Katalytisk filantropi - Realdania Debat

og den viden, vi har, til at fremme ideen om retsstaten og
pressefrihed. Vi giver derfor ikke længere penge, men tilbyder
det, vi er bedst til: nyheder, information og netværk,
som skaber handling. Siden indførelsen af denne strategi er
vores effekt og værdiskabelse øget markant,” siger Monique
Villa, som er direktør for fonden.
dansKe fonde er ved aT vågne
Den danske fondssektor adskiller sig på flere områder markant
fra den amerikanske. Der er f.eks. ikke noget lovkrav
om, at en bestemt procentdel af formuen skal uddeles. Og
der eksisterer heller ingen stærk kultur for, at fondene indtager
en aktiv rolle som drivere af samfundet.
Men ifølge Anker Brink Lund, som er professor og forskningsleder
ved CBS Center for Civilsamfundsstudier, er der
tiltagende pres på fondene for at tage et større ansvar for udviklingen
af samfundet – og dermed er der så småt sat en
bevægelse i gang, der går i retning af den amerikanske måde
at operere på.
”Vi er i Danmark meget langt fra amerikanske tilstande,
men i en tid, hvor riget fattes penge og velfærdssamfundet
er under voksende pres, er der mere end nogensinde før brug
for, at fondene påtager sig et større samfundsansvar – og det
vil blive et stigende krav fra offentligheden,” siger han.
Anker Brink Lund understreger, at det ikke kun handler
om at gøre noget nyt og anderledes, men også om at blive
bedre til at vise, hvad fondene faktisk gør.
”Fondene er i dag under større pres for at dokumentere
almennyttig værdiskabelse. Der er en tiltagende debat om
fondenes forpligtelser og mulige bivirkninger i forhold til almenvellet,
og der er et voksende fokus på, hvordan fondene
skaber værdi sammen og hver for sig.”
Dette understøttes af ”Den Danske Fondsanalyse 2012”,
der er udarbejdet af konsulentfirmaet Kraft & Partners,
og som viser, at mediedækningen af de store filantropiske
fonde i Danmark er steget markant i de sidste år. Se figur 6.
”Vi kan se, at fondene træder mere frem i offentligheden,
og at de fylder markant mere nu, end de gjorde tidligere.
Det er et tegn på, at der er mere fokus på, hvilken rolle
de spiller og kan spille i samfundet,” siger Lars Bo Pedersen,
som er seniorkonsulent i Kraft & Partners og ansvarlig
for fondsanalysen.
Dertil kommer, at Erhvervsfondsudvalget i december
sidste år offentliggjorde en næsten 600 sider lang udredning
om de erhvervsdrivende fonde. Udvalget blev nedsat
af regeringen i foråret 2012 med den opgave at se nærmere
på behovet for at styrke det offentlige tilsyn. Udredningen
kommer med en række anbefalinger til et fælles kodeks for
god fondsledelse og en række ændringsforslag i fondslovgivningen,
som går i retning af øget kontrol og større krav til
fondenes åbenhed.
I en række af de største fonde er der også en erkendelse
af, at behovet for og kravet til, at fondene tager et større
ansvar, er voksende.
14 Innovation by Communication
OFFENTLIGHEDENS FOKUS PÅ
FONDENE ØGES
De 10 mest omtalte fonde, antal medieomtaler, 2002-2011
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Realdania
TrygFonden
Rockwool Fonden
Nordea-fonden
Carlsbergfondet
Ny Carlsbergfondet
Tuborgfondet
Spar Nord Fonden
MM FIGUR 6 Der er generelt et tiltagende fokus på fondene
fra oentlighedens side. Antallet af mediehistorier er
steget markant i perioden 2002-2011. Dette i særdeleshed
i forhold til de helt store lantropiske fonde.
Note — Undersøgelsen baserer sig på landsdækkende medier.
Kilde — Den danske fondsanalyse 2012, Kra & Partners.
Novo Nordisk Fonden
2002
2006
2011
Lego Fonden
”Det er, som om den filantropiske sektor har sovet tornerosesøvn
i 100 år, men nu er ved at vågne op. Der er ikke
tvivl om, at de danske fonde er på vej mod at tage en større
grad af samfundsansvar. Vi ser flere og flere filantropiske
virksomheder, der har erkendt, at de må gøre noget mere
– de er synlige og proaktive og bruger flere og flere redskaber
i værktøjskassen for at øge effekten og værdien af
deres filantropiske aktiviteter. Og fondene har et kæmpe
potentiale for i endnu højere grad at påtage sig rollen som
samfundsudviklere,” siger Flemming Borreskov, direktør
i Realdania.
Alligevel er udviklingen mod en mere katalytisk tilgang
stadig undtagelsen i den danske fondssektor. Ifølge Henrik
Mahncke er de klassiske fonde, der deler gaver ud, stadig de
absolut mest udbredte. Af de nuværende ca. 14.000 fonde er
der kun en beskeden del, som arbejder strategisk, og et absolut
fåtal, der arbejder direkte med den katalytiske model.
Ifølge Mandag Morgens egen kortlægning drejer det sig
om bl.a. Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Veluxfondene,
Mary-Fonden, Egmont Fonden og TrygFonden.