Statshusmandsbrug - Realdania Byg

Tv: Stuehuset har to stuer:
En østvendt til daglig brug
og så den fine mod vest.
Her et kig ind i den fine
stue fra hverdagsstuen,
hvor der også er adgang til
soveværelse og entré. Mellem
de to døråbninger ses de
to varmlufts-riste. 2010.
Th: I 1934 blev entreen
malet med ådring på døre,
gerigter, trappevanger og
mægler (maler Brandorff).
Farverne var gennem alle
år uforandret. Bræddegulvet
og trappen til første
sal blev senere belagt med
vinyl. 2010.
24
der blev plads til en ny svinesti. Gennemgangen
til laden blev i stedet etableret langs væggen
mod gårdspladsen.
Stuehusets indretning
Statshusmandsbrugets bygninger, med et stuehus
på 88 m 2 , en mellembygning og en driftsbygning
med stald og lade på i alt 235 m 2 , adskiller
sig som type ikke væsentligt fra andre
statshusmandsbrug opført i 1930’erne. Det særlige
ved dette husmandsbrug er, at det stort set
har været uforandret siden opførelsen, hvilket
gør det til et mønstereksempel.
Omkring 1950 blev der indrettet et kammer
på loftet. Det blev først brugt som gæstekammer,
når slægtninge var på besøg, senere blev
det brugt til børnekammer for datteren Ilse.
Kammeret var ikke isoleret, men det lå over
hverdagsstuen, hvor en varmluftskanal gav varme
til rummet.
I den anden ende af det uisolerede loftsrum
blev der også etableret et børnekammer. Her
var der ingen varmluftskanal, men kammeret lå
over køkkenet, hvor brændekomfuret stod. Det
gav dog ikke nok varme, så i de kolde vintre var
der rim på dynen om morgenen, husker Laurids,
der boede i dette rum i sin barndom.
I de første år var det kun den høje smalle
kakkelovn i hverdagsstuen, der gav varme. Den
skulle varme de to stuer op, men den fine stue
forblev kold, også selvom der var forsatsruder
for vinduerne. Derfor blev der i 1950 etableret
en stor indmuret brændeovn i entreen, under
trappen til loftet, som erstatning for den ellers
velfungerende ovn, der blev nedtaget. I forbin-