1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten
1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten
1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>1.</strong>5. Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong><br />
<strong>forældre</strong> er visuelle børn<br />
Hørende børn, som har <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>, og derfor<br />
kommunikerer <strong>med</strong> <strong>forældre</strong>ne på tegnsprog, bliver<br />
visuelle mennesker. Børnene lærer at opfatte<br />
sproget gennem øjnene og udtrykke sig synligt.<br />
<strong>At</strong> kommunikere <strong>med</strong> hinanden på tegnsprog<br />
adskiller sig på nogle væsentlige områder fra at<br />
kommunikere på dansk. Man er nødt til at se på<br />
hinanden, når man snakker sammen, hvilket indebærer,<br />
at man ikke kan gøre noget andet samtidig.<br />
Børnene kan ikke kalde på <strong>forældre</strong>ne, men<br />
må tage kontakt på andre måder. De lærer at<br />
følge de regler og bruge den kontaktform, som er<br />
nødvendig og almindelig blandt <strong>døve</strong>. Man kan<br />
sige, at de lærer samme adfærd som et døvt <strong>barn</strong>,<br />
for at livet i hjemmet skal fungere godt.<br />
Hørende børn <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong><br />
vil hjemmefra <strong>være</strong> vant til:<br />
<strong>At</strong> man ser på hinanden, når man snakker<br />
sammen.<br />
<strong>At</strong> andre skal se på en, når man siger noget.<br />
<strong>At</strong> man ikke kan gøre noget andet (f.eks. lege<br />
<strong>med</strong> Lego eller spille computerspil) samtidig<br />
<strong>med</strong>, at man snakker.<br />
Eksempel:<br />
Anders og far laver mad. De skræller kartofler og<br />
skærer grøntsager. Anders vil fortælle om en spændende<br />
fodboldkamp. Far og Anders lægger kartoffelskræller<br />
og kniv fra sig, mens de ivrigt snakker om<br />
kampen.<br />
<strong>At</strong> man bliver afbrudt i sin leg, når <strong>forældre</strong>ne<br />
vil sige noget til en.<br />
<strong>At</strong> man viser, at man vil sige noget eller have<br />
kontakt ved at vifte <strong>med</strong> hænderne, stampe i<br />
gulvet eller banke i bordet, hvis afstanden er<br />
for stor til blot at prikke på skulderen.<br />
<strong>At</strong> man ikke kan kalde på <strong>forældre</strong>ne <strong>med</strong><br />
stemmen eller <strong>med</strong> gråd. Man er nødt til at<br />
påkalde sig opmærksomhed ved at kontakte<br />
fysisk.<br />
Eksempel:<br />
Ole på 4 år er faldet og har slået hovedet mod bordkanten.<br />
Mor laver mad i køkkenet. Døren til stuen<br />
står åben. Ole rejser og snøfter lidt.<br />
Han løber ud til mor og griber fat i hende. Mor skal<br />
først have øjenkontakt <strong>med</strong> Ole. Så kommer tårerne,<br />
og Ole fortæller, hvad der er sket. Mor trøster.<br />
<strong>At</strong> man kan snakke <strong>med</strong> hinanden på tegnsprog<br />
f.eks. gennem et vindue eller på steder<br />
<strong>med</strong> megen støj.<br />
<strong>At</strong> man kan smække <strong>med</strong> dørene, smaske,<br />
prutte eller råbe højt, uden at <strong>forældre</strong>ne griber<br />
ind. De kan jo ikke høre det.<br />
<strong>At</strong> man kan spille høj musik og bruge frække<br />
ord til andre, uden at <strong>forældre</strong>ne griber ind.<br />
<strong>At</strong> <strong>barn</strong>et kan opfatte andres viften <strong>med</strong> hænderne,<br />
hoppen omkring og lignende som et<br />
kontaktforsøg. Det bliver en slags „visuel støj”<br />
for <strong>barn</strong>et.<br />
<strong>At</strong> <strong>forældre</strong>ne er meget visuelt opmærksomme.<br />
Barnet vil forvente, at andre voksne også er det.<br />
Hjemme følger <strong>barn</strong>et de sociale spilleregler, som<br />
er normale og nødvendige dér. De passer imidlertid<br />
ikke rigtigt ind i børnehave og skole, hvor reglerne<br />
og kontaktformen er anderledes.<br />
Visuel adfærd og kontaktform<br />
i børnehave og skole:<br />
Barnet vender og drejer sig måske for at se på<br />
den, der taler.<br />
Barnet kan forvente og kræve, at andre ser på<br />
det, når det taler.<br />
Barnet reagerer måske ikke, når man kalder<br />
på det.<br />
Barnet kan have svært ved at opfatte en kollektiv<br />
besked, som gælder alle, hvis den<br />
voksne ikke har haft øjenkontakt <strong>med</strong> <strong>barn</strong>et,<br />
mens beskeden gives.<br />
Barnet kan have svært ved at lave noget andet,<br />
samtidig <strong>med</strong> at der tales (f.eks. tegne, når der<br />
bliver fortalt en historie).<br />
Barnet kontakter andre ved at stampe i gulvet,<br />
banke i bordet eller løbe hen og gribe fat i<br />
børn eller voksne.<br />
Barnet bruger ofte mere kropssprog end andre<br />
børn. <strong>At</strong> pege på personer eller ting er<br />
f.eks. vigtigt i tegnsprog.<br />
Barnet kan <strong>være</strong> larmende: smække <strong>med</strong> døren,<br />
råbe og tale højt.<br />
Barnet kan tabe koncentrationen eller vise irritation,<br />
når mange bevæger sig rundt i rummet<br />
(»visuel støj«).<br />
Side 10 <strong>At</strong> <strong>være</strong> <strong>hørende</strong> <strong>barn</strong> <strong>med</strong> <strong>døve</strong> <strong>forældre</strong>