TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

AF MARIANNE VERDEL, CAND. PSYCH, SPECIALIST I BØRNENEUROPSYKOLOGI, GEELSGÅRDSKOLENS REHABILITERINGSAFDELING 24 Ikke bare små voksne Børns hjerne er ikke færdigudviklet før i 18 års alderen. Derfor er det afgørende, at de får en helt anden behandling end voksne, når de kommer ud for en ulykke, der medfører en hjerneskade. 1) Betændelsestilstande i hjernen. 2) Svulster. TEMA: BØRN Langt færre børn end voksne får en erhvervet hjerneskade. Og når det sker er årsagen ofte en anden, end når voksne rammes. Men det er meget vigtigt - i den akutte behandling såvel som i den efterfølgende rehabilitering - at være opmærksom på de forskelle, der rent faktisk gør sig gældende i behandlingen af børn med erhvervet hjerneskade. For børn er ikke bare ‘små skadede voksne’. Blandt voksne udgør blodpropper og hjerneblødninger den største gruppe. Dette ses derimod relativt sjældent hos børn. Hos børn er det fald og slag, forskellige former for meningitter 1) og tumorer 2) , der er de hyppigste årsager til hjerneskader. Bevidstløshed En anden forskel er at børn vågner hurtigere efter bevidstløshed end voksne gør. Det kan fejlagtigt tolkes som, at skaden ikke er så alvorlig, hvis man vurderer det ud fra voksenkriterier. I værste fald betyder det, at barnet ikke får den optimale rehabilitering, eftersom prognosen vurderes bedre end den reelt er. Et barn, der rammes har ikke så mange indlærte færdigheder at trække på som voksne har. Det medfører bla. at skadens reelle omfang ikke kan fastlægges endeligt før hjernen er fuldt udviklet - altså først i 18 - 20 års alderen. En tredje ting, der karakteriserer børns hjerne er at den er mere plastisk end voksenhjernen. De funktioner, som er placeret i det beskadigede område, kan derfor flyttes til et tilgrænsende område i hjernen. Derved får barnet en fordel i forhold til voksne i samme situation, men det er en evne, som aftager i takt med alderen. Familien Når et barn får en hjerneskade, har det andre alvorlige konsekvenser, end hvis det er en voksen i familien, der rammes. For det første er den følelsesmæssige tilknytning til et barn så betydningsfuld, at de fleste forældre generelt betragter alvorlig sygdom eller ulykke hos barnet, som det de frygter mest. Når barnet har fået en hjerneskade er således ‘det værste sket’. Forældrene har svært ved selv at bearbejde alle de mange kaotiske og angstprægede følelser, det medfører. De bør derfor altid tilbydes psykologisk hjælp. Samtidigt bringes de i en situation, hvor de, hvis der er søskende i familien, nødvendigvis må svigte disse til fordel for det skadede barn, mens dette opholder sig i sygesengen. Barnet har ligeledes i lang tid efter udskrivningen behov for mere hjælp og særlige foranstaltninger, der medfører en øget arbejdsbyrde for forældrene. I modsætning til hos voksne medfører genoptræning af et barn også, at forældrene må lære genoptræningsteknikker. Resultatet af genoptræningen afhænger nemlig af om den foregår på samme måde hele døgnet. Trivsel Når man taler om de langvarige følgevirkninger af en hjerneskade, er der naturligvis stor variation i forhold til skadens omfang og karakter. For både børn og voksne gælder det dog, at en erhvervet hjerneskade tit giver problemer med at fastholde det sociale netværk. Langt de fleste børn er hensynsfulde og hjælpsomme overfor barnet i den første periode efter skaden. Men de glemmer efterhånden som hverdagen melder sig, at det skadede barn har brug for særlige hensyn. Omgivelserne kan have svært ved at acceptere de personlighedsmæssige forandringer, der er sket med barnet. De synes ikke, at kammeraten er den samme som før, hvilket kan medføre at barnet isoleres socialt og trives dårligt. Børn har ikke nok i en god familie. De har skal også have gode legekammerater og venner, de kan udvikle sig sammen med, da børn lærer meget igennem samværet med andre børn. Regelmæssig retestning Den væsentligste forskel i behandlingen af børn og voksne er imidlertid, at barnets hjerne ikke er færdigudviklet, når skaden sker. Det medfører, at de endelige konsekvenser af hjerneskaden først kan kendes flere år efter skaden. Myeliniseringen (‘modningen’) af barnets hjerne kan i bedste fald betyde at situationen forbedres i takt med, at hjernen modnes og tilfører nye ressourcer til hjernens ikke-beskadigede områder. I værste fald kan myeliniseringen imidlertid også afdække, at skaden har ramt et langt større område af hjernen. Og det gør naturligvis de langsigtede konsekvenser mere alvorlige end først antaget. Når man rehabiliterer børn er det derfor meget
vigtigt at være opmærksom på dette faktum og sikre at børnene følges og retestes regelmæssigt igennem hele opvæksten. Retestning og undersøgelse bør foretages med 1 1/2 - 2 års mellemrum i hele barnets cerebrale (hjernemæssige) udviklingsalder. Og der skal være mulighed for at iværksætte de specielle foranstaltninger, der er nødvendige, hvis retestningen viser specifikke vanskeligheder. De sociale bånd Rehabilitering af børn, som har fået en erhvervet hjerneskade bør altså ske så tidligt i forløbet som muligt, ligesom tilfældet er med voksne. Når det gælder børn bør forældre og søskende desuden altid involveres. Bedsteforældrene kan også med fordel bringes ind i forløbet, hvor der er mulighed for det. Det er som sagt afgørende for rehabiliteringen, at der er fokus på barnets sociale trivsel og at dette prioriteres meget højt. Resultatet afhænger nemlig i høj grad af, hvilket forhold barnet har til kammeraterne. Det kan derfor komme på tale at skifte institution eller klasse eller at placere barnet i en sammenhæng, hvor det kan være sammen med ligestillede børn. Enten ved rehabiliteringsophold, hvor barnet i en kortere intensiv periode genoptrænes dagligt sammen med andre hjerneskadede børn. Eller gennem regelmæssig deltagelse i et gruppeforløb med ligestillede. For triste børn (gen)indlærer nemlig langt dårligere end glade børn. Endeligt skal fokus være på at barnet, forældre og søskende altid får tilbudt psykologisk hjælp, så de kan få bearbejdet den svære oplevelse omkring sygdommen eller ulykken og få hjælp til at erkende og acceptere de ændrede livsvilkår. ■ ’Uden andres hjælp havde jeg mistet modet’ Isolation og ensomhed er en situation mange unge med hjerneskader havner i. I vores undersøgelse fortæller syv unge med traumatisk hjerneskade, at de havde brug for hjælp og støtte til igen at fungere socialt, da de var tilbage i vante omgivelser. Undersøgelsen viser også, at det sociale netværk spiller afgørende ind i de unges evne og vilje til at genvinde livsmodet. Som 22-årig pådrager Morten sig en moderat hjerneskade i forbindelse med en bilulykke. Han er indlagt i 3 måneder og har i den periode ikke kontakt med andre end forældrene. Da han kommer hjem, En ergoterapeutisk undersøgelse Vi har i vores bacheloropgave lavet interview med syv unge med traumatisk hjerneskade i alderen 24 – 30 år. De unge fortæller om, hvem i det sociale netværk, der har hjulpet dem med at genoptage aktiviteter med andre mennesker efter hospitalsfasen. De beskriver også, hvad det sociale netværk har gjort for at støtte dem. har han stadig problemer med at kontrollere sin adfærd, og han husker dårligt. Han mister kontakten til mange af sine venner. De kan ikke forstå, hvorfor han opfører sig anderledes og synes, han er blevet mærkelig. Morten har svært ved at acceptere sin nye situation og savner samværet med vennerne. Han bliver usikker på sig selv og mister modet til at skabe kontakter til sine jævnaldrende. Han isolerer sig og bliver ensom. Morten er i dag 25 år. Det sociale netværk - en vigtig støtte Mortens situation er typisk for mange af de unge, der får en hjerneskade. I vores undersøgelse, der omhandler unge mellem 23 og 30 år, har forældrene været faste støtter siden ulykken skete. De har været ved den unges side og givet tryghed og kærlighed. Den unge har vidst, at han kunne regne med dem. ▲ AF KATHRINE JØRGENSEN, KITT KORSHOLM CLAUSEN, TINE DYBDAHL LARSEN OG DITTE THORSEN, ERGOTERAPEUTSTUDERENDE TEMA: UNGE 25
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 9. år
Page 3 and 4: Svigter vi børn med erhvervet hjer
Page 5 and 6: Sørens mor (tv.) Søren og sygeple
Page 7 and 8: lade sig gøre, fordi en af os fik
Page 9 and 10: Nyere undersøgelser tyder på at j
Page 11 and 12: Barn med svær hjerneskade Akut CT-
Page 13 and 14: kammeratskabsgruppen eller derhjemm
Page 15 and 16: Kilde: Klinisk Neurologi og Neuroki
Page 17 and 18: hjerneskader hos børn foldelsen. A
Page 19 and 20: med. Endvidere kan personen træne
Page 21 and 22: tavse epidemi Et af programpunktern
Page 23: Figur 1. Antal børn med erhvervet
Page 27 and 28: Sæt ind så tidligt som muligt! S
Page 29 and 30: gode venner med sin hjerne den, som
Page 31 and 32: ● KØBENHAVNS KOMMUNE I marts udk

TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?