomplekser. På<br />
den baggrund foreslår embedsmændene en reform<br />
med »kvalitetsbaseret husleje«, så huslejen<br />
stiger i de ældre boliger, men falder i de <strong>nye</strong>re.<br />
Også Boligselskabernes Landsforening (BL)<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
I … og flere uden for arbejdsmarkedet<br />
I 1970 var kun hver femte husstand i den almene sektor beboet af folk uden for arbejdsmarkedet<br />
– typisk mennesker på pension eller overførselsindkomst. Dengang boede især<br />
arbejdere og lavere funktionærer i de almene boliger, mens der var færre i højere stillinger.<br />
I 2000 adskilte almene boliger sig især fra resten af boligmarkedet ved, at over halvdelen<br />
af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet.<br />
I procent Uden for arbejdsmarked<br />
Lønmodtagere på grundniveau *<br />
Lønmodtagere på mellemste og højeste niveau **<br />
58<br />
Selvstændige<br />
51<br />
37<br />
43<br />
32<br />
40<br />
20 17<br />
5<br />
9<br />
3<br />
22<br />
19 16<br />
21<br />
7<br />
1970 Almene<br />
2000 Almene 1970 Alle<br />
foreslår en huslejeudjævning, dog efter en anden<br />
model end embedsmændene. Ingen af delene<br />
bliver imidlertid til noget. Da socialminister<br />
Eva Kjer Hansen (V) sendte rapporten til høring,<br />
tog hun det helt usædvanlige skridt direkte at<br />
undsige sine egne embedsmænd:<br />
»Modellerne kan gennemføres på en måde, så<br />
der ikke sker en stigning i den gennemsnitlige<br />
husleje for hele den almene boligsektor. Imidlertid<br />
vil mange lejere, især i det ældre byggeri, opleve<br />
huslejestigninger, hvis en af modellerne<br />
gennemføres,« skriver ministeren i sit følgebrev<br />
og fortsætter:<br />
»Som det vil være alle bekendt, er sådanne<br />
lejeforhøjelser i modstrid med regeringsgrundlaget,<br />
og det skal derfor præciseres, at det ikke er<br />
regeringens politik at introducere lejeforhøjelser.«<br />
Lavere huslejer<br />
Embedsmændene foreslår også en anden finansiering<br />
af <strong>nye</strong> almene boliger:<br />
»Der er i de senere år sket et fald i niveauet for<br />
de gennemsnitlige boligomkostninger i en nybygget<br />
ejerbolig som følge af <strong>nye</strong> låneformer og<br />
skattestoppet… Da beboerbetalingen i nyt alment<br />
byggeri ligger fast, er det almene nybyggeris<br />
konkurrenceevne over for ejerboliger blevet<br />
forringet,« konstaterer rapporten.<br />
Den foreslår derfor en række ændringer, som<br />
kan føre til lavere huslejer. En af dem er, at re- <br />
23 · OKTOBER 2006 21<br />
2000 Alle<br />
Note Undersøgelsen er baseret på husstandsrepræsentanter, defineret som ældste medlem af husstanden,<br />
der er på arbejdsmarkedet, eller ældste medlem, hvis ingen er på arbejdsmarkedet.<br />
* Lønmodtagere på grundniveau = håndværkere, kontorassistenter, ufaglærte med videre.<br />
** Lønmodtagere på mellemste og højeste niveau = pædagoger, sygeplejersker, læger, ingeniører med<br />
videre.<br />
Kilde Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut / Socialministeriet.
’<br />
Hvis nogle kommuner<br />
undlader at bygge socialt,<br />
er der en risiko for,<br />
at problemer bare eksporteres<br />
til de andre<br />
kommuner.<br />
CHARLOTTE FISCHER (R),<br />
boligordfører<br />
alkreditlån fremover betales tilbage over 40<br />
år i stedet for 30. En anden er, at statens tilskud<br />
til almene boliger fremover gives som engangstilskud,<br />
så boligselskaberne får større frihed til<br />
selv at finde løsninger.<br />
Også på anden vis lægger rapporten op til at<br />
rydde ud i de mange statslige regler for almene<br />
boliger. Fremtidens almene sektor skal i højere<br />
grad være »mål- og aftalestyret«, især gennem et<br />
tæt samarbejde mellem kommunerne og boligselskaberne.<br />
Fremover skal boligselskaberne således kunne<br />
aftale en række <strong>nye</strong> »sideaktiviteter« med<br />
kommunerne. For eksempel at bygge en blanding<br />
af lejeboliger og ejerboliger, der sælges og<br />
indbringer ekstra midler. Eller at boligselskabet<br />
også står for pleje i ældreboliger.<br />
22 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
Disse forslag modtages med kyshånd af både<br />
KL og BL. Boligselskaberne frygter dog, at det<br />
hele ender med en »minireform«, som godt nok<br />
giver selskaberne lidt friere rammer, men samtidig<br />
lader den almene sektors egne fonde betale<br />
hele nybyggeriet.<br />
Kilder tæt på de politiske forhandlinger vurderer<br />
da også, at økonomien bliver de kommende<br />
ugers helt store knast. Først når det er på<br />
plads, kan politikerne for alvor tage fat på mere<br />
grundlæggende reformer. Denne del af forhandlingerne<br />
munder formentlig ud i en reformskitse,<br />
som skal arbejdes igennem i endnu<br />
et udvalg. Det er imidlertid tvivlsomt, om politikerne<br />
tør tænke lige så radikalt som embedsmændene.<br />
■<br />
Af Lars Olsen, lars@lo.dk<br />
Alle kommuner skal have sociale boliger<br />
Statslig styring skal hindre, at sociale klienter »eksporteres« til nabokommunen,<br />
foreslår embedsmandsrapport. Fin idé, siger de radikale.<br />
FORDELING Staten skal blande sig mere aktivt i<br />
den kommunale boligpolitik, så alle kommuner<br />
forpligtes til at have tilbud til de svage grupper på<br />
boligmarkedet. Det foreslår en rapport fra Socialministeriet,<br />
der danner baggrund for disse ugers<br />
politiske forhandlinger om en ny boligaftale:<br />
»Den statslige styring på området vil blandt<br />
andet skulle sikre, at alle kommuner bidrager i<br />
passende omfang til løsning af boligsociale opgaver<br />
og ikke eksempelvis »eksporterer« sociale<br />
klienter til andre kommuner ved ikke at tilbyde<br />
tilstrækkelig mange boliger til formålet,« hedder<br />
det i embedsmandsrapporten om fremtidens almene<br />
boliger.<br />
Sådanne forpligtende aftaler vil være et stort<br />
skridt fremad, vurderer en boligekspert. For eksempel<br />
er de almene boliger i hovedstadsområdet<br />
meget skævt fordelt. Mens der er mange almene<br />
boliger i kommunerne på Vestegnen, består<br />
mange af de velstående kommuner nord for<br />
København næsten kun af ejerboliger:<br />
»Hvis folk i de eksklusive kommuner bliver<br />
skilt eller arbejdsløse, er de nødt til at flytte til en<br />
anden kommune. Kommunerne bruger boligmarkedet<br />
til at foretage en social sortering. Det<br />
bliver spændende at se, om forslaget er udtryk<br />
for en ny forståelse i regeringen eller blot skyldes<br />
embedsmænd, der slår sig lidt i tøjret,« siger<br />
lektor Hans Thor Andersen fra Geografisk Institut<br />
på Københavns Universitet.<br />
Det Radikale Venstre vil have de <strong>nye</strong> ideer ind<br />
i den boligpolitiske aftale, som partierne forhandler<br />
om i disse uger. Boligordfører Charlotte<br />
Fischer mener, at der på boligområdet kan skabes<br />
en ordning i stil med den fordeling mellem<br />
kommunerne, som gælder for nyankomne<br />
flygtninge.<br />
»Kommunerne i hver region må forhandle<br />
om, hvordan der sikres en ordentlig fordeling af<br />
almene boliger. Hvis de ikke kan blive enige, må<br />
staten træde til og lægge rammerne. Vi vil ikke<br />
have, at nogle kommuner bare kan sige nej til<br />
flygtninge eller sociale klienter, fordi de ikke har<br />
boliger til formålet. Hvis nogle kommuner undlader<br />
at bygge socialt, er der en risiko for, at problemer<br />
bare eksporteres til de andre kommuner,«<br />
siger Charlotte Fischer.<br />
<strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong> ville gerne have en kommentar<br />
til spørgsmålet fra socialminister Eva Kjer<br />
Hansen (V), men ministeriet meddelte, at det<br />
ikke var muligt på grund af efterårsferien. ■<br />
Af Lars Olsen, lars@lo.dk
DENNE UGE I SIDSTE UGE I<br />
<br />
MANDAG 23. OKTOBER<br />
Den Europæiske Arbejdsmiljøuge<br />
starter. I år er der fokus på unges<br />
arbejdsmiljø. Ifølge tal fra Eurostat<br />
er antallet af arbejdsulykker,<br />
der ikke har døden til følge,<br />
mindst 50 procent højere blandt<br />
de 18 til 24-årige end i nogen<br />
anden aldersgruppe.<br />
Malerforbundet afholder kongres<br />
i Aalborg frem til 26. oktober.<br />
Kongressen begynder med forbundsformand<br />
Jørn Erik Nielsens<br />
beretning om Malerforbundets<br />
virksomhed de forgangne fire år.<br />
Derefter følger debatten, hvor<br />
ordet er frit for alle delegerede.<br />
Kongressen begynder klokken<br />
13.10.<br />
ONSDAG 25. OKTOBER<br />
FN-dag. Dagen markerer underskrivelsen<br />
af FN’s charter den<br />
24. oktober 1945 og er officiel<br />
flagdag i blandt andet Danmark.<br />
TORSDAG 26. OKTOBER<br />
Regeringens integrationspriser<br />
uddeles til virksomheder og enkeltpersoner,<br />
som har gjort en<br />
ekstra indsats for integrationen.<br />
Prisuddelingen foregår i Cirkusbygningen<br />
i København.<br />
Jobpatruljen afholder konference<br />
om unges arbejdsmiljø. Blandt<br />
foredragsholderne er lektor Kirsten<br />
Jørgensen, der vil fortæller<br />
om unges arbejdsskader og risici.<br />
Konferencen begynder klokken<br />
10.00 i LO-huset på adressen<br />
Islands Brygge 32D, 2300 København<br />
S.<br />
FREDAG 27. OKTOBER<br />
LO’s hovedbestyrelsen holder<br />
møde i LO-huset på Islands<br />
Brygge i København.<br />
KALENDER<br />
Begivenheder, som ønskes optaget<br />
i kalenderen »denne uge«<br />
kan sendes til kalendera4@lo.dk.<br />
<br />
KONTROL AF KONTROL<br />
MED LEDIGE<br />
Rigsrevisionen undersøger nu<br />
misforholdet mellem manglen<br />
på arbejdskraft og det faktum,<br />
at der stadig er 122.000 ledige.<br />
Undersøgelsen går ud på at tjekke,<br />
om a-kasser og kommuner<br />
fører tilstrækkelig kontrol med<br />
de lediges jobsøgning.<br />
3F OG HTS-A ØNSKER<br />
LEMPELSER AF STRAF<br />
De skærpede sanktioner for<br />
overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne<br />
for chauffører<br />
møder nu kritik fra både arbejdsgivere<br />
og ansatte i vognmandsvirksomhederne.Sanktionerne<br />
trådte i kraft 1. september,<br />
og nu mener såvel arbejdsgiverforeningen<br />
HTS-A som<br />
forbundet 3F, at der skal ske<br />
lempelser i straffene.<br />
KOMMUNER BØJEDE<br />
SIG FOR PROTESTER<br />
Flere af de <strong>nye</strong> storkommuner<br />
bøjede sig for forældre og pædagogers<br />
protester, blokader og<br />
strejker op til vedtagelsen af det<br />
endelige budget 2007. En tredjedel<br />
af de 98 kommende storkommuner<br />
blev ramt af protestaktioner,<br />
og 15 af dem ændrede<br />
på deres budgetter. 12 af de<br />
protestramte kommuner lod ikke<br />
budgettet påvirke af protesterne.<br />
<br />
IT-VIRKSOMHEDER<br />
INDGÅR FORLIG<br />
I jobkartel-sagen mellem it-virksomhederne<br />
NeoProcess og WMdata<br />
har parterne nu indgået forlig.<br />
Sagen blev ellers anket til<br />
Højesteret i august, efter Neo-<br />
Process blev dømt til at betale<br />
500.000 kroner til WM-data for<br />
at have ansat to af WM-datas<br />
medarbejdere. Sagen opstod,<br />
fordi de to virksomheder – uden<br />
de ansattes vidende – havde<br />
en aftale om ikke at ansætte<br />
hinandens medarbejdere.<br />
AFTALE OM OK07-<br />
FORHANDLINGER ER PÅ PLADS<br />
Dansk Industri (DI) og CO-industri<br />
har aftalt køreplanen for de<br />
kommende overenskomstforhandlinger.<br />
Parterne indleder<br />
drøftelser i år og satser på<br />
egentlige forhandlinger efter nytår.<br />
DI og CO-industri vil bestræbe<br />
sig på at gøre forhandlingerne<br />
færdige, så en opsigelse af<br />
de gældende overenskomster<br />
undgås.<br />
STRESS ER LIGE SÅ<br />
FARLIGT SOM TOBAK<br />
Stress på arbejdet giver nu næsten<br />
lige så mange hjerte-karsygdomme<br />
som tobak. Ifølge professor<br />
Tage Søndergård Kristensen<br />
fra Arbejdsmiljøinstituttet<br />
påvirker stress blodtrykket, fed-<br />
» HENRIK<br />
tet i blodet, blodcirkulationen,<br />
pulsen og hjerterytmen og giver<br />
betændelsestilstande i kredsløbsorganerne.<br />
Arbejdsmiljøet<br />
er årsag til 20 procent af hjerte-kar-sygdommene.<br />
BRUG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG<br />
TIL UDDANNELSE<br />
Det overskydende arbejdsmarkedsbidrag<br />
bør bruges til at<br />
kickstarte efteruddannelse på<br />
arbejdsmarkedet frem for på en<br />
lille skattelettelse, mener HK<br />
Handels formand Jørgen Hoppe.<br />
Den lave ledighed betyder, at arbejdsmarkedsbidraget<br />
på otte<br />
procent ikke fuldt ud bruges til<br />
sit formål, og ifølge socialdemokraten<br />
Klaus Hækkerup bliver<br />
der 1,2 milliarder kroner til<br />
overs i Arbejdsmarkedsfonden.<br />
ANSATTE BLIVER SNYDT<br />
FOR LØNFORHANDLING<br />
Op mod en tredjedel af HK’s<br />
medlemmer får ikke en årlig lønforhandling,<br />
men blot et løndiktat<br />
per brev fra chefen, viser en<br />
undersøgelse foretaget af Oxford<br />
Research. Til gengæld hjælper<br />
det stærkt på lønnen, hvis man<br />
har en tillidsrepræsentant til at<br />
forhandle for sig.<br />
Opbrud I Fædrenes autoritet er smuldret, gamle dyder som ansvar, pligt og disciplin er gået i<br />
glemmebogen, og samfundet opfattes kun som en affyringsrampe for den enkeltes personlige<br />
raket, hævder historiker Henrik Jensen i sin <strong>nye</strong> bog »Det faderløse samfund«.<br />
Hvis jeg i min familie krævede kæft, trit og retning, ville jeg stille mine<br />
børn meget ringe i forhold til den verden, de skal leve i. Hvis mine børn<br />
pludselig blev meget høflige og belevne, ville de blive dørmåtter for alle<br />
de andre. Det er et dilemma.<br />
JENSEN,<br />
lektor i historie, til Politiken<br />
23 · OKTOBER 2006 23
<strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong><br />
Islands Brygge 32D<br />
2300 København S<br />
Ikke et ord om dyr<br />
FAGBEVÆGELSE <strong>A4</strong> har planlagt en tur i Zoologisk Have<br />
med Lone Dybkjær, medlem af Folketinget for Det Radikale<br />
Venstre, for at høre hendes bud på LO-fagbevægelsen som<br />
»politisk dyr«. Men Dybkjær vil hellere tale om dyre huse<br />
end om dyr.<br />
Forestil dig, at vi er i Zoologisk Have.<br />
Hvilket dyr vil du forbinde fagbevægelsen med?<br />
»Det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til. Jeg kan kun tænke<br />
på Zoologisk Have som et sted, jeg tager hen med min familie.«<br />
Prøv alligevel. Når jeg siger fagbevægelse, tænker du så på en<br />
stærk og farlig bjørn, en lille gnaver eller et helt tredje dyr?<br />
»Jeg kan virkelig slet ikke forbinde fagbevægelsen med noget som<br />
helst dyr.«<br />
Så lad os droppe Zoologisk Have og blive på Christiansborg.<br />
Hvilken strategi ville du anvende for at give fagbevægelsen<br />
succes, hvis du var spindoktor for fagbevægelsen?<br />
»Kun fagbevægelsen kan agere spindoktor for sig selv, og fagbevægelsen<br />
er en succes. Den er en vigtig med- og modspiller, og en<br />
stærk fagbevægelse har været med til at give os det velfærdssamfund,<br />
vi har i dag.«<br />
Nå, så fagbevægelsen gør det rigtig godt, synes du?<br />
»På en række punkter kan fagbevægelsen gøre det langt bedre. LO<br />
har virkelig været sent ude, når det gælder integration af flygtninge<br />
og indvandrere, og man kan også sagtens diskutere, om fagbevægelsen<br />
gjorde nok for at få gjort noget ved den høje arbejdsløshed,<br />
dengang det var et alvorligt problem. I dag bør fagbevægelsen gå<br />
på barrikaderne og kæmpe mod den stigende ulighed i samfundet.<br />
Fagbevægelsen har i alt for høj grad købt det argument, at klassekampen<br />
er død. Det er en misforståelse. Der er et enormt skel<br />
mellem rig og fattig, og det bliver hele tiden større på grund af<br />
husprisernes himmelflugt, og regeringens skattereform trækker i<br />
samme retning. Det er meget overset i debatten. Jeg efterlyser en<br />
mere socialt indigneret fagbevægelse.«<br />
Du synes altså, at fagbevægelsen skal være en politisk<br />
bevægelse – ikke primært serviceorgan for medlemmerne?<br />
»Det ene udelukker jo ikke det andet. Der er virkelig behov for en<br />
fagbevægelse, der forsvarer fællesskab. Danmark er bygget op af<br />
fællesskaber, men i denne tid sker en stærk borgerliggørelse alene<br />
i kraft af husejernes store friværdier. Hvis ingen vil slås for fælles-<br />
UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
På beatet eller sløv banan?<br />
ID.NR. 45015<br />
skaberne, så forsvinder de, og det vil være et tab for alle. Vel er vi<br />
individer og frie mennesker, men vi kan også blive så frie, at vi ender<br />
med at være totalt ensomme.«<br />
Ser du pædagogernes organisation BUPL som<br />
et useriøst politisk kamporgan, eller viser forbundet vejen<br />
for resten af fagbevægelsen?<br />
»Det er uhyre vigtigt, at fagbevægelsen blander sig i debatten,<br />
men det er ikke min opgave at blande mig i, hvordan det sker.«<br />
Har du selv været medlem af en fagforening?<br />
Ja, jeg er ingeniør og er derfor medlem af Ingeniørforeningen i<br />
Danmark.<br />
Har vi fagforeninger om 30 år?<br />
Kun hvis de finder ud af, at de har en opgave at løse, og til den<br />
tid ser fagforeningerne helt sikkert ikke ud som nu. Blandt andet<br />
må man håbe, at de til den tid praktiserer ligestilling. I dag ser<br />
det jo mildest talt ikke for godt ud. ■<br />
Af Marie Preisler<br />
Hvilken rolle spiller fagbevægelsen i dansk politik? Det har <strong>A4</strong> inviteret ledende<br />
politikere fra en række partier til i de kommende uger at bedømme. Vi har derfor<br />
inviteret dem med på en lille tankerejse. I denne uge går turen til Zoologisk Have.<br />
ISSN: 1602-1630