1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten
1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten
1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>1.</strong> <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
<strong>1.</strong><strong>1.</strong> Et liv <strong>med</strong> to sprog<br />
og to kulturer<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> udgør en lille<br />
gruppe i Danmark. Der er ca. 500 familier, hvor<br />
en eller begge <strong>forældre</strong> er <strong>døve</strong> eller svært hørehæm<strong>med</strong>e<br />
tegnsprogsbrugere. I disse familier er der<br />
550–600 børn. 90–95% af børnene er <strong>hørende</strong><br />
(se artikel 2.4 Døve <strong>forældre</strong> – lidt statistik).<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er lige så forskellige<br />
som andre børn. Men børn i <strong>døve</strong> familier<br />
har det særlige livsvilkår, at de lever både i den<br />
<strong>døve</strong> og den <strong>hørende</strong> verden. Når børnene er<br />
sammen <strong>med</strong> <strong>døve</strong>, tilpasser de sig som regel situationen,<br />
uden at de nødvendigvis er bevidste<br />
om det selv. Det betyder, at de taler tegnsprog og<br />
følger de sociale samspilsregler og kontaktformer,<br />
som bruges af <strong>døve</strong> (f.eks. at kontakte fysisk i<br />
form af en let berøring og se på hinanden, når<br />
man taler). Når børnene er sammen <strong>med</strong> <strong>hørende</strong>,<br />
taler de dansk og søger at tilpasse sig de<br />
sociale regler og kontaktformer, som <strong>hørende</strong><br />
bruger. Men det tager tid at lære, at der er forskel<br />
på såvel sprog som omgangsformer. Barnet vil i<br />
perioder blande sprogene og f.eks. bruge <strong>døve</strong>s<br />
kontaktform blandt <strong>hørende</strong>.<br />
Et <strong>barn</strong>, som ikke bruger den rette »kode«, vil<br />
let blive misforstået eller mødt <strong>med</strong> negative reaktioner<br />
fra andre. Barnet har brug for voksne, som<br />
ser, forstår og støtter det i denne proces.<br />
(Se artikel <strong>1.</strong>5 Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er<br />
visuelle børn).<br />
Barnet kan let føle sig alene og <strong>være</strong> i tvivl om, hvem det egentlig er.<br />
Side 1 • <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
Barnet møder kun få, som har tilsvarende livsbetingelser,<br />
og kan derfor let føle sig alene og <strong>være</strong> i<br />
tvivl om, hvem det egentlig er.<br />
Det er vigtigt for <strong>hørende</strong> børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>,<br />
at de kan føle, at de er accepteret og hører<br />
til i begge verdener, og at de desuden er del af den<br />
unikke gruppe, som består af <strong>hørende</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong><br />
<strong>forældre</strong>.<br />
Døve <strong>forældre</strong> og <strong>hørende</strong> fagfolk har en fælles<br />
opgave og et fælles ansvar overfor børnene:<br />
De voksne kan gøre det til en positiv oplevelse at<br />
vokse op <strong>med</strong> to sprog og to kulturer.<br />
Voksne som brobyggere<br />
Udover at give <strong>barn</strong>et kærlighed, tryghed og fysisk<br />
omsorg, kan <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> give <strong>barn</strong>et et rigt og<br />
nuanceret tegnsprog og forståelse for <strong>døve</strong>s kultur<br />
og historie. Er <strong>forældre</strong>ne stolte af deres sprog og<br />
kultur, kan <strong>barn</strong>et også <strong>være</strong> stolt af at <strong>være</strong> deres<br />
<strong>barn</strong>.<br />
Hørende voksne (både familie og fagpersoner)<br />
kan give <strong>barn</strong>et dansk og forståelse for <strong>hørende</strong>s<br />
sociale spilleregler og kultur.<br />
De voksne, som omgås <strong>barn</strong>et, kan bygge bro<br />
mellem <strong>barn</strong>ets to verdener. Det kan gøres ved at<br />
<strong>være</strong> interesseret og positivt nysgerrig overfor de<br />
forskellige livsbetingelser og sprog.<br />
I mødet mellem <strong>hørende</strong> og <strong>døve</strong> kan der opstå<br />
frustrationer og irritation på grund af kommunikationsproblemer,<br />
og fordi begge parter mangler<br />
viden om hinanden. Negative bemærkninger og<br />
holdninger om <strong>døve</strong> eller <strong>hørende</strong> som gruppe<br />
rammer <strong>barn</strong>et, som jo er del af begge grupper.<br />
Barnet har ret til at udvikles som et unikt menneske<br />
<strong>med</strong> sin specielle kompetence og erfaring<br />
fra begge verdener. Det handler om at blive set,<br />
læst og forstået, som den man er.<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> skal ikke<br />
<strong>være</strong> formidlere mellem <strong>døve</strong> og <strong>hørende</strong>. De skal<br />
hverken bruges som tolke eller kulturformidlere.<br />
De voksne, som er tæt på <strong>barn</strong>et i hverdagen,<br />
må bruge hinanden, når de vil have konkrete oplysninger<br />
om, hvad det vil sige at <strong>være</strong> døv eller<br />
<strong>hørende</strong>.<br />
Når <strong>hørende</strong> fagfolk har tilstrækkelig generel<br />
viden og information om <strong>døve</strong> familiers vilkår,<br />
kan de se og møde <strong>barn</strong>et som et unikt individ<br />
<strong>med</strong> specielle livsbetingelser i stedet for at se <strong>barn</strong>et<br />
og <strong>forældre</strong>ne som et problem.<br />
Det er ikke altid let<br />
Selvom et <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er<br />
omgivet af fornuftige voksne <strong>med</strong> god indlevelsesevne,<br />
så vil livet ind imellem <strong>være</strong> besværligt.<br />
<strong>At</strong> udvikle en positiv identitet som tosproget og<br />
tokulturel er en lang proces.<br />
Barnet hører ind imellem negative bemærkninger<br />
om deres <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> fra ubetænksomme<br />
voksne i forretninger, i bussen eller fra kammerater.<br />
Børn er loyale overfor deres <strong>forældre</strong> og vil<br />
ikke gøre dem vrede eller kede af det. Derfor fortæller<br />
de ikke altid <strong>forældre</strong>ne, hvad de har hørt.<br />
Men <strong>barn</strong>et påvirkes af, hvad det hører:<br />
Det rører ved <strong>barn</strong>ets idealbillede af <strong>forældre</strong>ne,<br />
hvis <strong>døve</strong> og tegnsprog omtales negativt.<br />
I perioder vil <strong>barn</strong>et hellere <strong>være</strong> som alle andre.<br />
Barnet vil måske drømme om at have <strong>hørende</strong><br />
<strong>forældre</strong> eller nægte at bruge tegnsprog offentligt.<br />
Det kan give <strong>barn</strong>et en følelse af skam og<br />
skyld. Følelser kan ikke <strong>være</strong> forkerte. Det er vigtigt,<br />
at <strong>barn</strong>et dels får lov til at have de følelser,<br />
det har, dels får mulighed for at tale <strong>med</strong> voksne<br />
om følelser.<br />
Børn er ekstra sårbare overfor det at <strong>være</strong> anderledes<br />
i 8–9 års alderen, men især i pubertetstiden.<br />
Erfaringen viser, at løsrivelsesprocessen fra <strong>forældre</strong>ne<br />
ofte kan forløbe mere stormfuldt for <strong>hørende</strong><br />
børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> end for andre<br />
unge. Mange unge identificerer sig i en periode<br />
helt <strong>med</strong> <strong>hørende</strong> og vender såvel <strong>forældre</strong>ne som<br />
deres sprog ryggen. Det er derfor ofte en vanskelig<br />
tid for både den unge og <strong>forældre</strong>ne.<br />
Hverken <strong>forældre</strong> eller fagfolk kan fjerne alle<br />
sten på <strong>barn</strong>ets vej. Barnet må gøre sine egne erfaringer.<br />
Men de voksne – både <strong>forældre</strong> og andre –<br />
kan <strong>være</strong> opmærksomme på <strong>barn</strong>ets særlige livsvilkår,<br />
og de kan <strong>være</strong> åbne for at lytte til <strong>barn</strong>et<br />
og dele oplevelserne <strong>med</strong> det.<br />
Side 2 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
<strong>1.</strong>2. Brug ikke <strong>barn</strong>et som tolk<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er gennem tiderne<br />
blevet brugt som tolke. Det kan mange<br />
voksne <strong>hørende</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> fortælle om.<br />
De var <strong>med</strong> <strong>forældre</strong>ne til lægen; de var <strong>med</strong>, når<br />
der var brug for tolkning i banken; de tolkede<br />
ved møder på <strong>forældre</strong>nes arbejdsplads og ved<br />
møder i skolen. For hvem skulle ellers tolke for de<br />
<strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>? Der var ingen professionelle<br />
tegnsprogstolke dengang. Det er der i dag.<br />
Alligevel sker det stadigvæk, at børnene af og<br />
til bliver brugt som tolk. Det er oftest det ældste<br />
<strong>barn</strong>, som havner i denne rolle. Det kan <strong>være</strong> fristende<br />
for både <strong>forældre</strong> og <strong>hørende</strong> fagfolk, men<br />
det er yderst uhensigtsmæssigt!<br />
Eksempel:<br />
Per er 10 år. Der er <strong>forældre</strong>konsultation på skolen.<br />
Alle <strong>forældre</strong> har fået 20 minutter til samtale.<br />
Læreren og Pers <strong>forældre</strong> synes, det går meget godt<br />
<strong>med</strong> en blanding af mundaflæsning og blyant og papir<br />
– så der er ikke bestilt tolk. Det er jo også så kort<br />
tid, og der er ingen specielle problemer <strong>med</strong> Per.<br />
Det påvirker <strong>barn</strong>et at blive brugt som tolk.<br />
Per er lidt nervøs for samtalen. Han har flere<br />
gange tidligere oplevet, at læreren og <strong>forældre</strong>ne misforstår<br />
hinanden. Så han er forberedt på, at han nok<br />
er nødt til at hjælpe til.<br />
Læreren: »Kan du ikke lige sige til dine <strong>forældre</strong>,<br />
at du er for passiv i dansktimerne. Du skal mere op<br />
på mærkerne og <strong>være</strong> <strong>med</strong> i diskussionerne.«<br />
Per forstår ikke rigtigt, hvad »op på mærkerne«<br />
betyder og kæmper <strong>med</strong> at finde de rigtige tegn. Han<br />
tolker i stedet til <strong>forældre</strong>ne: »Hun siger, at jeg skal<br />
mere op at stå i timerne.«<br />
Forældrene ser forbavset på Per og læreren.<br />
Per bliver ked af det. Han får slet ikke sagt noget<br />
om, at han ind imellem synes, det er svært at følge<br />
<strong>med</strong> i diskussionerne i dansktimerne, når alle snakker<br />
i munden på hinanden, og ingen kigger på hinanden,<br />
når de taler! Og han synes, at han har <strong>være</strong>t<br />
en dårlig hjælp for sine <strong>forældre</strong>.<br />
Hvordan påvirker det <strong>barn</strong>et<br />
at blive brugt som tolk?<br />
Både <strong>hørende</strong> fagfolk og <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> bør <strong>være</strong><br />
opmærksomme på, at det påvirker <strong>barn</strong>et at blive<br />
brugt som tolk. Børn skal have lov til at <strong>være</strong> børn.<br />
Side 3 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
De skal ikke påtage sig ansvaret for, at kommunikationen<br />
mellem de voksne fungerer. Det må de<br />
voksne selv tage ansvar for.<br />
Børn vil gerne hjælpe deres <strong>forældre</strong>. Men børnenes<br />
opgaver i familien skal afpasses efter deres<br />
alder og udvikling. <strong>At</strong> <strong>være</strong> tolk for de voksne er<br />
en alt for stor opgave for <strong>barn</strong>et. De voksne skal<br />
<strong>være</strong> forbilleder for <strong>barn</strong>et, og <strong>barn</strong>et skal kunne<br />
føle sig tryg ved, at de voksne klarer problemerne<br />
selv.<br />
Børn bliver utrygge og usikre af at få for stort<br />
ansvar. Det kan også føre til, at de får for megen<br />
magt i familien.<br />
De voksne skal ikke gøre sig afhængige af <strong>barn</strong>et.<br />
Det er <strong>barn</strong>et, som skal kunne søge støtte og<br />
tryghed hos de voksne.<br />
Mange <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er i dag bevidste om ikke<br />
at bruge <strong>barn</strong>et som tolk. Hørende fagfolk kan<br />
støtte <strong>forældre</strong>ne i dette ved at klare situationen<br />
selv uden <strong>barn</strong>ets hjælp.<br />
Per – i eksemplet – har ret til at deltage i <strong>forældre</strong>konsultationen<br />
som sig selv. Han har ret til<br />
at komme <strong>med</strong> egne tanker og bidrag til samtalen.<br />
Men i stedet bliver han en formidler mellem<br />
de voksne. Han skammer sig måske over <strong>forældre</strong>ne,<br />
som misforstår læreren. Og han har dårlig<br />
samvittighed over, at han ikke kan tolke rigtigt.<br />
Per er ved at udvikle to sprog samtidig. Han kan<br />
mangle tegn for et dansk ord eller udtryk; og han<br />
kan <strong>være</strong> i tvivl om indholdet i danske vendinger<br />
<strong>med</strong> overført betydning.<br />
Det er en urimelig situation for Per. Dertil<br />
kommer, at de voksne ikke kan <strong>være</strong> sikre på,<br />
om Per tolker korrekt.<br />
Må børn aldrig tolke?<br />
Alle børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> tolker af og til. Det<br />
kan ikke helt undgås. Barnet tager ikke skade af at<br />
tolke, hvad æblerne koster eller gøre opmærksom<br />
på, at kassedamen i Brugsen beder om en tokrone.<br />
Det er ikke altid så let at bedømme, om <strong>barn</strong>et<br />
tolker eller deltager i samtalen på lige fod <strong>med</strong> de<br />
voksne.<br />
Eksempel:<br />
Mette er 5 år. Mor henter hende i børnehaven. Stuepædagogen<br />
forsøger selv at fortælle Mettes mor, at de<br />
ikke kan finde Mettes vanter. Mor ser spørgende på<br />
pædagogen. Mette blander sig ivrigt og siger på tegnsprog:<br />
»Det er de blå vanter <strong>med</strong> bamserne på!«<br />
Her er Mette ikke direkte tolk. Det er en spontan<br />
situation, hvor Mette slet ikke kan lade <strong>være</strong> <strong>med</strong><br />
at blande sig. Hun elsker de blå vanter <strong>med</strong> bamserne<br />
og vil finde dem.<br />
Gode råd til de voksne:<br />
✓ Tag selv ansvar for kommunikationen.<br />
L Brug aldrig <strong>barn</strong>et som tolk ved møder.<br />
✓ Bestil istedet en professionel tegnsprogstolk.<br />
L Brug ikke <strong>barn</strong>et som tolk ved vigtige beskeder.<br />
✓ Brug papir og blyant, kropssprog, mimik og<br />
naturlige tegn.<br />
L Brug ikke <strong>barn</strong>et som tolk ved telefonsamtaler.<br />
✓ Brug SMS på mobiltelefonen, fax, e-mail eller<br />
skrivetolk via Formidlingscentralen (Telefon:<br />
7011 4411).<br />
Se også artiklerne: 2.2 Samarbejde mellem <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
og <strong>hørende</strong> fagfolk, 3.1 Bestilling og brug<br />
af tolk og 3.4 Tekniske hjælpemidler.<br />
Side 4 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
<strong>1.</strong>3. Tegnsprog<br />
som fælles sprog i familien<br />
Tegnsprog er <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>s modersmål. Det er<br />
det sprog, de taler indbyrdes og også det sprog, de<br />
i forskelligt omfang taler til deres børn. Taler <strong>forældre</strong>ne<br />
tegnsprog til <strong>barn</strong>et fra fødslen og fortsætter<br />
<strong>med</strong> at have det som fælles sprog i familien,<br />
så vil deres børn få tegnsprog som første sprog.<br />
Børnene lærer tegnsprog af deres <strong>forældre</strong> på<br />
samme måde, som andre børn lærer dansk af deres<br />
<strong>hørende</strong> <strong>forældre</strong>.<br />
Børnene skal ikke undervises af <strong>forældre</strong>ne; de<br />
lærer og udvikler sproget i det nære samvær i dagligdagen.<br />
Modersmålet (eller det første sprog) er tæt<br />
knyttet til individuelle erfaringer og følelser. Det<br />
vil altid have en særlig følelsesmæssig betydning<br />
for den enkelte, og der<strong>med</strong> blive en vigtig del af<br />
identiteten.<br />
Det betyder ikke, at modersmålet i længden<br />
bliver det stærkeste sprog. For de fleste <strong>hørende</strong><br />
børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> vil dansk <strong>med</strong> tiden blive<br />
det stærkeste sprog.<br />
Hvad bør fagfolk <strong>være</strong> opmærksomme på?<br />
• Tegnsproglig udvikling<br />
Tegnsprog er et sprog, som udføres bl.a. <strong>med</strong><br />
hænderne og opfattes gennem øjnene.<br />
Børn, hvis <strong>forældre</strong> bruger tegnsprog til det fra<br />
fødslen, vil derfor udvikle en stærk visuel opmærksomhed.<br />
Forældrene reagerer på <strong>barn</strong>ets<br />
brug af hænder og ansigt, så <strong>barn</strong>et naturligt lærer<br />
at udtrykke sig visuelt.<br />
Tegnsprogsudviklingen følger samme stadier,<br />
som danskudviklingen (pludren, enkelte tegn,<br />
sætninger). Hvis <strong>forældre</strong>ne taler tegnsprog til<br />
<strong>barn</strong>et fra fødslen, kan de første tegn komme tidligt,<br />
allerede i 6–7 måneders alderen. Forældrene<br />
støtter og opmuntrer <strong>barn</strong>ets forsøg på at bruge<br />
tegn på samme måde, som <strong>hørende</strong> <strong>forældre</strong> støtter<br />
og opmuntrer småbørns lege <strong>med</strong> lyde og ord.<br />
Det, som kan siges på dansk, kan også siges på<br />
tegnsprog. Døve <strong>forældre</strong> kan stimulere <strong>barn</strong>et<br />
sprogligt ved at lave vrøvlehistorier, rim og remser<br />
og fortælle historier på tegnsprog.<br />
Fælles sprog i familien<br />
Døve <strong>forældre</strong> er ekstra vigtige sproggivere for<br />
deres børn på tegnsprog. Børnene ser og taler<br />
næsten kun tegnsprog i samvær <strong>med</strong> <strong>forældre</strong>ne<br />
og disses <strong>døve</strong> venner. Alle andre i <strong>barn</strong>ets omgivelser<br />
er <strong>hørende</strong> og taler dansk: bedste<strong>forældre</strong>,<br />
søskende, kammerater, voksne i børnehave og<br />
skole.<br />
Hvis <strong>barn</strong>et skal få et rigt og nuanceret tegnsprog,<br />
er det derfor nødvendigt, at <strong>forældre</strong>ne taler<br />
tegnsprog til <strong>barn</strong>et, når de er sammen.<br />
Det er vigtigt, at alle i familien kan kommunikere<br />
og forstå, hvad der bliver sagt.<br />
Det er vigtigt, at alle i familien kan kommunikere <strong>med</strong> hinanden.<br />
Side 5 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
Forældrene er nødt til at <strong>være</strong> bevidste om,<br />
hvordan <strong>barn</strong>et skal lære både tegnsprog, som er<br />
nødvendigt i familien, og dansk, som er nødvendigt<br />
udenfor familien.<br />
Forældrene er også nødt til at have en fælles<br />
holdning til, at der skal tales tegnsprog, når <strong>forældre</strong>ne<br />
selv er til stede. Hvis der er flere <strong>hørende</strong><br />
børn i familien, er det ikke altid så enkelt at gennemføre<br />
i hverdagen. Det bliver dog lettere, hvis<br />
børnene har fået tegnsprog fra fødslen, og hvis<br />
<strong>forældre</strong>ne har tydelige regler for, hvornår der<br />
skal tales tegnsprog.<br />
Erfaringen viser, at en del <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er usikre<br />
på, hvilket sprog, de skal tale til deres <strong>hørende</strong><br />
børn. Nogle <strong>døve</strong> har talesprog, men er afhængige<br />
af at få svar på tegnsprog.<br />
Disse <strong>forældre</strong> kan i den bedste mening tale<br />
mest dansk til børnene.<br />
Når <strong>forældre</strong>ne mest taler dansk til <strong>barn</strong>et, vil<br />
<strong>barn</strong>et ofte også svare på dansk, som <strong>forældre</strong>ne<br />
har svært ved at aflæse. Kommunikationen i familien<br />
vil da let kunne blive begrænset og præget af<br />
misforståelser.<br />
I familier, hvor den ene forælder har tegnsprog<br />
som modersmål og den anden har dansk (<strong>hørende</strong><br />
eller hørehæmmet), vil det <strong>være</strong> naturligt, at der<br />
tales tegnsprog, når den <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er tilstede,<br />
da det giver alle familie<strong>med</strong>lemmer samme mulighed<br />
for at deltage i en ligeværdig kommunikation.<br />
Modersmålsundervisning/tegnsprogskurser<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> tilhører ikke<br />
den gruppe tosprogede børn, som får tilbudt modersmålsundervisning,<br />
da <strong>forældre</strong>ne ikke kommer<br />
fra et andet land (jf. Bekendtgørelse nr. 536,<br />
12. juni 2001, Lov om Folkeskolens modersmålsundervisning).<br />
Børnene har imidlertid brug for undervisning<br />
i tegnsprog for at lære sprogets historie og grammatik.<br />
Tegnsprogskurser giver desuden mulighed<br />
for samvær <strong>med</strong> andre børn <strong>med</strong> samme livsvilkår,<br />
hvilket styrker identiteten og selvværdet.<br />
Udbuddet af kurser for <strong>hørende</strong> børn <strong>med</strong><br />
<strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er begrænset.<br />
Familier <strong>med</strong> flere sprog<br />
Ca. 10% af alle <strong>døve</strong> familier i Danmark har anden<br />
etnisk baggrund end dansk. I disse familier<br />
kan der <strong>være</strong> to tegnsprog og to talesprog. Det<br />
gør valg af fælles sprog i familien meget kompliceret.<br />
Forældrene i disse familier vil ofte have behov<br />
for undervisning i såvel dansk som dansk tegnsprog.<br />
Der bør vises særlig opmærksomhed overfor<br />
børnene i disse familier.<br />
Holdninger er vigtige<br />
Det er positivt, hvis pædagoger/lærere deltager<br />
i et tegnsprogskursus. Kommunikationen <strong>med</strong><br />
<strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> bliver lettere, og <strong>barn</strong>et bliver forstået,<br />
når det mangler ord for et tegn. Det er dog<br />
ikke nødvendigt at kunne tegnsprog for at støtte<br />
<strong>barn</strong>et eller få et positivt samarbejde <strong>med</strong> <strong>forældre</strong>ne.<br />
Holdningen til <strong>barn</strong>et og interessen for familiens<br />
sprog og baggrund er vigtigere, end at kunne<br />
tegnsprog.<br />
En positiv holdning hos de voksne vil have afsmittende<br />
effekt på både det <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong><br />
<strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> og på de andre børn, hvilket kan<br />
forebygge drillerier.<br />
Hvad kan fagfolk gøre?<br />
Støt <strong>forældre</strong>ne i at bruge tegnsprog til <strong>barn</strong>et.<br />
Vis interesse for tegnsprog. Det kan gøres ved<br />
at lære enkelte tegn, f. eks. <strong>barn</strong>ets tegnnavn<br />
(dvs, det kaldenavn, som <strong>forældre</strong>ne har givet<br />
<strong>barn</strong>et på tegnsprog) og de tegnnavne, <strong>barn</strong>et<br />
har givet pædagoger/lærere og børn.<br />
Gør tegnsprog synligt i daginstitution/skole.<br />
Døve <strong>forældre</strong> kan (alene eller <strong>med</strong> hjælp fra<br />
professionelle) vise lege på tegnsprog. Plakater<br />
<strong>med</strong> tegn og håndalfabet kan hænges op i<br />
børnehave og klasse<strong>være</strong>lse, og bøger <strong>med</strong><br />
enkle tegn kan ligge fremme. (Se artikel 4.2<br />
Relevante institutioner)<br />
Giv <strong>barn</strong>et fri fra skole, når det skal deltage i<br />
tegnsprogskurser, kurser for <strong>døve</strong> familier og<br />
arrangementer for <strong>hørende</strong> børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong><br />
<strong>forældre</strong>. (Se artikel 2.2 Samarbejde mellem<br />
<strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> og <strong>hørende</strong> fagfolk).<br />
Side 6 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
<strong>1.</strong>4. Dansk er <strong>barn</strong>ets sprog<br />
udenfor familien<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> har ikke kun<br />
<strong>være</strong>t omgivet af tegnsprog eller levet i en helt stille<br />
verden, når de starter i daginstitution. Et hjem,<br />
hvor <strong>forældre</strong>ne er <strong>døve</strong>, er ikke et stille hjem.<br />
Barnet har <strong>være</strong>t omgivet af lyde og har hørt dansk<br />
fra bedste<strong>forældre</strong>, søskende og anden familie.<br />
Men <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> kan kun i begrænset omfang<br />
stimulere <strong>barn</strong>ets danskudvikling, og de kan af<br />
gode grunde ikke bedømme <strong>barn</strong>ets danske sprog.<br />
Hørende fagfolk har derfor en særlig opgave og<br />
ansvar, hvad angår at stimulere og bedømme <strong>barn</strong>ets<br />
danske sprog.<br />
Det kan se ud, som om <strong>barn</strong>ets dansksproglige<br />
udvikling er forsinket, fordi <strong>barn</strong>et f.eks. kan<br />
have et mindre ordforråd. Det er imidlertid vigtigt<br />
at huske, at <strong>barn</strong>ets samlede sproglige kompetence<br />
består af såvel tegnsprog som dansk. Barnet<br />
kan have tegn, som det ikke kan det danske ord<br />
for og omvendt. Det drejer sig således om en anderledes<br />
sprogudvikling og ikke en forsinket sprogudvikling.<br />
I daginstitutionen kan <strong>barn</strong>ets dansksproglige<br />
udvikling stimuleres, så <strong>barn</strong>et får danske ord for<br />
de tegn, som det allerede kan.<br />
Det er vigtigt for <strong>barn</strong>ets læseindlæring (og<br />
der<strong>med</strong> videre skoleforløb) og selvværd, at det ved<br />
skolestart ligger på samme dansksproglige niveau,<br />
som kammeraterne.<br />
Hvad skal fagfolk <strong>være</strong> opmærksomme på ?<br />
Hvis <strong>forældre</strong>ne har talt tegnsprog til <strong>barn</strong>et<br />
hjemme, så vil dansk <strong>være</strong> <strong>barn</strong>ets andet sprog.<br />
Barnet møder mere dansk end tegnsprog i<br />
hverdagen. Dansk vil for de fleste derfor efterhånden<br />
blive det stærkeste sprog.<br />
Barnet er ved at udvikle to sprog samtidig.<br />
Et veludviklet tegnsprog er en støtte, ikke<br />
en hindring, for udviklingen af dansk.<br />
Barnet har udviklet stor visuel opmærksomhed.<br />
Den auditive opmærksomhed er blevet<br />
stimuleret mindre. Barnet skal derfor også<br />
styrkes i at bruge ørerne til at opfatte sprog.<br />
Hvad kan fagfolk gøre?<br />
Barnet har ikke nødvendigvis en dårlig sproglig<br />
kompetence, men en anderledes sproglig kompetence.<br />
Barnets stærke side (det visuelle) kan anvendes<br />
positivt til at stimulere den svagere (det auditive).<br />
Sundhedsplejersker<br />
Sundhedsplejersken kan opfordre <strong>forældre</strong>ne til at<br />
stimulere det lille <strong>barn</strong> <strong>med</strong> musik og dansk fra<br />
bånd, CD’er og TV/radio. Selvom <strong>forældre</strong>ne er<br />
<strong>døve</strong>, kan de fange <strong>barn</strong>ets opmærksomhed <strong>med</strong><br />
lyde og også i et vist omfang sætte tegn på lyde<br />
(f.eks. torden og ambulance).<br />
<strong>At</strong> opfordre <strong>forældre</strong>ne til at lydstimulere <strong>barn</strong>et<br />
er ikke i modstrid <strong>med</strong> at støtte <strong>forældre</strong>ne i<br />
at tale tegnsprog til <strong>barn</strong>et.<br />
Pædagoger i daginstitutioner<br />
<strong>1.</strong> Et sprogstimulerende miljø<br />
En god daginstitution for et <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong><br />
<strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> er en daginstitution, hvor man bevidst<br />
og systematisk arbejder <strong>med</strong> at fremme alle<br />
børnenes sprogudvikling. Børnene kan i en sådan<br />
daginstitution udvikle sproget på en legende måde<br />
sammen <strong>med</strong> de andre børn i gruppen.<br />
Side 7 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
Det betyder:<br />
<strong>At</strong> man gør meget ud af samtalen, både i<br />
gruppen og <strong>med</strong> det enkelte <strong>barn</strong>.<br />
<strong>At</strong> man gør meget ud af at læse eventyr og historier<br />
højt og spille teater.<br />
<strong>At</strong> man gør meget ud af, at børnene fortæller<br />
deres egne historier og illustrerer dem.<br />
<strong>At</strong> man leger meget <strong>med</strong> rim, remser, vrøvlevers,<br />
sanglege og lignende.<br />
<strong>At</strong> man leger lyd-, lytte- og hviskelege, og sætter<br />
navn på lyde.<br />
<strong>At</strong> man giver gode muligheder for rollelege.<br />
<strong>At</strong> de voksne bruger sproget nuanceret (andet<br />
ord for samme ting/begreb, samme ord i anden<br />
sammenhæng og lignende).<br />
<strong>At</strong> de voksne er meget opmærksomme på, at<br />
de er sproglige rollemodeller for børnene. Det<br />
indebærer, at de voksne bruger sproget korrekt.<br />
2. Billeder letter forståelsen<br />
Et lille <strong>barn</strong>, som har tegnsprog som første sprog<br />
tænker mere i billeder end i ord og mere i bevægelse<br />
end i lyd. Barnet er mere interesseret i, hvordan<br />
tingen ser ud, hvordan den gør, og hvad den<br />
bruges til end i, hvad den hedder, og hvordan den<br />
lyder.<br />
Det letter forståelsen for <strong>barn</strong>et, hvis eventyr<br />
og historier illustreres af billeder eller dukker.
3. <strong>At</strong> <strong>være</strong> bevidst om forskelle<br />
Det lille <strong>barn</strong>, som starter i dagpleje eller vuggestue,<br />
kan blive forvirret over, at de voksne ikke<br />
reagerer, når <strong>barn</strong>et bruger tegn. Det giver <strong>barn</strong>et<br />
større tryghed, hvis pædagogerne kan nogle af de<br />
tegn, <strong>barn</strong>et bruger.<br />
Når <strong>barn</strong>et er 2–3 år, vil det begynde at bruge det<br />
sprog, som fungerer bedst til forskellige personer.<br />
Men <strong>barn</strong>et er ikke selv bevidst om, at det bruger<br />
forskellige sprog. Pædagogen kan sætte ord på<br />
forskellene, så det <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
og de øvrige børn så småt begynder at forstå<br />
forskellen.<br />
Først når <strong>barn</strong>et er 4–5 år, kan det helt forstå<br />
begreber som »døv« og »<strong>hørende</strong>«. Barnet begynder<br />
at forstå, at dets familie er speciel og vil derfor<br />
også begynde at stille spørgsmål om forskellen<br />
mellem dets egen familie og de andre børns.<br />
Børn i børnehavealderen vil blande sprogene i perioder.<br />
Mangler <strong>barn</strong>et et ord, bruger det et tegn i<br />
stedet for. Barnet bruger, hvad det har. Pædagogen<br />
kan støtte <strong>barn</strong>et og give de rette ord.<br />
<strong>At</strong> <strong>barn</strong>et blander sprogene er et tegn på, at<br />
sprogene udvikles. Det er vigtigt, at <strong>barn</strong>et støttes<br />
positivt, når det eksperimenterer <strong>med</strong> sprogene, så<br />
det får lyst til at fortsætte.<br />
Mangler <strong>barn</strong>et et ord, bruger det et tegn i stedet for.<br />
Eksempel:<br />
Mia er 4 år. Hun har <strong>være</strong>t i Zoologisk Have <strong>med</strong><br />
sine <strong>forældre</strong> om søndagen. Mandag morgen er hun<br />
ivrig efter at fortælle, hvad hun har oplevet:<br />
»Og i går var vi i…?…hvad hedder det nu...«<br />
(Mia viser tegnet for Zoologisk Have, som er det<br />
samme tegn som for elefant). Pædagogen forsøger at<br />
hjælpe ved at komme <strong>med</strong> forslag. Mia afbryder:<br />
»Ja, !… den der have <strong>med</strong> alle dyrene!«<br />
Pædagogen og de andre børn begynder at spørge,<br />
hvilke tegn de forskellige dyr har. Mia viser stolt.<br />
Lærere<br />
Mange <strong>hørende</strong> børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> vil have<br />
behov for en fortsat bevidst dansksproglig stimulering,<br />
når de begynder i skolen. De har brug for<br />
et trygt miljø, hvor der lægges vægt på samtale og<br />
anvendes meget visuelt materiale i undervisningen.<br />
Børnene begynder at blive bevidste om deres<br />
stærke og svage sider. Der er en risiko for, at børnene<br />
bliver tavse børn, fordi de er bange for at<br />
blive drillet, hvis de bruger sproget forkert.<br />
<strong>1.</strong> Bevar den sproglige nysgerrighed<br />
Børn <strong>med</strong> to sprog vil tidligt reflektere over ligheder<br />
og forskelle mellem sprog. Denne nysgerrighed<br />
overfor sprog er et godt pædagogisk grundlag for<br />
at videreudvikle børnenes opmærksomhed på sprog.<br />
Side 8 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
Det er vigtigt at vedligeholde den positive nysgerrighed.<br />
2. Hvad er svært for børnene på dansk?<br />
Læreren kan støtte <strong>barn</strong>et på de områder, hvor<br />
det typisk kan have vanskeligheder.<br />
På grund af forskellene mellem tegnsprog og<br />
dansk kan børnene have vanskeligheder <strong>med</strong> følgende:<br />
Danske vendinger, vendinger <strong>med</strong> overført<br />
betydning<br />
Ordforråd, nuancer, synonymer<br />
Verbernes tid<br />
Ordstilling (bruger omvendt ordstilling)<br />
En/et, den/det, han/hun, bestemt/ubestemt<br />
Forholdsord<br />
3. Læsning og lektier<br />
Tegnsprog har ikke et skriftsprog. Men tegnsprog<br />
har et alfabet: Håndalfabetet. Dette kan <strong>være</strong> en<br />
hjælp ved læseindlæring. Plancher <strong>med</strong> Håndalfabetet<br />
kan hænges op i klassen.<br />
På grund af <strong>barn</strong>ets svagere auditive opmærk-<br />
somhed, kan <strong>barn</strong>et have brug for ekstra støtte til<br />
at koncentrere sig om bogstavernes lyd.<br />
Døve <strong>forældre</strong> kan ikke høre, når <strong>barn</strong>et læser<br />
højt. Nogle <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> har selv problemer <strong>med</strong><br />
læsning. Lektiehjælp kan derfor <strong>være</strong> nødvendig<br />
for nogle børn i kortere eller længere perioder.<br />
Talepædagogen<br />
Hvis pædagoger, lærere eller <strong>forældre</strong> er i tvivl om<br />
<strong>barn</strong>ets dansksproglige udvikling, bør talepædagogen<br />
kontaktes. Det er vigtigt, at talepædagogen<br />
ved noget om forskellen mellem tegnsprog og<br />
dansk for at kunne bedømme <strong>barn</strong>et.<br />
Talepædagogen kan give forslag til, hvilken<br />
støtte <strong>barn</strong>et har behov for, og kan også bedømme,<br />
om <strong>barn</strong>et har sproglige eller udtalemæssige<br />
problemer, som ikke har noget at gøre <strong>med</strong>, at<br />
<strong>barn</strong>et udvikler to sprog samtidig. Det er vigtigt,<br />
at eventuelle problemer opdages tidligt, så den<br />
rette støtte kan sættes ind.<br />
(Se også artiklerne: 2.2. Samarbejde mellem <strong>døve</strong><br />
<strong>forældre</strong> og <strong>hørende</strong> fagfolk, 3.3 Tegnsprog, 4.1<br />
»Forældrevejledning til Døve«).<br />
Side 9 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
<strong>1.</strong>5. Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong><br />
<strong>forældre</strong> er visuelle børn<br />
Hørende børn, som har <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>, og derfor<br />
kommunikerer <strong>med</strong> <strong>forældre</strong>ne på tegnsprog, bliver<br />
visuelle mennesker. Børnene lærer at opfatte<br />
sproget gennem øjnene og udtrykke sig synligt.<br />
<strong>At</strong> kommunikere <strong>med</strong> hinanden på tegnsprog<br />
adskiller sig på nogle væsentlige områder fra at<br />
kommunikere på dansk. Man er nødt til at se på<br />
hinanden, når man snakker sammen, hvilket indebærer,<br />
at man ikke kan gøre noget andet samtidig.<br />
Børnene kan ikke kalde på <strong>forældre</strong>ne, men<br />
må tage kontakt på andre måder. De lærer at<br />
følge de regler og bruge den kontaktform, som er<br />
nødvendig og almindelig blandt <strong>døve</strong>. Man kan<br />
sige, at de lærer samme adfærd som et døvt <strong>barn</strong>,<br />
for at livet i hjemmet skal fungere godt.<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
vil hjemmefra <strong>være</strong> vant til:<br />
<strong>At</strong> man ser på hinanden, når man snakker<br />
sammen.<br />
<strong>At</strong> andre skal se på en, når man siger noget.<br />
<strong>At</strong> man ikke kan gøre noget andet (f.eks. lege<br />
<strong>med</strong> Lego eller spille computerspil) samtidig<br />
<strong>med</strong>, at man snakker.<br />
Eksempel:<br />
Anders og far laver mad. De skræller kartofler og<br />
skærer grøntsager. Anders vil fortælle om en spændende<br />
fodboldkamp. Far og Anders lægger kartoffelskræller<br />
og kniv fra sig, mens de ivrigt snakker om<br />
kampen.<br />
<strong>At</strong> man bliver afbrudt i sin leg, når <strong>forældre</strong>ne<br />
vil sige noget til en.<br />
<strong>At</strong> man viser, at man vil sige noget eller have<br />
kontakt ved at vifte <strong>med</strong> hænderne, stampe i<br />
gulvet eller banke i bordet, hvis afstanden er<br />
for stor til blot at prikke på skulderen.<br />
<strong>At</strong> man ikke kan kalde på <strong>forældre</strong>ne <strong>med</strong><br />
stemmen eller <strong>med</strong> gråd. Man er nødt til at<br />
påkalde sig opmærksomhed ved at kontakte<br />
fysisk.<br />
Eksempel:<br />
Ole på 4 år er faldet og har slået hovedet mod bordkanten.<br />
Mor laver mad i køkkenet. Døren til stuen<br />
står åben. Ole rejser og snøfter lidt.<br />
Han løber ud til mor og griber fat i hende. Mor skal<br />
først have øjenkontakt <strong>med</strong> Ole. Så kommer tårerne,<br />
og Ole fortæller, hvad der er sket. Mor trøster.<br />
<strong>At</strong> man kan snakke <strong>med</strong> hinanden på tegnsprog<br />
f.eks. gennem et vindue eller på steder<br />
<strong>med</strong> megen støj.<br />
<strong>At</strong> man kan smække <strong>med</strong> dørene, smaske,<br />
prutte eller råbe højt, uden at <strong>forældre</strong>ne griber<br />
ind. De kan jo ikke høre det.<br />
<strong>At</strong> man kan spille høj musik og bruge frække<br />
ord til andre, uden at <strong>forældre</strong>ne griber ind.<br />
<strong>At</strong> <strong>barn</strong>et kan opfatte andres viften <strong>med</strong> hænderne,<br />
hoppen omkring og lignende som et<br />
kontaktforsøg. Det bliver en slags „visuel støj”<br />
for <strong>barn</strong>et.<br />
<strong>At</strong> <strong>forældre</strong>ne er meget visuelt opmærksomme.<br />
Barnet vil forvente, at andre voksne også er det.<br />
Hjemme følger <strong>barn</strong>et de sociale spilleregler, som<br />
er normale og nødvendige dér. De passer imidlertid<br />
ikke rigtigt ind i børnehave og skole, hvor reglerne<br />
og kontaktformen er anderledes.<br />
Visuel adfærd og kontaktform<br />
i børnehave og skole:<br />
Barnet vender og drejer sig måske for at se på<br />
den, der taler.<br />
Barnet kan forvente og kræve, at andre ser på<br />
det, når det taler.<br />
Barnet reagerer måske ikke, når man kalder<br />
på det.<br />
Barnet kan have svært ved at opfatte en kollektiv<br />
besked, som gælder alle, hvis den<br />
voksne ikke har haft øjenkontakt <strong>med</strong> <strong>barn</strong>et,<br />
mens beskeden gives.<br />
Barnet kan have svært ved at lave noget andet,<br />
samtidig <strong>med</strong> at der tales (f.eks. tegne, når der<br />
bliver fortalt en historie).<br />
Barnet kontakter andre ved at stampe i gulvet,<br />
banke i bordet eller løbe hen og gribe fat i<br />
børn eller voksne.<br />
Barnet bruger ofte mere kropssprog end andre<br />
børn. <strong>At</strong> pege på personer eller ting er<br />
f.eks. vigtigt i tegnsprog.<br />
Barnet kan <strong>være</strong> larmende: smække <strong>med</strong> døren,<br />
råbe og tale højt.<br />
Barnet kan tabe koncentrationen eller vise irritation,<br />
når mange bevæger sig rundt i rummet<br />
(»visuel støj«).<br />
Side 10 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
Barnet kan have svært ved at lytte til en historie og tegne samtidig.<br />
Andre børn vil kunne opfatte <strong>barn</strong>et som dominerende<br />
eller voldsomt. De voksne kan også misforstå<br />
<strong>barn</strong>ets adfærd. De tror måske, at <strong>barn</strong>et hører dårligt,<br />
har problemer <strong>med</strong> opmærksomhed og koncentration<br />
eller er dårligt opdraget.<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> kan på<br />
grund af disse misforståelser let blive mødt <strong>med</strong><br />
irritation og afvisning. Det er vigtigt, at fagfolk<br />
tolker <strong>barn</strong>ets adfærd på den rette måde.<br />
Hørende børn af <strong>døve</strong> er ligeså forskellige som<br />
andre børn. Mens nogle børn, som nævnt, kan<br />
blive opfattet som dominerende og voldsomme,<br />
så kan andre reagere <strong>med</strong> at blive stille og tilbageholdende,<br />
fordi de bliver forskrækkede over det<br />
høje lydniveau i daginstitutionen.<br />
<strong>At</strong> blive set og forstået som den, man er<br />
Alle <strong>hørende</strong> børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> skal lære at<br />
tilpasse sig livet, kommunikationen og de sociale<br />
spilleregler i både den <strong>døve</strong> og den <strong>hørende</strong> verden.<br />
Når <strong>barn</strong>et har en visuel adfærd i daginstitution<br />
og skole, viser det, at det godt kan tilpasse sig<br />
sociale spilleregler. Det er bare ikke de regler, som<br />
man har i den <strong>hørende</strong> verden! Forældrene har<br />
lært dem, hvad de har brug for hjemme. Men <strong>barn</strong>et<br />
mangler at få lært de regler, som gælder i den<br />
<strong>hørende</strong> verden. Barnet har brug for at lære, hvad<br />
lyde betyder for <strong>hørende</strong>: hvilke lyde er socialt acceptable<br />
og hvilke er ikke? Da <strong>barn</strong>et skal leve en<br />
stor del af sit liv i den <strong>hørende</strong> verden, skal det<br />
også lære de regler for kontakt og kommunikation,<br />
som gælder her.<br />
Det er vigtigt for <strong>barn</strong>ets selvværd, at det ikke<br />
lærer <strong>hørende</strong>s regler og kontaktform ved først at<br />
blive afvist og irettesat mange gange. Det opleves<br />
som en afvisning af hele <strong>barn</strong>et og dets <strong>forældre</strong>.<br />
Hørendes sociale spilleregler og kontaktform er<br />
dog ikke helt ukendte for <strong>barn</strong>et. Barnet har som<br />
oftest <strong>hørende</strong> bedste<strong>forældre</strong>, og <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
vil i forskelligt omfang også have gjort <strong>barn</strong>et opmærksom<br />
på forskellene mellem <strong>døve</strong>s og <strong>hørende</strong>s<br />
kontaktform og sociale regler.<br />
Hvad kan fagfolk gøre?<br />
Fagfolk kan støtte <strong>barn</strong>et ved at tage udgangspunkt<br />
i, at <strong>barn</strong>et er visuelt. Det er <strong>barn</strong>ets stærke<br />
side. Den auditive opmærksomhed (»at bruge sine<br />
ører«) skal derimod trænes. Målet er, at <strong>barn</strong>et<br />
kan tale <strong>med</strong> og lytte til en anden, også når <strong>barn</strong>et<br />
ikke kan se personen. Det tager tid. F.eks. er<br />
mange børn 10–11 år eller ældre, før de selv føler,<br />
at de får det hele <strong>med</strong> i en telefonsamtale.<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
vil ofte have brug for:<br />
<strong>1.</strong> <strong>At</strong> gruppen er overskuelig i størrelse.<br />
2. <strong>At</strong> <strong>barn</strong>et sidder, så det kan se kammeraterne<br />
og den voksne.<br />
3. <strong>At</strong> den voksne har fået øjenkontakt <strong>med</strong> <strong>barn</strong>et<br />
(eventuelt givet en let berøring), når der<br />
gives en kollektiv besked.<br />
4. <strong>At</strong> <strong>barn</strong>et får lov til at tage kontakt fysisk<br />
uden at blive skældt ud.<br />
5. <strong>At</strong> <strong>barn</strong>et får vist, at det er praktisk at kalde på<br />
andre, i stedet for at løbe hen til dem.<br />
6. <strong>At</strong> <strong>barn</strong>et får positive reaktioner, når det det<br />
opdager, at de voksne faktisk reagerer, når<br />
man kalder på dem.<br />
7. <strong>At</strong> den voksne er opmærksom på, at <strong>barn</strong>et<br />
har svært ved f.eks. at tegne, når der bliver<br />
læst en historie.<br />
Side 11 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>
8. <strong>At</strong> de voksne taler åbent <strong>med</strong> <strong>barn</strong>et om forskellen<br />
mellem at <strong>være</strong> døv og <strong>hørende</strong>.<br />
9. <strong>At</strong> de voksne også taler <strong>med</strong> børnegruppen<br />
om forskellen mellem at <strong>være</strong> døv og <strong>hørende</strong><br />
(f.eks. forklarer, hvorfor <strong>barn</strong>et løber hen og<br />
griber fat i andre, når det vil have kontakt).<br />
10. <strong>At</strong> de voksne påpeger fordelene ved begge måder<br />
at kontakte og kommunikere.<br />
1<strong>1.</strong> <strong>At</strong> de voksne på en positiv måde stopper <strong>barn</strong>et,<br />
når det larmer og smækker <strong>med</strong> dørene.<br />
12. <strong>At</strong> daginstitution og skole stimulerer <strong>barn</strong>ets<br />
hørelse og danskudvikling (læse højt, sang,<br />
musik og lignende). (Se også artiklen <strong>1.</strong>4<br />
Dansk er <strong>barn</strong>ets sprog udenfor familien).<br />
Det er ikke kun børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>, som vil<br />
have glæde af en del af disse forholdsregler.<br />
Et overskueligt miljø, hvor man kan se den,<br />
der taler, og hvor man taler en ad gangen, er positivt<br />
for alle børn.<br />
Hvad kan fagfolk gøre, hvis de er i tvivl ?<br />
Et visuelt <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> kan som nævnt blive opfattet<br />
som et <strong>barn</strong>, der ikke er skolemodent<br />
eller har koncentrations- og opmærksomhedsproblemer.<br />
For de fleste af børnene er det dog<br />
ikke det, som det drejer sig om.<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong> kan imidlertid<br />
have opmærksomheds- og koncentrationsproblemer.<br />
Er pædagoger eller lærere i tvivl, bør<br />
<strong>barn</strong>et undersøges grundigt, så den rette støtte<br />
kan sættes ind.<br />
Det er vigtigt, at talepædagoger, psykologer og<br />
andre på PPR får information om <strong>døve</strong> familier<br />
for at kunne bedømme <strong>barn</strong>et korrekt.<br />
Kilder, hæfte 1<br />
Bott-Petersen, P.: Om <strong>døve</strong> familier – en pjece til professionelle,<br />
Danske Døves Landsforbund, 4.oplag, jan.<br />
2000.<br />
Bott-Petersen, P.: Døve familier, Samspil mellem <strong>døve</strong> og<br />
<strong>hørende</strong> (red. Britta Hansen), Center for Tegnsprog og<br />
tegnstøttet Kommunikation 1998.<br />
Preston, P.: Morher Father Deaf, Harvard University<br />
Press 1998.<br />
Staugaard, H. og Hjerting, M.: Hørende børn af <strong>døve</strong><br />
– en talepædagogisk opgave? Speciale på DK’s Lærerhøjskole<br />
1997.<br />
Det er godt, hvis <strong>barn</strong>et sidder, så det kan se kammeraterne og den voksne.<br />
Side 12 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
2. udgave, april 2003