Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd om kloning

digheder kræves samtykke fra forældrene til, at embryonerne må
anvendes til forskning. Men efter det til rådet oplyste, kan der fra et
enkelt embryon dannes ubegrænsede og i princippet udødelige stamcellerækker.
Det må betyde, at en restriktiv holding - som her angivet
- over for forskning i embryonale stamceller ikke behøver at betyde
en væsentlig forskningsmæssig hindring.
Uagtet det er et mål for Det Etiske Råd at klargøre den etiske stillingtagen
i god tid før et etisk dilemma bliver akut, og dermed vanskeligere
at træffe valg i, forekommer der her at være grund til at forholde sig
afventende. Det skyldes, at behandling af alvorlig sygdom med
stamceller endnu kun er en teoretisk, eventuel dyreeksperimental,
mulighed. Der kan desuden være grund til forsigtighed. Når det gælder
frembringelse af embryonale stamceller fra kloning med somatisk
cellekerneoverførsel, er der betydelige tekniske problemer, som heller
ikke er løst, når det gælder kloning af dyr. Man er for eksempel langt fra
at kende samspillet mellem mitokondrie-DNA og cellekerne-DNA, og
ved reproduktiv kloning lykkes "reproduktionen" endnu kun i få tilfælde,
en del celler har kromosomfejl, drægtigheden er vanskelig, og det
eventuelle afkom er af ukendte grunde svageligt med infektioner og
blodmangel og har tendens til sygdomsudvikling i flere organsystemer.
Kloning med henblik på dannelse af stamceller, hvor embryonets
udvikling efter at være sat i gang skal stoppes igen for derefter at
ændres i retning af dannelse af en bestemt vævstype, er næppe lettere,
og eventuelle risici ved overførsel af uønsket genetisk materiale til
stamcellerne er ikke klarlagt.
Når man bevæger sig ind i ukendt land, er der grund til at tage små
skridt. Skulle der vise sig afgørende gennembrud i stamcelleforskningen
og dermed måske reel mulighed for behandling med
stamceller, så der med andre ord ikke længere kun er tale om en teoretisk
mulighed for at afhjælpe lidelse, kan der være grund til at overveje
spørgsmålet om anvendelse af andre kilder til embryonale stamceller
igen. Det forekommer således, at der ikke findes grund til at
placere sig i dilemmaet, før det reelt foreligger. Man kan end ikke
vide, om det overhovedet bliver aktuelt på et senere tidspunkt, idet
det som nævnt i indledningen af dette kapitel ikke er usandsynligt, at
stamceller kan findes og dyrkes, uden at dette forudsætter anvendelse
af menneskelige fosteranlæg.
36 KLONING - UDTALELSER FRA DET ETISKE RÅD OG DET DYREETISKE RÅD