Statshusmandsbrug - Realdania Byg

Stuehusets facade mod
nord, med mellembygningen
til højre. 2012.
18
genoptryk af tegninger, byggeanvisninger og artikler
fra Bedre Byggeskiks årsskrifter fra 1918-
28. Heri findes mange tegninger lige fra fire-
familiers huse, butikker, præstegårde, bondegårde
og sommerhuse til sømandshjem, biblioteker,
tekniske skoler, forsamlingshuse og husmandsbrug.
“Bygmesterbogen” fra 1932 blev genudgivet
i 1941 som “Den anden Bygmesterbog”.
I de første år deltog Landsforeningen i bedømmelsen
af de indsendte projekter og var dermed
med til at lægge en linie for hvilke projekter
og hvilke husmænd, der kunne godkendes.
Men fra 1922 blev denne opgave overgivet til
udvalgte lokale arkitekter i amtslige husmandsbrugskommissioner
under Statens Jordlovsudvalg,
som så stod for rådgivning, korrektur og
godkendelse af de ofte mangelfulde tegninger.
Mens gårdmændene kunne bygge, som de
ville, var husmændene underlagt Statens kontrol.
Mange husmænd havde tanker om, hvor-
dan deres husmandssted kunne opføres, men
Statens Jordlovsudvalg gav ikke megen plads til
individuelle løsninger. De tegninger, der lå til fri
afbenyttelse, skulle følges og kunne kun ændres,
hvis der var tale om ubetydelige ændringer.
Det hed sig, at man skulle opføre husene
efter danske byggeprincipper og i danske materialer.
Murværket skulle helst stå i blank rød
teglsten med lys fuge; det anså man som det fineste.
På de mindre brug især i de fattigere egne
omkring 1910-20 var det almindeligt at benytte
cementsten, som ofte blev støbt på stedet, og
som efter opmuring blev berappet eller pudset
og derefter kalket hvide.
Det hed sig også, at tømmerkonstruktionerne
skulle være af dansk gran (selvom enhver
tømrer vidste, at udenlandsk fyr var bedre).
Taget skulle være et sadeltag med høj rejsning
eller være med halvvalm og beklædt med
tegl. Men røde indfarvede cementtagsten var