26.07.2013 Views

TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

TEMA: Børn med erhvervede hjerneskader - Servicestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4<br />

Søren kommer som 12-årig ud for en ulykke, som<br />

<strong>med</strong>fører en svær hjerneskade. Men han kommer<br />

sig hurtigt. Efter lidt mere end to en halv måned<br />

forsøger han at sige ‘mor’ - og da ergoterapeuten<br />

ved et uheld træder ham over fingrene, er hans<br />

første tydelige budskab: ‘Av for Satan’.<br />

AF AASE TROMBOG,<br />

BØRNENEUROPSYKOLOG,<br />

BLÅKÆRGÅRD<br />

<strong>TEMA</strong>: BØRN<br />

Av for Satan!<br />

Søren kom til Viborg Sygehus efter et ophold på<br />

Neurokirurgisk Afdeling, Ålborg. Han blev i forbindelse<br />

<strong>med</strong> ulykken vurderet ud fra Glasgow Coma<br />

Scale (GCS) til 3 1) .<br />

19 dage efter ulykken fik han indopereret en baclofenpumpe<br />

2) på grund af dystoni 3) og spasticitet.<br />

Søren var den første i Danmark, der fik indopereret<br />

en baklofenpumpe så tidligt i forløbet efter en<br />

hjerneskade.<br />

Team<br />

På Viborg Sygehus blev der hurtigt lavet et team,<br />

der var parat til at modtage Søren. Et team bestående<br />

af relevante fagpersoner, der kunne tilgodese<br />

rehabilitering i henhold til ABC-konceptet4) i<br />

alle Sørens vågentimer. Teamet bestod af de personer,<br />

der i dag udgør vores hjerneskadesamråd,<br />

nemlig en neuropædiater fra Viborg Sygehus, en fysioterapeut<br />

og en ergoterapeut fra sygehuset, en<br />

socialrådgiver fra socialforvaltningen i Viborg Amt<br />

og undertegnede børneneuropsykolog, der er ansat<br />

under skole og kulturforvaltningen. I teamet<br />

havde vi desuden nu afdøde talekonsulent, Hans<br />

Rose, der var ansat på Blåkærgård, Viborg Amts<br />

handicaprådgivning.<br />

Utestbar<br />

Søren var de første uger meget dårlig <strong>med</strong> vekslende<br />

kontakt, manglende evne til at indtage føde og<br />

<strong>med</strong> motorik præget af ufrivillige bevægelser.<br />

Halvanden måned efter ulykken møder jeg Søren<br />

og hans forældre første gang. Herefter observerer<br />

og tester jeg Søren tre gange om ugen i perioden<br />

på sygehuset.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> ugentlige teammøder beskriver<br />

hver fagperson ændringer, udvikling, problemer<br />

m.m. Der kan ydes rådgivning efter behov. Koordinatoren,<br />

som er overlægen, bringer konklusioner<br />

og eventuelle problemstillinger videre til<br />

forældrene. I starten er Søren utestbar;<br />

han sidder i sin kørestol, og jeg kan kun<br />

vurdere på kvaliteten i hans vågenhed.<br />

Fremskridt<br />

Lige fra Søren vågner er alle sikre på, at han genkender<br />

sin nærmeste familie. Der sker snart eksplosive<br />

fremskridt. Allerede to måneder efter ulykken<br />

er vi ud fra hans reaktioner sikre på, at Søren<br />

har en god forståelse. Han kommunikerer ja og nej<br />

ved hjælp af øjnene. I løbet af august måned bliver<br />

der mere kvalitet i hans vågenhed. Han kommer<br />

op at gå, han forsøger at sige “Mor”, og han<br />

prøver at gentage de sidste ord i de sætninger, vi<br />

siger til ham. Det første, han udtaler tydeligt, bliver<br />

dog: “Av for Satan”, da ergoterapeuten kommer<br />

til at træde ham over fingrene. Vi har snart en fornemmelse<br />

af, at han kan læse, hvilket bevises en<br />

dag i elevatoren, hvor han læser hvad, der står<br />

skrevet der. Til- og fravalg bliver hurtigt tydelige.<br />

Hans procedurale5) hukommelse spores hurtigt.<br />

Søren tager flere og flere initiativer til kontakt. Han<br />

får gradvist mere mimik. Tre måneder efter ulykken<br />

læser han op på engelsk. Undervejs er vi igennem<br />

faser, hvor han i frustration dunker hovedet mod<br />

væggen eller følger sine tilskyndelser til at tænde<br />

alt, hvad der tændes kan af kontakter.<br />

Hukommelsesproblemer<br />

De kognitive områder og rehabiliteringen indenfor<br />

de enkelte områder følges nøje af undertegnede.<br />

Det bliver snart tydeligt, at Søren har vanskeligheder<br />

indenfor planlægning og hukommelse, specielt<br />

vedr. arbejdshukommelse og episodisk hukommelse.<br />

Det kommer til udtryk både ved, at han glemmer,<br />

hvad han har oplevet; men også at han glemmer,<br />

hvad han skal. Allerede i august måned 2000<br />

er talekonsulenten blevet koblet på. Han foretager<br />

daglig kognitiv rehabilitering <strong>med</strong> Søren og bliver<br />

bindeled, da Søren snart skal udskrives. For ikke<br />

at give Søren to skift på samme tid starter han i en<br />

centerklasse tæt på sygehuset, mens han stadig er<br />

på hospitalet. Søren får - gennem den periode på syv<br />

måneder han er der - stort set eneundervisning, da<br />

det drejer sig om hans fortsatte rehabilitering. Efter<br />

han er flyttet hjem, modtager han fortsat behandling<br />

fra fysioterapeut og ergoterapeut fra sygehuset.<br />

Centerklasse<br />

På skolen holdes der faste møder, hvor der samles<br />

op på tiltag og vurderinger, og der gives råd. Tale-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!