Svampe 31 (1-30)

Elfenbens-Rørhat (Suillus placidus) i Tisvilde Hegn 22.9.1994. Foto Morten Strandberg.
danske lokaliteter. Siden da er den fundet
yderligere 16 steder, så det samlede antal
lokaliteter er nået op på 19. En enkelt lokalitet
blev tilføjet i 1990, fire i 1992, tre i 1993 og hele
otte i 1994, som det fremgår af nedenstående
udbredelseskort.
Denne tilvækst overstiger klart, hvad der er
konstateret for andre sjældne vokshatte.
Årsagen kan ikke være sammenblanding med
andre arter, for med sin brune hat og gule stok
er Daddelbrun Vokshat meget karakteristisk.
De andre sjældne og let genkendelige arter
såsom Rødmende Vokshat (Hygrocybe ovina)
og Gråbrun Vokshat (Hygrocybe fornicata) er
nok fundet et par nye steder i den samme
periode, men dette svarer nøje til, at flere
overdrevslokaliteter er blevet undersøgt. Flere
af de nye fund fra 1992-1994 er gjort på
lokaliteter, der i forvejen var undersøgt ret
grundigt. Ialt må de mange nye fund af
Daddelbrun Vokshat give anledning til at tro, at
det er en art i fremgang.
Et bemærkesværdigt træk ved forekomsten
af arten er, at den kun på to lokaliteter er fundet
12
mere end et år. Det gælder for Hjerritsdal Mølle
ved Hobro (1982, 1990) og for Helnæs på Fyn
(1992, 1994). Også dette er usædvanligt, for
generelt har de sjældne arter været fundet regelmæssigt
– ofte årligt – på de lokaliteter, hvor de
forekommer. Tilsyneladende optræder arten ret
ukonstant, og det kan ikke afvises, at den
begunstiges af varme somre. Denne teori kan
bare ikke forklare, at den først for alvor er
kommet frem i de sidste fem år, for varme
somre er jo ikke noget nyt fænomen.
Det er vanskeligt at finde en økologisk
fællesnævner for de kendte fund. Det første
danske fund var på en kalkbakke, nogle har
været på hedeagtige overdrev, andre har været
på lerede overdrev, og et enkelt har været gjort
i en bypark. Hældningen af lokaliteterne har
også varieret, selv om jeg ikke kender til fund
på decideret sydvendte skråninger. Nogle af
lokaliteterne har været overdrev af national
betydning med omkring 20 Vokshat-arter, mens
andre lokaliteter har været mere ordinære med
kun tre til seks kendte arter.
Alt i alt peger meget på, at det er en art i