Svampe 31 (1-30)

Hvad er Lepiota pseudofelina?
Christian Lange, Biologisk Institut, Afd. f. Systematisk Botanik, Nordlandsvej 68, 8240 Risskov
Den 12. september 1994 var jeg en tur på
Vosnæs Pynt nord for Århus for at lede efter
parasolhatte. Vosnæs Pynt er en løvskov på et
lille næs, hvor de stejle skrænter ned mod
vandet er dækket af naturskov, bestående af
kratagtige partier og store, spredte ege-, askeog
bøgetræer. Sådanne kystskrænter kan være
yderst interessante hvad angår parasolhatte. Og
ganske rigtigt! Blandt græsset på forstranden
var der fyldt med parasolhatte i mærkelige
farver! En af dem var en lille klynge fint
skællede, sortgrå svampe. Det var bestemt ikke
en art, jeg havde fundet før. Da jeg kom hjem og
fik svampen undersøgt og sammenlignet med
bøgerne viste det sig, at det måtte dreje sig om
Lepiota pseudofelina Lange. En art, der er
blevet beskrevet fra Danmark af Jakob E.
Lange og kun fundet yderst få gange i
Danmark. Samtidig er den listet som forsvundet
i den danske rødliste, altså et meget spændende
fund.
Beskrivelse: Hat 18-25 mm bred, hvælvet,
med alderen næsten affladet, i midten lidt tottet,
mod randen opsprækkende, men ikke i bælter,
sepia-sodbrun, en anelse umbrabrun (5F4-5F5)
på en lysere gråligt cremebrun baggrund.
Hatranden med en markant lys brun hindekant.
Lameller hvide, tætte, mange smålameller. Stok
30-40 mm høj, 3-4 mm. tyk, lidt tilspidset mod
basis, foroven silkefibret på en blegbrun baggrund,
på nederste halvdel med spredte skælbælter
af hattens farve. Kød lyst brunligt,
næsten hvidt, ingen farveændring set. Rhizomorfer
hvide. Lugt og smag ubetydelig, måske
en anelse melagtig. Sporer (7)-8-(9) × 3,2-4,0
µm, projektilformede men med ret afrundet
basis. Basidier 4-sporede, enkelte 2-sporede
forekommer dog. Cheilocystider meget talrige
(lamelæg steril), 24-32 × 6-10 µm, kølleformede,
cylindriske til flaskeformede. Hathud en
trichoderm af afrundede, pølseagtige celler,
(50)-80-130-(150) × (10)-12-(16) µm med en
jævn fordeling af længderne. Ingen påfaldende
korte elementer. Uden øskenceller i yderste
endeceller, men tydelige øskenceller i subcutis.
Farvepigment i mikroskopet (3% KOH) lyst
SVAMPE 31, 1995
brunt, membranært (i cellevæggen).
Farvekoden referer til Kornerup & Wanschers
„Farver i farver“.
Faktisk er der lidt usikkerhed om Langes
oprindelige L. pseudofelina, idet han angiver
sporelængden til at være 9-10,75 µm og hathudscellerne
til at have „greyish contents“. Opfattes
dette „grålige indhold“ som værende vakuolært
pigment (inde i cellen) er det i konflikt med
forskellige andre forfatteres tolkning af L.
pseudofelina som en art med membranært
pigment. Derfor ser man angivelsen L.
pseudofelina Lange ss. auct. non Lange, dvs. en
tolkning, der angiveligt er forskellig fra Langes
oprindelige. Mit fund stemmer helt overens
med denne „alternative“ tolkning. Jeg mener
dog ikke, at der nødvendigvis er tale om to
arter. Det er en kraftig fortolkning af Langes
anvendelse af ordet „content“ at regne det for
vakuolært – Lange bruger overhovedet ikke
karakteren med farvepigmentets placering, så
jeg tror ikke, han har lagt så meget i ordet. De
lidt større sporer kan forklares ved, at han har
målt lidt for mange sporer fra 2-sporede
C
A B
Hathudselementer (A), cheilocystider (B) og sporer
(C) hos Lepiota pseudofelina (CL94-038).
41