Download Kinabladet nr 40 som PDF fil her

ET KIG IND I DET MODERNE KINA
Det moderne Kina som det
kommer til udtryk i formgivning
og design inden for arkitektur,
mode, grafisk kunst,
film og mange andre områder
blev fra marts til juli 2008
præsenteret på en udstilling
i London, China Design
Now. Herfra blev den flyttet
til Cincinnati Kunstmuseum
i Ohio, uSA. Mon den
også kommer til Danmark?
Kinabladets medarbejder
nåede at se den i London.
Af Jette Mechlenburg
I de tidlige 90erne begyndte grafiske designere
at udforske nye retninger helt forskellige fra fortidens
politiske propaganda. På Chen Shaohuas
plakat fra 1992 går Vesten og Kina på to ben.
(Foto fra udstillingens Shenzhen-afdeling: Victoria
and Albert Museum).
KINABLADET NR. 40 VINTER 2009
30
DESIGN I INTERNATIONAL KINESISK STIL
Den store udstilling på Victoria and
Albert Museum har i fire månder været
et trækplaster blandt Londons
mange udstillinger. På en regnvåd
sommerdag, dagen før udstillingen
lukker den 13.juli, er der fyldt med
mennesker i museet.
udstillingen er et storslået kig ind i
det moderne Kina, og for mange er
det et ganske anderledes Kina, end
det de ellers opfatter som Kina. Her
træder man ind i det nye Kina hvis
design er på højt internationalt niveau,
dog umiskendeligt kinesisk.
udstillingen fører tilskuerne gennem
Kinas tre østkyst-storbyer, Shenzhen,
Shanghai og Beijing. Det første
rum er viet Shenzhen, „The Frontier
City”. I Mao-tiden blev formgivning
klaret af statsansatte kunstarbejdere i
de statslige virksomheder, men da
markedet åbnede med den første
økonomiske frizone i Shenzhen,
vendte unge grafikere ryggen til maoismens
„jernrisgryde“ og tog til Shenzhen
for at udvikle Kinas første uafhængige
design i international kinesisk
stil. Afsættet havde de i 1980ernes
undergrundskultur, musik, film,
video- og installationskunst.
Plakater i Shenzhen
Det er plakatkunsten der dominerer i
det tidlige Shenzhen, der i dag har et
indbyggertal på 10 millioner og en
gennemsnitsalder på 27. Plakater er
det primære kommunikationsmiddel
og lægger grunden til det nye kinesiske
design, og der leges og eksperimenteres
med de kinesiske skrifttegn.
På udstillingen ses interessante eksempler
der udnytter skrifttegnenes
både visuelle og semantiske karakter
på plakater i vidt forskellige stilarter
og former.
Shenzhen er også den vestlige verdens
fabrik. Her produceres bl.a. næsten
alt vores sportstøj og sportssko.
De unge grafikere prøver at give de
„vestlige” produkter der skal sælges
på deres eget marked et kinesisk design,
fx i mønstrene og illustrationerne
på t-shirts, sportsko og skateboard.
De udformer fælles målsætninger
som at der skal arbejdes for at
bibringe produkterne kinesisk følsomhed,
at de skal være alternative
til mainstream, at de skal give uafhængigt
liv/sjæl/ånd til produkterne
og arbejde „low budget”.
Shanghai – modens centrum
Det næste store udstillingsrum er helliget
„Shanghai Dream City”. Shanghai
har været Kinas internationale
centrum siden begyndelsen af det 19.
århundrede. I 1920erne blev byen
kaldt Orientens Paris, og det var her
det moderne Kina fødtes. Her så undrende
kinesere den første bil, de første
spillefilm og de første Qipao kjoler.
I dag er Shanghaj igen centrum
for den mest sofistikerede
mode.
Trendsættere, smagssættere og designere
kappes om at designe og
consumsætte den nye moderne
drøm, særligt i bydelen Xintiandi,
Ny Verden. udstillingen rummer et
væld af smagsprøver som modemagasiner,
ekstravagante dress, musik-
og kunstvideoer, filmklip. En scene
fra den meget omtalte sensuelle film
af Wang Kai-wai „In the mood for
love” emmer af det moderne Shanghais
nostalgiske inspiration af 20ernes
Shanghais mode og biler.
Et mindre rum midt i udstillingen
kalder på ro og fordybelse. Her vises
en lysbilledserie med en række scener
fra hverdagslivet, blandt andre
migrantarbejderen i sin køje i et overfyldt
rum med kufferten som eneste
personlige ejendel, en fattig familie
der er sat ud af deres bolig, et gammelt
udslidt pensionistpar i deres
lille stue, og som kontrast billeder fra
de nyriges tilværelse, fx et enormt lyserødt
luksusbadeværelse med widescreen
tv og en paladslignende villa.
I en videoserie præsenteres de „Fire
store ting” som kineserne har ønsket
sig, symbolerne på succes. I 70erne
var det cykel, symaskine, ur og radio.
Her 30 år efter hedder det hus, bil,
computer og mobil. Forsiden er økonomisk
frihed og uafhængighed, bagsiden
er sociale og miljømæssige
problemer og kæmpe afstand mellem
rige og fattige.
Beijing – kommerciel
byudvikling
Det sidste store udstillingsrum er op-