TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen
TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen
TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4<br />
Søren kommer som 12-årig ud for en ulykke, som<br />
<strong>med</strong>fører en svær hjerneskade. Men han kommer<br />
sig hurtigt. Efter lidt mere end to en halv måned<br />
forsøger han at sige ‘mor’ - og da ergoterapeuten<br />
ved et uheld træder ham over fingrene, er hans<br />
første tydelige budskab: ‘Av for Satan’.<br />
AF AASE TROMBOG,<br />
BØRNENEUROPSYKOLOG,<br />
BLÅKÆRGÅRD<br />
<strong>TEMA</strong>: BØRN<br />
Av for Satan!<br />
Søren kom til Viborg Sygehus efter et ophold på<br />
Neurokirurgisk Afdeling, Ålborg. Han blev i forbindelse<br />
<strong>med</strong> ulykken vurderet ud fra Glasgow Coma<br />
Scale (GCS) til 3 1) .<br />
19 dage efter ulykken fik han indopereret en baclofenpumpe<br />
2) på grund af dystoni 3) og spasticitet.<br />
Søren var den første i Danmark, der fik indopereret<br />
en baklofenpumpe så tidligt i forløbet efter en<br />
hjerneskade.<br />
Team<br />
På Viborg Sygehus blev der hurtigt lavet et team,<br />
der var parat til at modtage Søren. Et team bestående<br />
af relevante fagpersoner, der kunne tilgodese<br />
rehabilitering i henhold til ABC-konceptet4) i<br />
alle Sørens vågentimer. Teamet bestod af de personer,<br />
der i dag udgør vores hjerneskadesamråd,<br />
nemlig en neuropædiater fra Viborg Sygehus, en fysioterapeut<br />
og en ergoterapeut fra sygehuset, en<br />
socialrådgiver fra socialforvaltningen i Viborg Amt<br />
og undertegnede børneneuropsykolog, der er ansat<br />
under skole og kulturforvaltningen. I teamet<br />
havde vi desuden nu afdøde talekonsulent, Hans<br />
Rose, der var ansat på Blåkærgård, Viborg Amts<br />
handicaprådgivning.<br />
Utestbar<br />
Søren var de første uger meget dårlig <strong>med</strong> vekslende<br />
kontakt, manglende evne til at indtage føde og<br />
<strong>med</strong> motorik præget af ufrivillige bevægelser.<br />
Halvanden måned efter ulykken møder jeg Søren<br />
og hans forældre første gang. Herefter observerer<br />
og tester jeg Søren tre gange om ugen i perioden<br />
på sygehuset.<br />
I forbindelse <strong>med</strong> ugentlige teammøder beskriver<br />
hver fagperson ændringer, udvikling, problemer<br />
m.m. Der kan ydes rådgivning efter behov. Koordinatoren,<br />
som er overlægen, bringer konklusioner<br />
og eventuelle problemstillinger videre til<br />
forældrene. I starten er Søren utestbar;<br />
han sidder i sin kørestol, og jeg kan kun<br />
vurdere på kvaliteten i hans vågenhed.<br />
Fremskridt<br />
Lige fra Søren vågner er alle sikre på, at han genkender<br />
sin nærmeste familie. Der sker snart eksplosive<br />
fremskridt. Allerede to måneder efter ulykken<br />
er vi ud fra hans reaktioner sikre på, at Søren<br />
har en god forståelse. Han kommunikerer ja og nej<br />
ved hjælp af øjnene. I løbet af august måned bliver<br />
der mere kvalitet i hans vågenhed. Han kommer<br />
op at gå, han forsøger at sige “Mor”, og han<br />
prøver at gentage de sidste ord i de sætninger, vi<br />
siger til ham. Det første, han udtaler tydeligt, bliver<br />
dog: “Av for Satan”, da ergoterapeuten kommer<br />
til at træde ham over fingrene. Vi har snart en fornemmelse<br />
af, at han kan læse, hvilket bevises en<br />
dag i elevatoren, hvor han læser hvad, der står<br />
skrevet der. Til- og fravalg bliver hurtigt tydelige.<br />
Hans procedurale5) hukommelse spores hurtigt.<br />
Søren tager flere og flere initiativer til kontakt. Han<br />
får gradvist mere mimik. Tre måneder efter ulykken<br />
læser han op på engelsk. Undervejs er vi igennem<br />
faser, hvor han i frustration dunker hovedet mod<br />
væggen eller følger sine tilskyndelser til at tænde<br />
alt, hvad der tændes kan af kontakter.<br />
Hukommelsesproblemer<br />
De kognitive områder og rehabiliteringen indenfor<br />
de enkelte områder følges nøje af undertegnede.<br />
Det bliver snart tydeligt, at Søren har vanskeligheder<br />
indenfor planlægning og hukommelse, specielt<br />
vedr. arbejdshukommelse og episodisk hukommelse.<br />
Det kommer til udtryk både ved, at han glemmer,<br />
hvad han har oplevet; men også at han glemmer,<br />
hvad han skal. Allerede i august måned 2000<br />
er talekonsulenten blevet koblet på. Han foretager<br />
daglig kognitiv rehabilitering <strong>med</strong> Søren og bliver<br />
bindeled, da Søren snart skal udskrives. For ikke<br />
at give Søren to skift på samme tid starter han i en<br />
centerklasse tæt på sygehuset, mens han stadig er<br />
på hospitalet. Søren får - gennem den periode på syv<br />
måneder han er der - stort set eneundervisning, da<br />
det drejer sig om hans fortsatte rehabilitering. Efter<br />
han er flyttet hjem, modtager han fortsat behandling<br />
fra fysioterapeut og ergoterapeut fra sygehuset.<br />
Centerklasse<br />
På skolen holdes der faste møder, hvor der samles<br />
op på tiltag og vurderinger, og der gives råd. Tale-