1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten

More documents

Recommendations

Info

De skal ikke påtage sig ansvaret for, at kommunikationen mellem de voksne fungerer. Det må de voksne selv tage ansvar for. Børn vil gerne hjælpe deres forældre. Men børnenes opgaver i familien skal afpasses efter deres alder og udvikling. At være tolk for de voksne er en alt for stor opgave for barnet. De voksne skal være forbilleder for barnet, og barnet skal kunne føle sig tryg ved, at de voksne klarer problemerne selv. Børn bliver utrygge og usikre af at få for stort ansvar. Det kan også føre til, at de får for megen magt i familien. De voksne skal ikke gøre sig afhængige af barnet. Det er barnet, som skal kunne søge støtte og tryghed hos de voksne. Mange døve forældre er i dag bevidste om ikke at bruge barnet som tolk. Hørende fagfolk kan støtte forældrene i dette ved at klare situationen selv uden barnets hjælp. Per – i eksemplet – har ret til at deltage i forældrekonsultationen som sig selv. Han har ret til at komme med egne tanker og bidrag til samtalen. Men i stedet bliver han en formidler mellem de voksne. Han skammer sig måske over forældrene, som misforstår læreren. Og han har dårlig samvittighed over, at han ikke kan tolke rigtigt. Per er ved at udvikle to sprog samtidig. Han kan mangle tegn for et dansk ord eller udtryk; og han kan være i tvivl om indholdet i danske vendinger med overført betydning. Det er en urimelig situation for Per. Dertil kommer, at de voksne ikke kan være sikre på, om Per tolker korrekt. Må børn aldrig tolke? Alle børn med døve forældre tolker af og til. Det kan ikke helt undgås. Barnet tager ikke skade af at tolke, hvad æblerne koster eller gøre opmærksom på, at kassedamen i Brugsen beder om en tokrone. Det er ikke altid så let at bedømme, om barnet tolker eller deltager i samtalen på lige fod med de voksne. Eksempel: Mette er 5 år. Mor henter hende i børnehaven. Stuepædagogen forsøger selv at fortælle Mettes mor, at de ikke kan finde Mettes vanter. Mor ser spørgende på pædagogen. Mette blander sig ivrigt og siger på tegnsprog: »Det er de blå vanter med bamserne på!« Her er Mette ikke direkte tolk. Det er en spontan situation, hvor Mette slet ikke kan lade være med at blande sig. Hun elsker de blå vanter med bamserne og vil finde dem. Gode råd til de voksne: ✓ Tag selv ansvar for kommunikationen. L Brug aldrig barnet som tolk ved møder. ✓ Bestil istedet en professionel tegnsprogstolk. L Brug ikke barnet som tolk ved vigtige beskeder. ✓ Brug papir og blyant, kropssprog, mimik og naturlige tegn. L Brug ikke barnet som tolk ved telefonsamtaler. ✓ Brug SMS på mobiltelefonen, fax, e-mail eller skrivetolk via Formidlingscentralen (Telefon: 7011 4411). Se også artiklerne: 2.2 Samarbejde mellem døve forældre og hørende fagfolk, 3.1 Bestilling og brug af tolk og 3.4 Tekniske hjælpemidler. Side 4 At være hørende barn med døve forældre
1.3. Tegnsprog som fælles sprog i familien Tegnsprog er døve forældres modersmål. Det er det sprog, de taler indbyrdes og også det sprog, de i forskelligt omfang taler til deres børn. Taler forældrene tegnsprog til barnet fra fødslen og fortsætter med at have det som fælles sprog i familien, så vil deres børn få tegnsprog som første sprog. Børnene lærer tegnsprog af deres forældre på samme måde, som andre børn lærer dansk af deres hørende forældre. Børnene skal ikke undervises af forældrene; de lærer og udvikler sproget i det nære samvær i dagligdagen. Modersmålet (eller det første sprog) er tæt knyttet til individuelle erfaringer og følelser. Det vil altid have en særlig følelsesmæssig betydning for den enkelte, og dermed blive en vigtig del af identiteten. Det betyder ikke, at modersmålet i længden bliver det stærkeste sprog. For de fleste hørende børn med døve forældre vil dansk med tiden blive det stærkeste sprog. Hvad bør fagfolk være opmærksomme på? • Tegnsproglig udvikling Tegnsprog er et sprog, som udføres bl.a. med hænderne og opfattes gennem øjnene. Børn, hvis forældre bruger tegnsprog til det fra fødslen, vil derfor udvikle en stærk visuel opmærksomhed. Forældrene reagerer på barnets brug af hænder og ansigt, så barnet naturligt lærer at udtrykke sig visuelt. Tegnsprogsudviklingen følger samme stadier, som danskudviklingen (pludren, enkelte tegn, sætninger). Hvis forældrene taler tegnsprog til barnet fra fødslen, kan de første tegn komme tidligt, allerede i 6–7 måneders alderen. Forældrene støtter og opmuntrer barnets forsøg på at bruge tegn på samme måde, som hørende forældre støtter og opmuntrer småbørns lege med lyde og ord. Det, som kan siges på dansk, kan også siges på tegnsprog. Døve forældre kan stimulere barnet sprogligt ved at lave vrøvlehistorier, rim og remser og fortælle historier på tegnsprog. Fælles sprog i familien Døve forældre er ekstra vigtige sproggivere for deres børn på tegnsprog. Børnene ser og taler næsten kun tegnsprog i samvær med forældrene og disses døve venner. Alle andre i barnets omgivelser er hørende og taler dansk: bedsteforældre, søskende, kammerater, voksne i børnehave og skole. Hvis barnet skal få et rigt og nuanceret tegnsprog, er det derfor nødvendigt, at forældrene taler tegnsprog til barnet, når de er sammen. Det er vigtigt, at alle i familien kan kommunikere og forstå, hvad der bliver sagt. Det er vigtigt, at alle i familien kan kommunikere med hinanden. Side 5 At være hørende barn med døve forældre
Page 1 and 2: 1. At være hørende barn med døve
Page 3: 1.2. Brug ikke barnet som tolk Hør
Page 7 and 8: 1.4. Dansk er barnets sprog udenfor
Page 9 and 10: Det er vigtigt at vedligeholde den
Page 11 and 12: Barnet kan have svært ved at lytte

1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?