1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten

More documents

Recommendations

Info

1.5. Hørende børn med døve forældre er visuelle børn Hørende børn, som har døve forældre, og derfor kommunikerer med forældrene på tegnsprog, bliver visuelle mennesker. Børnene lærer at opfatte sproget gennem øjnene og udtrykke sig synligt. At kommunikere med hinanden på tegnsprog adskiller sig på nogle væsentlige områder fra at kommunikere på dansk. Man er nødt til at se på hinanden, når man snakker sammen, hvilket indebærer, at man ikke kan gøre noget andet samtidig. Børnene kan ikke kalde på forældrene, men må tage kontakt på andre måder. De lærer at følge de regler og bruge den kontaktform, som er nødvendig og almindelig blandt døve. Man kan sige, at de lærer samme adfærd som et døvt barn, for at livet i hjemmet skal fungere godt. Hørende børn med døve forældre vil hjemmefra være vant til: At man ser på hinanden, når man snakker sammen. At andre skal se på en, når man siger noget. At man ikke kan gøre noget andet (f.eks. lege med Lego eller spille computerspil) samtidig med, at man snakker. Eksempel: Anders og far laver mad. De skræller kartofler og skærer grøntsager. Anders vil fortælle om en spændende fodboldkamp. Far og Anders lægger kartoffelskræller og kniv fra sig, mens de ivrigt snakker om kampen. At man bliver afbrudt i sin leg, når forældrene vil sige noget til en. At man viser, at man vil sige noget eller have kontakt ved at vifte med hænderne, stampe i gulvet eller banke i bordet, hvis afstanden er for stor til blot at prikke på skulderen. At man ikke kan kalde på forældrene med stemmen eller med gråd. Man er nødt til at påkalde sig opmærksomhed ved at kontakte fysisk. Eksempel: Ole på 4 år er faldet og har slået hovedet mod bordkanten. Mor laver mad i køkkenet. Døren til stuen står åben. Ole rejser og snøfter lidt. Han løber ud til mor og griber fat i hende. Mor skal først have øjenkontakt med Ole. Så kommer tårerne, og Ole fortæller, hvad der er sket. Mor trøster. At man kan snakke med hinanden på tegnsprog f.eks. gennem et vindue eller på steder med megen støj. At man kan smække med dørene, smaske, prutte eller råbe højt, uden at forældrene griber ind. De kan jo ikke høre det. At man kan spille høj musik og bruge frække ord til andre, uden at forældrene griber ind. At barnet kan opfatte andres viften med hænderne, hoppen omkring og lignende som et kontaktforsøg. Det bliver en slags „visuel støj” for barnet. At forældrene er meget visuelt opmærksomme. Barnet vil forvente, at andre voksne også er det. Hjemme følger barnet de sociale spilleregler, som er normale og nødvendige dér. De passer imidlertid ikke rigtigt ind i børnehave og skole, hvor reglerne og kontaktformen er anderledes. Visuel adfærd og kontaktform i børnehave og skole: Barnet vender og drejer sig måske for at se på den, der taler. Barnet kan forvente og kræve, at andre ser på det, når det taler. Barnet reagerer måske ikke, når man kalder på det. Barnet kan have svært ved at opfatte en kollektiv besked, som gælder alle, hvis den voksne ikke har haft øjenkontakt med barnet, mens beskeden gives. Barnet kan have svært ved at lave noget andet, samtidig med at der tales (f.eks. tegne, når der bliver fortalt en historie). Barnet kontakter andre ved at stampe i gulvet, banke i bordet eller løbe hen og gribe fat i børn eller voksne. Barnet bruger ofte mere kropssprog end andre børn. At pege på personer eller ting er f.eks. vigtigt i tegnsprog. Barnet kan være larmende: smække med døren, råbe og tale højt. Barnet kan tabe koncentrationen eller vise irritation, når mange bevæger sig rundt i rummet (»visuel støj«). Side 10 At være hørende barn med døve forældre
Barnet kan have svært ved at lytte til en historie og tegne samtidig. Andre børn vil kunne opfatte barnet som dominerende eller voldsomt. De voksne kan også misforstå barnets adfærd. De tror måske, at barnet hører dårligt, har problemer med opmærksomhed og koncentration eller er dårligt opdraget. Hørende børn med døve forældre kan på grund af disse misforståelser let blive mødt med irritation og afvisning. Det er vigtigt, at fagfolk tolker barnets adfærd på den rette måde. Hørende børn af døve er ligeså forskellige som andre børn. Mens nogle børn, som nævnt, kan blive opfattet som dominerende og voldsomme, så kan andre reagere med at blive stille og tilbageholdende, fordi de bliver forskrækkede over det høje lydniveau i daginstitutionen. At blive set og forstået som den, man er Alle hørende børn med døve forældre skal lære at tilpasse sig livet, kommunikationen og de sociale spilleregler i både den døve og den hørende verden. Når barnet har en visuel adfærd i daginstitution og skole, viser det, at det godt kan tilpasse sig sociale spilleregler. Det er bare ikke de regler, som man har i den hørende verden! Forældrene har lært dem, hvad de har brug for hjemme. Men barnet mangler at få lært de regler, som gælder i den hørende verden. Barnet har brug for at lære, hvad lyde betyder for hørende: hvilke lyde er socialt acceptable og hvilke er ikke? Da barnet skal leve en stor del af sit liv i den hørende verden, skal det også lære de regler for kontakt og kommunikation, som gælder her. Det er vigtigt for barnets selvværd, at det ikke lærer hørendes regler og kontaktform ved først at blive afvist og irettesat mange gange. Det opleves som en afvisning af hele barnet og dets forældre. Hørendes sociale spilleregler og kontaktform er dog ikke helt ukendte for barnet. Barnet har som oftest hørende bedsteforældre, og døve forældre vil i forskelligt omfang også have gjort barnet opmærksom på forskellene mellem døves og hørendes kontaktform og sociale regler. Hvad kan fagfolk gøre? Fagfolk kan støtte barnet ved at tage udgangspunkt i, at barnet er visuelt. Det er barnets stærke side. Den auditive opmærksomhed (»at bruge sine ører«) skal derimod trænes. Målet er, at barnet kan tale med og lytte til en anden, også når barnet ikke kan se personen. Det tager tid. F.eks. er mange børn 10–11 år eller ældre, før de selv føler, at de får det hele med i en telefonsamtale. Hørende børn med døve forældre vil ofte have brug for: 1. At gruppen er overskuelig i størrelse. 2. At barnet sidder, så det kan se kammeraterne og den voksne. 3. At den voksne har fået øjenkontakt med barnet (eventuelt givet en let berøring), når der gives en kollektiv besked. 4. At barnet får lov til at tage kontakt fysisk uden at blive skældt ud. 5. At barnet får vist, at det er praktisk at kalde på andre, i stedet for at løbe hen til dem. 6. At barnet får positive reaktioner, når det det opdager, at de voksne faktisk reagerer, når man kalder på dem. 7. At den voksne er opmærksom på, at barnet har svært ved f.eks. at tegne, når der bliver læst en historie. Side 11 At være hørende barn med døve forældre
Page 1 and 2: 1. At være hørende barn med døve
Page 3 and 4: 1.2. Brug ikke barnet som tolk Hør
Page 5 and 6: 1.3. Tegnsprog som fælles sprog i
Page 7 and 8: 1.4. Dansk er barnets sprog udenfor
Page 9: Det er vigtigt at vedligeholde den

1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?