Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd om kloning

om, hvilken udvikling brugen af kloningsteknikkerne giver adgang til i
forhold til, hvad vi kan acceptere gjort på mennesker – det såkaldte
"glidebaneargument".
Det Dyreetiske Råd har tidligere afgivet udtalelser om dyreforsøg
(1992) og bioteknologi (1996). I udtalelserne lagde Rådet vægt på, at
eventuelt ubehag og lidelse, som dyrene påføres, skal opvejes af et formål
med væsentlig gavn - uanset hvordan dyrene er frembragt. Rådet
konkluderede, at bioteknologi kan accepteres, hvis der er vitale interesser
på spil, selv om det medfører en vis belastning af dyrene, men er
uacceptabel for at fremme menneskelige behov, der ikke er vitale, for
eksempel for at effektivisere produktionen af animalske fødevarer.
Kloning kan imidlertid i sig selv virke anstødelig, uanset om dyrenes
velfærd er nedsat eller ej, og brugen kan derfor alene på denne baggrund
kræve en retfærdiggørelse som for eksempel at opfylde vitale
formål. Kloningsdebatten handler således ikke blot om dyrenes
velfærd men også om en række andre etiske spørgsmål.
En af de store betænkeligheder ved at acceptere kloning er frygten
for, at hvis man tillader kloning på dyr, vil man i fremtiden lettere
acceptere kloning på mennesker. Det Dyreetiske Råd mener, at
opfattelsen af hvad der er acceptabelt, er under konstant udvikling,
og finder ikke, at en sådan udvikling set i forhold til kloning nødvendigvis
er problematisk. Forskningen i kloning og kloningsrelaterede
teknikker på dyr vil måske kunne afdække anvendelsesmuligheder
for kloning af menneskeceller til formål, der senere kunne vise sig at
være acceptable og ønskværdige.
Det har været diskuteret, hvor vidt man på nuværende tidspunkt bør
begrænse forskningen. Rådet mener imidlertid, at det er er vigtigt at
tillade basal forskning i kloning og beslægtede teknikker, idet den
viden, der opnås herigennem, kan vise sig at være af vital betydning
på længere sigt. Til gengæld mener Rådet, at det er nødvendigt med
en løbende diskussion af, hvilke anvendelsesmuligheder, der kan
betragtes som acceptable. Rådet anbefaler, at man i diskussionen
omkring anvendelsesmuligheder blandt andet afvejer de forventede
fordele mod eventuelt ulemper for dyrene, det såkaldte "gavnskriterie",
på samme måde som det allerede ses ved anvendelsen af
dyr til forsøg jævnfør Dyreforsøgsloven.
68 KLONING - UDTALELSER FRA DET ETISKE RÅD OG DET DYREETISKE RÅD