1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten

More documents

Recommendations

Info

Barnet møder kun få, som har tilsvarende livsbetingelser, og kan derfor let føle sig alene og være i tvivl om, hvem det egentlig er. Det er vigtigt for hørende børn med døve forældre, at de kan føle, at de er accepteret og hører til i begge verdener, og at de desuden er del af den unikke gruppe, som består af hørende med døve forældre. Døve forældre og hørende fagfolk har en fælles opgave og et fælles ansvar overfor børnene: De voksne kan gøre det til en positiv oplevelse at vokse op med to sprog og to kulturer. Voksne som brobyggere Udover at give barnet kærlighed, tryghed og fysisk omsorg, kan døve forældre give barnet et rigt og nuanceret tegnsprog og forståelse for døves kultur og historie. Er forældrene stolte af deres sprog og kultur, kan barnet også være stolt af at være deres barn. Hørende voksne (både familie og fagpersoner) kan give barnet dansk og forståelse for hørendes sociale spilleregler og kultur. De voksne, som omgås barnet, kan bygge bro mellem barnets to verdener. Det kan gøres ved at være interesseret og positivt nysgerrig overfor de forskellige livsbetingelser og sprog. I mødet mellem hørende og døve kan der opstå frustrationer og irritation på grund af kommunikationsproblemer, og fordi begge parter mangler viden om hinanden. Negative bemærkninger og holdninger om døve eller hørende som gruppe rammer barnet, som jo er del af begge grupper. Barnet har ret til at udvikles som et unikt menneske med sin specielle kompetence og erfaring fra begge verdener. Det handler om at blive set, læst og forstået, som den man er. Hørende børn med døve forældre skal ikke være formidlere mellem døve og hørende. De skal hverken bruges som tolke eller kulturformidlere. De voksne, som er tæt på barnet i hverdagen, må bruge hinanden, når de vil have konkrete oplysninger om, hvad det vil sige at være døv eller hørende. Når hørende fagfolk har tilstrækkelig generel viden og information om døve familiers vilkår, kan de se og møde barnet som et unikt individ med specielle livsbetingelser i stedet for at se barnet og forældrene som et problem. Det er ikke altid let Selvom et hørende barn med døve forældre er omgivet af fornuftige voksne med god indlevelsesevne, så vil livet ind imellem være besværligt. At udvikle en positiv identitet som tosproget og tokulturel er en lang proces. Barnet hører ind imellem negative bemærkninger om deres døve forældre fra ubetænksomme voksne i forretninger, i bussen eller fra kammerater. Børn er loyale overfor deres forældre og vil ikke gøre dem vrede eller kede af det. Derfor fortæller de ikke altid forældrene, hvad de har hørt. Men barnet påvirkes af, hvad det hører: Det rører ved barnets idealbillede af forældrene, hvis døve og tegnsprog omtales negativt. I perioder vil barnet hellere være som alle andre. Barnet vil måske drømme om at have hørende forældre eller nægte at bruge tegnsprog offentligt. Det kan give barnet en følelse af skam og skyld. Følelser kan ikke være forkerte. Det er vigtigt, at barnet dels får lov til at have de følelser, det har, dels får mulighed for at tale med voksne om følelser. Børn er ekstra sårbare overfor det at være anderledes i 8–9 års alderen, men især i pubertetstiden. Erfaringen viser, at løsrivelsesprocessen fra forældrene ofte kan forløbe mere stormfuldt for hørende børn med døve forældre end for andre unge. Mange unge identificerer sig i en periode helt med hørende og vender såvel forældrene som deres sprog ryggen. Det er derfor ofte en vanskelig tid for både den unge og forældrene. Hverken forældre eller fagfolk kan fjerne alle sten på barnets vej. Barnet må gøre sine egne erfaringer. Men de voksne – både forældre og andre – kan være opmærksomme på barnets særlige livsvilkår, og de kan være åbne for at lytte til barnet og dele oplevelserne med det. Side 2 At være hørende barn med døve forældre
1.2. Brug ikke barnet som tolk Hørende børn med døve forældre er gennem tiderne blevet brugt som tolke. Det kan mange voksne hørende med døve forældre fortælle om. De var med forældrene til lægen; de var med, når der var brug for tolkning i banken; de tolkede ved møder på forældrenes arbejdsplads og ved møder i skolen. For hvem skulle ellers tolke for de døve forældre? Der var ingen professionelle tegnsprogstolke dengang. Det er der i dag. Alligevel sker det stadigvæk, at børnene af og til bliver brugt som tolk. Det er oftest det ældste barn, som havner i denne rolle. Det kan være fristende for både forældre og hørende fagfolk, men det er yderst uhensigtsmæssigt! Eksempel: Per er 10 år. Der er forældrekonsultation på skolen. Alle forældre har fået 20 minutter til samtale. Læreren og Pers forældre synes, det går meget godt med en blanding af mundaflæsning og blyant og papir – så der er ikke bestilt tolk. Det er jo også så kort tid, og der er ingen specielle problemer med Per. Det påvirker barnet at blive brugt som tolk. Per er lidt nervøs for samtalen. Han har flere gange tidligere oplevet, at læreren og forældrene misforstår hinanden. Så han er forberedt på, at han nok er nødt til at hjælpe til. Læreren: »Kan du ikke lige sige til dine forældre, at du er for passiv i dansktimerne. Du skal mere op på mærkerne og være med i diskussionerne.« Per forstår ikke rigtigt, hvad »op på mærkerne« betyder og kæmper med at finde de rigtige tegn. Han tolker i stedet til forældrene: »Hun siger, at jeg skal mere op at stå i timerne.« Forældrene ser forbavset på Per og læreren. Per bliver ked af det. Han får slet ikke sagt noget om, at han ind imellem synes, det er svært at følge med i diskussionerne i dansktimerne, når alle snakker i munden på hinanden, og ingen kigger på hinanden, når de taler! Og han synes, at han har været en dårlig hjælp for sine forældre. Hvordan påvirker det barnet at blive brugt som tolk? Både hørende fagfolk og døve forældre bør være opmærksomme på, at det påvirker barnet at blive brugt som tolk. Børn skal have lov til at være børn. Side 3 At være hørende barn med døve forældre
Page 1: 1. At være hørende barn med døve
Page 5 and 6: 1.3. Tegnsprog som fælles sprog i
Page 7 and 8: 1.4. Dansk er barnets sprog udenfor
Page 9 and 10: Det er vigtigt at vedligeholde den
Page 11 and 12: Barnet kan have svært ved at lytte

1. At være hørende barn med døve forældre - Helseetaten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?