TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

4 Søren kommer som 12-årig ud for en ulykke, som medfører en svær hjerneskade. Men han kommer sig hurtigt. Efter lidt mere end to en halv måned forsøger han at sige ‘mor’ - og da ergoterapeuten ved et uheld træder ham over fingrene, er hans første tydelige budskab: ‘Av for Satan’. AF AASE TROMBOG, BØRNENEUROPSYKOLOG, BLÅKÆRGÅRD TEMA: BØRN Av for Satan! Søren kom til Viborg Sygehus efter et ophold på Neurokirurgisk Afdeling, Ålborg. Han blev i forbindelse med ulykken vurderet ud fra Glasgow Coma Scale (GCS) til 3 1) . 19 dage efter ulykken fik han indopereret en baclofenpumpe 2) på grund af dystoni 3) og spasticitet. Søren var den første i Danmark, der fik indopereret en baklofenpumpe så tidligt i forløbet efter en hjerneskade. Team På Viborg Sygehus blev der hurtigt lavet et team, der var parat til at modtage Søren. Et team bestående af relevante fagpersoner, der kunne tilgodese rehabilitering i henhold til ABC-konceptet4) i alle Sørens vågentimer. Teamet bestod af de personer, der i dag udgør vores hjerneskadesamråd, nemlig en neuropædiater fra Viborg Sygehus, en fysioterapeut og en ergoterapeut fra sygehuset, en socialrådgiver fra socialforvaltningen i Viborg Amt og undertegnede børneneuropsykolog, der er ansat under skole og kulturforvaltningen. I teamet havde vi desuden nu afdøde talekonsulent, Hans Rose, der var ansat på Blåkærgård, Viborg Amts handicaprådgivning. Utestbar Søren var de første uger meget dårlig med vekslende kontakt, manglende evne til at indtage føde og med motorik præget af ufrivillige bevægelser. Halvanden måned efter ulykken møder jeg Søren og hans forældre første gang. Herefter observerer og tester jeg Søren tre gange om ugen i perioden på sygehuset. I forbindelse med ugentlige teammøder beskriver hver fagperson ændringer, udvikling, problemer m.m. Der kan ydes rådgivning efter behov. Koordinatoren, som er overlægen, bringer konklusioner og eventuelle problemstillinger videre til forældrene. I starten er Søren utestbar; han sidder i sin kørestol, og jeg kan kun vurdere på kvaliteten i hans vågenhed. Fremskridt Lige fra Søren vågner er alle sikre på, at han genkender sin nærmeste familie. Der sker snart eksplosive fremskridt. Allerede to måneder efter ulykken er vi ud fra hans reaktioner sikre på, at Søren har en god forståelse. Han kommunikerer ja og nej ved hjælp af øjnene. I løbet af august måned bliver der mere kvalitet i hans vågenhed. Han kommer op at gå, han forsøger at sige “Mor”, og han prøver at gentage de sidste ord i de sætninger, vi siger til ham. Det første, han udtaler tydeligt, bliver dog: “Av for Satan”, da ergoterapeuten kommer til at træde ham over fingrene. Vi har snart en fornemmelse af, at han kan læse, hvilket bevises en dag i elevatoren, hvor han læser hvad, der står skrevet der. Til- og fravalg bliver hurtigt tydelige. Hans procedurale5) hukommelse spores hurtigt. Søren tager flere og flere initiativer til kontakt. Han får gradvist mere mimik. Tre måneder efter ulykken læser han op på engelsk. Undervejs er vi igennem faser, hvor han i frustration dunker hovedet mod væggen eller følger sine tilskyndelser til at tænde alt, hvad der tændes kan af kontakter. Hukommelsesproblemer De kognitive områder og rehabiliteringen indenfor de enkelte områder følges nøje af undertegnede. Det bliver snart tydeligt, at Søren har vanskeligheder indenfor planlægning og hukommelse, specielt vedr. arbejdshukommelse og episodisk hukommelse. Det kommer til udtryk både ved, at han glemmer, hvad han har oplevet; men også at han glemmer, hvad han skal. Allerede i august måned 2000 er talekonsulenten blevet koblet på. Han foretager daglig kognitiv rehabilitering med Søren og bliver bindeled, da Søren snart skal udskrives. For ikke at give Søren to skift på samme tid starter han i en centerklasse tæt på sygehuset, mens han stadig er på hospitalet. Søren får - gennem den periode på syv måneder han er der - stort set eneundervisning, da det drejer sig om hans fortsatte rehabilitering. Efter han er flyttet hjem, modtager han fortsat behandling fra fysioterapeut og ergoterapeut fra sygehuset. Centerklasse På skolen holdes der faste møder, hvor der samles op på tiltag og vurderinger, og der gives råd. Tale-
Sørens mor (tv.) Søren og sygeplejesken. På Viborg Sygehus blev der lavet et team af relevante fagpersoner der kunne tilgodese rehabilitering i henhold til ABC-konceptet i alle Sørens vågentimer. konsulenten er fortsat gennemgående person. To gange om ugen tester jeg og prøver at finde kompenserende strategier. I løbet af foråret begynder Søren at blive integreret i en centerklasse med jævnaldrende elever. Han falder dog aldrig rigtigt til her, omtaler det som en “sygehusskole”, og længes efter sine kammerater derhjemme. Den gamle klasse Forældrene ønsker, at Søren kommer hjem til sin gamle klasse på grund af de sociale muligheder. Talekonsulenten tager herefter sammen med Søren fast en gang om ugen på besøg på hans gamle skole. Tanken er, at talekonsulenten skal følge ham fire gange om ugen efter sommerferien. Det gode skoleforløb får dog en brat ende, da talepædagog Hans Rose pludselig dør. Søren starter med 14 ugentlige §20.2 timer6) . Der er fortsat løbende neuropsykologisk screening, rådgivning og samtaler med Søren vedrørende de tab, han har været udsat for, og den betydning det kan få på længere sigt. Satspuljeprojekt På Sørens gamle skole holdes der møder, hvor forældrene også naturligt deltager. Det viser sig, at Sørens hukommelsesproblemer og umodenhed er med til at forhindre de ønskede sociale kontakter. Der spores dog fortsat udvikling vedr. Sørens hukommelse. Lærerne, der naturligvis ikke er specialister, ønsker en tæt kontakt, som jeg på grund af tidsmæssige faktorer ikke er i stand til at give. Der er nu via satspuljemidler fra Socialministeriet givet mulighed for, at Søren kan få et ekstra kvalificeret tilbud i form af en neuropædagog7) i foreløbigt to ugentlige timer, og det har allerede vist sig at være en givtig investering. Søren er rehabiliteret flot i betragtning af de meget dårlige odds - både motorisk, kognitivt, psykisk og til en vis grad socialt. Medicinering ABC-konceptet ABC-konceptet bygger på: Tilbage er det største problem, nemlig Sørens hukommelsesvanskeligheder, som vi, med overlæge Karen Taudorf i spidsen, nu søger at gøre noget ved efter inspiration fra udenlandsk litteratur, hvor man har anvendt Alzheimer medicinering også til anoksi 8) skadede. Da der kan være en parallel til Sørens situation, forsøges der nu med Donepezil 9) . Han er inden behandlingen testet med et batteri af hukommelsesprøver, herefter vil effekten blive evalueret bla. ud fra ny testning samt observationer i dagligdagen. Der vil desuden igen blive foretaget en egentlig neuropsykologisk undersøgelse. Søren er en dreng, der tænder noget i alle os, der arbejder med ham. ■ A: Affolter, lærer, psykolog og logopæd. Metode: genvinding af dagligdagsaktiviteter mhp. nyorganisering og genvinding af handlekompetencer (i aktivitet). B: Bobath-koncept grundlagt i 40’erne. Anerkendt funktions-og bevægelsesnormaliserende behandlingsmetode og filosofi. Behandlingen faciliterer, mobiliserer og understøtter normale holdnings-balance-og bevægelsesreaktioner og forebygger spasticitet. Der arbejdes med vægtbæring. Såsnart tilstanden tillader det, kommer patienten op at sidde, gå og stå. C: Coombs engelsk taleterapeut, der har specialiseret sig indefor genoptræning af ansigts-og mundfunktioner (facio-oral terapi). 1) Sværhedsgraderne inddeles ud fra skalapoint: lette traumer og skader, GCS:14-15. Moderate skader, GCS:9-13, og svære skader mindre end 9. 2) En pumpe, der er computerstyret, og som er opereret ind under huden. Pumpen pumper kontinuerligt muskelafslappende middel direkte ind i rygmarvsvædsken på grund af dystoni (se note 3). 3) Medregnet sammen med spasticitet: vekslende voldsomme spændinger der påvirker både hans muskler, hans hjerte og vejrtrækning. 4) Se faktaboksen øverst på siden. 5) Færdighedshukommelse - f.eks. hvordan man holder balancen på en cykel. 6) Vidtgående specialundervisning i amtsregi. 7) En speciallærer, der har et af sine specialer indenfor erhvervet hjerneskade. 8) Skade på grund af iltmangel. 9) Medicin, der anvendes i forbindelse med Alzheimer. TEMA: BØRN 5
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 9. år
Page 3: Svigter vi børn med erhvervet hjer
Page 7 and 8: lade sig gøre, fordi en af os fik
Page 9 and 10: Nyere undersøgelser tyder på at j
Page 11 and 12: Barn med svær hjerneskade Akut CT-
Page 13 and 14: kammeratskabsgruppen eller derhjemm
Page 15 and 16: Kilde: Klinisk Neurologi og Neuroki
Page 17 and 18: hjerneskader hos børn foldelsen. A
Page 19 and 20: med. Endvidere kan personen træne
Page 21 and 22: tavse epidemi Et af programpunktern
Page 23 and 24: Figur 1. Antal børn med erhvervet
Page 25 and 26: vigtigt at være opmærksom på det
Page 27 and 28: Sæt ind så tidligt som muligt! S
Page 29 and 30: gode venner med sin hjerne den, som
Page 31 and 32: ● KØBENHAVNS KOMMUNE I marts udk

TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?