Svampe 31 (1-30)
Svampe 31 (1-30)
Svampe 31 (1-30)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 4. Træhatte af knuder fra Eg og Bøg. Bemærk tegningen på overfladen af knuderne. Foto Jørgen Albertsen.<br />
barken har en karakteristisk tegning med<br />
rækker af koncentriske cirkler og buede linier,<br />
nærmest som højdekurver på et kort over et<br />
bjerglandskab; det ses tydeligst på egeknuder.<br />
Har man samlet knuder om vinteren eller tørret<br />
dem, før man får tid til at afbarke dem – hjælper<br />
det at koge knuderne i vand, 15-60 minutter – så<br />
løsner barken lettere. Kogning kan også fjerne<br />
nogle af de spændinger, som er i træet, og dermed<br />
forhindre, at det flækker eller revner. En<br />
kniv eller skruetrækker laver let mærker i<br />
overfladen og er derfor ikke velegnede til afbarkning<br />
– det bedste værktøj er et stykke ben,<br />
f.eks. fra en lammekølle, som er skåret skråt af<br />
i den ene ende.<br />
Skærer man en knude igennem, ser man, at<br />
der er årringe som i normalt træ. Tilvæksten er<br />
størst på den side, der vender ind mod<br />
træstammen. En knude fra Bøg, 1 cm i diameter<br />
med bark, har ofte 5-6 årringe.<br />
Ved ydre påvirkninger kan væksten standse i<br />
hele knuden eller en del af knuden, med<br />
efterfølgende nedbrydning af det døde ved.<br />
Hvis den del af knuden, som vender mod<br />
stammen, fortsætter væksten i flere år efter det<br />
SVAMPE <strong>31</strong>, 1995<br />
yderste er dødt, vil der dannes en knude, som<br />
kan minde om en svamp med en frisk hatdel og<br />
en død stokdel (fig. 3 & 4). Knuder fra<br />
forskellige træer har jeg samlet en del af og<br />
siden 1978 ved hjælp af kniv, sav, stemmejern<br />
og slibepapir formet til forskellige smykker,<br />
skåle og – svampefigurer.<br />
Disse svampe, der har været udstillet på<br />
svampedagen i København 22. februar 1992, og<br />
på svampeudstillingen i Peter Lieps Hus 19-20.<br />
september 1992, kan henføres til den<br />
nyopstillede slægt Træhat, Lignocybe (genus<br />
obscura). Træhatte vokser altid på træ, oftest på<br />
løvtræ, men er også set på Lærk (Larix),<br />
Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) og Tsuga.<br />
Trods eftersøgning er det endnu ikke lykkedes<br />
at finde sporedannende væv i disse svampe.<br />
Knuderne og dermed Træhat angribes til tider<br />
af andre svampe som Toppet Huesvamp, Hvid<br />
Tandsvamp og andre arter af barksvampe.<br />
Knuderne og dermed træhattene varierer<br />
meget i størrelse og form. På grund af<br />
voksemåden vil træhatte fra Eg ofte ligne<br />
rørhatte eller stenmorkler, mens mange knuder<br />
fra Bøg er helt flade på den side, der vender ind<br />
45
Change language