Statshusmandsbrug - Realdania Byg

illigere end teglsten, så cementtagstenene
vandt efterhånden indpas, selvom det ikke var
velset. Som en konsekvens blev der under Bedre
Byggeskik nedsat et særligt udvalg for cementtagsten
med arkitekterne Jensen-Klint og Ivar
Bentsen i samarbejde med murermester Christoffersen
og farvehandler Hansen, Vejle. Sammen
fik de fremstillet en cementtagsten med
den rette form og farve. Tagstenene mistede
dog med tiden den røde farve og blev blegrøde
og til sidst cementgrå.
På udlængerne blev de billige “pandeplader”
udbredt, selvom de af mange blev anset
for upassende. F.eks. skulle Jordlovsudvalgets
formand Niels Frederiksen i forbindelse med
Rønhave-kolonien på Als 1925-26 have udtalt:
“Man skæmmer ikke sin fædrene jord ved at
bygge med bliktag”.
Enkelte statshusmandsbrug fra slutningen af
1920’erne fik tage af “asbestskifer”. Disse var i
størrelse og oplægning en efterligning af skifertaget.
Fra slutningen af 1930’erne dukkede bølgeeternitpladerne
op, men de blev mest brugt
på udlængen.
Bedre Byggeskik-husene havde harmoniske
og velproportionerede facader med en symmetrisk
og ofte stram og taktfast vinduesrytme med
som regel tre til fem to-fags-vinduer. Vinduernes
størrelse og placering i forhold til facaden havde
stor betydning ligeså detaljer som skorstene,
kviste, tagfod, gesimser, murstik, sålbænk m.m.
Hoveddøren sad ofte midt i facaden mod gårdspladsen
med et eller to vinduer på hver side,
men nogle husmandssteder havde hoveddøren i
gavlen vendt væk fra avlsbygningen.
Den stramme stil med korrekte detaljer og
en ærlighed i valget af byggematerialer passede
ind i tidens nyklassicisme, der ikke var præget
af dekorative bygningselementer, som var
kendt i tiden op til.
Stuehusets facade mod syd
med mellembygningen til
venstre, hvor også avlsbygningslængen
anes. 2012.
19