Statshusmandsbrug - Realdania Byg

Th: Anne med Laurids på
armen og Christian Mink
på gårdspladsen 1937.
Tv: Anne og Christian
Mink. Fra indflytningen
den 1. oktober 1934
(Privateje).
20
Rummene var få, lyse og luftige og passede til
de tænkte funktioner. De gode håndværkstraditioner
og de solide materialer betød, at husene
havde lang holdbarhed, og byggeteknisk var de
nemme at reparere, når det blev nødvendigt.
Statshusmandsbrugene fra 1919 blev stort
set opført efter samme skabelon dog med visse
lokale undtagelser, og Bedre-Byggeskik-stilen
blev fastholdt forholdsvis længe i statshusmandsbyggeriet.
Foreningen Bedre Byggeskik havde sine velmagtsdage
før anden verdenskrig. Krigen satte
en dæmper på byggeaktiviteten, hvor manglen
på byggematerialer var stor, og efterhånden
blev foreningens aktiviteter mere svækket, da
mange af foreningens funktioner overgik til velfærdsstatens
offentlige institutioner, f.eks. Boligministeriet
og i Statens Byggeforskningsinstitut
(begge oprettet i 1947).
Med en stigende velfærd blev det vanske-
ligt at fastholde den traditionsbundne nøj-
somhed og de strenge og ufleksible regler, der
havde præget foreningens ideologi og arkitektur.
Statstilskuddet skrumpede ind, ligeså medlemstallet,
da mange mente, at foreningen ikke
fulgte med tiden, og at man så bort fra nye byggemetoder,
materialer og stilretninger.
Funktionalismens nye udtryk, der blev skabt
af tidens moderne arkitekter – bl.a. Arne Jacobsen,
Poul Henningsen og Edvard Heiberg,
vandt indpas, og i 1947 udgav foreningen sin
sidste årsberetning. I 1965, året for foreningens
50 års jubilæum, nedlagde Landsforeningen
Bedre Byggeskik sig selv.
Kulturkamp og hjemstavns-stil
I Sønderjylland blev Bedre Byggeskik-bevægelsen
mere eller mindre bevidst vendt mod
Tyskland og knyttet ideologisk med kampen
for genforeningen.