Statshusmandsbrug - Realdania Byg

pelig med at tilrette de tegninger, som lokale
håndværkere havde udarbejdet til deres bygherrer.
Arkitekter indgik på skift, og meget af
dette arbejde blev udført frivilligt eller næsten
uden betaling. Arkitekt Harald Nielsen (1886-
1980), der var en stor drivkraft i dette arbejde,
kom efterhånden til at stå for den praktiske ledelse
og for det meste af tegne- og projektarbejdet
i Tegnehjælpen.
Udover håndværksmestre og repræsentanter
for landområdernes udstykningsforeninger deltog
kendte navne som f.eks. arkitekterne Martin
Nyrop (1849-1921), P.V. Jensen-Klint (1853-
1930), Anton Rosen (1859-1928), Ivar Bentsen
(1876-1943), Kristoffer Warming (1865-1936),
Carl Brummer (1864-1953) og kunsthistorikeren
Vilhelm Lorenzen (1877-1961).
Martin Nyrop og især P.V. Jensen-Klint og
Ivar Bentsen var tillige optaget af højskolebe-
Tidstypiske eksempler på Bedre
Byggeskik ses bl.a. i et af landets
første rækkehusbebyggelser Bakkehusene
i København af Ivar Bentsen
og Thorkild Henningsen 1921-23
og i arkitekt Marius Pedersens eget
hus i Holbæk (nu Museum for Bedre
Byggeskik).
vægelsen, hvilket kunne ses i det ideologiske
slægtskab, der var mellem foreningens arbejde
og højskolernes uddannelsestilbud.
Agitationsvirksomheden for en bedre byggeskik
blev varetaget af udvalgte repræsentanter
for hvert sogn, og for at styrke dette, og foreningens
virke, blev der gjort meget ud af markedsføring
med bl.a. udstillinger, plakater, artikler,
annoncer, foredrag og publikationer samt oprettelse
af konsulentvirksomhed med personlig
rådgivning for bygherrer og landhåndværkere.
Derudover blev der uddelt præmier til ejere af
mønsterbyggerier og diplomer til håndværkere.
I 1920 udgav foreningen bogen “Danske
Landbrugsbygninger – praktiske Forslag og
Detailtegninger til Bygninger for Landbrug
indtil 30 Tdr. Land.” Heri blev der bl.a. anvist
plantyper til landbrugsbygninger. I 1932 blev
“Bygmesterbogen” udgivet. Den indeholdt
17