Statshusmandsbrug - Realdania Byg

38
Hoveddøren 2012.
også et mere aktivt sted i forhold til boligen og
den nye sydvendte terrasse. De basale komfortmæssige
og tekniske forbedringer blev naturligt
og diskret tilføjet, så husets stemning stadig er
intakt.
De bærende fredningsværdier var urørlige
under hele istandsættelsen. Herunder den arketypiske
opdeling af stald, mellembygning
og stuehus, med en tydelig differentiering i detaljerne;
fra det rå kalkede bryggers, over det
simple køkken, til stuerne med forsatsrammer
for vinduerne. Nye funktioner blev kun indpasset,
hvor de var forenelige med den oprindelige
detaljering og materialeholdning.
Ud fra en forudgående registrering og bygningsarkæologiske
undersøgelser blev både
eksisterende og tidligere forhold afvejet mod
hinanden. Detaljer i indretningen var således
en afvejning mellem originalitet, autenticitet
og funktion. Primært blev de oprindelige forhold
vurderet som de mest kvalitative, derfor
blev mange detaljer ført tilbage eller lettere
fortolket: F.eks. blev vægfarverne i stuerne ført
tilbage, men malet med silikatmaling i stedet
for limfarve for at genskabe det originale
udtryk, og for at opnå en stærkere overflade.
På samme måde blev supplerende stikkontakter
og dørbeslag erstattet med tilsvarende
gamle for at styrke den autentiske stemning.
Restaureringen af stuehuset lå ikke kun i de store
tiltag, men også i detaljen. Vægge, lofter og
gulve blev f.eks. ikke malet med rulle, men med
pensel, så det gav overfladerne den oprindelige
overfladetekstur. Nye skabslukninger, greb og
skruer, der svarer til de originale, er små detaljer,
man ikke umiddelbart bemærker, men som
er med til at underbygge stemningen i huset –
det, man kan kalde husets ånd.
Ydre rammer genskabt
Da husmandsstedet ikke havde undergået de
store forandringer og moderniseringer gennem
årene, var det forholdsvis nemt at rekonstruere
ejendommen.
Stuehusets tag blev lagt med nye cementvingetagsten
i samme profil som de oprindelige,
der ved nedtagningen var for dårlige til
at blive afrenset, og lagt op igen. Et gammelt
cementstøberi i nærheden, der stadig havde de
gamle forme liggende, påtog sig opgaven med
at fremstille nye tagsten. De blev slæmmet og
indfarvet med rødt farvestof, så de kom til at
ligne de oprindelige rødindfarvede sten. Taget
fik fast undertag med tagpap på brædder,
hvilket betød, at gesimsen og skorstenspibens
sokkel måtte hæves med én sten, men det fik
ikke synlig indvirkning på husets proportioner.