Svampe 31 (1-30)

kraftigt violet slør („cortina violacea
abundanter“), og at den har en
gennemtrængende, sødlig lugt („odore
penetranter amoeno, dulci“) – som gåsesteg
(„sicut assum anserinum“). Det er denne
beskrivelse, ikke mindst den skønne duft af
gåsesteg, som får Brandrud til at konkludere, at
et navneskifte er uundgåeligt.
Henry beskrev sin Cortinarius amoenolens
som lugtende af mirabeller, og det er sikkert
grunden til, at han opretholder C. anserinus
som en selvstændig art, idet han kombinerer
den ind i Cortinarius. Henry har imidlertid et
særdeles snævert artsbegreb inden for
slørhattene, og selv de mindste forskelle får
ham til at beskrive endeløse rækker af nye arter.
Tror man ikke på sådanne små artsforskelle, er
det naturligt at slå de to arter sammen. Det skal
dog retfærdigvis tilføjes, at Velenovsky ikke
nævnte den bitre hathud i sin beskrivelse; men
han omtalte normalt ikke smagen på de
svampe, han beskrev.
Cortinarius amoenolens har i „Danske
Svampenavne“ fået det danske navn Bøge-
Slørhat (Knudsen & Sørensen 1985). Ikke noget
ukorrekt navn, da den vokser i bøgeskove, men
heller ikke noget stærkt karakteriserende navn,
da der er masser af slørhattearter i danske
bøgeskove, og C. amoenolens også angives at
vokse med Eg (Brandrud i Hansen & Knudsen
1992). Med tre gode kendetegn burde der være
basis for et mere specifikt navn. Da nu det
latinske navn skal skiftes ud, foreslår vi, at den
også får et nyt dansk navn, der er til at huske,
nemlig en direkte oversættelse af det latinske:
Gåse-Slørhat.
Litteratur
Azema, R.C. 1992. Le problème de Tulostoma
brumale Pers : Pers. – Documents Mycologiques
22 (85): 1-4.
Bas, C. 1984. On the correct name of 'Amanita
inaurata Secr.'. – Persoonia 12 (2): 192-193.
Berkeley, M. J. & C. E. Broome 1854. Notices of
British Fungi. - Annals and magazine of natural
history, including zoology, botany, and geology II
13: 396-407.
Bigeard, R. & H. Guillemin 1909. Flore des
champignons supérieurs de France. - Chalon-sur-
Saône.
Brandrud, T.E. m.fl. 1992. Cortinarius Flora
Photographica 2. - Mattfors.
Bulliard, J.B.F. 1784. Herbier de la France. – Paris.
34
Cetto, B. 1970. I funghi dal vero. Vol. 1. – Trento.
Cooke, M.C. 1884. New British Fungi (contd.). – Grevillea
12: 65-70.
Fries, E.M. 1829. Systema Mycologicum, sistens fungorum
ordines, genera et species, huc usque
cognitas. Vol. 2. Lund.
- 1838. Epicrisis systematis mycologici, seu synopsis
Hymenomycetum. – Uppsala.
- 1852. Hymenomycetes novos et rariores, anno 1851
in Suecia observatos. – Öfversigt av Förhandlingar:
Kongliga Svenska Vetenskaps-Akademien 9: 128.
Fraiture, A. 1993. Les Amanitopsis d’Europe. – Meise.
Gillet, C.C. 1874. Les Hyménomycètes. - Alenáon.
Greuter, W., m.fl. (red.) 1994. International Code of
Botanical Nomenclature. Adopted by the Fifteenth
International Botanical Congress, Tokyo, August
1993. – Königstein.
Hansen, L. & H. Knudsen (red.) 1992. Nordic
macromycetes Vol. 2. – København, 474 s.
Hollos, L. 1904. Die Gasteromyceten Ungarns. – Leipzig.
Hudson, W. 1778. Flora anglica. Vol. 2. – London.
Knudsen, H. & P. G. Sørensen 1985. Danske
svampenavne. – København.
Kuyper, T. W. & M. van Vuure 1985. Nomenclatural
notes on Russula. – Persoonia 12: 447-456.
Micheli, P.A. 1729. Nova plantarum genera juxta
Tournefortii methodum disposita. - Firenze.
Mueller, G.M. & E.C. Vellinga 1986: Taxonomic and
nomenclatural notes on Laccaria B. & Br. Laccaria
amethystea, L. fraterna, L. laccata, L. pumila, and
their synonyms. – Persoonia 13 (1): 27-43.
- & - 1990: Taxonomic and nomenclatural notes on
Laccaria B. & Br. III. Laccaria amethystina and L.
impolita. – Mycotaxon 37: 385-388.
Murrill, W. A. 1914. Family 7. Agaricaceae. – North
American Flora 10 (1): 1-76.
Persoon, D.C.H. 1794. Neues Magazin für die Botanik
in ihrem ganzen Umfange 1: 86.
- 1801. Synopsis Methodica Fungorum. – Göttingen.
Petri, L. 1904. Osservazioni sul genere "Tylostoma"
Pers. – Nuovo giornale botanico italiano 11 (1): 53-
69.
Pilát, A. 1948. Velenovskyi species novae
basidiomycetum quas in opere "Ceské houby"
(Fungi bohemiae), annis 1920-22 in lingua
bohemica edito, descripsit. - Opera botanica
cechica 6: 1-301.
Quélet, L. 1872. Les Champignons du Jura et des Vosges
1. – Mémoires de la Société d’émulation de
Montbéliard, ser 2. 5: (43)-332.
Schaeffer, J.C. 1762. Fungorum qui in Bavaria et Palatinatu
circa Ratisbonam nascuntur icones nativis
coloribus expressae. Vol. 1. – Regensburg.
- 1774. Fungorum qui in Bavaria et Palatinatu circa
Ratisbonam nascuntur icones nativis coloribus
expressae. Vol. 4. – Regensburg.
Schröter, J. in Cohn, F. 1888: Kryptogamen-Flora von