Svampe 31 (1-30)

hidtil sidste gang i 1965 (Andersen m.fl. 1971).
Weymouths-Fyr findes flere steder i Tisvilde
Hegn, hvor den ofte sår sig selv og dermed er
ved at være naturaliseret. Siden 1992 har jeg
gennemsøgt områder med Weymouths-Fyr i
håbet om at finde Elfenbens-Rørhat. Det var et
møde med en kantarelsamler i 1992, som
startede denne eftersøgning, idet han mente at
have set arten under en enlig Weymouths-Fyr
året før. Dette fund anser jeg for med rimelig
sikkerhed at være rigtigt bestemt. To andre
mykofager jeg har mødt siden, som siger de har
set arten, har angivet voksesteder uden
Weymouths-Fyr eller i Gribskov et sted,
hvorfor disse fund er mere usikre. Der kan i
nogle tilfælde være tale om forveksling med
Hvid Birke-Rørhat (Leccinum holopum), som
er ret almindelig i Tisvilde, og jeg har blandt
andet fundet den under små birketræer i
områder med Weymouths-Fyr.
Den 22. september var jeg i Tisvilde med
Erik Rald, og denne gang gav eftersøgningen
resultat, idet Elfenbens-Rørhat blev fundet i en
lille blandet bevoksning bestående af Weymouths-Fyr,
Skov-Fyr (Pinus silvestris) og Vorte-Birk
(Betula pendula) på sandet, bakket
jordbund. Der blev fundet to mycelier med
cirka 25 meters mellemrum, hvert sted fandtes
to frugtlegemer. Begge steder stod den i tykt
mos (Pleurozium schreberi) kun med hatten
over mosset. Det første sted var den ung og helt
hvid på hatten, rørene var let gullige og med
mælkedråber som hos Kornet Rørhat (Suillus
granulatus), med hvilken den er beslægtet.
Stokken var hvid med violetbrunlige korn, og
kødet i hat og stok var helt hvidt. Hat og stok
var henholdsvis 35 mm og 7 mm i diameter,
højden var mellem 6 og 7 cm. De to andre
eksemplarer var ældre med en gulliggrå
hatfarve og gullige rør uden mælkedråber.
Stokken var hvidlig til grumset gullig med
violetbrunlige korn. Kødet var i alle dele hvidt.
Hatdiameter 6 cm, stokdiameter 8 mm, højde 6
cm.
Eftersøgning af Elfenbens-Rørhat fem andre
steder med Weymouths-Fyr i Tisvilde Hegn har
indtil videre ikke givet resultat.
Elfenbens-Rørhat er så vidt oplyst med
sikkerhed fundet fire gange før i Danmark. To
gange i Jylland – Silkeborg Nordskov 1913 og
Rind Plantage 1914 (Larsen 1914) – og to gange
SVAMPE 31, 1995
i Tisvilde Hegn i 1949 (Buchwald 1950) og 1965
(Andersen m.fl. 1971). Der foreligger
tilsyneladende ikke belæg af de tidligere fund.
Karakteristiske arter, der ikke let overses, og
som ikke er fundet i Danmark siden 1970, er
optaget på den danske rødliste med
betegnelsen „uddød“ (Vesterholt & Knudsen
1990). Denne status skal nu ændres for
Elfenbens-Rørhat. Jeg vil foreslå, at den får
status som „sjælden“. Sjældenheden skyldes
formentlig først og fremmest artens økologi,
idet den vokser på sandbund under Weymouths-Fyr.
Den kombination har en meget
lille udbredelse i Danmark.
Belæg af fundet vil blive overgivet til
Botanisk Museum i København.
Morten Strandberg
Nye fund af Daddelbrun Vokshat
(Hygrocybe spadicea)
Daddelbrun Vokshat fremstår både i
svamperødlisten (Vesterholt & Knudsen 1990)
og i „Rødliste ’90“ (Miljøministeriet 1991) som
akut truet i Danmark. Baggrunden er, at der
frem til sommeren 1990 kun var kendt tre
74
90
82
94
94 94 94
94
93
92 94 92
93
92
89
Udbredelsen af Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe
spadicea). Årstallet er vist for det første fund på
hver af de 19 danske lokaliteter.
94
94
93
92
11