Download Kinabladet nr 40 som PDF fil her

Tibetansk kultur har i århundreder
været tibetanernes
„åndelige søjle“, hedder det i
en hvidbog, som den kinesiske
regering udsendte den
25. september 2008. Den
skal give verdenssamfundet
„en bedre forståelse af, hvordan
Tibets kultur beskyttes og
udvikles“.
Her er ordrette citater fra
Hvidbogen:
Kina er et forenet, multietnisk land.
Tibet er en uadskillelig del af Kina,
og den tibetanske etniske gruppe er
et vigtigt medlem af den kinesiske
nations store familie. Den tibetanske,
etniske gruppe har en lang historie
og en storslået kultur. Tibetansk kultur
er en skinnende perle i kinesisk
kultur og også en værdifuld del af
verdenskulturen.
Det tibetanske folk har udviklet sin
kultur ved et samspil og sammensmeltning
med andre kulturer, specielt
Han-folkets kultur. I århundreder
har tibetansk kultur været den tibetanske,
etniske gruppes åndelige
søjle.
Tibet har længe været et samfund,
der udtæredes under et feudalsk slavesamfunds
system og under et teokratisk
styre, et samfund, der indtil
midten af det tyvende århundrede
var endnu mørkere end middelalderens
europæiske samfund. Før 1959
havde den 14. Dalai Lama som leder
af tibetansk buddhisme og som overhoved
for den tibetanske lokale regering
samlet både den politiske og religiøse
magt hos sig.
Tibetansk tale- og skriftsprog
I det gamle Tibet havde adelen og
nogle få munke det privilegium, at de
kunne lære tibetansk sprog, mens livegne
og slaver, der udgjorde 95 procent
af befolkningen, ikke havde nogen
som helst rettigheder hvad det
angik. Da Den Autonome Region Tibet
blev dannet i 1965, blev det bestemt,
at skoler af enhver slags og på
KINABLADET NR. 40 VINTER 2009
KINAS SYN På TIBETS KuLTuR
KINESISK HVIDBOG OM DEN „SKINNENDE PERLE“
alle niveauer skulle lægge vægt på
at undervise i og at bruge tibetansk
sprog og forbedre undervisningen i
tibetansk. Et tosproget undervisningssystem
blev indført over alt i Tibets
undervisningssektor med undervisning
i tibetansk som første prioritet.
Ved optagelsesprøver til højere læreanstalter
og erhvervsskoler er tibetansk
et eksamensfag, og karakteren
tæller med i det samlede resultat.
Siden Den Autonome Region Tibet
blev dannet i 1965 benyttes både tibetansk
og kinesisk i beslutninger,
love og regulativer, der vedtages i
Folkekongresser på alle niveauer, og
i officielle dokumenter og offentlige
bekendtgørelser fra regeringer og departementer
på alle niveauer.
I perioden 2006–2010 vil den kinesiske
regering afsætte 570 mio. yuan
til restaurering og beskyttelse af 22 af
de vigtigste kulturelle steder i Tibet.
I det gamle Tibet var der ingen kulturelle
institutioner for almindelige
mennesker. I dag er der mange kulturelle
faciliteter i Tibet. Der er nu 12
moderne biblioteker, to museer, seks
offentlige kunstcentre, 37 kulturelle
aktivitetscentre på amtsniveau og
550 kulturelle sale på landsbyniveau.
Religion og livsstil
Tibetansk buddhisme er den religion,
som flertallet af indbyggerne i Tibets
Autonome Region dyrker. Det er en
vigtig del af tibetansk tradition og
kultur. Gennem et langt historisk forløb
har tibetanerne udviklet deres
egne skikke og deres egen livsstil. Siden
den fredelige befrielse af Tibet i
1951 har den kinesiske regering lagt
vægt på at respektere de forskellige
etniske gruppers religion og skikke i
Tibet. I det gamle Tibet praktiseredes
teo-krati som i Middelalderens Europa.
Overklassen, der var repræsenteret
af Dalai Lama, dominerede Tibets
politik, økonomi og kultur og kontrollerede
de tibetanske buddhisters
„adgang” til Paradiset. I det teokratiske
og religiøse enevældes system
havde almindelige mennesker overhovedetingen
religionsfrihed. Et sådant
system viste sig at være et snærende
bånd om folks tanker og sociale
funktioner.
5
Moderniseringer
Siden den fredelige befrielse i 1951
er ikke blot den fine traditionelle tibetanske
kultur blevet bevaret, beskyttet
og udviklet, sideløbende med
en indsats for modernisering, men
også moderne videnskabelige, uddannelsesmæssige,
journalistiske og
kulturelle tiltag er blevet udviklet på
alle områder.
Nye former for medier, så som internet
og mobiltelefoner, er hurtigt
blevet populære. Tibet begyndte opbygning
af et internet i 1997, indførte
bredbånd i 1999 og fik sin første
website – Window on Tibet – i 2000.
I slutningen af 2007 havde Tibet 760
websites, 82.858 internetabonnenter
og 200.000 internetbrugere, dvs. seks
procent af Tibets befolkning. 800.000
har mobiltelefoner.
Konklusion
Kendsgerningerne viser, at der overhovedet
ikke har været noget „kulturelt
folkemord” i Tibet i et halvt århundrede
eller mere. Tibets traditionelle
kultur er tværtimod blevet tilbørligt
bevaret, effektivt beskyttet og
kraftigt udviklet, mens den moderne
tibetanske kultur, der er rettet mod
modernisering, fremtiden og resten af
verden, har åbnet sig mod verden og
opnået en hurtig og omfattende udvikling,
der er blevet fremskyndet af
Tibets økonomiske og samfundsmæssige
udvikling. Med sin enestående
charme tiltrækker tibetansk kultur sig
verdens opmærksomhed, beriger den
kinesiske nations forskelligartede kulturelle
arv og påvirker hele verdens
kulturarv.
Den 14. Dalai Lama og hans klike
og de anti-kinesiske kræfter i Vesten
har dannet en sammensværgelse for
at tvinge den tibetanske etniske gruppe
og dens kultur til at stagnere og
forblive en stat som i Middelalderen,
faktisk blive en levende fossil, mens
de selv nyder den moderne civilisations
og kulturs frugter. Tibets folk og
andre etniske grupper i Kina vil afgjort
ikke falde for sådan en plan.